Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Så er det tid til endnu en opdatering fra Portugal!
Vi har en hel del patienter, der får hjælp gennem projektet, så jeg vil blot fortælle om et par stykker, der har været her i løbet af den sidste uge.
De to katte – Cavalheiro og Limbo – var begge to heldige at blive adopterede af dem, der fandt dem, så de efterfølgende tjek og behandlinger betaler de nye familier selvfølgelig selv for.

Katten Cavalheiro

Cavalheiro betyder gentleman på portugisisk, og katten Cavalheiro var bestemt en gentleman. Alle de gadekatte, som efterfølgende skal genhuses, får et navn ved ankomst til klinikken. Det er ikke nødvendigvis det navn, de kommer til at beholde efterfølgende, men det er de navne, jeg bruger her i indlægget.

I hele starten af 2022 har der været tørke i Portugal (læs evt. mere her og her) – og dette går også ud over gadedyrene! Heldigvis er der rigtig mange privatpersoner, der sætter vand ud til dem, men der er altså stadig nogle katte, der ikke kan finde vand af den ene eller den anden grund.

Cavalheiro blev fundet i nærheden af et landsted lidt udenfor Lagos – et område, hvor der er langt til nærmeste vandløb eller vandskål. Han var helt afkræftet og ifølge finder meget nem at tage med i bilen til klinikken. Da kan ankom til klinikken, kunne vi konstatere, at han var meget dehydreret – men heldigvis helt uden andre synlige skader. Han havde heller ingen chip, selvom det er lovpligtigt i Portugal. Han kom straks på væskebehandling, og kvikkede mere og mere op i løbet af dagen. Da vi kom til eftermiddagen, ville han gerne spise selv og var meget kælen og kontaktsøgende.

Den familie, der fandt ham, havde besluttet at adoptere ham, hvis han ikke var chippet, så Cavalheiro kunne allerede samme aften komme hjem til sin nye familie. De kommer til tjek om en uges tid, så der kan tages en “seniorblodprøve”, da vi tror, han er en midaldrende herre. Grunden til, at den ikke blev taget samme dag var, at væskebehandling kan forstyrre billedet lidt, alt efter hvilke ting, man kigger efter.

Cavalheiro i væskebehandling.

Katten Limbo

Limbo har vi faktisk haft besøg af to gange. Første gang blev hun indleveret af en ældre portugisisk dame, som havde set hende blive angrebet af en hund. Hun blev tjekket igennem, og hendes sår blev clipset. Den portugiske dame valgte at adoptere hende, da vi fandt ud af, at hun ikke havde nogen chip, på trods af at hun ligner en siameser-blanding (og de er meget populære her!).

Den første uges tid gik det hurtigt fremad med helingen, men tidligere denne uge gik Limbo fra foderet og havde høj feber. Da katte hurtigere end mange andre slags dyr kan få såkaldt fedtlever (“hepatisk lipidose”), hvis de ikke spiser, blev det besluttet at indlægge hende på klinikken til sondefodring, da hun ikke havde rørt sin mad i tre dage, og hendes blodprøve viste forhøjede leverværdier.
Efter et par døgn med sondefodring, væskebehandling og behandling for den forsinkede infektion, var Limbo på benene igen og kunne tage hjem.

Limbos sår på ryggen.

Limbo lige efter, hun har fået indsat en sonde til fodring.

Katte-AIDS og katte-leukæmi

Jeg har i et par tidligere opslag nævnt om katte-AIDS og katte-leukæmi. Alle de gadekatte, der indleveres på klinikker i Algarve til neutralisation (gennem andre organisationer) eller til behandling (fx gennem vores samarbejde med Nandi), tjekkes for katte-AIDS (FIV) og katte-leukæmi (FeLV).
Dette sker ved en lille blodprøve – et par dråber er nok – og en slags kviktest, som kan aflæses allerede efter 10 minutter.

FIV/FeLV-kviktest. Én streg på hvert lodret felt betyder, at testen er negativ, to streger betyder, at den er positiv. Limbo testede heldigvis negativt.

Begge sygdomme skyldes en slags virus, som kan ligge i skjul i kroppen i lang tid, inden kattene får symptomer.
Symptomer på FeLV kan fx være tumorer (lymfomer) og nedsat funktion af knoglemarven, hvor kroppens blodceller dannes. Der kan derfor være mangel på røde blodceller (anæmi), hvide blodceller (nedsat immunforsvar med alle mulige infektiøse sygdomme til følge) eller begge dele.
FeLV smitter både fra drægtige katte til deres ufødte killinger, men også gennem spyt, snot,mælk, urin og afføring – så det kan smitte hos katte, der fx deler kattebakke eller vandskål. Det kan også smitte gennem slåskamp (gennem spyt).
Udbredelsen af FeLV i Europa varierer en del. I norden er cirka 0,7% af de testede katte positive for FeLV, og i syden (herunder Portugal) er det hele 5,5% af kattene, der tester positivt! Dette er endnu en grund til, at alle gadekatte testes i forbindelse med dyrlægebesøg.

FIV giver også færre hvide blodceller (og derfor nedsat immunforsvar), så der ses også alle mulige forskellige infektioner, men det kan også give symptomer fra nervesystemet.
FIV smitter hovedsagligt gennem spyt, især ved bidsår i forbindelse med slåskampe.

Der kan læses to videnskabelige artikler om FIV og FeLV her og her.

En trist historie…

Vi har haft en enkelt FIV-positiv gadekat på klinikken. Han blev egentlig indleveret til kastration, men var radmager og havde meget slem mundhulebetændelse. Der var ingen tvivl om, at han havde meget ondt. Han var desuden en “ægte” vildkat, som man på ingen måde kunne komme tæt på uden at bedøve først, så vi blev enige om, at det mest humane ville være en aflivning… Dels ville vi ikke kunne slippe ham løs igen, da han var FIV-positiv, og dels ville han have brug for langvarig behandling med brug for bedøvelse flere gange om dagen – og det er jo ikke et værdigt katteliv!

Jeg har valgt ikke at sætte billedet af hans mundhule direkte ind i teksten, da det ikke er et rart syn, men interesserede kan se billedet her.

… og en god nyhed!

Og for at slutte af med en god nyhed: vores lille pleje-kat Terry med det brækkede ben er helt ovenpå igen og har fået et nyt hjem! Han er flyttet ind hos en ældre portugisisk kvinde, som har haft katte hele sit liv, og vi har allerede fået flere opdateringer med både billeder og videoer.
Jeg tror, han nyder livet…

Terry i sit nye hjem.

 

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 

 

Forårsblomsterne spirer, påsken er allerede ovre, og det samme er Foreningen Dyrlæger uden Grænsers årlige generalforsamling.
Ved dette års generalforsamling sagde vi farvel til Lars, som har været med helt siden foreningens begyndelse og har siddet som bestyrelsesmedlem siden 2018. Vi sagde også velkommen i bestyrelsen til Henriette, som har været vores bogholder siden april sidste år, og som nu har valgt at engagere sig endnu mere i foreningen ved at overtage posten som kasserer. Vi glæder os til at se endnu mere til Henriette i fremtiden!

Vores sidste nyhedsbrev blev sendt ud i december, men der er godt nok sket meget i FDUG siden da!

Ukraine

Noget af det, der har taget allermest af vores tid og tanker, har været krigen i Ukraine. I slutningen af februar opstartede vi en indsamling for dyrene fra Ukraine – både de dyr, der stadig er i Ukraine, men også de dyr, der har fået hjælp til at komme til fx Polen eller Rumænien. I skrivende stund er der blevet indsamlet hele 495.334,31 kr. – så tusind, tusind, tusind tak til alle, der doneret penge eller tid til dyrene, både privatpersoner og firmaer!
Der har sideløbende været en indsamling specifikt rettet mod at hjælpe hestene fra Ukraine. Denne indsamling startede i slutningen af marts, og der er i skrivende stund indsamlet 11.185,00 kr. til hestene.

Over 180.000 kr er allerede overført til organisationer i Ukraine, Polen og Rumænien, og i løbet af næste uge vil pengene indsamlet til hestene – plus cirka 30.000 kr fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser – sendes til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation.

Vi arbejder stadig på højtryk for at finde ud af, hvor og hvordan de resterende penge gør bedst gavn. Én ting er sikkert hvad angår : en stor del af pengene er øremærket til den genopbygningsfase, der er uundgåelig efter en krig. De sidste to måneder har Ukraine fyldt enormt meget i medierne, men der kommer også til at være brug for hjælp til dyrene, når medierne begynder at kigge mod andre emner, og støtten til hjælpearbejdet begynder at dale lige så stille.
For at læse mere om, hvordan vi har udvalgt de organisationer, der har modtaget støtte, kan man følge dette link.

Vores ene bestyrelsesmedlem Anne brugte i slutningen af marts noget tid ved den polsk-ukrainske grænse – dels for at hjælpe til i kraft af, at hun er dyrlæge, men også for at tjekke op på nogle af de organisationer, vi overvejede at støtte. Der kan læses mere om hendes tur under “Nyheder” på vores hjemmeside.
Vi samler fortsat ind til dyrene i Ukraine via MobilePay 491538 eller bankoverførsel til Danske Bank, reg. og kontonr. 1551 4747223122 – husk at mærke overførslen “Ukraine” (eller “Ukraine heste/UK hest”, hvis beløbet skal gå specifikt til hestene).

Tibet Charity i Dharamsala

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om vores dengang nyeste projekt, hvor vi sørger for direkte månedlig støtte til Tibet Charity i Dharamsala, som er et stort eksilområde for tibetanske flygtninge i det nordlige Indien. Den månedlige støtte sørger for løn til to af deres medarbejdere, og vi skal love for, at pengene bliver brugt fuldt ud!
Der kommer snart en rapport på hjemmesiden, men her kommer en lille forsmag: “Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at arbejdet passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener.”

Katte i Algarve

Denne gang kan vi fortælle om endnu et nyt projekt. Denne gang i Algarve i Portugal, som har en stor population af gadedyr, især gadekatte. Det nye projekt sørger for dyrlægehjælp til gadedyrene, og opdateringerne fra projektet kan læses på vores hjemmeside her.

Vi har også for nyligt sendt penge afsted til organisationer i Tanzania, Liberia, Grækenland, Cambodja, Liberia og den palæstinensiske del af Bethlehem, og vi venter spændt på en række flotte rapporter fra alle afkroge af verden!

Solrige forårshilsner fra bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser,
Mogens, Lonni, Henriette, Helene og Anne

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Det næste indlæg handler ikke direkte om patienter fra projektet, men om et besøg hos en lokal katteshelter.
De gadekatte i Algarve, der er tamme og glade for mennesker, bliver efter indfangning (og eventuel neutralisation eller anden behandling) videreformidlet til nye familier i lokalområdet via en af de lokale shelters. De katte, der er decideret vilde og højst sandsynlig aldrig bliver glade for at bo sammen med mennesker, bliver sluppet ud igen efter neutralisation og mærkning i øret (så de ikke bliver indfanget igen).
Jeg har tidligere hørt historier om grumme forhold i hunde- og katteshelters i andre dele af verden, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en portugisisk katteshelter så ud indefra.
Min mand er frivillig på en af de lokale katteshelters et par gange om ugen, så jeg fik nemt lov at komme på besøg – de ville dog blive rigtig glade, hvis jeg lige ville kigge med dyrlægebriller på et par katte, mens jeg var der.

Jeg fik hjælp af Zippy til at skrive noter om de forskellige katte, efter jeg havde undersøgt dem. Som I kan se, mangler han et stykke af sit venstre øre – dette betyder, at han er neutraliseret.

Millioner af katte!

Cadela Carlota Cat Shelter ligger i Lagos’ gamle bydel i en tidligere offentlig park. Bygningen ligner næsten en middelstor, let forfalden portugisisk villa udefra, men indenfor er der fyldt med katte. Faktisk så mange, at det mindede mig om en side fra en af mine yndlingsbøger, fra jeg var barn:

Billede fra bogen “Millioner af katte” af Grete Sonne.

Okay, indrømmet; der var faktisk ikke millioner af katte, men der var lige omkring 70, hvilket absolut syntes af meget i en enkelt villa!
De fleste af kattene var ikke i bure, men rendte frit rundt indenfor i huset, som var fyldt med kattesenge (og som har et helt rum med kattebakker), eller udenfor i løbegården, hvor der var kattehuse, klatrestativer og en stor “sandkasse” med kattegrus.
Udover rummene med de mange løse katte var der en særlig afdeling til de katte, som har testet positiv for katte-leukæmi, så de ikke risikerer at smitte de andre katte. Som tidligere lovet, er katte-leukæmi og katte-AIDS to sygdomme, jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Et af sengerummene. De store bure er til syge (ikke-smitsomme) katte, eller til når der skal introduceres nye katte.

Der var også stillet et par store bure ind i et af rummene. Burene er til de katte, som enten får behandling med medicin (og så undgår man at skulle finde og fange dem 1, 2 eller 3 gange i døgnet), eller som af en eller anden grund er lidt svage, og derfor får et “helle”, hvor de ikke skal dele mad, vand og kattebakke med andre katte. De bliver også brugt, når nye katte skal introduceres i huset.

Det ene hjørne af løbegården.

Og da jeg tog dyrlægebrillerne på…

Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over, hvor sunde og glade kattene var. Der var selvfølgelig både nogen, der var nysgerrige og glade for at hilse på et nyt menneske og nogen, der holdt sig mere tilbage, men ingen af kattene var underernærede, og ingen af kattene havde rifter eller sår fra slåskampe.

Kropssproget hos kattene var generelt afslappet, lige indtil det var tid til morgenmad – så var der lige pludseligt fyldt med aktivitet! Der var tydeligvis en rangorden om, hvem der spiste først, men der var ingen slagsmål. Jeg fik forklaret, at de faktisk blev nødt til at overfodre kattene for at være sikre på, at der også var nok til dem, der spiste sidst, så jeg måtte se gennem fingre med, at nogle af kattene var overvægtige. Fair nok – det virkede i hvert fald bedre end alternativet.

Hvorfor drikke fra de nyopfyldte vandskåle, når man kan drikke fra håndvasken?

Jeg undersøgte både nogle katte, som den daglige leder havde noteret med et eller andet (snot, øjenbetændelse, kløe eller andet) og et par stykker, som jeg selv spottede.
Der var heldigvis ikke nogle af kattene, der fejlede noget seriøst, og personalet fik instrukser i, hvordan de forskellige katte skulle behandles, og hvornår de skulle kontakte deres normale dyrlæge, hvis det ikke blev bedre.

Anne Gallagher vom Braucke

Her er jeg igang med at undersøge kattene i leukæmi-rummet. Bortset fra en smule overvægt hos Sir Cat, som her bliver undersøgt, var der heldigvis ikke noget at komme efter – ingen af dem har symptomer fra deres leukæmi.

Men hvad sker der med kattene?

Cadela Carlota Cat Shelter videreformidler kattene til folk i lokalområdet via fysiske opslag, Facebook og annoncer i lokalaviser. Personalet havde overraskende godt styr på, hvem der var hvem af kattene (hvilket er svært, når der er +15 sorte katte!) og gør virkelig deres bedste for at finde gode hjem, der passer til den enkelte kat.
Heldigvis er det meste af befolkningen i Algarve klar over, at der er rigtig mange dejlige katte, der leder efter gode hjem, samt kan se fordelene ved en ung eller fuldvoksen kat fremfor en killing.

Jeg var meget positiv efter mit besøg hos katteshelteren, og jeg vælger at tro på, at de andre shelters i området har samme ånd og tilgang til tingene.

Snowball nyder livet i øverste køje – han er i skrivende stund blevet adopteret af en lokal familie.

Opdatering om Terry

Til slut en kort opdatering om Terry, som forrige indlæg handlede om. Han er nu på fuld tid ude af sit bur om dagen, og hans ben bliver stærkere og stærkere. Han er stadig i buret om natten, da han stadig er lidt klodset, så vi vil helst være til stede lidt endnu, når han tager sine teenage-katte-løbeture op og ned af sofaerne og rundt i hele lejligheden 😉
Han får nu også lov at komme ud på vores altan, som heldigvis har en meget høj mur, som han under ingen omstændigheder vil kunne klatre over.

Terry havde lidt store øjne første gang på altanen.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores nyeste projekt, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Projekt “Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve” fik sin første patient allerede dagen efter, projektet gik i luften. Jeg var på klinikken som normalt, da vi modtog et opkald fra en kvinde, som havde fundet en killing, som ikke støttede på det ene ben. Hun ringede til vores klinik, da vi var den nærmeste dyreklinik – og hun havde faktisk ikke hørt om projektet, så det var altså rent held, at det var lige vores klinik, hun fik ringet til!
Vi aftalte med kvinden, at hun skulle prøve at fange killingen, og tage den op på klinikken, så snart hun kunne.

Terry ved ankomst – lidt skeptisk, men nysgerrigheden tog hurtigt over.

Et par timer senere havde hun fået lokket killingen ind i en kasse ved hjælp af lidt mad. Ved nærmere undersøgelse af katten viste det sig, at han snarere var en teenagekat end en killing (ud fra tænderne at dømme). Han var meget tynd, havde bidsår på ryggen fra en anden kat, og støttede slet ikke på det venstre bagben. Han havde også både lopper og øremider. Trods alle disse ting var han utrolig tillidsfuld af en gadekat at være – selvom der kom et par seriøse hvæs, så snart vi rørte ved hans dårlige ben, men det er jo forståeligt nok.
Han blev lagt i bedøvelse, blev kastreret (det er standard ved ALLE indfangne gadekatte i Algarve), fik taget blodprøve for katte-AIDS og katte-leukæmi, som heldigvis var negativ (mere om dette i et senere indlæg), blev vaccineret, fik renset sine bidsår og fik taget røntgenbilleder af benet.

Terrys røntgenbilleder før og efter behandlingsperioden.

Røntgenbillederne viste, at han havde brækket den knogle, der hedder tibia. Det svarer til skinnebensknoglen hos mennesker. Den var heldigvis ikke brækket helt igennem, og der var ikke nogle løse stumper slået af knoglen. Når man endelig skal brække et ben, er denne type brud et af de nemmeste at få til at hele pænt. MEN! Det kræver, at katten får smertestillende og antiinflammatorisk medicin samt holdes i fuldstændig ro, så længe det tager for knoglen at vokse sammen (typisk 3-6 uger). Heldigvis heler yngre katte hurtigere end ældre.
Løsningen blev, at jeg lånte et bur, så katten kunne flytte hjem til mig, indtil han er fuldstændig fit for fight igen.

“Kattehospitalet” hjemme i stuen.

Så… det er nu cirka 4 uger senere, og Terry (som han hurtigt blev døbt) har virkelig fundet sig til rette i vores dagligdag. Han elsker at putte på ens skød, mens man læser, og han er også god til at hjælpe en, når man fx prøver at skrive et indlæg til hjemmesiden her 😉

På dette billede forsøger jeg tydeligvis at skrive et indlæg til FDUGs hjemmeside…

For et par dage siden var han til røntgencheck på klinikken, og hans ben er helet super fint! Vi begyndte derfor at trappe lige så stille ud af det smertestillende, og han kan komme ud i kortere tid af gangen under opsyn. Det er vigtigt, at han lige så stille får trænet de muskler, der hjælper med at støtte op om benet, inden han begynder på vilde klatreture eller giver sig til at hoppe op og ned fra sofaen.
Der hvor kroppen har repareret bruddet, er det nye knoglevæv til at begynde med relativt skrøbeligt, så selvom han synes, det er kedeligt at være i buret, må han indtil videre væbne sig med tålmodighed. Han nyder dog sine 4-5 daglige småture ud og udforske vores stue, mens vi render to mennesker rundt efter ham for at forhindre de vilde hoppeture op og ned af ting.

Der kommer selvfølgelig opdateringer om Terry med tiden 🙂

Vi er glade for og spændte på at kunne præsentere et nyt projekt i Algarveregionen i Portugal!
Vores ene bestyrelsesmedlem Anne er flyttet til Portugal, hvor hun er tovholder på et projekt, der vil gøre det lettere for gadedyrene i Algarve at få dyrlægehjælp, når de har brug for det. Den initielle støtte til projektet er doneret af Foreningen Dyrlæger uden Grænser, og det vil løbende evalueres, hvordan midlerne kan bruges bedst muligt.

Hendes første beretning fra Portugal handler om baggrunden for projektet og herunder en ganske særlig kat, Puto.

Anne fortæller…

Portugal er lidt anderledes end Danmark

Portugal er på mange måder anderledes end Danmark. De mest åbenlyse forskelle er de ting, man også ville opdage på en ferie – vejret, maden, sproget – men også dyrlægearbejdet har forskelle, jeg ikke nødvendigvis havde forventet.

Der er selvfølgelig nogle sygdomme, vi ser her, som kun sjældent ses i Danmark, men den forskel, der fylder mest i hverdagen, er det store antal gadekatte, som vi ser på klinikken. Der er flere forskellige organisationer i området, som sørger for, at så mange gadekatte som muligt (og gadehunde, men dem er der ikke lige så mange af) bliver neutraliseret, og det er oftest i dén forbindelse, vi på klinikken stifter bekendtskab med kattene. Der bliver også sørget for, at de vilde katte bliver fodret på forskellige foderstationer rundt omkring i Algarve, og der er bygget små læhuse, til når det regner eller blæser.

Der er altså kort sagt taget hånd om rigtig meget – men som ved så meget andet NGO-arbejde er der altid mere, man kan gøre.

algarve puto

Puto – en helt speciel gadekat

Puto

Inden jeg kommer ind på de mere praktiske ting omkring projektet, vil jeg gerne introducere en ganske særlig kat, som var med til at føre til beslutningen om at prøve at opstarte et projekt med dyrlægehjælp til gadedyrene i Algarve.

Puto blev fundet på gaden og indleveret på den klinik, jeg nu arbejder på, lige inden jeg startede. Han var den sødeste og kærligste kat, men hans hud og pels var fuldstændig ødelagt, fordi han kløede og slikkede sig så meget. Han havde også meget tynd afføring. Blandt personalet på klinikken er en dyrlægestuderende, Rita, som er på sit sidste år i uddannelsen, og derfor er i sit afsluttende externship ude i praksis. Hun forbarmede sig over den stakkels kløende kat, tog ham til sig og betalte for hans behandlinger. Det viste sig nemlig, at Puto ikke “bare” havde lopper eller skab, men faktisk led af foderallergi, hvilket resulterede i både hans kløe og hans dårlige mave. Og fordi han havde kløet og slikket sig så meget, havde han fået hudbetændelse på det meste af kroppen. Stakkels lille kat!

Hvis man nogensinde selv har haft en kat med allergi, ved man, at der ofte skal mange tjek, prøver og evaluering af hjemmebehandling til. Derfor har Puto været med på klinikken ad flere omgange, og det er gennem disse besøg, at jeg har fået hele hans historie fra Rita.

Efter flere måneder, som har inkluderet både behandling mod både hudparasitter, indvoldsorm, kløe og hudbetændelse ligner Puto nu en helt ny kat, men har stadig det samme kærlige sind. Et eksempel på hans godmodighed ses blandt andet, når han bliver vasket med medicinsk shampoo for at holde hans hudbetændelse nede – han nyder ikke selve badet, men finder sig i det, og han nyder bestemt den efterfølgende håndklædemassage!

Puto efter et bad

Der er flere Puto’er derude…

Puto er ikke den eneste gadekat, som har haft eller får brug for dyrlægehjælp.

Som beskrevet tidligere, er der organisationer, der sørger for neutralisation af gadekattene – og dette er enormt vigtigt for Foreningen Dyrlæger uden Grænser (læs eventuelt mere her) – men der er ikke ressourcer og frivillig arbejdskraft nok til at sørge for dyrlægehjælp til de dyr, der bliver syge eller kommer til skade. Og dette bringer mig til formålet med dette nye projekt: at sørge for dyrlægehjælp til de gadedyr, der ikke kan få hjælp via andre kanaler.

Vi får på klinikken hver uge opkald fra mennesker, der har observeret en gadekat (eller sjældnere en gadehund), der er syg eller kommet til skade. Det er ikke alle forbipasserende, hverken lokale eller turister, der har lyst eller råd til at betale for behandling af et dyr, der ikke er deres, men hvis de ved, at behandlingen bliver betalt, er langt de fleste heldigvis klar til at ofre tid på at sørge for at få dyret til en dyrlæge.

Puto til check – på billedet ser han allerede meget bedre ud, end da han blev indleveret, og til sidste tjek var hans hudproblemer i ansigtet også næsten væk!

Puto nyder livet i haven (billedkvaliteten er lidt dårlig, da det er et skærmbillede fra en video, hvor han fanger fluer).

The Nandi Charity Shop

Men! Jeg arbejder jo bare på en enkelt klinik, og vi får derfor kun en brøkdel af de opkald, der omhandler tilskadekomne gadedyr i Algarve. Derfor blev bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser enige om, at det var en god ide at alliere sig med en af de organisationer, der allerede har kontakt til flere klinikker rundt omkring i regionen, samt er et “kendt navn” indenfor gadedyr i Algarve, og derfor får endnu flere opkald om tilskadekomne dyr.
Valget faldt på The Nandi Charity Shop, som er den ældste og bedst kendte gadedyrsorganisation i Algarve. De har ikke selv shelterfaciliteter, men betaler for neutralisationer af gadedyr, støtter forskellige shelters i regionen, sørger for foder til føromtalte kattefoderstationer og meget mere. Som bonus består deres bestyrelse af 100% frivillig arbejdskraft (ligesom vores), så vi ved, at de penge, der går til projekt “Dyrlægehjælp til gadedyr i Algarve” reelt går til dyrene.

Så i fremtiden, når Nandi får et opkald om et tilskadekomment gadedyr, vil det kunne blive behandlet hos en af de samarbejdende klinikker i området med økonomisk støtte fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser. Hvis det er nødvendigt, kan dyret komme i pleje hjemme hos mig eller på den klinik, hvor jeg arbejder, indtil det er helt fit for fight; og jeg vil løbende evaluere med Nandi om, hvordan det hele kan køre så nemt som muligt.

Med Nandis hjælp og netværk håber jeg virkelig, at projektet kan gøre en forskel for gadedyrene i Algarve, og jeg glæder mig til at kunne fortælle om de forskellige dyr, der får hjælp gennem projektet!

Man kan læse mere om The Nandi Charity Shop her (NB: deres hjemmeside er ikke helt opdateret) og ellers bare glæde sig til opdateringer fra det solrige og katterige Portugal.

 

En af de mange gadekatte har fundet en god plads i solen