ABC-projektet støttet af FDUG i maj og juni havde fokus på katte og hunde i Tanzanias handelscentrum Dar es Salaam. Området har rigtig mange gadehunde og -katte, da de holder til i nærheden af restauranter, hoteller og butikker, som af og til smider mad ud.

Hundene og kattene blev indfanget mens de spiste fra skraldebunkerne, de fleste katte blev fanget i fælder, og de fleste hunde kunne fanges med hænderne. I modsætning til hundene ude ved kysten er hundene i byen ofte venlige og glade for mennesker, og kan nemt finde sig til rette med en familie, hvis de bliver adopteret.

ABC-projektet fik neutraliseret 85 hunde og katte, og de blev samtidig behandlet for andre ting, for eksempel sår, tandproblemer eller hudlidelser. De blev også vaccineret mod rabies, og behandlet mod orm og lopper. Vi lavede også et lille snit i deres venstre øre, så de samme dyr ikke bliver indfanget igen i et senere ABC-projekt.

Vi beholdt alle dyrene til observation i 24 timer efter deres operation, og gav dem mad og vand efter opvågningen.

Tusind tak til Foreningen Dyrlæger uden Grænser for donationen, og tusind tak til alle TAWESO medarbejdere, frivillige, dyrlæger og dyreassistenter!

Udfordringer i denne omgang:
– Vejret var meget omskifteligt, og mange dyr gemte sig derfor på grund af kulden
– Corona er stadig en stor udfordring i Tanzania, og vi blev derfor nødt til at tage hensyn til dette og begrænse antallet af frivillige.
– Benzinpriserne er steget voldsomt

Dyr behandlet:
28 hunkatte neutraliseret
18 hankatte neutraliseret
21 tæver neutraliseret
6 hanhunde neutraliseret
12 hunde også behandlet for andre lidelser

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Nede om hjørnet fra vores hus ligger en lille købmandsbutik. Udenfor butikken bor den fineste lille gademis, som altid hænger ud i nærheden. Vi kalder hende Sortemis. Hun er neutraliseret, hvilket kan ses på hendes korte venstre øre.
Hun er 100% udekat – vi tidligere tilbudt hende at komme indenfor, men hun siger pænt nej tak – og har altid en skål tørfoder stående udenfor købmandsbutikken (som hun i øvrigt deler med pindsvinene, når de kommer ud om natten).
Jeg siger altid hej til hende om morgenen på vej på arbejde, og de fleste dage får jeg da også lov til at klø hende lidt bag øret.

Augustmider

I sidste uge lagde jeg mærke til, at hun var begyndt at have et par områder uden så meget hår, og der var små røde områder, som først lignede sårskorper, men ved nærmere inspektion var små røde klumper af et eller andet, jeg aldrig har set før…
Jeg kradsede lidt af det røde af, puttede det i en hundepose (man ved aldrig, hvornår man får brug for dem!) og tog et kig i mikroskopet, da jeg kom på arbejde. Det viste sig at være endnu en parasit, som jeg aldrig har set i Danmark!

Denne fætter hedder en “harvest mite” på engelsk og en “augustmide” på dansk. De er relativt udbredt i Europa, og kan give kløende knopper, men i Danmark findes fænomenet eftersigende kun på Thisted-egnen.

Augustmider er heldigvis meget nemme at behandle, så Sortemis blev behandlet med et par dråber i nakken, da jeg mødte hende på vej hjem fra arbejde, og i denne uge ser hendes pels allerede mindre tottet ud.

Testikler eller tumor?

… og til slut bliver jeg nødt til at vise et enkelt billede fra vores hidtil mest krævende patient i projektet. Han var oprindeligt indberettet til et internat, for at de kunne fange og neutralisere ham, da dem der havde fundet ham tydeligt kunne se, at der stadig var testikler til stede.
Da folkene fra internatet fandt ham, kunne de dog hurtigt se, at det ikke kun var hans pung, men en kæmpe tumor, som sad udenpå hele pungen… den blev selvfølgelig fjernet – med megen møje og besvær – og han blev neutraliseret ved samme lejlighed!
Han er kommet sig rigtig fint ovenpå operationen og er nu på vej ud og bo hos en sød familie.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV 
Del 5 – der er også hundepatienter! 
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv 
Del 7 – foderstationer og tropisk hjerteorm
Del 8 – killingen uden øjne

Oversættelse: Anja Johansen

Hej Dyrlæger Uden Grænser Danmark.

Gadehund i Ukraine, som får foder af Save The DogsJeg sender Jer her en opdatering om Save the Dogs’ arbejde til fordel for de dyr, der er ofre for krigen i Ukraine.  Vi har netop sendt 20 tons hunde- og kattemad til Odessa. Det er nu ved at blive fordelt til dyreinternater og frivillige, der tager sig af de utallige dyr, der blev efterladt, da deres ejere måtte flygte fra Mykolaiv, Kharkiv og området omkring Odessa.

Takket være støtten fra Dyrlæger Uden Grænser Danmark er det nu lykkedes os at sende 100 tons dyrefoder til Ukraine. Herudover fortsætter vi arbejdet med at skaffe forsyninger til ukrainske flygtninge ved grænsen så vel som ved lufthavne og ved hovedbanegården i Bukarest.

Desværre er det ikke tilstrækkeligt – der er allerede mennesker i Ukraine, der beder om mere mad, og flygtninge, der dagligt krydser grænsen. Selv om både den offentlige interesse samt donationerne til Ukraine er for nedadgående, fortsætter vi med at hjælpe de dyr, der er ofre for krigen, så længe behovet er der.

Men krigens ødelæggelser gør virkeligt indtryk på én. For et par uger siden havde en chauffør afhentet et kæmpe læs foder fra vores internat, men da vi ringede for at høre, om han kunne hjælpe med endnu en levering, fandt vi ud af, at han var blevet dræbt i et russisk angreb nær Mykolaiv.

Vi beder aldrig nogen om at vove sig ud i farlige situationer, men mange chauffører vil gerne køre med varer, dels for at hjælpe deres landsmænd, dels fordi de har desperat brug for at tjene penge. (Mange ukrainere har ikke kunnet arbejde, siden krigen brød ud og er afhængige af chauffører og andre, der stadig har ansættelse). Desuden fortæller folk i Mykolaiv og Kharkiv, hvordan de stadig har desperat behov for mad til de sultende dyr. Det gør det ikke mindre hjerteskærende.

Gadekatte får foder af Save The Dogs.Hvis man skal se på det positive, så er noget f det bedste ved arbejdet her at få fotos og videoer af katte og hunde på gaden, der med begejstring spiser det foder, vi uddeler. Det er utroligt inspirerende at være vidne til de frivilliges uselviske tilgang til opgaven og den måde, hvorpå de deler maden med så mange andre. Hør for eksempel, hvad Tatiana i Mykolaiv fortæller om situationen:

“Vi kan på ingen måde komme i nærheden af de landsbyer, der har lidt mest under den russiske fremfærd, simpelthen fordi de er under konstant angreb. Til gengæld har vi god mulighed for at bringe foder ud til de mennesker, der tager sig af efterladte dyr i ødelagte landsbyer, og når det er muligt, forsøger vi at bringe foder direkte til landsbyerne.“ 

De følgende historier handler om dyr, der har haft gavn af Jeres støtte:

Gadekatte får foder af Save The Dogs.De fortabte hundes landsby 
I landsbyer, der er blevet bombet af de russiske tropper, f.eks. Mykolaiv og Prybuzke, har kun få ejere haft mulighed for at blive i byen for at tage sig af deres dyr. De fleste af de tilbageblevne er ældre mennesker, der enten ikke har været i stand til at flygte eller har foretrukket at blive, fordi de ikke kunne tage deres større husdyr med sig.

Fra en af disse landsbyer indløb der en dag en bøn om hjælp via en italiensk tv-udsendelse, der viste de store lidelser, som dyrene var udsat for pga. krigen. Journalisten rapporterede følgende:

“Det, der slog os hårdest, var der store antal efterladte dyr, der forvildet rendte rundt i rene spøgelsesbyer, hvor alle husene var sønderbombede.

Mange af indbyggerne var blevet dræbt der, og mange af dem, der var i stand til at flygte, havde været nødt til at efterlade deres dyr.

Kun få ældre landsbyboere er blevet tilbage for at se efter de større dyr. Der er ingen fødevarer tilbage i landsbyerne, og der er et akut behov for hjælp til at fodre de resterende hunde og katte, før det er for sent.”

Journalistens appel blev desværre overset i mediestrømmen, men Save the Dogs fulgte op på bønnen. Efter at have taget kontakt til reporteren fik vi straks organiseret en sending på 4 tons foder. Tatiana Myko, der ledsagede tv-holdet til de ødelagte landsbyer, tilhører en gruppe af frivillige, der distribuerer den humanitære bistand, der ankommer til det officielle distributionscenter i Mykolaiv.

Med hendes hjælp var vi i stand til at bringe foderet direkte ud til både de efterladte hunde og katte og til de dyr, der allerede boede på gaden før krigen. Tatiana og de andre frivillige på stedet tog sig personligt af distributionen og overlod kun uddelingen i de sikkerhedsmæssigt utilgængelige områder til ukrainske soldater i området.

Takket være en journalist, der rettede opmærksomheden mod de stakkels dyrs skæbne og deres fortvivlede søgen efter mad i ruinerne, lykkedes det os at få igangsat en hjælpeaktion. Så længe mennesker som Tatiana kan tage sig af dyrene, kan vi hver måned sende foder til dem.

Save The Dogs hjælper og flygtningernes dyrNår en sele gør en forskel
En meget ung pige var flygtet fra Ukraine med sin mor. Hun havde blot en rygsæk og en Yorkshire terrier uden halsbånd i favnen.

De var flygtet så hurtigt, at de ikke havde fået noget med til hunden. Da de nåede til grænsen, satte pigen hunden ned, men den blev bange og var nær løbet ud foran en lastbil lige foran os.

Pigen fik øje på os og bad om en snor og en sele for at sikre hunden, og både hun og hendes mor takkede os hjerteligt for hjælpen.

Familie med gravhunden OdessaPå flugt fra Mykolaiyv
En dybt chokeret familie bestående af en mor, hendes teenage søn og hans bedstemor ankom med deres gravhund Odessa til Isaccea, grænseovergangen til Rumænien.

De var flygtet fra den belejrede by Mykolaiv, hvor deres hjem var blevet jævnet med jorden. Selv om de nu var i sikkerhed, havde de intet tilbage.

Efter at være nået til grænsen fik de mad og kom på et nødhjælpscenter oprettet af de rumænske myndigheder. Save the Dogs’ team sørgede for foder og en hundefrakke til  Odessa foruden en transportkasse.

Familien var meget rørte over den omsorg, som både de og deres kæledyr blev vist i situationen.

Jeg har ikke ord nok for, hvor taknemmelig jeg er for Jeres bidrag til at muliggøre denne hjælpeindsats. I er med til at redde livet på tusindvis af dyr, der lider under den værste tid i deres liv.

De bedste ønsker fra

Gregg
Save The Dogs

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Denne opdatering bliver lidt kortere end normalt, men jeg ville bare gerne dele en historie om den sejeste lille killing med jer.

Coconut

Katte – og andre dyr – kan blive født med alt for små øjne (“microphthalmia”) eller helt uden øjne (“anophthalmia”). Jeg havde aldrig – hverken som færdiguddannet dyrlæge eller under studiet – set en kat med microphthalmia eller anophthalmia… Indtil jeg mødte Coconut.
Coconut blev faktisk ikke indleveret på klinikken, men blev afleveret til den lokale katteshelter, hvor min mand arbejder. Jeg var med for at tjekke et par andre katte, da hun blev indleveret.
Hun var blevet fundet i midten af en meget trafikeret rundkørsel – heldigvis inden der var sket nogen ulykker. Hun blev skudt til at være 10-12 uger gammel… og hun havde ingen øjne!
Dem der havde fundet hende troede først, at der var nogen, der med vilje havde stukket øjnene ud på hende, men det var heldigvis ikke tilfældet. Det var “bare” en genetisk sygdom!

Hvis man skal skelne mellem ægte anophthalmia (slet ingen øjne) og microphthalmia (små øjne – nogle gange så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje!) skal man undersøge katten med en ultralydsscanning og en lille biopsi fra øjenhulen.
I første omgang er det vigtigste dog at finde ud af, om der er tegn på øjenbetændelse eller betændelse i øjenhulen, og det var der heldigvis ikke hos Coconut. Hun var frisk og frejdig, ville hellere end gerne lege (hun var imponerende god til at orientere sig ud fra lyd), og hvis man så bort fra de manglende øjne, virkede hun 100% sund og rask. Hun var også negativ for både FIV og FeLV (læs evt. mere om FIV og FeLV her).

Coconut – frisk, frejdig, legesyg… og blind!

Gætværk om en gadekillings historie

Vi snakkede meget om, hvordan Coconut var endt i den rundkørsel. Hun virkede lidt for tillidsfuld til at være en “ægte” gadekat, men hvem kunne finde på at efterlade en blind killing ved en trafikeret vej? Og selv hvis det var tilfældet, hvorfor så vente, indtil den var så relativt gammel?
Eller hvis hun var en killing fra en halvtam gadekat (dem er der en del af), hvordan var hun så selv endt ude i midten af en rundkørsel? Hun orienterede sig som sagt især ved hjælp af sin hørelse, så man skulle tro, at hun ville holde sig fra store veje.
Alt i alt – rigtig mange overvejelser og spørgsmål. Jeg ville ønske, jeg kunne spørge hver enkelt gadekat og gadehund, hvad deres historie var, for jeg tror, de alle sammen ville have spændende ting at berette!

Lidt om microphthalmia og anophthalmia

Måske kan nogle af jer huske Bay og Luka, to gadekatte i Cambodja, som vi skrev om sidste år. Disse katte havde begge microphthalmia, dvs. de var født med for små øjne. Katte med microphthalmia får meget nemt øjeninfektioner, så hvis en gadekat har microphthalmia og aldrig kommer til dyrlægen, kan det ende ud i så seriøse øjeninfektioner, at man bliver nødt til at fjerne øjnene ved en operation.
Microphthalmia er en genetisk lidelse, som er relativt udbredt hos tempelkattene i Cambodja, men meget sjældent i Europa.
Der findes en lignende lidelse, som hedder anophthalmia. Dette betyder, at katten bliver født helt uden øjne. Dette er endnu mere sjældent end microphthalmia.

Det er ikke til at sige, hvilken af de to sygdomme, Coconut har, før der er udført yderligere undersøgelser – men uanset hvad, er hun endt hos gode mennesker med hjertet på rette sted, og de er helt klar til at hjælpe hende med at få det bedste liv, en blind kat kan have!

Luka, som vi skrev om sidste år (billede: Animal Rescue Cambodia)

 

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv
Del 7 – foderstationer og tropisk hjerteorm

 

 

Vi modtog for nylig en lang opdatering fra Liberia Animal Welfare Society (LAWCS), som kan læses her.

De har siden da sendt opfølgende billeder fra deres mobile dyreklinik, og dem skulle I selvfølgelig ikke snydes for!

 

 

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om de foderstationer, der findes til gadekattene rundt omkring i Lagos, og så vil jeg kort fortælle om en hund med en parasit, jeg tidligere kun havde hørt om tilbage i studietidens parasitologi-forelæsninger.

Foderstationer omkring Lagos

I det allerførste indlæg fra projektet i Algarve, nævnte jeg, at der rundt omkring i Algarve – herunder omkring Lagos – findes foderstationer til vildkattene. Forskellige organisationer sørger for, at der er foder til rådighed, samt organiserer, at der kommer frivillige hver dag og fodrer og skifter vand ved stationerne.

Den største foderstation er placeret i nærheden af en lille færge, der krydser floden i Lagos, og ligger lige ved siden af et kæmpe område med eng og “bagsider af bygninger” – kort sagt: et sted med rigtig mange vildkatte.
Der var ikke nogen katte hjemme hos foderstationen “Lagos Ferry Cats”, da jeg tog forbi forleden, men der er ofte katte, der hænger ud i solen i nærheden.

En anden foderstation i nærheden af Lagos er organiseret af The Nandi Charity, som også hjælper med at organisere dyrlægehjælp til gadedyr (læs mere her). Her mødte jeg “O Gato Preto” (“den sorte kat”), som eftersigende altid holder til i nærheden af foderstationen. Han er meget kælen og snakkesalig, og blev eftersigende faktisk adopteret af en portugisisk familie for nogle år siden – men så snart, de lukkede ham ud, flyttede han ned til Nandis foderstation igen.

Tropisk hjerteorm

Og så til noget helt andet – nemlig en case, der for mig som dansk dyrlæge var ekstra spændende, da det omhandler en parasit, vi (heldigvis) ikke har på danske breddegrader.
Parasitten hedder “tropisk hjerteorm” på dansk og “Dirofilaria immitis” på latin. De voksne parasitter lever i de store blodkar omkring hundens hjerte, og sommetider også i selve hjertet. Parasit-babyerne (mikrofilarier) svømmer rundt i hundens blod og kan overføres til andre hunde via myg.

Vi fik indleveret en gadehund på klinikken, som havde rigtig, rigtig meget væske i bughulen. Hun havde også en tør hoste, var meget tynd og havde blege slimhinder – alt sammen ting, der peger henimod en infektion med tropisk hjerteorm.

Vi tog en blodprøve og kiggede i mikroskop – og voilà, en mikrofilarie svømmede rundt lige i synsfeltet.
Den kan ses et par sekunder inde i denne video.

Tæven fik støttende behandling og selvfølgelig behandling mod tropisk hjerteorm. Dette var et meget alvorligt tilfælde, og vi krydser alle sammen fingre for hende.
Jeg skal nok komme med opdateringer!

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV
Del 5 – der er også hundepatienter!
Del 6 – en påkørt kat med revnet mellemgulv

 

 

 

En af vores samarbejdsorganisationer, Animal Rescue Cambodia (ARC), har for nylig sendt os en rapport om, hvad den seneste donation er blevet brugt på.
ARC har hjemme i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, og arbejder for at fremme dyrevelfærden hos både gadedyr og dyr med ejere – og der er nok at gå igang med, når man er en dyrevelfærdsorganisation i Cambodja!

Gadedyr kan også have tandpine!

I denne omgang er donationen fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser gået til vaccinationer (herunder mod rabies) og “tandlægeudstyr” til deres klinik, som behandler gadedyr og dyr fra de fattige områder i Phnom Penh.

Vi var glædeligt overraskede over, at de også sætter fokus på dyrenes tænder. Det er nemt at se, hvis en hund har fået et sår, eller en kat halter på et ben, men sygdomme i mundhulen kan gøre mindst lige så ondt, selvom man ikke lægger så meget mærke til dem!
Selv i et land som Danmark, hvor langt de fleste heldigvis går op i god dyrevelfærd, er det kun indenfor de seneste årtier, at der rigtig er kommet fokus på vores kæledyrs tænder. Men hvis man selv har haft tandpine, ved man, hvor ondt det kan gøre, selvom det ikke kan ses udefra – og at det derfor er et område, der er lige så vigtigt som fx at sy et sår.
Alt i alt tror vi, at investeringen i tandlægeudstyr kan gøre en rigtig stor forskel for rigtig mange gadedyr i Phnom Penh.

Nedenfor ses billeder fra to af de første mange katte, der har haft glæde af det nye udstyr.

Knækket tand – av, av, av! Der er helt sikkert åbent ind til den levende del af tanden, hvor nerverne og blodkarrene sidder. Selvom katten havde ondt, spiste den stadig, da overlevelsesinstiktet vandt over smerten fra den knækkede tand. De knækkede tænder blev fjernet – først og fremmest fordi de gør ondt, men også fordi der er risiko for, at der kan gå infektion i tandens rod og videre op i kæbeknoglen… og det kan være rigtig svært at behandle, især hos en gadekat.

Katten her har kraftig rødme og betændelse i tandkødet. Det viste sig at være såkaldte tandresorptioner, som er en sygdom, der desværre ikke er sjælden hos katte. Tandresorptioner gør ondt, og det var derfor nødvendigt at fjerne de angrebne tænder for at give katten et liv uden smerter.

Som I kan høre, er tænder et vigtig emne – OGSÅ hos gadedyr – og vi glæder os til at høre mere fra ARC næste gang!

Udfordringer relateret til dyrevelfærd i Cambodja

  1. Modstand mod at neutralisere gadedyr (blandt andet grundet buddhistiske værdier). Dette resulterer i, at der er alt for store bestande af gadehunde og gadekatte, hvilket fører til underernæring, spredning af smitsomme sygdomme (herunder rabies/hundegalskab), kampe, skader osv. – især hos hundene.
  2. Fattigdom hos Cambodjas befolkning. Cirka 5,5 millioner mennesker i Cambodja har under 15 kroner at leve for om dagen – dette levner ikke mange penge til hundemad eller eventuel dyrlægehjælp.
  3. Cirka 800 mennesker dør hvert år af rabies! Dette fører til mistænksomhed mod og fjendtliggørelse af gadehunde.
  4. Fokus for det meste dyrlægearbejde i Cambodja ligger stadig hos landbrugsdyr – for eksempel på politisk niveau, i statens budgetter, i pensum på dyrlægeuddannelsen mm. Der er dog langsomt mere og mere fokus på mindre dyr som hunde og katte. (Læs eventuelt mere om oplæring af dyrlæger i Phnom Penh her, red.)

Hvad gør ARC?

  1. Arbejder med neutralisationsprogrammer for at bekæmpe overpopulation af gadedyr og tilbyder hjælp og dyrlægehjælp til dyr i nød.
  2. Oplysning, oplysning, oplysning: uddannelse af befolkningen for at opfordre til god dyrevelfærd – herunder hvad man skal gøre, hvis man opdager dyr i nød.
  3. Bedre kvalitet af dyrlægearbejde i Cambodja, især med fokus på hunde og katte.
  4. Politisk arbejde for at få indført strammere lovgivning på dyrevelfærdsområdet.

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Vi har haft en spændende patient denne uge! Endnu en af dem, hvor man virkelig føler, man gør en forskel… Men mere om hende længere nede i indlægget, og først lidt om katten Tigresa, som er den stribede kat på coverbilledet.

Tigresa (“tigress”)

Først og fremmest er det nu virkelig sommer i Algarve. Vi har temperaturer mellem 28-38 grader, og der er ikke særlig meget regn, så her er meget tørt rundt omkring. Rigtig mange af de lokale er rigtig gode til at sætte vand ud til gadekattene, men det sker alligevel, at vi får en kat ind, som har brug for ekstra hjælp i form af væskebehandling.

En af dem var Tigresa – hun var den smukkeste hunkat, og hun var ovenikøbet så glad for mennesker, at vi mistænker, at hun har en familie et eller andet sted, selvom hun ikke var chippet (i Portugal er det lovpligtigt at få både katte og hunde chippet).
Hun fik væskebehandling en hel dag og kvikkede hurtigt op, og vi besluttede, at vi hellere måtte fremlyse hende. Lige nu bor hun derfor midlertidigt hos en bekendt, og vi har oversvømmet de lokale Facebookgrupper med billeder af hende – jeg håber, vi finder hendes familie, hvis hun har en!

Tigresa i væskebehandling

Fifi

Fifi var som nævnt øverst en af de patienter, hvor man virkelig føler, at projektet gør en forskel.
Fifi var blevet påkørt og blev efterfølgende bragt til klinikken. Hun virkede frisk og havde ingen synlige skader, men katte er så enormt seje, at de bestemt ikke altid viser smerte. Det eneste tegn på, at der var noget galt, var hendes vejrtrækning, som var hurtig og overfladisk.

Fifi var svær at tage billeder af!

Og nu bliver det måske lidt teknisk…
Vi tog røntgenbilleder af Fifi, og det viste sig, at hun havde et såkaldt “diaphragmahernie”, hvilket betyder, at der er gået hul i mellemgulvet. Mellemgulvet er den muskel, der normalt holder lunger og bughulens organer adskilt. Når der går hul i mellemgulvet, kan der altså komme tarme og andre organer ind i brysthulen. Det vil sige, at lungerne har meget mindre plads til at udvide sig, hvilket giver en meget overfladisk vejrtrækning!

Normalt røntgen af brysthulen hos en kat (ikke Fifi). Den røde streg er mellemgulvet, som adskiller organerne i bughulen (det lysegrå til højre) fra lungerne (det sortgrå til venstre). Man kan også tydeligt se hjertet.

Fifis røntgen ved ankomst – det hele er lysegråt, fordi organerne fra bughulen har rykket sig ind i brysthulen, og man kan slet ikke se hjertet!

Fifi blev opereret (alle organer blev “lagt på plads”, og hullet i mellemgulvet blev syet sammen), og der blev taget endnu et røntgenbillede.

Fifis røntgen efter operationen.

Efter operationen var der meget bedre adskillelse mellem lungerne og bughulen. Røntgenbilledet er stadig ikke 100% normalt, men jeg vil spare jer for detaljer og nøjes med at fortælle, at det blev helt normalt til sidst.

Her tømmes brysthulen for luft efter operationen (altså luft udenfor lungerne – det skal ikke være dér).

Fifi blev på klinikken indtil hun var helt ‘fit for fight’ igen, og hun har forhåbentlig mange gode år endnu.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FELV 
Del 5 – der er også hundepatienter! 

 

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har nu støttet Liberia Animal Welfare & Conservation Society (LAWCS) i lidt over et år, og de bliver ved med at imponere os med deres kæmpe arbejde i Liberia. De har også et hjælpeprogram i nabolandet Guinea, som er endnu mere udfordret på dyrevelfærdsfronten end Liberia!

Guinea

Guinea er naboland til Liberia (se kort ovenfor). Landet har været plaget af uroligheder de sidste års tid, og det har derfor virkelig haltet med dyrevelfærden. Ifølge OIE (World Organisation for Animal Health) er Guinea et af de kun 8 lande i Afrika, der ikke har nogen handlingsplan for dyrevelfærd.
Siden 2019 har LAWCS haft en hjælpeprogram i Guinea, hvor de har sørget for gratis dyrlægehjælp til såkaldte “brugsdyr”, dvs. især kvæg, æsler og heste. De sørger også for undervisning i dyrevelfærd til både børn og voksne i landsbyerne.
Den sidste donation fra FDUG til LAWCS har været med til at sørge for dyrlægehjælp til 2141 dyr og undervisning af henholdsvis 2274 skolebørn og 893 voksne ejere af brugsdyr i Guinea.

“Be Kind to Animals Week” og undervisning af skolebørn

I Liberia klør LAWCS på med undervisning af børn i alle aldre. Børnene lærer om, hvordan og hvorfor man skal behandle dyr ordentligt, ligesom de får lov at møde alle mulige slags dyr. De bliver også undervist i, hvad de skal gøre, hvis de finder et dyr i nød.
LAWCS arbejder ud fra, at det er i barndommen, at ens hjerne og (dyre)hjerte bliver formet, og det er derfor vigtigt med en tidlig indsats for at sørge for god dyrevelfærd fremover.

LAWCS har desuden for nyligt holdt “Be Kind to Animals Week” [“Vær god mod dyrene-uge”, red.], hvor der blev afholdt arrangementer i fem forskellige små landsbysamfund. Her kunne både børn og voksne hjælpe til med at fodre gadehunde, vaske hunde og lære om dyr gennem forskellige lege og aktiviteter.

Mobil dyreklinik og en hund i en snare!

Donationen fra FDUG er også gået til LAWCS mobile dyreklinik. I et land som Liberia, hvor mange mennesker lever så billigt som muligt og ofte meget langt fra større byer, kan det være rigtig svært for almindelige mennesker at få dyrlægehjælp til deres dyr.
LAWCS har derfor en mobil dyreklinik, som tager ud og besøger de små landsbyer rundt omkring. Siden april har de besøgt seks forskellige landsbyer og behandlet i alt 612 hunde og 30 katte.
De har haft fokus på de fattigste landsbyer i Lofa County, hvor de blandt andet har sørget for ormekure, behandling af skab, loppe/flåt-behandlinger, behandling af sår og skader, rådgivning om fodring og meget mere.

På vej ud til en af landsbyerne stødte de på en hund, der var fanget i en snare. Hun havde formentlig siddet i snaren i over et døgn, for hun var meget svag og viste tegn på blodforgiftning. Hun blev straks sat i behandling, men det ben, der havde siddet fast, var desværre ikke til at redde og blev nødt til at blive amputeret.
Hun er heldigvis helt ovenpå igen, og løber glad rundt, selvom hun nu kun har tre ben.
[Billederne fra før og efter operationen er ikke for børneøjne, og er derfor ikke lagt direkte ind i indlægget, men kan ses her, red.]

Animal Science-studerende

Mangel på dyrlæger og andre med dyrefaglig uddannelse er et seriøst problem i Liberia, og LAWCS prøver at hjælpe, så godt de kan. De har derfor indgået et partnerskab med to universiteter, som begge uddanner Animal Science-studerende [husdyrvidenskab, red.]. LAWCS modtager derfor studerende, som får både teoretisk og praktisk undervisning, der er med til at klæde dem på til fremtidige jobs som fx dyrlægeassistenter eller dyrereddere – og forhåbentlig kan dette hjælpe mange dyr i fremtiden!

Vi i FDUG er allerede spændte på næste opdatering fra LAWCS – de bliver som sagt ved med at imponere os!

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV

På øen Panay i Filippinerne ligger hunde- og katteshelteren Philippine/Ben Animal Sanctuary And Rescue (PASAR/BASAR). Sidste efterår sendte vi penge til at støtte deres seneste neutralisationskampagne i forbindelse med World Rabies Day. Læs mere om, hvordan neutralisation og vaccination af hunde kan hjælpe i kampen mod rabies her.

PASAR/BASAR har lynende travlt, så der er ikke så meget tekst denne gang, men de har sendt os en række billeder fra projektet, hvor både hunde fra PASAR/BASAR, gadehunde og hunde fra lokalsamfundet blev neutraliseret.
De fleste af neutralisationerne blev foretaget af en besøgende dyrlæge hos PASAR/BASAR, men et par stykket blev også udført på dyreklinikken i Lambunao i byen Iloilo.

Donationen blev brugt på at få neutraliseret og vaccineret 25 hunde, og billederne nedenfor viser et udpluk.

En af de tæver, der blev steriliseret – hun er ikke en hvalp, selvom hun ligner…

Undersøgelse inden vaccination

Plakat for neutralisationskampagnen

Nogle af kattene hos PASAR/BASAR

Neutralisation hos PASAR/BASAR

Neutralisation hos klinikken i Lambunao

De af PASAR/BASARs hunde, der blev neutraliseret i denne omgang – de sover i soveværelset om aftenen, så de kan blive holdt ekstra godt øje med.

 

 

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Så er det tid til endnu en opdatering fra Portugal!
Vi har en hel del patienter, der får hjælp gennem projektet, så jeg vil blot fortælle om et par stykker, der har været her i løbet af den sidste uge.
De to katte – Cavalheiro og Limbo – var begge to heldige at blive adopterede af dem, der fandt dem, så de efterfølgende tjek og behandlinger betaler de nye familier selvfølgelig selv for.

Katten Cavalheiro

Cavalheiro betyder gentleman på portugisisk, og katten Cavalheiro var bestemt en gentleman. Alle de gadekatte, som efterfølgende skal genhuses, får et navn ved ankomst til klinikken. Det er ikke nødvendigvis det navn, de kommer til at beholde efterfølgende, men det er de navne, jeg bruger her i indlægget.

I hele starten af 2022 har der været tørke i Portugal (læs evt. mere her og her) – og dette går også ud over gadedyrene! Heldigvis er der rigtig mange privatpersoner, der sætter vand ud til dem, men der er altså stadig nogle katte, der ikke kan finde vand af den ene eller den anden grund.

Cavalheiro blev fundet i nærheden af et landsted lidt udenfor Lagos – et område, hvor der er langt til nærmeste vandløb eller vandskål. Han var helt afkræftet og ifølge finder meget nem at tage med i bilen til klinikken. Da kan ankom til klinikken, kunne vi konstatere, at han var meget dehydreret – men heldigvis helt uden andre synlige skader. Han havde heller ingen chip, selvom det er lovpligtigt i Portugal. Han kom straks på væskebehandling, og kvikkede mere og mere op i løbet af dagen. Da vi kom til eftermiddagen, ville han gerne spise selv og var meget kælen og kontaktsøgende.

Den familie, der fandt ham, havde besluttet at adoptere ham, hvis han ikke var chippet, så Cavalheiro kunne allerede samme aften komme hjem til sin nye familie. De kommer til tjek om en uges tid, så der kan tages en “seniorblodprøve”, da vi tror, han er en midaldrende herre. Grunden til, at den ikke blev taget samme dag var, at væskebehandling kan forstyrre billedet lidt, alt efter hvilke ting, man kigger efter.

Cavalheiro i væskebehandling.

Katten Limbo

Limbo har vi faktisk haft besøg af to gange. Første gang blev hun indleveret af en ældre portugisisk dame, som havde set hende blive angrebet af en hund. Hun blev tjekket igennem, og hendes sår blev clipset. Den portugiske dame valgte at adoptere hende, da vi fandt ud af, at hun ikke havde nogen chip, på trods af at hun ligner en siameser-blanding (og de er meget populære her!).

Den første uges tid gik det hurtigt fremad med helingen, men tidligere denne uge gik Limbo fra foderet og havde høj feber. Da katte hurtigere end mange andre slags dyr kan få såkaldt fedtlever (“hepatisk lipidose”), hvis de ikke spiser, blev det besluttet at indlægge hende på klinikken til sondefodring, da hun ikke havde rørt sin mad i tre dage, og hendes blodprøve viste forhøjede leverværdier.
Efter et par døgn med sondefodring, væskebehandling og behandling for den forsinkede infektion, var Limbo på benene igen og kunne tage hjem.

Limbos sår på ryggen.

Limbo lige efter, hun har fået indsat en sonde til fodring.

Katte-AIDS og katte-leukæmi

Jeg har i et par tidligere opslag nævnt om katte-AIDS og katte-leukæmi. Alle de gadekatte, der indleveres på klinikker i Algarve til neutralisation (gennem andre organisationer) eller til behandling (fx gennem vores samarbejde med Nandi), tjekkes for katte-AIDS (FIV) og katte-leukæmi (FeLV).
Dette sker ved en lille blodprøve – et par dråber er nok – og en slags kviktest, som kan aflæses allerede efter 10 minutter.

FIV/FeLV-kviktest. Én streg på hvert lodret felt betyder, at testen er negativ, to streger betyder, at den er positiv. Limbo testede heldigvis negativt.

Begge sygdomme skyldes en slags virus, som kan ligge i skjul i kroppen i lang tid, inden kattene får symptomer.
Symptomer på FeLV kan fx være tumorer (lymfomer) og nedsat funktion af knoglemarven, hvor kroppens blodceller dannes. Der kan derfor være mangel på røde blodceller (anæmi), hvide blodceller (nedsat immunforsvar med alle mulige infektiøse sygdomme til følge) eller begge dele.
FeLV smitter både fra drægtige katte til deres ufødte killinger, men også gennem spyt, snot,mælk, urin og afføring – så det kan smitte hos katte, der fx deler kattebakke eller vandskål. Det kan også smitte gennem slåskamp (gennem spyt).
Udbredelsen af FeLV i Europa varierer en del. I norden er cirka 0,7% af de testede katte positive for FeLV, og i syden (herunder Portugal) er det hele 5,5% af kattene, der tester positivt! Dette er endnu en grund til, at alle gadekatte testes i forbindelse med dyrlægebesøg.

FIV giver også færre hvide blodceller (og derfor nedsat immunforsvar), så der ses også alle mulige forskellige infektioner, men det kan også give symptomer fra nervesystemet.
FIV smitter hovedsagligt gennem spyt, især ved bidsår i forbindelse med slåskampe.

Der kan læses to videnskabelige artikler om FIV og FeLV her og her.

En trist historie…

Vi har haft en enkelt FIV-positiv gadekat på klinikken. Han blev egentlig indleveret til kastration, men var radmager og havde meget slem mundhulebetændelse. Der var ingen tvivl om, at han havde meget ondt. Han var desuden en “ægte” vildkat, som man på ingen måde kunne komme tæt på uden at bedøve først, så vi blev enige om, at det mest humane ville være en aflivning… Dels ville vi ikke kunne slippe ham løs igen, da han var FIV-positiv, og dels ville han have brug for langvarig behandling med brug for bedøvelse flere gange om dagen – og det er jo ikke et værdigt katteliv!

Jeg har valgt ikke at sætte billedet af hans mundhule direkte ind i teksten, da det ikke er et rart syn, men interesserede kan se billedet her.

… og en god nyhed!

Og for at slutte af med en god nyhed: vores lille pleje-kat Terry med det brækkede ben er helt ovenpå igen og har fået et nyt hjem! Han er flyttet ind hos en ældre portugisisk kvinde, som har haft katte hele sit liv, og vi har allerede fået flere opdateringer med både billeder og videoer.
Jeg tror, han nyder livet…

Terry i sit nye hjem.

 

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 

 

Foreningen Dyrlæger uden Grænser samt Nordkystens Dyrehospital i Helsingør har nu i et år betalt løn til 2 ansatte på dyreklinikken i Dharamsala i Nordindien. Det er et tibetansk område, hvor hele den tibetanske eksiladministration har hjemme – det er også Dali Lama’s hjemby.

Vores 2 ansatte Dolma Bam og Tenzin Wangyal er henholdsvis hundefanger og dyrlægeassistent på dyreklinikken. Her assisterer de dyrlæge Mili Swali, som er indisk dyrlæge. Desværre er der ikke mange pladser på universiteterne i Indien til tibetanske flygtninge, som dels ikke har høj status i Indien, og dels er meget fattige, således at de ikke kan betale for uddannelse. 

Klinikken i Dharamsala har gratis hjælp til alle gadehunde og -katte, og for private er der dyrlægehjælp til lave priser, men det giver nok til at støtte mange af klinikkens aktiviteter. Således tager klinikkens personale ofte ud med mobile klinikker til andre områder i Nordindien, hvor områdernes beboere så kommer med deres hunde og katte for at få dem vaccineret og ofte neutraliseret. 

Dolma Bam har arbejdet for klinikken i mange år frivilligt, men får nu løn for dette gennem vores støtte. Han hjælper også mange ældre tibetanske personer, som har det svært. Derudover tager han tit hvalpe, som er blevet efterladt, eller hvor moderen er død, med hjem og plejer dem, til de kan komme ud i nye hjem. 

Vi har så siden februar 2022 støttet en ny ansat, da den tidligere ansatte fik et andet job. Vores nye ansatte hedder Tenzin Wangyal og er 27 år. Han har gået i skole i Gopalpur på en TCV School. 

Der er flere TCV skoler i Nordindien, og navnet står for Tibetan Children Village. Alle disse skoler fungerer som en slags kostskoler, hvor børnene bor i hele skoletiden. Lærerne er tidligere skoleelever, som fungerer som både lærere og som forældre, da mange af børnene ikke har deres forældre. Ofte er børnene sendt over grænsen fra Tibet til Indien, hvor forældrene er blevet i Tibet. 

Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at hans arbejde passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener. Han er meget proaktiv i alt hans arbejde, hvor han ofte arbejder ud over det normale. 

Foreningen Dyrlæger uden Grænser samt Nordkystens Dyrehospital er meget glade for at kunne bidrage til, at disse 2 tibetanske flygtninge kan få en meningsfuld hverdag uden fattigdom, som desværre er hverdagen for mange tibetanske flygtninge, som er nogen af de fattigste mennesker i verden.

Du kan være med til at hjælpe ved at donere et beløb til dette projekt her – husk at mærke din donation TIBET.

Forårsblomsterne spirer, påsken er allerede ovre, og det samme er Foreningen Dyrlæger uden Grænsers årlige generalforsamling.
Ved dette års generalforsamling sagde vi farvel til Lars, som har været med helt siden foreningens begyndelse og har siddet som bestyrelsesmedlem siden 2018. Vi sagde også velkommen i bestyrelsen til Henriette, som har været vores bogholder siden april sidste år, og som nu har valgt at engagere sig endnu mere i foreningen ved at overtage posten som kasserer. Vi glæder os til at se endnu mere til Henriette i fremtiden!

Vores sidste nyhedsbrev blev sendt ud i december, men der er godt nok sket meget i FDUG siden da!

Ukraine

Noget af det, der har taget allermest af vores tid og tanker, har været krigen i Ukraine. I slutningen af februar opstartede vi en indsamling for dyrene fra Ukraine – både de dyr, der stadig er i Ukraine, men også de dyr, der har fået hjælp til at komme til fx Polen eller Rumænien. I skrivende stund er der blevet indsamlet hele 495.334,31 kr. – så tusind, tusind, tusind tak til alle, der doneret penge eller tid til dyrene, både privatpersoner og firmaer!
Der har sideløbende været en indsamling specifikt rettet mod at hjælpe hestene fra Ukraine. Denne indsamling startede i slutningen af marts, og der er i skrivende stund indsamlet 11.185,00 kr. til hestene.

Over 180.000 kr er allerede overført til organisationer i Ukraine, Polen og Rumænien, og i løbet af næste uge vil pengene indsamlet til hestene – plus cirka 30.000 kr fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser – sendes til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation.

Vi arbejder stadig på højtryk for at finde ud af, hvor og hvordan de resterende penge gør bedst gavn. Én ting er sikkert hvad angår : en stor del af pengene er øremærket til den genopbygningsfase, der er uundgåelig efter en krig. De sidste to måneder har Ukraine fyldt enormt meget i medierne, men der kommer også til at være brug for hjælp til dyrene, når medierne begynder at kigge mod andre emner, og støtten til hjælpearbejdet begynder at dale lige så stille.
For at læse mere om, hvordan vi har udvalgt de organisationer, der har modtaget støtte, kan man følge dette link.

Vores ene bestyrelsesmedlem Anne brugte i slutningen af marts noget tid ved den polsk-ukrainske grænse – dels for at hjælpe til i kraft af, at hun er dyrlæge, men også for at tjekke op på nogle af de organisationer, vi overvejede at støtte. Der kan læses mere om hendes tur under “Nyheder” på vores hjemmeside.
Vi samler fortsat ind til dyrene i Ukraine via MobilePay 491538 eller bankoverførsel til Danske Bank, reg. og kontonr. 1551 4747223122 – husk at mærke overførslen “Ukraine” (eller “Ukraine heste/UK hest”, hvis beløbet skal gå specifikt til hestene).

Tibet Charity i Dharamsala

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om vores dengang nyeste projekt, hvor vi sørger for direkte månedlig støtte til Tibet Charity i Dharamsala, som er et stort eksilområde for tibetanske flygtninge i det nordlige Indien. Den månedlige støtte sørger for løn til to af deres medarbejdere, og vi skal love for, at pengene bliver brugt fuldt ud!
Der kommer snart en rapport på hjemmesiden, men her kommer en lille forsmag: “Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at arbejdet passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener.”

Katte i Algarve

Denne gang kan vi fortælle om endnu et nyt projekt. Denne gang i Algarve i Portugal, som har en stor population af gadedyr, især gadekatte. Det nye projekt sørger for dyrlægehjælp til gadedyrene, og opdateringerne fra projektet kan læses på vores hjemmeside her.

Vi har også for nyligt sendt penge afsted til organisationer i Tanzania, Liberia, Grækenland, Cambodja, Liberia og den palæstinensiske del af Bethlehem, og vi venter spændt på en række flotte rapporter fra alle afkroge af verden!

Solrige forårshilsner fra bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser,
Mogens, Lonni, Henriette, Helene og Anne

Vi har gennem mange år haft kontakt til en meget aktiv person, Gregg Tully. Han har arbejdet i mange dyreorganisationer i hele verden –  blandt andet Soi Dog Rescue i Thailand, Kathmandu Animal Treatment Center samt et abeprojekt i Afrika, hvor han i de fleste tilfælde har fungeret som koordinator og chef. Han er nu tilknyttet i et år til en rumænsk organisation, Save the Dogs

Flygtninge på vej over grænsen med deres dyrOrganisationen Save the Dogs har base i Rumænien nær den sydlige grænse til Ukraine, hvor de dagligt arbejder sammen med andre organisationer, som modtager ukrainske flygtninge fra den sydlige del af Ukraine. Her deler Save the Dogs foder og andre fornødenheder ud til flygtninge med dyr og hjælper også med dyrlægehjælp samt vaccinationer. 

Save the Dogs har fornyelig reddet 30 hunde fra et hundeinternat i Odessa, som var bombet af russiske styrker. På trods af stress fra bombningerne, rejsen og manglen på mad og deres ejere, var hundene rolige og glade, da de ankom til Save the Dogs i Rumænien, hvor de blev modtaget med varme, mad og drikke.

Save the Dogs tager også ind i Ukraine med mad og fornødenheder til dyreinternater i Odessa området, hvor der er stor mangel på disse ting. De har frem til 11. april sørget for foder til 1200 hunde samt 900 katte i samarbejde med 7 internater og 50 frivillige hjælpere, og der er planer om levering af mindst 15 tons foder indenfor den nærmeste fremtid. 

Bare på den sidste måned har Save the Dogs brugt tæt på 600.000,- på hjælp til hjemløse dyr i den sydlige del af Rumænien, og arbejdet er absolut ikke slut endnu.

Vil du støtte også støtte de ukrainske dyr?