Ses vi til DDD årsmødet 2023?

Foreningen Dyrlæger uden Grænser deltager i DDD årsmøde 2023

Er du dyrlæge, dyrlægestuderende eller veterinærsygeplejerske? Jamen så ses vi til DDD årsmødet 2023 d. 5. – 7. oktober!

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har fået den udsøgte fornøjelse at få en stand til Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde som afholdes hvert år i oktober. Her vil vi være til stede for at fortælle om vores arbejde, alle de projekter vi støtter og selvfølgelig vise en masse billeder.

Du kan også komme forbi og høre om mulighederne for at blive medlem, og vi vil her også løfte sløret for vores helt nye faglige medlemskab – et medlemskab som er lavet specifikt til folk der arbejder inden for veterinærbranchen!

Er du et firma der går og overvejer et firmamedlemskab, er I også meget velkommen til en snak om hvad I får ud af at støtte vores arbejde.

Hvis du også bare gerne vil have en lille snak om dyrlægearbejde i udlandet så kig endelig forbi og sig hej! Vi vil så gerne møde nogle af vores medlemmer, kommende medlemmer eller folk der brænder for dyrlægevelfærd.

Vi ses på årsmødet!

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial