Animals Lebanon og eksplosionerne i Beirut

D. 4. august eksploderede omkring 2750 tons ammoniumnitrat, som blev opbevaret ved Beirut havn i Libanon. De massive eksplosioner slog mere end 190 mennesker ihjel, sårede mere end 7000 og efterlod cirka 300.000 uden tag over hovedet. Dette er tallene for mennesker – der er ikke lavet nogle officielle tal for Beiruts dyr, men de er også i meget høj grad blevet påvirket af eksplosionen. Både gadedyrene og de dyr, som før havde et hjem, men nu måske har mistet deres ejer eller hus.

Animals Lebanon hjælper dyr i hele Libanon, men har efter eksplosionerne haft ekstremt travlt i Beirut.

Tiden efter eksplosionen i tal:
  • Over 800 mennesker har ringet om dyr i nød
  • 354 personer har meldt sig frivilligt til at finde, behandle og pleje nødstedte dyr
  • 316 dyr har fået dyrlægehjælp
  • 131 dyr er blevet taget i pleje i Animals Lebanons shelter
  • 125 dyr er har fundet deres ejer igen med Animals Lebanons hjælp
  • 7900 kilo mad er blevet fordelt til gadedyrene i området
  • 7800 timer – sidst de talte! – er blevet brugt i området

Fase 1 og fase 2

Alt dette hører stadig under første fase af Animals Lebanons hjælpearbejde i Beirut. Anden fase vil have fokus på de mere langsigtede løsninger for gadedyrene i Beirut, og bliver forhåbentlig igangsat i løbet af december, når der er kommet mere ro på det kaos, der stadig er efter eksplosionerne.

Foreningen Dyrlæger Uden Grænser blev kontaktet af et medlem, som opfordrede os til at støtte Animals Lebanon i denne ekstra svære tid i Beirut. Vi sætter stor pris på denne slags henvendelser, og leder altid efter inspiration til nye organisationer, der kan have brug for vores støtte.

Normalt støtter FDUG organisationer, der hovedsagligt arbejder med ABC-programmer, men det gælder ikke i ekstraordinære tilfælde som dette (ligesom der blev sendt penge afsted til dyreværnsorganisationer i Haiti efter det store jordskælv) – og vi har indgået en aftale med Animals Lebanon om, at når de når til anden fase, som blandt andet inkluderer neutralisation af både gadedyr og dyr med ejer, kan der blive sendt endnu en portion penge afsted.

Der kan ses en video fra Animals Lebanon om eksplosionerne her.

Vi søger en kasserer med hjertet på det rette sted

Har du erfaring med regnskab og kunne tænke dig at arbejde frivilligt som kasserer i en spændende forening, hvor vi alle brænder for at gøre en forskel for dyr i nød?
Foreningen Dyrlæger uden Grænser er en nonprofit og upolitisk dyreværnsorganisation. Vores formål er at organisere samt støtte gadedyrsprojekter i udlandet og dermed forbedre vilkårene for de mange gadedyr rundt om i verden.
Vi yder økonomisk støtte til lokale organisationer der udfører ABC programmer (Animal Birth Control) på hunde og katte. ABC programmerne fører til en mere kontrolleret bestand af sunde gadehunde og -katte.
Vi støtter også projekter, der kan skabe større forståelse og øget respekt for gadedyrene – se mere om vores projekter her.
Opgaverne for en kasserer består i:
▪ Bogføring.
▪ Ordne bilag.
▪ Betaling af regninger og udbetaling til projekter.
▪ Ajourføring af medlemslister og donationslister.
▪ Løbende rapportering om foreningens økonomi til bestyrelsen.
▪ Udarbejdelse af årsregnskab, samt aflevering af dette til revisor.
▪ Indberetninger til Nets/Betalingsservice.
▪ Udskrivning af fakturaer på firmamedlemskaber.
Til gengæld kan vi tilbyde vores nye kasserer følgende:
▪ Frie og selvstændige arbejdsforhold med masser af indflydelse.
▪ At blive en del af en organisation bestående af frivillige ildsjæle.
▪ Mulighed for at føre dine ideer ud i livet.
▪ At blive en del af en bestyrelse som har et hyggeligt og varmt samvær.
Din profil:
▪ Du kan lide at arbejde med tal og har kendskab til foreningsøkonomi.
▪ Du har er pligtopfyldende og ansvarsfuld.
▪ Har et godt humør.
▪ Du er samarbejdsvillig og imødekommende.
Er du interesseret i arbejde med regnskab og har lyst til at være en del af et team af frivillige ildsjæle, der arbejder på at gøre en forskel, vil vi meget gerne høre fra dig.
Som kasserer skal du beregne ca. fem til seks timer ulønnet arbejde om måneden og deltage i  4 – 5 årlige møder med resten af bestyrelsen. Møderne foregår i Københavns området, og derfor er det hensigtsmæssigt at du bor i Københavns området.
Har ovennævnte vagt din interesse, så kan du kontakte os på mail info@fdug.dk  for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser
Nyt samarbejde med Dharamsala Animal Rescue

Dharamsala Animal Rescue (DAR) ligger ved en bjergkæde i det nordlige Indien tæt ved grænsen til Pakistan og er Foreningen Dyrlæger Uden Grænsers nyeste samarbejdspartner. DAR blev foreslået som mulig samarbejdspartner af et af FDUGs medlemmer, og efter bestyrelsen havde kigget nærmere på deres hjemmeside – især deres målsætninger og deres måde at arbejde mod disse – var vi enige: DAR er klart et projekt, der var værd at støtte!

Rabies, ABC og indiens gadehunde

Indien er det land i verden med det højeste antal af gadehunde samt det land, der har flest årlige tilfælde af rabies hos mennesker. 95% af disse rabiestilfælde skyldes hundebid, og derfor er det nærliggende at se på, hvordan man kan nedbringe forekomsten af rabies hos gadehunde for at beskytte både dyr og mennesker.

Undersøgelser har vist, at for at kontrollere rabies i et område, skal minimum 70% af hundene i området være vaccineret. Neutralisation hjælper også til med at kontrollere rabies – når man har vaccineret alle (eller minimum 70%) gadehunde i et område, sænker det antallet af rabiestilfælde hos både hunde og mennesker markant. Hvis man samtidig neutraliserer hundene, vil der komme færre hvalpe og derved færre ”teenage-hunde” til at slås mod de ældre hunde om for eksempel mad. Derfor vil de ældre hunde leve længere, og antallet af hunde, der er vaccineret mod rabies, vil derfor blive oppe over de nødvendige 70% i længere tid. Derfor er såkaldte ABC-programmer (Animal Birth Control) en vigtig del af at kontrollere forekomsten af rabies.

Læs mere om rabies og ABC under menupunktet Projekter → Rabies og ABC-program (eller klik her).

Neutralisering, behandlinger, fodring og information

DAR har fire kerneområder, de arbejder med:

  • ABC: DAR har siden 2009 kørt ABC-programmer i området. I 2019 alene er der blevet steriliseret over 750 gadehunde samt vaccineret cirka 1000, og der tilbydes billig vaccination og neutralisering af private hunde, da disse jo også kan være med til at føre rabiessmitte videre.
  • Rescue: alle er velkomne til at ringe ind til DARs hotline, hvis de finder et dyr i nød. Det er oftest syge eller tilskadekomne gadehunde, der ringes ind om. Dette kan være alt fra en hvalp med øjenbetændelse til en alvorlig hudinfektion eller ligefrem en hund med et brækket ben, der har akut brug for en operation.
  • Fodring: DAR sørger for at fodre de gadehunde, der bor i og omkring Dharamsala. En nogenlunde velfodret hund bliver sjældnere syg end en hund, der sulter!
  • Informationskampagner: det store arbejde, som DAR står for, bliver gjort lettere når befolkningen i Dharamsala kan hjælpe til. Derfor tager DAR ud til skoler, lokale forsamlinger og lignende steder og fortæller om deres arbejde. Der bliver både forklaret, hvorfor det er vigtigt at tage sit dyr til dyrlægen, hvis det er sygt, men også hvorfor vaccination og neutralisering er så vigtigt – samt hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt af en hund, som måske har rabies. På denne måde får de udbredt vigtig viden, og så har det den fordel, at befolkningen efterfølgende ofte hjælper til, når der er vaccinations- eller ABC-programmer i lokalområdet. Se eventuelt lidt af DARs undervisningsmateriale her.
Donation fra Foreningen Dyrlæger Uden Grænser

Da vi kontaktede DAR for at fortælle, at vi gerne ville donere en portion penge til dem grundet deres store arbejde med blandt anden ABC-programmer, fik vi en meget ærlig mail tilbage om, at de desværre ikke kan gennemføre nogle ABC-programmer indenfor den nærmeste fremtid grundet strenge restriktioner i Indien som følge af COVID-19. De er dog en af de få organisationer i området, der fortsat har lov til at køre ud og fodre gadehundene samt behandle syge eller tilskadekomne hunde, når der ringes ind til deres hotline. Som i mange andre lande har Indiens gadehunde det ekstra svært for tiden grundet lukkede restauranter og mangel på besøgende i området.

Af denne årsag er FDUGs donation ikke brugt på ét særegent ABC-projekt, men er i stedet brugt som en økonomisk indsprøjtning til alt det arbejde, DAR trods COVID-19 kan udføre for tiden:

  • Medicin og materialer til behandlinger og operationer: 40.000 rupees
  • Hundemad: 35.000 rupees
  • Benzin: 17.000 rupees
  • Røntgenbilleder: 3000 rupees
  • Blodprøver: 2500 rupees
  • Diverse: 3300 rupees

Og der er stadig cirka 15.000 rupees tilbage, som eventuelt skal bruges til det første ABC-projekt, DAR får lov at udføre efter restriktionerne lettes (indtil videre håber de på november).

Vi glæder os til et forhåbentlig langt samarbejde med Dharamsala Animal Rescue. PS: DAR er meget aktive på Facebook, hvor de ofte poster små videoer og billeder – se mere her.

Dharamsala i Indien kæmper mod rabies gennem ABC-kampagner

 

I forbindelse med at Karen Hørmann havde valgt at træde ud af bestyrelsen ved dette års generalforsamling, havde den øvrige bestyrelse valgt at gøre Karen til æresmedlem af foreningen.

Karen har været med fra foreningens start og har gennem hele foreningens eksistens, bidraget med stor faglighed og organisationstalent, som har været med at skabe og videreudvikle foreningen.

Dyrlæge Karen HørmannKaren har ligeledes gjort det muligt at gennemføre en del ABC-projekter – dels med at organisere dem, men også ved at deltage i selve projekterne. Karen måtte også sammen med den øvrige bestyrelse træffe den triste beslutning om at aflyse Nepal-turen 2020 på grund af corona-pandemiens udbrud – ikke en nem opgave!

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig, og her blev Dyrlæge Mogens Østergaard Hansen valgt som foreningens nye formand.

Den øvrige del af bestyrelse ser frem til at se Karen og håber at hun stadig vil følge vores arbejde.

Et stort tillykke med deres nye titler til både Karen og Mogens!

Foreningen Dyrlæger Uden Grænser har startet et nyt samarbejde med Animal Rescue Cambodia (ARC). Her kommer den første rapport, som vi har modtaget fra dem – og I kan læse mere om ARCs arbejde her.

Dyrevelfærd i Cambodja

Konceptet “dyrevelfærd” er nyt i Cambodja. Ofte bliver hunde og katte betragtet som irriterende, som et stykke ejendom eller som mad. Derfor er det endnu ikke udbredt at gå op i dyrevelfærd.

Ydermere er der generel mangel på viden hos befolkningen om, hvordan man skal tage sig af dyr på den bedst mulige måde. Neutralisation af dyr er heller ikke udbredt, da visse grene af buddhismen anser det for at give dårlig karma.

Animal Rescue Cambodia (ARC) arbejder for at forbedre dyrevelfærd i Cambodja på tre forskellige områder: ved at øge kvaliteten af dyrlægebehandlinger gennem uddannelse, ved at neutralisere gadedyr og ved at informere og undervise lokalbefolkningen.

Bedre dyrevelfærd hos gadehunde ved hjælp af neutralisering

Neutralisering af både kæledyr og gadehunde og -katte har flere fordele, bl.a.:

  • Ingen uønskede hvalpe og killinger (som i Asien ofte ender i hunde- og kattekødsindustrien)

  • Lavere risiko for sygdomme som urinvejsinfektioner, livmoderbetændelse, FIV (Feline Immunodeficiency Virus, også kaldet katte-AIDS), TVT (Transmissible Venereal Tumour, en form for seksuelt overført cancer) mm.

  • Færre slagsmål og tilhørende skader

  • Ingen indavl (for eksempel hos en mindre gruppe af hunde, der bor omkring det samme tempel)

  • Da der kommer færre nye hunde (da der fødes færre hvalpe) er det lettere at holde populationen dækket mod rabies vha. vaccination

Overpopulation og indavl hos gadedyr er et reelt problem – blot ét fertilt kattepar og deres efterfølgende killinger kan blive til over 11.000 katte på 6 år, og blot ét fertilt hundepar og deres efterfølgende hvalpe kan blive til over 2000 hunde i løbet af samme tidsperiode!

Cambodja dyrevelfærd

Del af ARCs informationskampagner

Donation fra Foreningen Dyrlæger Uden Grænser

Ved hjælp af donationen fra Foreningen Dyrlæger Uden Grænser har ARC kunnet uddanne lokale dyrlægeassistenter og veterinærsygeplejerske i først basale procedurer og siden mere komplekse operationer som næste step.

Og en lille succeshistorie: efter kun et par måneders træning kunne dyrlægeaspiranten Borat selv neustralisere både han- og hunkatte. For hver procedure bliver hun mere rutineret og får bedre håndelag – og får derved lettere ved at lære og udføre mere udfordrende behandlinger i fremtiden.

Desuden var donationen med til at få neutraliseret 72 dyr i juli samt udført mange andre små projekter på trods af corona, som også har stor indflydelse på hverdagen hos ARC.

Dyrlæge Cambodja

Ny dyrlæge i træning: Borat

Tanzania Animal Welfare Society (TAWESO) har sendt os følgende rapport om deres arbejde ved Victoriasøen – her oversat til dansk:

Rapport fra TAWESO til Dyrlæger Uden Grænser

For første gang gennemførte vi et ABC-projekt ved Victoriasøen i Magu-distriktet i Tanzania med støtte fra Foreningen Dyrlæger Uden Grænser. I dette landlige område så vi dyr i nød, der virkelig havde brug for hjælp – på grund af mangel på rent vand er mange mennesker flyttet fra området, og hundene må klare sig selv. Der er en stigende antal gadehunde og gadekatte i området.

Vi satte fælder op for at fange dyrene, især hvor de hvilede sig under lastbiler eller fandt føde i skraldespande, ved markeder eller restauranter. De fleste af dyrene dyr var glade for menneskelig kontakt. Der kom også privatejede dyr til vores mobile klinik og de ejere, der havde råd til det, gav en donation til projektet.

I juni fik dette ABC-projekt  neutraliseret 68 katte og hunde. Ydermere har vi behandlet diverse lidelser, herunder sår, seksuelt overførte tumores (TVT) og mere og mindre slemme hudlidelser.

Alle de dyr, vi havde i hænderne, blev vaccineret mod rabies og fik ormekur og loppebehandling. Vi lavede også et lille snit i venstre øre på dyrene inden de blev sluppet fri igen, så vi ikke fanger de samme dyr igen, næste gang vi er i området.

Tak til Foreningen Dyrlæger Uden Grænser for at hjælpe os med at gennemføre dette vigtige projekt – det var en succes både hos lokalbefolkningen, hos de frivillige i TAWESO og hos Magu District Department of Livestock and Fisheries.

Kommentarer fra befolkningen ved Magu, Victoriasøen:

Michael Manyilizu: “Jeg er meget glad for at få vaccineret og neutraliseret min 4-årige hund, først kunne jeg ikke tro mine egne ører, da jeg hørte, det var gratis. Jeg ved, det er vigtigt at behandle syge dyr og vaccinere dyr regelmæssigt, da de ellers kan være en trussel for andre dyr og mennesker i forhold til rabies.”

John Lupimo: “Jeg var en af de heldige som fik min hund neutraliseret. Tak til TAWESO for at gøre det gratis, det er noget, der kun sker én gang i livet. Jeg lover at sprede nyheden til andre i området for at gøre dem opmærksomme på, hvor vigtigt det er. Næste gang I kommer, kan vi hjælpe med at bringe mange dyr til den mobile klinik.”

Agnes Bujilima: “Jeg har tidligere mistet to af mine hunde på grund af smitsomme sygdomme. Jeg kunne ikke få dem vaccineret, da der i lang tid ikke har været den mulighed i nærheden af landsbyen. Dette var en enestående mulighed, tak fordi I har hjulpet med både min hunds og mine naboers sikkerhed.”

Zaidi Mwinori, personale fra The Government Department of Livestock: Vi i afdelingen får ikke nok støtte fra staten til at kunne udføre disse projekter ude hos befolkningen, så TAWESOs assistance bringer håb for både dyrevelfærd og menneskers sikkerhed. Vi håber, I i fremtiden kan lave lignende projekter i andre landsbyer, da jeres hjælp virkelig er værdsat og nødvendig i Magu.”

Læs mere om TAWESOs forskellige projekter her.

Viktoriasøen

 

Dyrlægetjek inden bedøvelse

 

Der indgives bedøvende medicin

 

Neutralisation af en hund – de næste sidder allerede i kø

 

Tak fra en hundeejer

Tak fra flere hundeejere

 

Indgivelse af bedøvende medicin

 

Dyrlæge i fuld sving med endnu en operation

 

Indregistrering

 

… og mere kø til bedøvende medicin

 

Dyrlæge fra TAWESO i fuld sving

… og mere operation

 

Der er tid til at forklare hjælpere, hundeejere og andre interesserede om arbejdet –

 

Dyrlæge Viktoriasøen

– og tid til en pause for at nyde udsigten ved Viktoriasøen

Grundet corona-krisen og det daværende forsamlingsforbud, valgte bestyrelsen at udskyde årets generalforsamling på ubestemt tid.

Nu er forsamlingsforbuddet hævet, hvilket gør det muligt at gennemføre generalforsamling 2020, og det bliver mandag den 7. september 2020, kl. 1830.

Dagsorden er som følger:

Der afholdes generalforsamling i Dyrlæger uden Grænser, mandag 7. september 2020, kl. 18.30 i Tranesalen, Vejledalen 27, kælderen, 2635 Ishøj.

Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år, ved formanden.
3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4. Forslag fra bestyrelse og medlemmer.
5. Fastlæggelse af budget, kontingent.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.
8. Valg af revisor.
9. Eventuelt.

Der vil være lidt mad og drikke til mødet, og mødet afvikles efter givende retningslinjer om corona og forsamlinger, og derfor er tilmelding nødvendig senest fredag d. 4. september 2020, kl. 1200.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Grundet denne igangværende corona-krise og den nuværende forsamlingsforbud, har bestyrelsen valgt at udskyde årets generalforsamling på ubestemt tid.

Generalforsamlingen skulle være afholdt d. 14. maj 2020, men vi vil vende tilbage med en ny dato, når det er muligt for samles flere personer.

Mvh.

Bestyrelsen

Kære allesammen.

Så er det igen tid til at sende et “pip” herfra Costa Rica hvor vi jo, ligesom jer i DK, er isolerede mere eller mindre frivilligt, men med et ønske fra regeringen, sundhedsministeren, om at blive hjemme hos sig selv hvis man ikke behøver at forlade hjemmet. Her har det vist sig at folk i stor udstrækning overholder dette ønske og derfor har vi meget få inficerede af Corona-virus og kun 6 døde indtil videre…. helt godt gået, hvis man påtænker at landet her er på størrelse med DK og har omtrent samme indbyggerantal. 
 
Jah, jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde og ende med “liv og levned” her…..måske med at vi har været uden telefon, internet, fjernsyn, netflix kun med en mobil telefon som ikke virker særligt godt her i bjergene….og det i NI dage……Grunden var at min nabos kæmpetræ faldt ned over vores indkørsel, tog en kæmpelåge med sig samt el og telefonledninger, el blev hurtigt etableret men resten tog altså de 9 dage…geee, den eneste fordel var, at uden den slags, fik vi gjort rent, ryddet op etc. så nu er her så fint, jah altså så fint og rent man kan have det med 7 hunde i huset !!!!
 
Mit arbejde med dyrene her er som det plejer dog med den undtagelse at vi desværre ser mange flere hunde på gaden, hvor ejerne udsætter dem, nogle pga.mangel på penge til dem selv og så da i hvertfald ikke til deres hunde, anden årsag er at mange tror at denne virus kan hunde have og give videre til mennesker……Lad mig slå fast at ja, hunde kan få coronavirus MEN en helt anden type og som under alle omstændigheder ikke kan udgøre en smittefare for mennersker…Gud være lovet at vi har en super sundhedsminister som , via medier, har slået godt og grundigt fast at der ingen grund er til at man sætter sine hunde på gaden pga. frygt for smitte.
 
Tipper med MarinoJeg har jo i lang tid ønsket ikke at tage flere hunde ind her, jeg har i øjeblikket 30 og det er for mange men da mange af mine er “old-tudse-gamle” så vil der jo komme en naturlig afgang med tiden men da de bliver passet i “hoved og røv” så ønsker de åbenbart at blive her lidt længere, jeg afliver kun, hvis jeg kan se at de ikke spiser, ikke kan bevæge sig af dysplasi og i det hele taget ser ud til at fortælle mig at NU er det ok med mig at forlade denne verden. Tipper, som er een af de ældste med ca 14 år på bagen, insisterer på at holde vagt dag og nat, mest nat, hvor han hører eller lugter noget og så må man jo gø ad det….vi går ud med lommelygte etc. ser intet men vi har jo ikke hans næse…..vi har købt ørepropper !!!!
 
Jeg beskrev i mit sidste brev, at jeg havde tage en tæve ind med 4 hvalpe, tæven Lillie har jeg endnu, vil egentlig gerne beholde hende fordi hun er en supertæve til hvalpe og hun kunne hjælpe mig i fremtiden med disse, rengøring, leg, hunde-opdragelse , bidehæmning etc. men kommer der den bare helt rigtige interesserede i at adoptere hende, jah så giver jeg hende bort. I øjeblikket er hun reservemor for 3 hvalpe på en 6 mdr.
Jeg blev kontaktet af en nabo som sagde at hun godt vidste at jeg jo ikke kan redde dem alle, men at der i vores lille landsby, Jaris, lå en supergravid tæve hos en bekendt og at den var uden ejer. rigtigt nok, tæven var utroligt besværet af sin graviditet, men mager til trods for den tykke mavse. Jeg hentede hende hos en ny tilflytter som også lige i forbifarten spurgte om jeg kunne tage en lille hanhvalp af mini pincher type, hvilket jeg gjorde. Konen og hendes 12 årige dreng havde “hentet” dem på gaden fordi det regnede, og det var synd for dem at de blev våde….. Javel jah, nok ikke hele sandheden, MEN jeg tog konen med en tur i bilen og viste hende div hunde og forklarede hende lidt om hvilke hunde der var forladte, og hvilke der bare gik frit løse og at hun ikke bare kunne “røve” en hund fra gaden…… Jeg selv tog 3 gange til Jaris og forespurgte her og der om denne lille radmagre hanhvalp havde en ejer, åbenbart havde den ikke det. Så min søde veterinær Laura tog ham og han blev adopteret, men hvad nu med den gravide tæve ??? Jah, her må der gerne gættes !!!
Jeg tog hende til Laura fordi jeg på det tidspunkt stod til en total hofteudskiftning og såvel inden som efter ikke måtte bøje mig ned så, hvis tæven skulle hjælpes med fødslen, så kunne jeg ikke…. ergo kom hun til Laura, hvor hun fødte sine 6 hvalpe, 5 tæver og een han. Tæven blev givet til en sød familie hos indianerne, hvor hun har det godt, hun blev døbt “Bonita” for hun er virkelig meget køn, inden hun blev afleveret, blev hun opereret og vaccineret, ligeså alle hvalpe efter ca. 3 mdr. Hvalpene blev sat til adoption på fb og der var en del henvendelser som jeg altid lige tager en ekstra stirrer på og det viste sig at een evt . hundemor, troede det drejede sig om gravhunde…. en anden mente at han alligevel ikke ville, da jeg begyndte at spørge ind til, hvordan han havde tænkt sig at have denne hvalp i en lejlighed i San Jose, en ung pige insisterede på een og kom hertil hvor vi inviterede til frokost, og hvor jeg frittede hende mht. hvordan hun mente hun kunne have de TO hun gerne ville adoptere….. een til hende og een til hendes mor og sådan de to kunne være sammen……
Jeg tror hun gjorde regning uden vært for da jeg lagde vejen forbi for at vaccinere de to, så jeg et par stakler hvor alle ribben var synlige og jeg spurgte moderen med en baby på armen, hvorfor de var så tynde, jeg mener så tynde at jeg ville have slået dem ihjel med en vaccine og hun svarede at hendes datter gav dem “en lille mundfuld” een gang om dagen…….Nuvel, jeg gav hvalpefoder og aftalte at når de løb tør, skulle de ringe og jeg ville komme med mere. Jeg kom igen for at checke hvalpene og den ene var blevet givet væk til een eller anden !!!!! den anden havde taget på og jeg aftalte at når maden var slut , skulle de ringe og jeg ville komme med mere og vaccinere…… den dag jeg kom fortalte den unge pige at de var ved at flytte til et slumkvarter her i nærheden, hvor jeg har haft min gang i mange år, men ikke her på det sidste…….
Lise og William med foderdonationSer I, grunden til at jeg beskriver dette er at folk her simpelthen ikke forstår at har man hund eller andet husdyr, så skal dette jo passes… ikke kun med mad, men alt hvad det indebærer, ormemidler, vaccine, dyrlægebesøg hvis nødvendigt eller i det mindste at man kontakter en dyrlæge, hvor man kan købe en evt. medicin, men ved I hvad der sker her ????? Folk kontakter min hushjælp igennem 15 år og som hjælper med hundene her og problemet er at de udnytter mig og mit “svage hjerte” for dyrene for de ved, at jeg har utroligt svært ved at sige nej til et par hundeøjne.
Her forleden dag kom min hushjælp og spurgte om jeg kunne tilse en hund der var syg…. det gjorde jeg og så at den var døende og skulle hurtigst muligt til en dyrlæge, som jeg kontaktede og skaffede en hundetaxi. Well, hunden havde distemper, viste det sig MEN den havde været syg i 10 dage, hvor den ikke havde spist og bare ligget stille, men i kontakt med alle de andre løsgående hunde. Den blev aflivet og regningen blev betalt af familien for denne gang sagde jeg nej til at tage regningen, som jeg ofte gør fordi jeg synes det er synd for hunden eller katten for den sags skyld. Jeg sendte besked her i nabolaget om denne hundesyge og sagde at alle skulle vaccinere, hvilket de fleste gjorde. 
 
Apropos hundesyge, så har vi et udbrud hos indianerne i Quitirisi og jeg tænkte lidt på om der ville være mulighed for en donation fra jer kun til vaccine, hvis det kunne lade sig gøre ville jeg se om jeg kan opnå en god pris og selv tage afsted og vaccinere. Normalt ville jeg sige at alle skulle deltage med et beløb men i disse corona-tider er der så mange der uden abejde og mad så dette beløb skulle bæres af jer…. med lidt god vilje kunne jeg evt. få en multiple vaccine for en ca DKK45.00 pr. stk. men jeg ved ikke i øjeblikket hvor mange vi taler om, skulle der være vacciner tilovers/ekstra , kunne jeg forestille mig en tur i slumkvarteret, mit problem ville være at det vil koste mig dyrt i hundefoder, antibiotika, cremer, shampoo etc. som mange hunde der ville have brug for…. derfor prøver jeg på at holde “lav cigar-føring” og tage mig af det mest nødvendige selvom det hele jo er nødvendigt.
 
Nåh, mine hunde her er ok, de gamle har jo deres problemer  med gå-ben, hud etc. men de får speciel foder, medicin etc. og så venter vi på at de giver mig “signalet” og så får vi en dyrlæge til at komme og sende dem over på den anden side af regnbuen.
 
I disse corona-virus tider kører vi jo ikke særligt meget ud, det gør vi egentligt ikke alligevel, men det vi gør for at holde “humøret oppe” hos div. småbønder som sælger alt fra avokadoer, til radiser og salat og hvad de ellers kan hoste op med, jah det er at købe lidt her og der så de kan holde snuden oven vande og det skete også i lørdags, hvor vi købte lidt kylling og der så jeg en lille grim, ca.9 årig, ulækker tæve, ekstremt tynd og med kraftige hudproblemer. MEN hun kiggede på mig med de der øjne og vrikkede med hele bagkroppen, da jeg aede hende. Jeg har ALTID ormemidler i min taske (også når jeg går til fest !!!) så hun fik lige en lille portion som jeg puttede i kyllingelåret, som jeg købte til hende….. i morgen vil jeg tage hen til hende og er hun der stadig , så tager jeg hende med hjem og behandler hende, hun kan blive noget så fin med lidt god pleje og  jah såh….har jeg een til…..som jeg siger ” hvad gør en ekstra streg på en tiger ” ???
 
Alt for nu, jeg følger jo med hver dag i DR og ser at det hele ser lidt lysere ud for jer…. jeg føler med dem der har mistet en person, familie, ven, bekendt og jeg håber virkelig at det her snart holder op og alle kan begynde en hverdag selvom den bliver noget anderledes end for 3 mdr. siden…..jeg sender jer alle det største KRAM, et rigtigt Lise-kram som jeg er kendt for her.
Anne Gallagher vom Braucke, dyrlæge og frivillig skribent for FDUG

Ung mexicansk myresluger i myresluger-gården

Som dyrlægestuderende havde jeg i længere tid planlagt, at jeg skulle ud og rejse, når jeg blev færdig med studiet. Det skulle være et varmt sted, og der skulle være nogle spændende dyr. Jeg endte derfor med at tage til Alturas Wildlife Sanctuary i Costa Rica – man kan være frivillig uanset baggrund, men jeg kontaktede dem på forhånd for at finde ud af, om der var mulighed for i højere grad at være med i deres klinik, som tager imod vilde dyr med alle mulige forskellige skader og lidelser. Og ja – det var der fin mulighed for, så rygsækken blev pakket og næsen vendt mod Costa Rica.

Alturas’ mission er at hjælpe så mange vilde dyr tilbage til Costa Ricas natur. Costa Rica er et land i udvikling, hvilket betyder, at mennesker i højere grad påvirker naturen – de fleste skader, jeg så under mit ophold var grundet hunde, biler, elmaster eller unger, der havde mistet deres mor. Dyrene bliver enten hentet af Alturas’ personale eller bragt til dem af den statsstyrede organisation Menai, som både fragter syge dyr til centre som fx Alturas, men som også står for blandt andet at konfiskere vilde dyr, der bliver holdt som ulovlige kæledyr.
Selvom hovedformålet er at få så mange dyr tilbage i naturen som muligt, er det desværre ikke altid muligt. Især de dyr, der har levet som kæledyr i længere tid, kan ikke altid lære nok til at klare sig selv efterfølgende, og disse dyr bliver boende på Alturas eller flyttes til et andet center, hvis de har bedre faciliteter til lige netop denne dyreart.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg som dyrlæge på Alturas kom i tæt kontakt med de syge dyr, men så snart, de ikke længere behøvede behandling, var der absolut minimal kontakt til de dyr, der skulle tilbage ud i naturen for at undgå at vænne dem til mennesker. Som ”normal” frivillig hos Alturas er der altså langt fra så tæt kontakt med dyrene, som jeg her beskriver (men alligevel en fantastisk oplevelse ifølge de andre frivillige).

To-fingret dovendyrsunge

En af de ting, der tog meget tid hver dag, var fodring af ”babyerne”. Alt fastboende personale på Alturas og de frivillige dyrlæger og assistenter, der var i klinikken, skiftedes til at stå for fodring af de moderløse unger, der i øjeblikket var på centeret. Mens jeg var der, bestod babyerne af tre meget små dovendyr, to lidt større egern (der dog stadig skulle have mælk) og en ugleunge, der skulle fodres med meget små stykker kød med en pincet. Så når man havde ”baby-vagten”, skulle man fodre de mindste hver 3. time – hele døgnet – men så havde man oftest fri dagen efter.

I dagtimerne blev tiden i klinikken brugt på behandlinger af de indlagte dyr, modtagelse af nytilkomne dyr samt en masse lovmæssigt papirarbejde, der er nødvendigt, hvis man skal have lov til at drive et center for vilde dyr. Den sidste del stod den faste klinikdyrlæge for.

Om aftenen og natten var der stadig åbent for nye patienter. Da klinikdyrlægen boede næsten en time fra Alturas, kom jeg hurtigt til at stå for den første modtagelse af de akutte patienter, dog med dyrlægen med på sidelinjen via telefon (fx til at give doser på bedøvelse, smertestillende og antibiotika til dyrearter, man ikke lærer om i Danmark) og med hjælp fra den fastboende klinikassistent, som var enormt dygtig til at håndtere alle mulige slags dyr.

Nedenfor er et udpluk af de cases, jeg oplevede under mit ophold. 

 

Røntgenbillede af Blomst

Hulepindsvinet ”Blomst”: for at kende forskel på de indlagte dyr hvis der var flere af samme art, fik mange af dem navne, mens de var indlagt på klinikken. Blomst kom ind en fredag aften efter at have været i karambolage med en hund. Hun havde en stor flænge i nakken, samt hvad vi først troede, var blod ud af øret. Det viste sig heldigvis, at det blot var endnu en rift lige under øret. Der blev hurtigt taget et røntgenbillede for at tjekke for kraniebrud eller andre brækkede knogler, og herefter fik hun sårene renset og syet, samt væskebehandling, smertestillende og antibiotika.

Petal i hulepindsvinegården

Hun var stadig i behandling i klinikken, da jeg forlod projektet igen, men planen er, at hun efter endt behandling kommer i en stor, overdækket indhegning, der minder om en stor hønsegård, men med et system af tykke grene, der skal forestille træer. Her kan hun gradvis trænes op til at kunne klatre igen, fx ved at hendes mad spredes ud på de forskellige grene, inden hun bliver kørt tilbage til det område, hvor hun først blev fundet – dog i sikker afstand fra beboede områder. På billedet ses en lignende hulepindsvinegård, som pt. er beboet af “Petal”.

El Guapo ved ankomst

Den mexicanske myresluger ”El Guapo”: den mexicanske myresluger er ikke den samme slags myresluger som den store myresluger, som er den bedst kendte herhjemme. Den mexicanske er mindre, har kortere hår, og bruger normalt mere tid i træerne end på jorden. El Guapo var en myreslugerunge, som var blevet fundet uden sin mor. Normalt sidder ungerne på moderens ryg, så det var meget usædvanligt, at han var udenfor alene. For en sikkerheds skyld blev der sat vildtkameraer op for at tjekke, om hans mor kom tilbage, men da hun ikke var vendt tilbage indenfor 12 timer, blev det besluttet at hente ham, inden det blev mørkt, og han stadig var ude i det fri. Heldigvis var han stor nok til at kunne drikke mælk selv samt spise en lille smule ”myresluger-mix”, som hovedsageligt består af knuste insekter, så efter den initielle undersøgelse havde han ikke brug for yderligere håndtering. Det betyder, at selvom han bor i et beskyttet område og bliver fodret, indtil han er gammel nok til at finde og spise insekter selv, er der gode muligheder for, at han kan blive rehabiliteret og slippes ud i naturen igen senere.

Den grønne leguan ved ankomst

Grøn leguan uden navn: denne patient blev indleveret af en turist, som havde fundet den på stranden, hvor den bare lå helt stille i sandet. Vi kunne ikke umiddelbart se nogle skader på den, men den var ganske rigtigt meget fraværende. Et røntgenbillede afslørede desværre brud på en ryghvirvel samt såkaldt ”emfysem”, altså luftansamlinger i kroppen, hvor der ikke skal være luft (det er altså forskelligt fra lungeemfysem, som er det, man hører mest om hos mennesker). Vi endte altså med en aflivning, da der var meget, meget små chancer for, at den ville komme sig igen.

Røntgen af den grønne leguan

To arasarier, ”Vinder og Taber”: arasarier er en slags mellemstore tukaner. Disse to blev fundet i nærheden af centeret – travlt med hvad der lignede en kamp om en hun-arasari. Da noget af personalet tilfældigvis kom gående den vej, fløj hunnen sin vej, og de to hanner slap hinanden, men virkede begge for forslåede til at kunne flyve deres vej. Efter et kort dyrlægetjek med fokus på sår eller knoglebrud, kvikkede vinderen gevaldigt op, og blev erklæret rask nok til at få lov at flyve sin vej. Den anden arasari, taberen, gjorde stadig ikke noget forsøg på at flyve. Han fik derfor smertestillende og lidt væske, samt sat i et stort bur med fri adgang til vand og mad. Allerede to dage efter var han sikker på vingerne igen, og blev sluppet fri igen – klar til ny damejagt.

Der var mange andre cases på de tre uger, jeg opholdt mig på Alturas, så det var både spændende og lærerigt at være på klinikken. Der er ingen tvivl om, at de gør et kæmpe arbejde for Costa Ricas dyreliv – både på selve centeret, som beskrevet her, men også ved at tage rundt i de lokale skoler og sørge for at fortælle om Costa Ricas rige dyreliv og hvordan man bedst kan beskytte det.

Billederne er venligst udlånt af Alturas Wildlife Sanctuary.

I december sendte Foreningen Dyrlæger Uden Grænser en stor donation afsted til TAWESO. I forbindelse med, at Tanzania skifter hovedstad fra Dar es Salaam til Dodoma i det centrale Tanzania, skal Taweso også flytte deres hovedkvarter hertil. Dodoma er voldsomt plaget af gadehunde, der er i en sølle forfatning, og Taweso har et stort arbejde foran sig med at få kontrol med gadehundebestanden i byen.
Vi har modtaget følgende rapport fra dem:

 

“Støttet af Foreningen Dyrlæger Uden Grænser blev vores ABC-projekt for første gang ført ud i livet i den centrale del af Tanzania (normalt arbejder TAWESO omkring Dar es Salaam, red.). I disse meget landlige omgivelser oplevede vi dyr i værre tilstand end vi er vant til og med endnu mere brug for hjælp, da mange af dem er negligerede eller efterladte.

Siden landets hovedstad er flyttet fra Dar es Salaam til det centrale Tanzania, er antallet af dyr på gaden steget. Antallet af hunde og katte i de mindre samfund er voldsomt forøget. Det har regnet kraftigt i både det centrale område og andre områder i Tanzania, men det lykkedes os at gennemføre projektet, om end med udfordringer grundet regnen.

Vi satte fangbure op til de katte og hunde, der hvilede sig i skyggen af lastbiler og normalt overlevede ved at spise skrald eller rester fra restauranter. I modsætning til i Dar es Salaam var disse dyr vant til mennesker, men vi brugte for en sikkerheds skyld vores normale sikkerhedsudstyr mens vi fangede dem. Under indfangningen opdagede vi, at nogle af kattene var drægtige i de tidlige stadier.

Vores ABC-projekt fra slutningen af februar til marts 2020 fik neutraliseret i alt 132 katte og hunde.

Ydermere blev syge dyr behandlet – dette inkluderede sår, TVT (Transmissible Venereal Tumours) i nogle af tæverne samt hudproblemer, som er rigtig slemme hos mange af hundene.

Alle de indfangne dyr blev vaccineret imod rabies, samt fik en ormekur og en loppebehandling. Desuden blev de mærket med et lille indsnit i venstre øre, så de samme dyr ikke indfanges igen, når de igen blev lukket ud.

Tusind tak til Foreningen Dyrlæger Uden Grænser for at hjælpe os med dette vigtige projekt – I har været med til at gøre det til en succes i det centrale Tanzania, samt for frivillige fra TAWESO, dyrlæger, dyrlægeassistenter samt lederne i de små samfund.”

 

 

Gadehund fra BetlehemVi har modtaget en lille hilsen og billeder fra Diana, som hver dag kæmper en kamp for at hjælpe gadehundene i Betlehem. Det er en hård og opslidende kamp, hvor hun er oppe imod kulturelle udfordringer, hvor had og uvidenhed overfor dyrene vanskeliggør Dianas arbejde. Mishandling og torturering af dyrene er nemlig den hverdag der møder Diana, og lokal befolkningen forsøger at slå hundene ihjel ved at skyde dem eller på anden bestialsk vis skaffe dem af vejen.

Gadehund fra BetlehemHeldigvis lykkes det Diana at redde mange af disse stakkels skæbner. Hun bringer dem til dyrlægen hvor de modtager behandling, og hun sørger for, at de bliver neutraliseret inden de bliver adopteret til gode familier.

Vores donation gør det muligt for Diana at fortsætte hendes enestående arbejde.

Det er Dianas håb, at hun med tiden kan ændre befolkningens holdning til dyrene, således at de blive mere forstående og venligsindet overfor de dyr de møder på deres vej.

Bestyrelsen har diskuteret corona-situationen, og vi har besluttet at Foreningen Dyrlæger uden Grænser desværre er nødt til at aflyse projekt KAT2020.

Situationen ændrer sig så hurtigt nu, og hele tiden til noget værre, og det er umuligt at forudse hvordan det ser ud om et par dage eller et par uger. Vi synes ikke at vi kan tage ansvaret for at gennemføre et projekt under så usikre betingelser.

Det er selvfølgelig med meget stor beklagelse at vi aflyser, for vi har sammen med alle vores frivillige arbejdet så hårdt og glædet os til at gøre en forskel med dette spændende projekt, men det kan ikke være anderledes.

Det skal tilføjes at flere frivillige har valgt at rejse til Nepal på trods af vores aflysning. De vil i samarbejde med KAT arbejde med at få gadehundene vaccineret, behandlet og neutraliseret.

Vi sender en stor tak de medlemmer og sponsorer, der har valgt at støtte projektet. Foreningen Dyrlæger uden Grænser har sendt pengene videre til KAT og vi har yderligere sendt et beløb ned til dem, så de har mulighed for at gennemføre projektet, dog med færre frivillige.

Mange hilsner
Foreningen Dyrlæger uden Grænser

Så er vi ved at være klar til vores store Nepaltur, hvor vi tager mere end 30 dyrlæger og veterinærsygeplejersker til Kathmandu for at neutralisere og vaccinere gadehunde og -katte. Vi skal arbejde tæt sammen med Kathmandu Animal Treatment center (KAT), som er en NGO organisation i Kathmandu, hovedstaden i Nepal.

KAT blev startet af en engelsk dame Jan Salter tilbage i 2004. I årene derefter voksede KAT sig større og større, men var på grænsen til at lukke efter jordskælvet i 2015. Der kom dog så meget hjælp udefra, så KAT i dag står som en stor og stærk organisation, som har stor indflydelse på hunde- og katteproblemerne i både Kathmandu som i store dele af Nepal.

Vi har lige haft det sidste møde inden afrejsen, hvor vi blandt andet fordelte alle de materialer, som er blevet doneret fra flere forskellige firmaer samt klinikker i hele Danmark. Disse materialer tager vi med, når vi rejser derned i midten af marts.

På billedet ser man en del af deltagerne sammen med alle de donerede materialer.

Vi skal hjælpe intensivt i Nepal i 3 uger, hvor vi håber på at få opereret og vaccineret mere end 500 hunde og katte.

Man kan støtte projektet, hvor alle deltagere arbejder gratis og selv betaler alle udgifter i forbindelse med ophold og rejse. Støtten går direkte til udgifter til medicin, vacciner og operationsmaterialer i Nepal.

Støt Nepal 2020

Vi har herned fornøjelsen af, at præsentere jer for et nyt projekt, vi har valgt at støtte:

Philippine Animal Sanctuary And Rescue (BASAR) som er beliggende i byen Lambuano i Filippinerne.

Filippinerne består af over 7.000 øer, og når man nævner Filippinerne, så ledes vores tanker ofte hen på et smukt bountyland med lange hvide sandstrande og azurblåt vand. Men som så mange andre steder i verden, er dette langt fra denne virkelighed dyrene oplever i Filippinerne. De lever nemlig en kummerlig tilværelse med sult og sygdom.

Vi modtog en ansøgning fra BASAR i starten af november og læste den med stor interesse, da de virkelig gør et stort arbejde for at hjælpe dyrene i dette smukke land.

Mange familier holder både hunde og katte, men de neutraliserer ikke deres dyr. Dette medfører, at populationen hurtigt vokser og kommer ud af kontrol. BASAR arbejder på at oplyse befolkningen om vigtigheden af at neutralisere deres dyr. De  sørger for at dyrene – både gadedyrene samt de privatejede dyr bliver  neutraliseret, vaccineret og parasit behandlet. De behandler tilskadekomne dyr og finder nye hjem til dem. De er netop ved at opføre en 500 kvm stor klinik, hvor dyrene kan opholde sig mens de er under behandling.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har valgt at støtte BASAR med 10.000 kr. så vi kan hjælpe BASAR med at få nedbragt  antallet af uønskede dyr i Filippinerne.