Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores nyeste projekt, kan du gøre det lige her.
Anne fortæller…
Projekt “Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve” fik sin første patient allerede dagen efter, projektet gik i luften. Jeg var på klinikken som normalt, da vi modtog et opkald fra en kvinde, som havde fundet en killing, som ikke støttede på det ene ben. Hun ringede til vores klinik, da vi var den nærmeste dyreklinik – og hun havde faktisk ikke hørt om projektet, så det var altså rent held, at det var lige vores klinik, hun fik ringet til!
Vi aftalte med kvinden, at hun skulle prøve at fange killingen, og tage den op på klinikken, så snart hun kunne.
Et par timer senere havde hun fået lokket killingen ind i en kasse ved hjælp af lidt mad. Ved nærmere undersøgelse af katten viste det sig, at han snarere var en teenagekat end en killing (ud fra tænderne at dømme). Han var meget tynd, havde bidsår på ryggen fra en anden kat, og støttede slet ikke på det venstre bagben. Han havde også både lopper og øremider. Trods alle disse ting var han utrolig tillidsfuld af en gadekat at være – selvom der kom et par seriøse hvæs, så snart vi rørte ved hans dårlige ben, men det er jo forståeligt nok.
Han blev lagt i bedøvelse, blev kastreret (det er standard ved ALLE indfangne gadekatte i Algarve), fik taget blodprøve for katte-AIDS og katte-leukæmi, som heldigvis var negativ (mere om dette i et senere indlæg), blev vaccineret, fik renset sine bidsår og fik taget røntgenbilleder af benet.
Røntgenbillederne viste, at han havde brækket den knogle, der hedder tibia. Det svarer til skinnebensknoglen hos mennesker. Den var heldigvis ikke brækket helt igennem, og der var ikke nogle løse stumper slået af knoglen. Når man endelig skal brække et ben, er denne type brud et af de nemmeste at få til at hele pænt. MEN! Det kræver, at katten får smertestillende og antiinflammatorisk medicin samt holdes i fuldstændig ro, så længe det tager for knoglen at vokse sammen (typisk 3-6 uger). Heldigvis heler yngre katte hurtigere end ældre.
Løsningen blev, at jeg lånte et bur, så katten kunne flytte hjem til mig, indtil han er fuldstændig fit for fight igen.
Så… det er nu cirka 4 uger senere, og Terry (som han hurtigt blev døbt) har virkelig fundet sig til rette i vores dagligdag. Han elsker at putte på ens skød, mens man læser, og han er også god til at hjælpe en, når man fx prøver at skrive et indlæg til hjemmesiden her 😉
For et par dage siden var han til røntgencheck på klinikken, og hans ben er helet super fint! Vi begyndte derfor at trappe lige så stille ud af det smertestillende, og han kan komme ud i kortere tid af gangen under opsyn. Det er vigtigt, at han lige så stille får trænet de muskler, der hjælper med at støtte op om benet, inden han begynder på vilde klatreture eller giver sig til at hoppe op og ned fra sofaen.
Der hvor kroppen har repareret bruddet, er det nye knoglevæv til at begynde med relativt skrøbeligt, så selvom han synes, det er kedeligt at være i buret, må han indtil videre væbne sig med tålmodighed. Han nyder dog sine 4-5 daglige småture ud og udforske vores stue, mens vi render to mennesker rundt efter ham for at forhindre de vilde hoppeture op og ned af ting.
Der kommer selvfølgelig opdateringer om Terry med tiden 🙂
