Grundet corona-krisen og det daværende forsamlingsforbud, valgte bestyrelsen at udskyde årets generalforsamling på ubestemt tid.

Nu er forsamlingsforbuddet hævet, hvilket gør det muligt at gennemføre generalforsamling 2020, og det bliver mandag den 7. september 2020, kl. 1830.

Stedet er endnu ikke fundet, så det – og dagsordenen – tilføjes snarest muligt.

Mvh.
Bestyrelsen

Grundet denne igangværende corona-krise og den nuværende forsamlingsforbud, har bestyrelsen valgt at udskyde årets generalforsamling på ubestemt tid.

Generalforsamlingen skulle være afholdt d. 14. maj 2020, men vi vil vende tilbage med en ny dato, når det er muligt for samles flere personer.

Mvh.

Bestyrelsen

Kære allesammen.

Så er det igen tid til at sende et “pip” herfra Costa Rica hvor vi jo, ligesom jer i DK, er isolerede mere eller mindre frivilligt, men med et ønske fra regeringen, sundhedsministeren, om at blive hjemme hos sig selv hvis man ikke behøver at forlade hjemmet. Her har det vist sig at folk i stor udstrækning overholder dette ønske og derfor har vi meget få inficerede af Corona-virus og kun 6 døde indtil videre…. helt godt gået, hvis man påtænker at landet her er på størrelse med DK og har omtrent samme indbyggerantal. 
 
Jah, jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde og ende med “liv og levned” her…..måske med at vi har været uden telefon, internet, fjernsyn, netflix kun med en mobil telefon som ikke virker særligt godt her i bjergene….og det i NI dage……Grunden var at min nabos kæmpetræ faldt ned over vores indkørsel, tog en kæmpelåge med sig samt el og telefonledninger, el blev hurtigt etableret men resten tog altså de 9 dage…geee, den eneste fordel var, at uden den slags, fik vi gjort rent, ryddet op etc. så nu er her så fint, jah altså så fint og rent man kan have det med 7 hunde i huset !!!!
 
Mit arbejde med dyrene her er som det plejer dog med den undtagelse at vi desværre ser mange flere hunde på gaden, hvor ejerne udsætter dem, nogle pga.mangel på penge til dem selv og så da i hvertfald ikke til deres hunde, anden årsag er at mange tror at denne virus kan hunde have og give videre til mennesker……Lad mig slå fast at ja, hunde kan få coronavirus MEN en helt anden type og som under alle omstændigheder ikke kan udgøre en smittefare for mennersker…Gud være lovet at vi har en super sundhedsminister som , via medier, har slået godt og grundigt fast at der ingen grund er til at man sætter sine hunde på gaden pga. frygt for smitte.
 
Tipper med MarinoJeg har jo i lang tid ønsket ikke at tage flere hunde ind her, jeg har i øjeblikket 30 og det er for mange men da mange af mine er “old-tudse-gamle” så vil der jo komme en naturlig afgang med tiden men da de bliver passet i “hoved og røv” så ønsker de åbenbart at blive her lidt længere, jeg afliver kun, hvis jeg kan se at de ikke spiser, ikke kan bevæge sig af dysplasi og i det hele taget ser ud til at fortælle mig at NU er det ok med mig at forlade denne verden. Tipper, som er een af de ældste med ca 14 år på bagen, insisterer på at holde vagt dag og nat, mest nat, hvor han hører eller lugter noget og så må man jo gø ad det….vi går ud med lommelygte etc. ser intet men vi har jo ikke hans næse…..vi har købt ørepropper !!!!
 
Jeg beskrev i mit sidste brev, at jeg havde tage en tæve ind med 4 hvalpe, tæven Lillie har jeg endnu, vil egentlig gerne beholde hende fordi hun er en supertæve til hvalpe og hun kunne hjælpe mig i fremtiden med disse, rengøring, leg, hunde-opdragelse , bidehæmning etc. men kommer der den bare helt rigtige interesserede i at adoptere hende, jah så giver jeg hende bort. I øjeblikket er hun reservemor for 3 hvalpe på en 6 mdr.
Jeg blev kontaktet af en nabo som sagde at hun godt vidste at jeg jo ikke kan redde dem alle, men at der i vores lille landsby, Jaris, lå en supergravid tæve hos en bekendt og at den var uden ejer. rigtigt nok, tæven var utroligt besværet af sin graviditet, men mager til trods for den tykke mavse. Jeg hentede hende hos en ny tilflytter som også lige i forbifarten spurgte om jeg kunne tage en lille hanhvalp af mini pincher type, hvilket jeg gjorde. Konen og hendes 12 årige dreng havde “hentet” dem på gaden fordi det regnede, og det var synd for dem at de blev våde….. Javel jah, nok ikke hele sandheden, MEN jeg tog konen med en tur i bilen og viste hende div hunde og forklarede hende lidt om hvilke hunde der var forladte, og hvilke der bare gik frit løse og at hun ikke bare kunne “røve” en hund fra gaden…… Jeg selv tog 3 gange til Jaris og forespurgte her og der om denne lille radmagre hanhvalp havde en ejer, åbenbart havde den ikke det. Så min søde veterinær Laura tog ham og han blev adopteret, men hvad nu med den gravide tæve ??? Jah, her må der gerne gættes !!!
Jeg tog hende til Laura fordi jeg på det tidspunkt stod til en total hofteudskiftning og såvel inden som efter ikke måtte bøje mig ned så, hvis tæven skulle hjælpes med fødslen, så kunne jeg ikke…. ergo kom hun til Laura, hvor hun fødte sine 6 hvalpe, 5 tæver og een han. Tæven blev givet til en sød familie hos indianerne, hvor hun har det godt, hun blev døbt “Bonita” for hun er virkelig meget køn, inden hun blev afleveret, blev hun opereret og vaccineret, ligeså alle hvalpe efter ca. 3 mdr. Hvalpene blev sat til adoption på fb og der var en del henvendelser som jeg altid lige tager en ekstra stirrer på og det viste sig at een evt . hundemor, troede det drejede sig om gravhunde…. en anden mente at han alligevel ikke ville, da jeg begyndte at spørge ind til, hvordan han havde tænkt sig at have denne hvalp i en lejlighed i San Jose, en ung pige insisterede på een og kom hertil hvor vi inviterede til frokost, og hvor jeg frittede hende mht. hvordan hun mente hun kunne have de TO hun gerne ville adoptere….. een til hende og een til hendes mor og sådan de to kunne være sammen……
Jeg tror hun gjorde regning uden vært for da jeg lagde vejen forbi for at vaccinere de to, så jeg et par stakler hvor alle ribben var synlige og jeg spurgte moderen med en baby på armen, hvorfor de var så tynde, jeg mener så tynde at jeg ville have slået dem ihjel med en vaccine og hun svarede at hendes datter gav dem “en lille mundfuld” een gang om dagen…….Nuvel, jeg gav hvalpefoder og aftalte at når de løb tør, skulle de ringe og jeg ville komme med mere. Jeg kom igen for at checke hvalpene og den ene var blevet givet væk til een eller anden !!!!! den anden havde taget på og jeg aftalte at når maden var slut , skulle de ringe og jeg ville komme med mere og vaccinere…… den dag jeg kom fortalte den unge pige at de var ved at flytte til et slumkvarter her i nærheden, hvor jeg har haft min gang i mange år, men ikke her på det sidste…….
Lise og William med foderdonationSer I, grunden til at jeg beskriver dette er at folk her simpelthen ikke forstår at har man hund eller andet husdyr, så skal dette jo passes… ikke kun med mad, men alt hvad det indebærer, ormemidler, vaccine, dyrlægebesøg hvis nødvendigt eller i det mindste at man kontakter en dyrlæge, hvor man kan købe en evt. medicin, men ved I hvad der sker her ????? Folk kontakter min hushjælp igennem 15 år og som hjælper med hundene her og problemet er at de udnytter mig og mit “svage hjerte” for dyrene for de ved, at jeg har utroligt svært ved at sige nej til et par hundeøjne.
Her forleden dag kom min hushjælp og spurgte om jeg kunne tilse en hund der var syg…. det gjorde jeg og så at den var døende og skulle hurtigst muligt til en dyrlæge, som jeg kontaktede og skaffede en hundetaxi. Well, hunden havde distemper, viste det sig MEN den havde været syg i 10 dage, hvor den ikke havde spist og bare ligget stille, men i kontakt med alle de andre løsgående hunde. Den blev aflivet og regningen blev betalt af familien for denne gang sagde jeg nej til at tage regningen, som jeg ofte gør fordi jeg synes det er synd for hunden eller katten for den sags skyld. Jeg sendte besked her i nabolaget om denne hundesyge og sagde at alle skulle vaccinere, hvilket de fleste gjorde. 
 
Apropos hundesyge, så har vi et udbrud hos indianerne i Quitirisi og jeg tænkte lidt på om der ville være mulighed for en donation fra jer kun til vaccine, hvis det kunne lade sig gøre ville jeg se om jeg kan opnå en god pris og selv tage afsted og vaccinere. Normalt ville jeg sige at alle skulle deltage med et beløb men i disse corona-tider er der så mange der uden abejde og mad så dette beløb skulle bæres af jer…. med lidt god vilje kunne jeg evt. få en multiple vaccine for en ca DKK45.00 pr. stk. men jeg ved ikke i øjeblikket hvor mange vi taler om, skulle der være vacciner tilovers/ekstra , kunne jeg forestille mig en tur i slumkvarteret, mit problem ville være at det vil koste mig dyrt i hundefoder, antibiotika, cremer, shampoo etc. som mange hunde der ville have brug for…. derfor prøver jeg på at holde “lav cigar-føring” og tage mig af det mest nødvendige selvom det hele jo er nødvendigt.
 
Nåh, mine hunde her er ok, de gamle har jo deres problemer  med gå-ben, hud etc. men de får speciel foder, medicin etc. og så venter vi på at de giver mig “signalet” og så får vi en dyrlæge til at komme og sende dem over på den anden side af regnbuen.
 
I disse corona-virus tider kører vi jo ikke særligt meget ud, det gør vi egentligt ikke alligevel, men det vi gør for at holde “humøret oppe” hos div. småbønder som sælger alt fra avokadoer, til radiser og salat og hvad de ellers kan hoste op med, jah det er at købe lidt her og der så de kan holde snuden oven vande og det skete også i lørdags, hvor vi købte lidt kylling og der så jeg en lille grim, ca.9 årig, ulækker tæve, ekstremt tynd og med kraftige hudproblemer. MEN hun kiggede på mig med de der øjne og vrikkede med hele bagkroppen, da jeg aede hende. Jeg har ALTID ormemidler i min taske (også når jeg går til fest !!!) så hun fik lige en lille portion som jeg puttede i kyllingelåret, som jeg købte til hende….. i morgen vil jeg tage hen til hende og er hun der stadig , så tager jeg hende med hjem og behandler hende, hun kan blive noget så fin med lidt god pleje og  jah såh….har jeg een til…..som jeg siger ” hvad gør en ekstra streg på en tiger ” ???
 
Alt for nu, jeg følger jo med hver dag i DR og ser at det hele ser lidt lysere ud for jer…. jeg føler med dem der har mistet en person, familie, ven, bekendt og jeg håber virkelig at det her snart holder op og alle kan begynde en hverdag selvom den bliver noget anderledes end for 3 mdr. siden…..jeg sender jer alle det største KRAM, et rigtigt Lise-kram som jeg er kendt for her.
Anne Gallagher vom Braucke, dyrlæge og frivillig skribent for FDUG

Ung mexicansk myresluger i myresluger-gården

Som dyrlægestuderende havde jeg i længere tid planlagt, at jeg skulle ud og rejse, når jeg blev færdig med studiet. Det skulle være et varmt sted, og der skulle være nogle spændende dyr. Jeg endte derfor med at tage til Alturas Wildlife Sanctuary i Costa Rica – man kan være frivillig uanset baggrund, men jeg kontaktede dem på forhånd for at finde ud af, om der var mulighed for i højere grad at være med i deres klinik, som tager imod vilde dyr med alle mulige forskellige skader og lidelser. Og ja – det var der fin mulighed for, så rygsækken blev pakket og næsen vendt mod Costa Rica.

Alturas’ mission er at hjælpe så mange vilde dyr tilbage til Costa Ricas natur. Costa Rica er et land i udvikling, hvilket betyder, at mennesker i højere grad påvirker naturen – de fleste skader, jeg så under mit ophold var grundet hunde, biler, elmaster eller unger, der havde mistet deres mor. Dyrene bliver enten hentet af Alturas’ personale eller bragt til dem af den statsstyrede organisation Menai, som både fragter syge dyr til centre som fx Alturas, men som også står for blandt andet at konfiskere vilde dyr, der bliver holdt som ulovlige kæledyr.
Selvom hovedformålet er at få så mange dyr tilbage i naturen som muligt, er det desværre ikke altid muligt. Især de dyr, der har levet som kæledyr i længere tid, kan ikke altid lære nok til at klare sig selv efterfølgende, og disse dyr bliver boende på Alturas eller flyttes til et andet center, hvis de har bedre faciliteter til lige netop denne dyreart.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg som dyrlæge på Alturas kom i tæt kontakt med de syge dyr, men så snart, de ikke længere behøvede behandling, var der absolut minimal kontakt til de dyr, der skulle tilbage ud i naturen for at undgå at vænne dem til mennesker. Som ”normal” frivillig hos Alturas er der altså langt fra så tæt kontakt med dyrene, som jeg her beskriver (men alligevel en fantastisk oplevelse ifølge de andre frivillige).

To-fingret dovendyrsunge

En af de ting, der tog meget tid hver dag, var fodring af ”babyerne”. Alt fastboende personale på Alturas og de frivillige dyrlæger og assistenter, der var i klinikken, skiftedes til at stå for fodring af de moderløse unger, der i øjeblikket var på centeret. Mens jeg var der, bestod babyerne af tre meget små dovendyr, to lidt større egern (der dog stadig skulle have mælk) og en ugleunge, der skulle fodres med meget små stykker kød med en pincet. Så når man havde ”baby-vagten”, skulle man fodre de mindste hver 3. time – hele døgnet – men så havde man oftest fri dagen efter.

I dagtimerne blev tiden i klinikken brugt på behandlinger af de indlagte dyr, modtagelse af nytilkomne dyr samt en masse lovmæssigt papirarbejde, der er nødvendigt, hvis man skal have lov til at drive et center for vilde dyr. Den sidste del stod den faste klinikdyrlæge for.

Om aftenen og natten var der stadig åbent for nye patienter. Da klinikdyrlægen boede næsten en time fra Alturas, kom jeg hurtigt til at stå for den første modtagelse af de akutte patienter, dog med dyrlægen med på sidelinjen via telefon (fx til at give doser på bedøvelse, smertestillende og antibiotika til dyrearter, man ikke lærer om i Danmark) og med hjælp fra den fastboende klinikassistent, som var enormt dygtig til at håndtere alle mulige slags dyr.

Nedenfor er et udpluk af de cases, jeg oplevede under mit ophold. 

 

Røntgenbillede af Blomst

Hulepindsvinet ”Blomst”: for at kende forskel på de indlagte dyr hvis der var flere af samme art, fik mange af dem navne, mens de var indlagt på klinikken. Blomst kom ind en fredag aften efter at have været i karambolage med en hund. Hun havde en stor flænge i nakken, samt hvad vi først troede, var blod ud af øret. Det viste sig heldigvis, at det blot var endnu en rift lige under øret. Der blev hurtigt taget et røntgenbillede for at tjekke for kraniebrud eller andre brækkede knogler, og herefter fik hun sårene renset og syet, samt væskebehandling, smertestillende og antibiotika.

Petal i hulepindsvinegården

Hun var stadig i behandling i klinikken, da jeg forlod projektet igen, men planen er, at hun efter endt behandling kommer i en stor, overdækket indhegning, der minder om en stor hønsegård, men med et system af tykke grene, der skal forestille træer. Her kan hun gradvis trænes op til at kunne klatre igen, fx ved at hendes mad spredes ud på de forskellige grene, inden hun bliver kørt tilbage til det område, hvor hun først blev fundet – dog i sikker afstand fra beboede områder. På billedet ses en lignende hulepindsvinegård, som pt. er beboet af “Petal”.

El Guapo ved ankomst

Den mexicanske myresluger ”El Guapo”: den mexicanske myresluger er ikke den samme slags myresluger som den store myresluger, som er den bedst kendte herhjemme. Den mexicanske er mindre, har kortere hår, og bruger normalt mere tid i træerne end på jorden. El Guapo var en myreslugerunge, som var blevet fundet uden sin mor. Normalt sidder ungerne på moderens ryg, så det var meget usædvanligt, at han var udenfor alene. For en sikkerheds skyld blev der sat vildtkameraer op for at tjekke, om hans mor kom tilbage, men da hun ikke var vendt tilbage indenfor 12 timer, blev det besluttet at hente ham, inden det blev mørkt, og han stadig var ude i det fri. Heldigvis var han stor nok til at kunne drikke mælk selv samt spise en lille smule ”myresluger-mix”, som hovedsageligt består af knuste insekter, så efter den initielle undersøgelse havde han ikke brug for yderligere håndtering. Det betyder, at selvom han bor i et beskyttet område og bliver fodret, indtil han er gammel nok til at finde og spise insekter selv, er der gode muligheder for, at han kan blive rehabiliteret og slippes ud i naturen igen senere.

Den grønne leguan ved ankomst

Grøn leguan uden navn: denne patient blev indleveret af en turist, som havde fundet den på stranden, hvor den bare lå helt stille i sandet. Vi kunne ikke umiddelbart se nogle skader på den, men den var ganske rigtigt meget fraværende. Et røntgenbillede afslørede desværre brud på en ryghvirvel samt såkaldt ”emfysem”, altså luftansamlinger i kroppen, hvor der ikke skal være luft (det er altså forskelligt fra lungeemfysem, som er det, man hører mest om hos mennesker). Vi endte altså med en aflivning, da der var meget, meget små chancer for, at den ville komme sig igen.

Røntgen af den grønne leguan

To arasarier, ”Vinder og Taber”: arasarier er en slags mellemstore tukaner. Disse to blev fundet i nærheden af centeret – travlt med hvad der lignede en kamp om en hun-arasari. Da noget af personalet tilfældigvis kom gående den vej, fløj hunnen sin vej, og de to hanner slap hinanden, men virkede begge for forslåede til at kunne flyve deres vej. Efter et kort dyrlægetjek med fokus på sår eller knoglebrud, kvikkede vinderen gevaldigt op, og blev erklæret rask nok til at få lov at flyve sin vej. Den anden arasari, taberen, gjorde stadig ikke noget forsøg på at flyve. Han fik derfor smertestillende og lidt væske, samt sat i et stort bur med fri adgang til vand og mad. Allerede to dage efter var han sikker på vingerne igen, og blev sluppet fri igen – klar til ny damejagt.

Der var mange andre cases på de tre uger, jeg opholdt mig på Alturas, så det var både spændende og lærerigt at være på klinikken. Der er ingen tvivl om, at de gør et kæmpe arbejde for Costa Ricas dyreliv – både på selve centeret, som beskrevet her, men også ved at tage rundt i de lokale skoler og sørge for at fortælle om Costa Ricas rige dyreliv og hvordan man bedst kan beskytte det.

Billederne er venligst udlånt af Alturas Wildlife Sanctuary.

I december sendte Foreningen Dyrlæger Uden Grænser en stor donation afsted til TAWESO. I forbindelse med, at Tanzania skifter hovedstad fra Dar es Salaam til Dodoma i det centrale Tanzania, skal Taweso også flytte deres hovedkvarter hertil. Dodoma er voldsomt plaget af gadehunde, der er i en sølle forfatning, og Taweso har et stort arbejde foran sig med at få kontrol med gadehundebestanden i byen.
Vi har modtaget følgende rapport fra dem:

 

“Støttet af Foreningen Dyrlæger Uden Grænser blev vores ABC-projekt for første gang ført ud i livet i den centrale del af Tanzania (normalt arbejder TAWESO omkring Dar es Salaam, red.). I disse meget landlige omgivelser oplevede vi dyr i værre tilstand end vi er vant til og med endnu mere brug for hjælp, da mange af dem er negligerede eller efterladte.

Siden landets hovedstad er flyttet fra Dar es Salaam til det centrale Tanzania, er antallet af dyr på gaden steget. Antallet af hunde og katte i de mindre samfund er voldsomt forøget. Det har regnet kraftigt i både det centrale område og andre områder i Tanzania, men det lykkedes os at gennemføre projektet, om end med udfordringer grundet regnen.

Vi satte fangbure op til de katte og hunde, der hvilede sig i skyggen af lastbiler og normalt overlevede ved at spise skrald eller rester fra restauranter. I modsætning til i Dar es Salaam var disse dyr vant til mennesker, men vi brugte for en sikkerheds skyld vores normale sikkerhedsudstyr mens vi fangede dem. Under indfangningen opdagede vi, at nogle af kattene var drægtige i de tidlige stadier.

Vores ABC-projekt fra slutningen af februar til marts 2020 fik neutraliseret i alt 132 katte og hunde.

Ydermere blev syge dyr behandlet – dette inkluderede sår, TVT (Transmissible Venereal Tumours) i nogle af tæverne samt hudproblemer, som er rigtig slemme hos mange af hundene.

Alle de indfangne dyr blev vaccineret imod rabies, samt fik en ormekur og en loppebehandling. Desuden blev de mærket med et lille indsnit i venstre øre, så de samme dyr ikke indfanges igen, når de igen blev lukket ud.

Tusind tak til Foreningen Dyrlæger Uden Grænser for at hjælpe os med dette vigtige projekt – I har været med til at gøre det til en succes i det centrale Tanzania, samt for frivillige fra TAWESO, dyrlæger, dyrlægeassistenter samt lederne i de små samfund.”

 

 

Gadehund fra BetlehemVi har modtaget en lille hilsen og billeder fra Diana, som hver dag kæmper en kamp for at hjælpe gadehundene i Betlehem. Det er en hård og opslidende kamp, hvor hun er oppe imod kulturelle udfordringer, hvor had og uvidenhed overfor dyrene vanskeliggør Dianas arbejde. Mishandling og torturering af dyrene er nemlig den hverdag der møder Diana, og lokal befolkningen forsøger at slå hundene ihjel ved at skyde dem eller på anden bestialsk vis skaffe dem af vejen.

Gadehund fra BetlehemHeldigvis lykkes det Diana at redde mange af disse stakkels skæbner. Hun bringer dem til dyrlægen hvor de modtager behandling, og hun sørger for, at de bliver neutraliseret inden de bliver adopteret til gode familier.

Vores donation gør det muligt for Diana at fortsætte hendes enestående arbejde.

Det er Dianas håb, at hun med tiden kan ændre befolkningens holdning til dyrene, således at de blive mere forstående og venligsindet overfor de dyr de møder på deres vej.

Bestyrelsen har diskuteret corona-situationen, og vi har besluttet at Foreningen Dyrlæger uden Grænser desværre er nødt til at aflyse projekt KAT2020.

Situationen ændrer sig så hurtigt nu, og hele tiden til noget værre, og det er umuligt at forudse hvordan det ser ud om et par dage eller et par uger. Vi synes ikke at vi kan tage ansvaret for at gennemføre et projekt under så usikre betingelser.

Det er selvfølgelig med meget stor beklagelse at vi aflyser, for vi har sammen med alle vores frivillige arbejdet så hårdt og glædet os til at gøre en forskel med dette spændende projekt, men det kan ikke være anderledes.

Det skal tilføjes at flere frivillige har valgt at rejse til Nepal på trods af vores aflysning. De vil i samarbejde med KAT arbejde med at få gadehundene vaccineret, behandlet og neutraliseret.

Vi sender en stor tak de medlemmer og sponsorer, der har valgt at støtte projektet. Foreningen Dyrlæger uden Grænser har sendt pengene videre til KAT og vi har yderligere sendt et beløb ned til dem, så de har mulighed for at gennemføre projektet, dog med færre frivillige.

Mange hilsner
Foreningen Dyrlæger uden Grænser

Så er vi ved at være klar til vores store Nepaltur, hvor vi tager mere end 30 dyrlæger og veterinærsygeplejersker til Kathmandu for at neutralisere og vaccinere gadehunde og -katte. Vi skal arbejde tæt sammen med Kathmandu Animal Treatment center (KAT), som er en NGO organisation i Kathmandu, hovedstaden i Nepal.

KAT blev startet af en engelsk dame Jan Salter tilbage i 2004. I årene derefter voksede KAT sig større og større, men var på grænsen til at lukke efter jordskælvet i 2015. Der kom dog så meget hjælp udefra, så KAT i dag står som en stor og stærk organisation, som har stor indflydelse på hunde- og katteproblemerne i både Kathmandu som i store dele af Nepal.

Vi har lige haft det sidste møde inden afrejsen, hvor vi blandt andet fordelte alle de materialer, som er blevet doneret fra flere forskellige firmaer samt klinikker i hele Danmark. Disse materialer tager vi med, når vi rejser derned i midten af marts.

På billedet ser man en del af deltagerne sammen med alle de donerede materialer.

Vi skal hjælpe intensivt i Nepal i 3 uger, hvor vi håber på at få opereret og vaccineret mere end 500 hunde og katte.

Man kan støtte projektet, hvor alle deltagere arbejder gratis og selv betaler alle udgifter i forbindelse med ophold og rejse. Støtten går direkte til udgifter til medicin, vacciner og operationsmaterialer i Nepal.

Støt Nepal 2020

Vi har herned fornøjelsen af, at præsentere jer for et nyt projekt, vi har valgt at støtte:

Philippine Animal Sanctuary And Rescue (BASAR) som er beliggende i byen Lambuano i Filippinerne.

Filippinerne består af over 7.000 øer, og når man nævner Filippinerne, så ledes vores tanker ofte hen på et smukt bountyland med lange hvide sandstrande og azurblåt vand. Men som så mange andre steder i verden, er dette langt fra denne virkelighed dyrene oplever i Filippinerne. De lever nemlig en kummerlig tilværelse med sult og sygdom.

Vi modtog en ansøgning fra BASAR i starten af november og læste den med stor interesse, da de virkelig gør et stort arbejde for at hjælpe dyrene i dette smukke land.

Mange familier holder både hunde og katte, men de neutraliserer ikke deres dyr. Dette medfører, at populationen hurtigt vokser og kommer ud af kontrol. BASAR arbejder på at oplyse befolkningen om vigtigheden af at neutralisere deres dyr. De  sørger for at dyrene – både gadedyrene samt de privatejede dyr bliver  neutraliseret, vaccineret og parasit behandlet. De behandler tilskadekomne dyr og finder nye hjem til dem. De er netop ved at opføre en 500 kvm stor klinik, hvor dyrene kan opholde sig mens de er under behandling.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har valgt at støtte BASAR med 10.000 kr. så vi kan hjælpe BASAR med at få nedbragt  antallet af uønskede dyr i Filippinerne.

Kære allesammen…..

 
Så er det igen tid til at berette lidt om liv og levned her hos mig i regnvåde Costa Rica….heldigvis er regntiden ved at være ovre, officielt den 1. december, men det kommer lidt an på hvor man befinder sig, hos os er det omkring midt december.
 
Siden sidst jeg skrev, har vi haft kastrations-runde i vores lille landsby, Jaris, hvor 29 dyr blev opereret, hvilket er helt fint herude på landet. Eugenia, som står for “biksen” ringede og fortalte at næsten ingen var tilmeldt og det kunne være at vi blev nødt til at aflyse !!!!
Kampagnen blev gjort via facebook, men det er jo ikke alle der har adgang til ,så jeg tog fluks ud og opsatte en 35 beskeder hos div. købmænd, bus-stoppesteder, kirker, afleverede personligt til en som havde 5 katte-damer og ham inviterede jeg personligt med lovning om, at han kunne få det gratis !!!! Tænk sig, han kom aldrig, ikke engang bare med en enkelt kat og ham og hans bror er ellers folk, som jeg også hjælper med foder og løser evt. problemer mht. til deres dyr. og har gjort det i flere år. Sidste gang var en tæve med 8 hvalpe, hvor både mor og hvalpe gik for lud og koldt vand, men heldigvis tog min søde hundeveninde, Candy, dem til sig og fungerede som “vugge-stue” kan man sige, casa cuna, hedder det her og jeg stod for alle udgifter, foder, vaccine etc.
Egentligt gik det fint, men så begyndte der at vise sig problemer, hvor hvalpene havde besvær med at gå/løbe etc. Min gode veninde, dyrlæge Laura besøgte dem oppe hos indianerne hvor Candy bor og ringede til mig, sagde at hun syntes de skulle aflives, men da jeg i mellemtiden havde kontaktet min gamle dyrlæge i San Jose (som jeg sendte en video af hvalpene) og som sagde at de manglede et ordentligt skud af potasium for det var det han mente at de manglede, så sagde jeg til Laura at vi lige skulle vente en 10 dages tid. Måske var det en dårlig ide for på nær en, døde de alle så måske havde de andre problemer pga. mangel på nutrition, da tæven var gravid. Det er normalt at tæver bliver tynde i forbindelse med graviditet og fødsel, men denne her var ekstremt mager og måtte have kalcium og alt muligt andet for at komme op og stå og give mælk til sine unger.
Candy have tæven i snor for hun stak af til trods for hvalpene, hunden blev steriliseret hos en runde der, og jeg hentede hende for at rekuperere hende her hos os, få lidt mere sul på kroppen, og hun blev lukket inde ovre bagved gæstehuset, på et område med et højt hegn !!!! det bal var hurtigt forbi… efter en dag kom Yadira, min hushjælp som passer hundene, og sagde at tæven var stukket af !!! Vi satte en undersøgelse i gang og ganske rigtigt, bare 8 timer efter at hun var blevet fodret, indfandt hun sig hos sin ejer… guderne må vide, hvordan hun fandt frem for såvel ham som os befinder os ude på landet og hun har aldrig været her før, taget hertil i bil, men hun er en rigtig “surviver” og finder hjem via sin lugtesans. 
 
Det samme gjaldt for en anden lille tæve jeg hentede som var sat på gaden hele to gange langt herfra, men som alligevel fandt hjem igen til en ejer, som ikke ville have hende. Hun var gravid, fik sine to hvalpe som blev adopteret, da de var gamle nok og jeg tog tæven for der hvor hun blev passet kunne hun ikke blive. Hun blev opereret/vaccineret hos vet. Laura som tilbød at sætte hende op til adoption, hvilket hun blev efter en tid….hun fik endelig et godt hjem, hvor hun er blevet “prinsesse” og må sågar sove i seng hos sin nye ejer !!!!
 
På facebook så jeg at Eugenia havde sat ind at hun manglede en person som kunne tage en tæve som netop havde født 4 store hvalpe i forhold til sin egen størrelse og at hun var tilløbet hos en person, som ikke kunne have hende. Well, jeg har jo en indhegning bagved gæstehuset med hundehus, så jeg tog tæven og de 4 hvalpe, alle tæver !!!!
Vi døbte tæven Lillie og jeg har da aldrig set en bedre mor end hende og jeg har ved Gud set mange!!!! Disse hvalpe blev passet i “hoved og røv” i den grad at jeg først tænkte at hun ville slikke dem så meget for at gøre dem rene at de ville være våde konstant og blive forkølede, men nej, sådan gik det ikke. 
Da de blev lidt større var hun igen den perfekte hundemor som både legede med dem, men også opdrog dem mht. bide-hæmning etc. Efter en måneds tid var de små nu så store at bare to af dem, var ligeså store som deres mor og da de stadig diede, skyndte vi os at lære dem at spise selv for at skåne moderen, de små ville suge al kraft og saft ud ad hende og hun kunne gå i koma pga. kalkmangel.
Min dyrlæge kom og vaccinerede dem alle plus et par andre, nogle her og andre hos naboer og alle 4 blev givet til adoption, Eugenia afsatte 3 blandt hendes familie og Yadiras far havde mistet sin hund, var meget deprimeret, så han fik den yndigste men også frækkeste af dem alle, Pinta døbte han hende og hun er blevet hans øjesten….
Jeg selv har beholdt Lillie indtil videre, hun hjælper mig med at “passe” en hund jeg hentede hos indianerne og som var så tynd at dyrlægen nægtede at operere ham, så er en hund altså mager. Han er nu kastreret og vaccineret og jeg skulle jo egentligt give ham tilbage, men jeg ved at han vil blive sat i kæde og selvom han får opmærksomhed hos hende, så er han jo nu anderledes vant og futter rundt og leger og er blevet en hund som har det godt. Jeg ved ikke, jeg har jo og har haft SÅ mange hunde i mine hænder, men nogle af dem banker mit hjerte for mere end for andre og han er en af dem !!!
 
Jeg har med glæde modtaget en donation fra jer som jeg er dybt taknemmelig for, en del er brugt til kastration i Jaris, men da 12 inviterede dyr aldrig dukkede op, så har jeg givet det beløb til kastration som mine veninder afholder. Diana vil afholde en runde i et slumkvarter i San Jose, så hun får 10 kastrationer og min veninde Patricia vil afholde en runde hos mindrebemidlede bønder oppe i bjergene i nærheden og hvor det “vælter” med hunde, hun får også 10……begge ved at denne donation kommer fra jer og at jeg har bestemt at den skal bruges til tæver eller hun-katte…..”drengene” må vente….
 
Jah, alt for nu, jeg sender nogle billeder, når jeg får dem, indtil videre ønsker jeg alle alt godt og mange, mange tak for hjælpen til “mine dyr” her…..såvel de som jeg er glade for den støtte……
Et hundeknus fra
Lise 

I år er det 13. gang, at World Rabies Day markeres på verdensplan. Denne dag markeres nemlig hvert år d. 28. September, for at øge bevidstheden om forebyggelse af rabies, og for at være med til at udrydde denne forfærdelige sygdom.

28. september markerer også årsdagen for Louis Pasteurs død, den franske kemiker og mikrobiolog, der udviklede den første rabiesvaccine.

Vaccinering af hunde i udsatte områder, er det vigtigste redskab til at udrydde rabies og dermed forhindre dødsfald blandt mennesker. Derfor er det så vigtigt at skabe opmærksomhed på denne årlige markering, så vi kan få udryddet rabies på verdensplan.

Vi har, igen i år, valgt at støtte World Rabies dag, og har sendt 10.000 kr. af sted for at støtte op omkring dette fantastiske initiativ. Pengene er igen i år sendt afsted til https://rabiesalliance.org

Kære allesammen.

Siden jeg skrev sidst har der, Gud være lovet, ikke nogen der har afleveret hunde her hos mig…….det var ellers tæt på idet en kvinde ringede omkring 3 tæver med hvalpe – 18 hvalpe i alt – og om jeg kunne hente dem eller gøre noget???? Hun havde kontaktet vores landbrugs-ministerium, SENASA som sagde at de ikke kunne gøre noget, men henviste til mig. Konen fortalte at disse tæver tilhørte en gruppe af hunde som engang havde familie, men blev sat på gaden, og nu var blevet vildhunde, dvs. at de ikke blev fodret af nogen bortset fra hende en gang imellem, men søgte føde blandt de mange grise- og hønsestalde som vi har i området. Hun var bange for deres og hvalpenes sikkerhed for de dræbte og spiste smågrise ligeså høns og kyllinger….. dør en hund det her, jah så bliver den normalt forgiftet. Jeg aftalte med hende at hun skulle prøve at få fat på tæver og hvalpe, ringe til mig og så ville jeg hitte en dyrlæge og sterilisere mødre og hvalpe, i mellemtiden skulle de jo have noget at spise, så jeg afleverede foder og ormemidler så de var istand til at overleve indtil vi kunne finde en løsning.

Løsningen kom fra uventet side og bestemt ikke noget jeg brød mig om !!!!! Hun havde sat hvalpene til adoption på FB og der kom en mand der påstod at han havde en stor finca (farm) og havde plads til alle de 3 mødre og 18 hvalpe !!!!! Det er jo fint nok, hvis det ville være sandt, MEN det er det næppe, hendes datter afleverede alle tæver og hvalpe til denne mand som ikke på noget tidspunkt identificerede sig med navn eller telefonnummer. En af tæverne kunne de ikke indfange samt et enkelt hvalp og det var måske deres redning for når folk tager en hel flok hunde, så er det som regel i forbindelse med enten videresalg af hvalpe eller at alle ender som træning/byttedyr for kamphunde som desværre er eksisterende i stor stil her, omend illegalt. Jeg ved at jeg burde kontakte hende igen for at høre om nye tilfælde af gadehunde hvor hun bor, men jeg ved at jeg bliver vred og det er noget folk her ikke forstår når det gælder dyr.

Om en 14 dages tid er der igen kastrationsrunde i vores lille landsby, Jaris, og jeg vil se hvordan jeg kan få skrabet penge sammen til at betale for disse og andre hunde som er uden ejere eller med ejere af små midler som nærmest lige har til dem selv og deres unger.

Alt for i dag, jeg har masser at berette om og også en del der ikke er så trist MEN det er nu en del af min hverdag og jeg lover jer, jeg ville gerne være foruden men så er glæden jo kæmpe når det lykkes og det gør det jo også indimellem.

Knuser til alle herfra Costa Rica
Hunde-lise som jeg bliver kaldt

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har fået lavet en film til brug for skoleelever!

Vi har nu fået færdiggjort en film til brug i skolerne, således at man kan se forskellen på at have hund i Danmark og i Indien.

I filmen fortæller dyrlæge Mogens Hansen fra Nordkystens Dyrehospital om den store forskel på at have hund i Danmark og i Indien.

Vi følger en dansk pige, Vivian, og en indisk dreng, Satish i deres dagligdag med deres hunde. I filmen gøres også opmærksom på den farlige sygdom rabies, som årligt er årsag til mange dødsfald i hele verden, især Indien, hvor specielt mange børn dør.

Filmen er beregnet på at skulle bruges i de danske skoler, hvor selve filmen følges op med spørgsmål samt diskussioner omkring emnerne i filmen.

Vi er stolte af at kunne tilbyde denne film, som er produceret af fotograf Simon Mikkelsen, dyrlæge Mogens Hansen og Foreningen Dyrlæger uden Grænser og finanseret af C.C Klestrup’s og hustru’s Mindelegat.

Man kan se filmen og mere om hvordan filmen kan bruges i undervisningen her.

Animal Rescue på Kos

I August 2019 rejste Lars og Helene, begge bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Dyrlæger uden Grænser, til Kos for at holde sommerferie. På hotellet de boede, var der en hunkat med hendes 5 killinger. De gik og tiggede mad ved bordene i restauranten. Tjenerne virkede søde og rare, og de jog ikke kattene væk, men accepterede at gæsterne fodrede kattene. 

Katte på KosMen når man ved hvor mange uønsket katte det kan medføre, at have 6 katte gående, uden at man får dem neutraliseret, så bliver man helt trist. Derfor besluttede de sig for, at tage en snak med hotelejerne for at høre, om ikke de kunne tænke sig, at kattene blev neutraliseret og genudsat på hotellet. 

Hotelejeren var meget positiv og fortalte, de havde et sted på hotellet, hvor de havde sat en stor transportkasse ud til kattene med et tæppe i, og at deres tilsynsmand fodrede kattene, når sæsonen var slut, så det viste sig, at de var meget positive stemt for forslaget. 

Lars tog kontakt til den lokale dyreværnsorganisation Animal Rescue Kos og spurgte, om ikke de ville komme ned på hotellet og kigge på kattene. De blev glade for at høre fra Lars, for de vidste faktisk godt, at der var en sort kat i området som ikke var blevet neutraliseret. Det viste sig nemlig, at hunkatten var ud af et kuld killinger fra sidste år, som blev født på nabohotellet. De havde været ude og indfange alle kattene sidste år, men lige præcis denne hunkat var sluppet fra dem, og nu havde hun så tilsyneladende fået et kuld killinger på dette hotel. 

Susan fra ARK og Lars fra FDUGSusan fra ARK ankom til hotellet dagen efter og de viste hende, hvor den lille familie boede. Hun lovede at de ville få kattene indfanget og genudsat på hotellet efterfølgende. 

Da Lars og Helene igen var hjemme i Danmark, afholdte Foreningen Dyrlæger uden Grænser bestyrelsesmøde, og de præsenterede projektet for den øvrige bestyrelse, og der var enighed om, at der skulle sendes en donation afsted til  ARK på 10.000 kr. til et neutraliseringsprojekt. 

Animal Rescue Kos er en registreret velgørenhedsorganisation, der udelukkende drives af frivillige  kræfter og er derfor 100% afhængige af donationer fra private samt støtte fra andre samarbejdspartner.  

De driver et internat, hvorfra de behandler og neutraliserer gadehundene og kattene ved hjælp fra en lokal dyrlæge på øen. De finder nye hjem til hundene, da de ikke kan klare sig på gaden, og kattene bliver genudsat i det område hvor de er indfanget i. Derefter sørger de for, at kattene bliver fodret og tilset. 

Endnu en kat på KosDe har indset, at de bliver nød til at tilbyde folk med lav indkomst at neutralisere deres privatejede hunde gratis eller til meget lav pris, da private mennesker ofte har deres hunde løbende løs på øen og det er dem som parrer sig med gadehundene eller andre privatejede hunde. Disse hvalpe ender ofte med at blive smidt på gaden, da de ikke har råd til at beholde dem, eller er i stand til at finde nye hjem til dem.  

Situationen med kattene på øen er forfærdelig, da omkring 30.000 af dem for det meste ikke er neutraliseret og dermed fortsat kan formere sig.  Mange af disse katte er meget syge med katte influenza osv. Animal Rescue Kos er kun i stand til at indfange et lille antal syge og sårede katte til behandling og efterbehandling. Al deres tid og midler går til at neutralisere dyrene og dermed nedbringe antallet af gadekatte på øen. Siden organisationen startede har de løbende øget antallet at neutraliserede katte og alene i år har de  formået at neutralisere hele 665 katte, hvilket ligger tæt på antallet sidste år. De håber på, at de i år vil være i stand til at neutralisere over 1.000 katte. Deres eneste forhindring er dog økonomiske midler til at udføre dette fantastiske ABC program. Derfor har vi, i Foreningen Dyrlæger uden Grænser, besluttet os for at indgå et samarbejde med Animal Rescue Kos, for at støtte den forsat fine vækst i antallet af neutraliserede katte.

I de mindre landsbyer, hvor de regelmæssigt kastrerer og har gjort det i årevis, ser de en kæmpe forskel. Lokalbefolkningen er blevet meget mere tolerante over for kattene. De fodre dem og kontakter Animal Rescue Kos, når de ser en kat eller hund, der har brug for hjælp. Dette er en meget positiv udvikling og en enorm forbedring af  forholdene generelt. De kan også se at forgiftning af dyrene er blevet reduceret, hvilket skete langt hyppigere tilbage i tiden. 

Men det er vigtigt, at de frivillige vender tilbage til disse områder efter nogle få måneder for at indgange nytilkomne katte eller dem som undslap sidste gang de var ude i området. Tæt opfølgning er vigtigt for fortsat at kunne holde bestanden af kattene nede, ellers er deres kræfter spildte og bestanden vil hurtigt bliver forøget. Så det er et kontinuerlig arbejde der skal udføres,  for at man forsat kan bevare den positive udvikling på Kos.

Diana er en ildsjæl, som har dedikeret sit liv til gadehunde og –katte i Bethlehem. Noget af Jesus sjæl og medfølelse må stadig være der efter mere end 2000 år!

Diana arbejder hver dag utrætteligt for at hjælpe hunde og katte i nød i området på trods af lokal modstand. Men efter for egne midler at have åbnet et hunde- og katteinternat/hospital i Bethlehem er der kommet en større bevidsthed i lokalområdet for de herreløse hunde og katte.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har kontakt til Diana og støtter hende med økonomiske midler til at foretage ABC projekter, hvor hun neutraliserer og vaccinerer hunde, inden de kommer ud i nye hjem.

Du kan se en video om Diana’s arbejde via Facebook og du kan se mere på Dianas hjemmeside.