Foreningen Dyrlæger uden Grænser har nu støttet Liberia Animal Welfare & Conservation Society (LAWCS) i lidt over et år, og de bliver ved med at imponere os med deres kæmpe arbejde i Liberia. De har også et hjælpeprogram i nabolandet Guinea, som er endnu mere udfordret på dyrevelfærdsfronten end Liberia!

Guinea

Guinea er naboland til Liberia (se kort ovenfor). Landet har været plaget af uroligheder de sidste års tid, og det har derfor virkelig haltet med dyrevelfærden. Ifølge OIE (World Organisation for Animal Health) er Guinea et af de kun 8 lande i Afrika, der ikke har nogen handlingsplan for dyrevelfærd.
Siden 2019 har LAWCS haft en hjælpeprogram i Guinea, hvor de har sørget for gratis dyrlægehjælp til såkaldte “brugsdyr”, dvs. især kvæg, æsler og heste. De sørger også for undervisning i dyrevelfærd til både børn og voksne i landsbyerne.
Den sidste donation fra FDUG til LAWCS har været med til at sørge for dyrlægehjælp til 2141 dyr og undervisning af henholdsvis 2274 skolebørn og 893 voksne ejere af brugsdyr i Guinea.

“Be Kind to Animals Week” og undervisning af skolebørn

I Liberia klør LAWCS på med undervisning af børn i alle aldre. Børnene lærer om, hvordan og hvorfor man skal behandle dyr ordentligt, ligesom de får lov at møde alle mulige slags dyr. De bliver også undervist i, hvad de skal gøre, hvis de finder et dyr i nød.
LAWCS arbejder ud fra, at det er i barndommen, at ens hjerne og (dyre)hjerte bliver formet, og det er derfor vigtigt med en tidlig indsats for at sørge for god dyrevelfærd fremover.

LAWCS har desuden for nyligt holdt “Be Kind to Animals Week” [“Vær god mod dyrene-uge”, red.], hvor der blev afholdt arrangementer i fem forskellige små landsbysamfund. Her kunne både børn og voksne hjælpe til med at fodre gadehunde, vaske hunde og lære om dyr gennem forskellige lege og aktiviteter.

Mobil dyreklinik og en hund i en snare!

Donationen fra FDUG er også gået til LAWCS mobile dyreklinik. I et land som Liberia, hvor mange mennesker lever så billigt som muligt og ofte meget langt fra større byer, kan det være rigtig svært for almindelige mennesker at få dyrlægehjælp til deres dyr.
LAWCS har derfor en mobil dyreklinik, som tager ud og besøger de små landsbyer rundt omkring. Siden april har de besøgt seks forskellige landsbyer og behandlet i alt 612 hunde og 30 katte.
De har haft fokus på de fattigste landsbyer i Lofa County, hvor de blandt andet har sørget for ormekure, behandling af skab, loppe/flåt-behandlinger, behandling af sår og skader, rådgivning om fodring og meget mere.

På vej ud til en af landsbyerne stødte de på en hund, der var fanget i en snare. Hun havde formentlig siddet i snaren i over et døgn, for hun var meget svag og viste tegn på blodforgiftning. Hun blev straks sat i behandling, men det ben, der havde siddet fast, var desværre ikke til at redde og blev nødt til at blive amputeret.
Hun er heldigvis helt ovenpå igen, og løber glad rundt, selvom hun nu kun har tre ben.
[Billederne fra før og efter operationen er ikke for børneøjne, og er derfor ikke lagt direkte ind i indlægget, men kan ses her, red.]

Animal Science-studerende

Mangel på dyrlæger og andre med dyrefaglig uddannelse er et seriøst problem i Liberia, og LAWCS prøver at hjælpe, så godt de kan. De har derfor indgået et partnerskab med to universiteter, som begge uddanner Animal Science-studerende [husdyrvidenskab, red.]. LAWCS modtager derfor studerende, som får både teoretisk og praktisk undervisning, der er med til at klæde dem på til fremtidige jobs som fx dyrlægeassistenter eller dyrereddere – og forhåbentlig kan dette hjælpe mange dyr i fremtiden!

Vi i FDUG er allerede spændte på næste opdatering fra LAWCS – de bliver som sagt ved med at imponere os!

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Jeg har skrevet meget om katte og kattepatienter, da det klart er dem, vi ser flest af. Men der er også hunde, og denne opdatering er dedikeret til to af de hundepatienter, projektet har hjulpet.

Rapariga

Den hundepatient, som har gjort størst indtryk, var klart Rapariga (“little girl” – som tidligere nævnt får alle gadedyrene midlertidige navne, mens de er på klinikken). Hun blev fundet helt afkræftet med et kuld halvstore hvalpe. Hun var både voldsomt underernæret og havde liggesår på den ene side, så hun har formentlig ikke kunnet rejse sig op i særlig lang tid af gangen. Hun havde også små muskelsitringer hele tiden, og hun fik også et enkelt krampeanfald, da hun blev indleveret til klinikken. Vi var faktisk bange for, at hun ikke ville overleve.
Alle disse ting – at hun producerede mælk til hvalpene, var helt afkræftet, havde muskelsitringer og kramper – pegede på, at hun havde såkaldt mælkefeber. Når tæver bruger masser af energi og kalk (calcium) på at producere mælk, kan de ende med at få alvorlig kalkmangel, hvilket kaldes mælkefeber.
Hendes kalkmangel blev bekræftet ved en blodprøve.

Udover behandling af mælkefeberen med væske, kalk og D-vitamin havde hun brug for behandling af sine liggesår, at få trænet sin muskler op igen, og selvfølgelig at tage på!
I starten ville hun ikke spise selv – hun var simpelthen for afkræftet. Vi fandt dog ud af, at hvis vi håndfodrede hende, gled det ned lidt af gangen, og efter et par dage spiste hun selv med stor appetit.
Hun kunne heller ikke gå selv de to første dage, så når hun skulle ud og tisse, havde hun brug for ekstra støtte med et håndklæde. Derudover fik hun blid fysioterapi og MASSER af TLC.

Hun var i alt på klinikken i fem dage, hvor hun gik fra ikke at kunne spise eller gå selv til at kunne gå små ture ud i forårssolen og spise med stor appetit.
Hvalpene havde i mellemtiden været hos en plejefamilie. De var blevet ført over på mælkeerstatning, da Rapariguinha simpelthen ikke kunne holde til at producere mælk til dem længere, og formentlig heller ikke producerede nok mælk til dem alle sammen.
Efter de fem dage på klinikken blev Rapariguinha ført sammen med hvalpene igen. Jeg var der desværre ikke til at opleve det, men der var eftersigende stor glæde! Hun har en bodystocking på, så hvalpene ikke drikker hos hende, og de får i stedet masser af mælk med hjælp fra plejefamilien.

Pequena

Pequena (“little”) var en anden hundepatient, som fik hjælp fra projektet. En turistfamilie havde leget med nogle unge hunde, som holdt til i nærheden af deres hotel. En af hundene – Pequena – fandt en række processionsspinder-larver og smagte på dem – og heldigvis vidste forældrene i familien, at larverne kan være enormt farligt for både hunde og mennesker, så de skyndte sig til klinikken med hende.
Pequena kunne heldigvis nøjes med en hævet tunge, som selvfølgelig blev behandlet med det samme. Vi kontaktede også den lokale organisation, der arbejder med gadehunde, og fortalte dem om de unge omstrejfende hunde ved hotellet, så der kan blive taget ordentlig hånd om dem.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter
Del 4 – et par kattepatienter og lidt om FIV/FeLV

På øen Panay i Filippinerne ligger hunde- og katteshelteren Philippine/Ben Animal Sanctuary And Rescue (PASAR/BASAR). Sidste efterår sendte vi penge til at støtte deres seneste neutralisationskampagne i forbindelse med World Rabies Day. Læs mere om, hvordan neutralisation og vaccination af hunde kan hjælpe i kampen mod rabies her.

PASAR/BASAR har lynende travlt, så der er ikke så meget tekst denne gang, men de har sendt os en række billeder fra projektet, hvor både hunde fra PASAR/BASAR, gadehunde og hunde fra lokalsamfundet blev neutraliseret.
De fleste af neutralisationerne blev foretaget af en besøgende dyrlæge hos PASAR/BASAR, men et par stykket blev også udført på dyreklinikken i Lambunao i byen Iloilo.

Donationen blev brugt på at få neutraliseret og vaccineret 25 hunde, og billederne nedenfor viser et udpluk.

En af de tæver, der blev steriliseret – hun er ikke en hvalp, selvom hun ligner…

Undersøgelse inden vaccination

Plakat for neutralisationskampagnen

Nogle af kattene hos PASAR/BASAR

Neutralisation hos PASAR/BASAR

Neutralisation hos klinikken i Lambunao

De af PASAR/BASARs hunde, der blev neutraliseret i denne omgang – de sover i soveværelset om aftenen, så de kan blive holdt ekstra godt øje med.

 

 

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Så er det tid til endnu en opdatering fra Portugal!
Vi har en hel del patienter, der får hjælp gennem projektet, så jeg vil blot fortælle om et par stykker, der har været her i løbet af den sidste uge.
De to katte – Cavalheiro og Limbo – var begge to heldige at blive adopterede af dem, der fandt dem, så de efterfølgende tjek og behandlinger betaler de nye familier selvfølgelig selv for.

Katten Cavalheiro

Cavalheiro betyder gentleman på portugisisk, og katten Cavalheiro var bestemt en gentleman. Alle de gadekatte, som efterfølgende skal genhuses, får et navn ved ankomst til klinikken. Det er ikke nødvendigvis det navn, de kommer til at beholde efterfølgende, men det er de navne, jeg bruger her i indlægget.

I hele starten af 2022 har der været tørke i Portugal (læs evt. mere her og her) – og dette går også ud over gadedyrene! Heldigvis er der rigtig mange privatpersoner, der sætter vand ud til dem, men der er altså stadig nogle katte, der ikke kan finde vand af den ene eller den anden grund.

Cavalheiro blev fundet i nærheden af et landsted lidt udenfor Lagos – et område, hvor der er langt til nærmeste vandløb eller vandskål. Han var helt afkræftet og ifølge finder meget nem at tage med i bilen til klinikken. Da kan ankom til klinikken, kunne vi konstatere, at han var meget dehydreret – men heldigvis helt uden andre synlige skader. Han havde heller ingen chip, selvom det er lovpligtigt i Portugal. Han kom straks på væskebehandling, og kvikkede mere og mere op i løbet af dagen. Da vi kom til eftermiddagen, ville han gerne spise selv og var meget kælen og kontaktsøgende.

Den familie, der fandt ham, havde besluttet at adoptere ham, hvis han ikke var chippet, så Cavalheiro kunne allerede samme aften komme hjem til sin nye familie. De kommer til tjek om en uges tid, så der kan tages en “seniorblodprøve”, da vi tror, han er en midaldrende herre. Grunden til, at den ikke blev taget samme dag var, at væskebehandling kan forstyrre billedet lidt, alt efter hvilke ting, man kigger efter.

Cavalheiro i væskebehandling.

Katten Limbo

Limbo har vi faktisk haft besøg af to gange. Første gang blev hun indleveret af en ældre portugisisk dame, som havde set hende blive angrebet af en hund. Hun blev tjekket igennem, og hendes sår blev clipset. Den portugiske dame valgte at adoptere hende, da vi fandt ud af, at hun ikke havde nogen chip, på trods af at hun ligner en siameser-blanding (og de er meget populære her!).

Den første uges tid gik det hurtigt fremad med helingen, men tidligere denne uge gik Limbo fra foderet og havde høj feber. Da katte hurtigere end mange andre slags dyr kan få såkaldt fedtlever (“hepatisk lipidose”), hvis de ikke spiser, blev det besluttet at indlægge hende på klinikken til sondefodring, da hun ikke havde rørt sin mad i tre dage, og hendes blodprøve viste forhøjede leverværdier.
Efter et par døgn med sondefodring, væskebehandling og behandling for den forsinkede infektion, var Limbo på benene igen og kunne tage hjem.

Limbos sår på ryggen.

Limbo lige efter, hun har fået indsat en sonde til fodring.

Katte-AIDS og katte-leukæmi

Jeg har i et par tidligere opslag nævnt om katte-AIDS og katte-leukæmi. Alle de gadekatte, der indleveres på klinikker i Algarve til neutralisation (gennem andre organisationer) eller til behandling (fx gennem vores samarbejde med Nandi), tjekkes for katte-AIDS (FIV) og katte-leukæmi (FeLV).
Dette sker ved en lille blodprøve – et par dråber er nok – og en slags kviktest, som kan aflæses allerede efter 10 minutter.

FIV/FeLV-kviktest. Én streg på hvert lodret felt betyder, at testen er negativ, to streger betyder, at den er positiv. Limbo testede heldigvis negativt.

Begge sygdomme skyldes en slags virus, som kan ligge i skjul i kroppen i lang tid, inden kattene får symptomer.
Symptomer på FeLV kan fx være tumorer (lymfomer) og nedsat funktion af knoglemarven, hvor kroppens blodceller dannes. Der kan derfor være mangel på røde blodceller (anæmi), hvide blodceller (nedsat immunforsvar med alle mulige infektiøse sygdomme til følge) eller begge dele.
FeLV smitter både fra drægtige katte til deres ufødte killinger, men også gennem spyt, snot,mælk, urin og afføring – så det kan smitte hos katte, der fx deler kattebakke eller vandskål. Det kan også smitte gennem slåskamp (gennem spyt).
Udbredelsen af FeLV i Europa varierer en del. I norden er cirka 0,7% af de testede katte positive for FeLV, og i syden (herunder Portugal) er det hele 5,5% af kattene, der tester positivt! Dette er endnu en grund til, at alle gadekatte testes i forbindelse med dyrlægebesøg.

FIV giver også færre hvide blodceller (og derfor nedsat immunforsvar), så der ses også alle mulige forskellige infektioner, men det kan også give symptomer fra nervesystemet.
FIV smitter hovedsagligt gennem spyt, især ved bidsår i forbindelse med slåskampe.

Der kan læses to videnskabelige artikler om FIV og FeLV her og her.

En trist historie…

Vi har haft en enkelt FIV-positiv gadekat på klinikken. Han blev egentlig indleveret til kastration, men var radmager og havde meget slem mundhulebetændelse. Der var ingen tvivl om, at han havde meget ondt. Han var desuden en “ægte” vildkat, som man på ingen måde kunne komme tæt på uden at bedøve først, så vi blev enige om, at det mest humane ville være en aflivning… Dels ville vi ikke kunne slippe ham løs igen, da han var FIV-positiv, og dels ville han have brug for langvarig behandling med brug for bedøvelse flere gange om dagen – og det er jo ikke et værdigt katteliv!

Jeg har valgt ikke at sætte billedet af hans mundhule direkte ind i teksten, da det ikke er et rart syn, men interesserede kan se billedet her.

… og en god nyhed!

Og for at slutte af med en god nyhed: vores lille pleje-kat Terry med det brækkede ben er helt ovenpå igen og har fået et nyt hjem! Han er flyttet ind hos en ældre portugisisk kvinde, som har haft katte hele sit liv, og vi har allerede fået flere opdateringer med både billeder og videoer.
Jeg tror, han nyder livet…

Terry i sit nye hjem.

 

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry 
Del 3 – besøg hos en portugisisk katteshelter 

 

Foreningen Dyrlæger uden Grænser samt Nordkystens Dyrehospital i Helsingør har nu i et år betalt løn til 2 ansatte på dyreklinikken i Dharamsala i Nordindien. Det er et tibetansk område, hvor hele den tibetanske eksiladministration har hjemme – det er også Dali Lama’s hjemby.

Vores 2 ansatte Dolma Bam og Tenzin Wangyal er henholdsvis hundefanger og dyrlægeassistent på dyreklinikken. Her assisterer de dyrlæge Mili Swali, som er indisk dyrlæge. Desværre er der ikke mange pladser på universiteterne i Indien til tibetanske flygtninge, som dels ikke har høj status i Indien, og dels er meget fattige, således at de ikke kan betale for uddannelse. 

Klinikken i Dharamsala har gratis hjælp til alle gadehunde og -katte, og for private er der dyrlægehjælp til lave priser, men det giver nok til at støtte mange af klinikkens aktiviteter. Således tager klinikkens personale ofte ud med mobile klinikker til andre områder i Nordindien, hvor områdernes beboere så kommer med deres hunde og katte for at få dem vaccineret og ofte neutraliseret. 

Dolma Bam har arbejdet for klinikken i mange år frivilligt, men får nu løn for dette gennem vores støtte. Han hjælper også mange ældre tibetanske personer, som har det svært. Derudover tager han tit hvalpe, som er blevet efterladt, eller hvor moderen er død, med hjem og plejer dem, til de kan komme ud i nye hjem. 

Vi har så siden februar 2022 støttet en ny ansat, da den tidligere ansatte fik et andet job. Vores nye ansatte hedder Tenzin Wangyal og er 27 år. Han har gået i skole i Gopalpur på en TCV School. 

Der er flere TCV skoler i Nordindien, og navnet står for Tibetan Children Village. Alle disse skoler fungerer som en slags kostskoler, hvor børnene bor i hele skoletiden. Lærerne er tidligere skoleelever, som fungerer som både lærere og som forældre, da mange af børnene ikke har deres forældre. Ofte er børnene sendt over grænsen fra Tibet til Indien, hvor forældrene er blevet i Tibet. 

Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at hans arbejde passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener. Han er meget proaktiv i alt hans arbejde, hvor han ofte arbejder ud over det normale. 

Foreningen Dyrlæger uden Grænser samt Nordkystens Dyrehospital er meget glade for at kunne bidrage til, at disse 2 tibetanske flygtninge kan få en meningsfuld hverdag uden fattigdom, som desværre er hverdagen for mange tibetanske flygtninge, som er nogen af de fattigste mennesker i verden.

Du kan være med til at hjælpe ved at donere et beløb til dette projekt her – husk at mærke din donation TIBET.

Forårsblomsterne spirer, påsken er allerede ovre, og det samme er Foreningen Dyrlæger uden Grænsers årlige generalforsamling.
Ved dette års generalforsamling sagde vi farvel til Lars, som har været med helt siden foreningens begyndelse og har siddet som bestyrelsesmedlem siden 2018. Vi sagde også velkommen i bestyrelsen til Henriette, som har været vores bogholder siden april sidste år, og som nu har valgt at engagere sig endnu mere i foreningen ved at overtage posten som kasserer. Vi glæder os til at se endnu mere til Henriette i fremtiden!

Vores sidste nyhedsbrev blev sendt ud i december, men der er godt nok sket meget i FDUG siden da!

Ukraine

Noget af det, der har taget allermest af vores tid og tanker, har været krigen i Ukraine. I slutningen af februar opstartede vi en indsamling for dyrene fra Ukraine – både de dyr, der stadig er i Ukraine, men også de dyr, der har fået hjælp til at komme til fx Polen eller Rumænien. I skrivende stund er der blevet indsamlet hele 495.334,31 kr. – så tusind, tusind, tusind tak til alle, der doneret penge eller tid til dyrene, både privatpersoner og firmaer!
Der har sideløbende været en indsamling specifikt rettet mod at hjælpe hestene fra Ukraine. Denne indsamling startede i slutningen af marts, og der er i skrivende stund indsamlet 11.185,00 kr. til hestene.

Over 180.000 kr er allerede overført til organisationer i Ukraine, Polen og Rumænien, og i løbet af næste uge vil pengene indsamlet til hestene – plus cirka 30.000 kr fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser – sendes til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation.

Vi arbejder stadig på højtryk for at finde ud af, hvor og hvordan de resterende penge gør bedst gavn. Én ting er sikkert hvad angår : en stor del af pengene er øremærket til den genopbygningsfase, der er uundgåelig efter en krig. De sidste to måneder har Ukraine fyldt enormt meget i medierne, men der kommer også til at være brug for hjælp til dyrene, når medierne begynder at kigge mod andre emner, og støtten til hjælpearbejdet begynder at dale lige så stille.
For at læse mere om, hvordan vi har udvalgt de organisationer, der har modtaget støtte, kan man følge dette link.

Vores ene bestyrelsesmedlem Anne brugte i slutningen af marts noget tid ved den polsk-ukrainske grænse – dels for at hjælpe til i kraft af, at hun er dyrlæge, men også for at tjekke op på nogle af de organisationer, vi overvejede at støtte. Der kan læses mere om hendes tur under “Nyheder” på vores hjemmeside.
Vi samler fortsat ind til dyrene i Ukraine via MobilePay 491538 eller bankoverførsel til Danske Bank, reg. og kontonr. 1551 4747223122 – husk at mærke overførslen “Ukraine” (eller “Ukraine heste/UK hest”, hvis beløbet skal gå specifikt til hestene).

Tibet Charity i Dharamsala

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om vores dengang nyeste projekt, hvor vi sørger for direkte månedlig støtte til Tibet Charity i Dharamsala, som er et stort eksilområde for tibetanske flygtninge i det nordlige Indien. Den månedlige støtte sørger for løn til to af deres medarbejdere, og vi skal love for, at pengene bliver brugt fuldt ud!
Der kommer snart en rapport på hjemmesiden, men her kommer en lille forsmag: “Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at arbejdet passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener.”

Katte i Algarve

Denne gang kan vi fortælle om endnu et nyt projekt. Denne gang i Algarve i Portugal, som har en stor population af gadedyr, især gadekatte. Det nye projekt sørger for dyrlægehjælp til gadedyrene, og opdateringerne fra projektet kan læses på vores hjemmeside her.

Vi har også for nyligt sendt penge afsted til organisationer i Tanzania, Liberia, Grækenland, Cambodja, Liberia og den palæstinensiske del af Bethlehem, og vi venter spændt på en række flotte rapporter fra alle afkroge af verden!

Solrige forårshilsner fra bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser,
Mogens, Lonni, Henriette, Helene og Anne

Vi har gennem mange år haft kontakt til en meget aktiv person, Gregg Tully. Han har arbejdet i mange dyreorganisationer i hele verden –  blandt andet Soi Dog Rescue i Thailand, Kathmandu Animal Treatment Center samt et abeprojekt i Afrika, hvor han i de fleste tilfælde har fungeret som koordinator og chef. Han er nu tilknyttet i et år til en rumænsk organisation, Save the Dogs

Flygtninge på vej over grænsen med deres dyrOrganisationen Save the Dogs har base i Rumænien nær den sydlige grænse til Ukraine, hvor de dagligt arbejder sammen med andre organisationer, som modtager ukrainske flygtninge fra den sydlige del af Ukraine. Her deler Save the Dogs foder og andre fornødenheder ud til flygtninge med dyr og hjælper også med dyrlægehjælp samt vaccinationer. 

Save the Dogs har fornyelig reddet 30 hunde fra et hundeinternat i Odessa, som var bombet af russiske styrker. På trods af stress fra bombningerne, rejsen og manglen på mad og deres ejere, var hundene rolige og glade, da de ankom til Save the Dogs i Rumænien, hvor de blev modtaget med varme, mad og drikke.

Save the Dogs tager også ind i Ukraine med mad og fornødenheder til dyreinternater i Odessa området, hvor der er stor mangel på disse ting. De har frem til 11. april sørget for foder til 1200 hunde samt 900 katte i samarbejde med 7 internater og 50 frivillige hjælpere, og der er planer om levering af mindst 15 tons foder indenfor den nærmeste fremtid. 

Bare på den sidste måned har Save the Dogs brugt tæt på 600.000,- på hjælp til hjemløse dyr i den sydlige del af Rumænien, og arbejdet er absolut ikke slut endnu.

Vil du støtte også støtte de ukrainske dyr?

Janne og de ukrainske heste

Foreningen Dyrlæger uden Grænser blev i marts kontaktet af Janne, som havde fulgt nøje med i situationen med dyrene fra Ukraine og syntes, at der manglede fokus på hestene.
Der var rigtig mange danske hesteejere, der tilbød hjælp til fx transport og opstaldning, men der manglede struktur. Janne gik derfor i gang med at strukturere hjælpen til heste og hesteejere fra Ukraine i Facebook-gruppen ”Danish help to Ukraine – horses and families”.
Der kan læses mere om baggrunden for gruppen på hestemagasinet Malgré Touts hjemmeside her.

Der var også brug for hjælp til indsamling af donationer, og det var her, FDUG kom ind i billedet. Vi havde allerede gang i en indsamling for dyrene i Ukraine, og det var derfor nemt at indgå et samarbejde om at indsamle til hestene – donationer via MobilePay eller bankoverførsel skal blot mærkes ”Heste” eller “UK hest”, hvis man ønsker, at ens donation går specifikt til Ukraines heste.
De donationer, der indsamles til hestene, vil blandt andet blive sendt til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation (UEF-CF), som hjælper heste ud af Ukraine via Polen, og Animal Rescue and Care (ARCA), som er en rumænsk organisation, der normalt arbejder med de vilde heste i Danube-deltaet samt forbedring af livskvalitet for arbejdsheste i den sydlige del af Rumænien. Under krigen har de sadlet om til at evakuere ukrainske heste via Rumænien og levere foder til stalde i Ukraine.

De første heste er evakueret

Facebook-gruppen har allerede været med til at hjælpe heste ud af Ukraine. Janne blev kontaktet af nogle svenske medlemmer, som havde brug for ekstra chauffører og biler – og takket være gruppen, blev dette videreformidlet til nogle af de danskere, der havde meldt sig under fanerne med hjælp på den ene eller anden måde.
Opdateringerne om evakueringen er indsat som billedserie nedenfor.

Heste i Ukraine under krigen

Janne har sendt os nedenstående rapport om den generelle situation for heste og hesteejere i Ukraine under krigen, og den giver en rigtig god forståelse for, hvilke udfordringer, vi står overfor…

”Efter Ruslands invasion af Ukraine er heste og deres ejere også blevet ramt. Det er mere komplekst at flytte og transportere heste end for eksempel hunde og katte, selvfølgelig både på grund af deres størrelse, men også fordi der er andre EU-regler for kæledyr kontra heste.
Jeg har selv kontakter i Ukraine og Rumænien, og denne statusrapport er blandt andet på baggrund af disse kontakter samt andre organisationer, for eksempel UEF-CF, ARCA, FEI m.fl..

Situationen i Ukraine er særdeles udfordrende, og mulighederne for evakuering er og har været begrænset. Behovet for hjælp til evakuering, foder mm. til hestene er stigende, og situationen bliver mere og mere kritisk. Nogle steder har man set sig nødsaget til at slippe hestene fri, andre steder er hele stalde blevet bombet imens dyrene opholdt sig der, eller russiske soldater har hærget og besat staldene samt skudt heste.
Det forventes at cirka 1000 heste og omkring 100 stalde, rideskoler, stutterier mv. vil få akut brug for hjælp til foder og evakuering i løbet af april måned.
Der er p.t. etableret transitstalde i Ukraine i områderne omkring Kyiv, Lviv samt Zymna Voda tæt på den polske grænse, hvortil de evakuerede heste transporteres. Herfra bliver flere af hestene transporteret til en EU-stald (godkendt til karantæne) i Polen ved navn Lesna Wola, hvor UEF-CF har en samarbejdsaftale med ejeren. Herfra flyttes hestene til andre stalde i Polen eller andre EU-lande.

Transport af hestene ud af Ukraine er vanskelig, og der er mangel på chauffører samt egnede køretøjer, som kan/vil køre ind i Ukraine. Meget er baseret på frivillige. Der er ventetider for hestene ved grænsen. Hestene skal have pas, chip og sundhedscertifikat for at krydse grænsen til EU. Der er også mange ukrainere, som ikke har råd eller haft mulighed for at rejse den nødvendige kapital til transport samt udfærdigelse af dokumenter, som skal følge hesten. Dokumenterne alene koster cirka 800 euro. Rigtig mange ukrainske hesteejere er p.t. desperate for hjælp, og søger den blandt andet i Facebook-grupper som for eksempel ”Danish help to Ukraine – horses and families”.

Der arbejdes fortsat på at finde flere egnede stalde både i Ukraine og Polen, som kan bruges til transit- og/eller karantænestalde. Her har UEF-CF støttet økonomisk, ligesom de har støttet med foder fra indkomne donationer. Med risiko for overfyldte stalde i Polen arbejdes der på at etablere flere bokse og stalde i Lviv i Ukraine, og nogle er allerede doneret af FEI. Men der er fortsat et stort og vedvarende behov.

Foderet til de heste, der fortsat er i Ukraine, transporteres via EU-transportkorridorer med både lastbiler, tog og fly til et opsamlingssted nær Lviv, hvorefter det videredistribueres til stalde i blandt andet Kyiv og Kharkiv. Det er dog særdeles vanskeligt at nå herfra og ud til mindre stalde i Ukraine på grund af dårlige veje, manglende chauffører og køretøjer. Meget af arbejdskraften består af frivillige, som kører længere ind i Ukraine og leverer foder og humanitær hjælp samt hjælper med evakuering. Og med krigens eskalering er dette bestemt ikke blevet lettere. Det er synligt nu, at mange heste har tabt sig væsentligt, ligesom behov for beskæring/skoning ikke opfyldes.”

Læs flere indlæg om dyrene fra Ukraine her.

 

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Det næste indlæg handler ikke direkte om patienter fra projektet, men om et besøg hos en lokal katteshelter.
De gadekatte i Algarve, der er tamme og glade for mennesker, bliver efter indfangning (og eventuel neutralisation eller anden behandling) videreformidlet til nye familier i lokalområdet via en af de lokale shelters. De katte, der er decideret vilde og højst sandsynlig aldrig bliver glade for at bo sammen med mennesker, bliver sluppet ud igen efter neutralisation og mærkning i øret (så de ikke bliver indfanget igen).
Jeg har tidligere hørt historier om grumme forhold i hunde- og katteshelters i andre dele af verden, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en portugisisk katteshelter så ud indefra.
Min mand er frivillig på en af de lokale katteshelters et par gange om ugen, så jeg fik nemt lov at komme på besøg – de ville dog blive rigtig glade, hvis jeg lige ville kigge med dyrlægebriller på et par katte, mens jeg var der.

Jeg fik hjælp af Zippy til at skrive noter om de forskellige katte, efter jeg havde undersøgt dem. Som I kan se, mangler han et stykke af sit venstre øre – dette betyder, at han er neutraliseret.

Millioner af katte!

Cadela Carlota Cat Shelter ligger i Lagos’ gamle bydel i en tidligere offentlig park. Bygningen ligner næsten en middelstor, let forfalden portugisisk villa udefra, men indenfor er der fyldt med katte. Faktisk så mange, at det mindede mig om en side fra en af mine yndlingsbøger, fra jeg var barn:

Billede fra bogen “Millioner af katte” af Grete Sonne.

Okay, indrømmet; der var faktisk ikke millioner af katte, men der var lige omkring 70, hvilket absolut syntes af meget i en enkelt villa!
De fleste af kattene var ikke i bure, men rendte frit rundt indenfor i huset, som var fyldt med kattesenge (og som har et helt rum med kattebakker), eller udenfor i løbegården, hvor der var kattehuse, klatrestativer og en stor “sandkasse” med kattegrus.
Udover rummene med de mange løse katte var der en særlig afdeling til de katte, som har testet positiv for katte-leukæmi, så de ikke risikerer at smitte de andre katte. Som tidligere lovet, er katte-leukæmi og katte-AIDS to sygdomme, jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Et af sengerummene. De store bure er til syge (ikke-smitsomme) katte, eller til når der skal introduceres nye katte.

Der var også stillet et par store bure ind i et af rummene. Burene er til de katte, som enten får behandling med medicin (og så undgår man at skulle finde og fange dem 1, 2 eller 3 gange i døgnet), eller som af en eller anden grund er lidt svage, og derfor får et “helle”, hvor de ikke skal dele mad, vand og kattebakke med andre katte. De bliver også brugt, når nye katte skal introduceres i huset.

Det ene hjørne af løbegården.

Og da jeg tog dyrlægebrillerne på…

Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over, hvor sunde og glade kattene var. Der var selvfølgelig både nogen, der var nysgerrige og glade for at hilse på et nyt menneske og nogen, der holdt sig mere tilbage, men ingen af kattene var underernærede, og ingen af kattene havde rifter eller sår fra slåskampe.

Kropssproget hos kattene var generelt afslappet, lige indtil det var tid til morgenmad – så var der lige pludseligt fyldt med aktivitet! Der var tydeligvis en rangorden om, hvem der spiste først, men der var ingen slagsmål. Jeg fik forklaret, at de faktisk blev nødt til at overfodre kattene for at være sikre på, at der også var nok til dem, der spiste sidst, så jeg måtte se gennem fingre med, at nogle af kattene var overvægtige. Fair nok – det virkede i hvert fald bedre end alternativet.

Hvorfor drikke fra de nyopfyldte vandskåle, når man kan drikke fra håndvasken?

Jeg undersøgte både nogle katte, som den daglige leder havde noteret med et eller andet (snot, øjenbetændelse, kløe eller andet) og et par stykker, som jeg selv spottede.
Der var heldigvis ikke nogle af kattene, der fejlede noget seriøst, og personalet fik instrukser i, hvordan de forskellige katte skulle behandles, og hvornår de skulle kontakte deres normale dyrlæge, hvis det ikke blev bedre.

Anne Gallagher vom Braucke

Her er jeg igang med at undersøge kattene i leukæmi-rummet. Bortset fra en smule overvægt hos Sir Cat, som her bliver undersøgt, var der heldigvis ikke noget at komme efter – ingen af dem har symptomer fra deres leukæmi.

Men hvad sker der med kattene?

Cadela Carlota Cat Shelter videreformidler kattene til folk i lokalområdet via fysiske opslag, Facebook og annoncer i lokalaviser. Personalet havde overraskende godt styr på, hvem der var hvem af kattene (hvilket er svært, når der er +15 sorte katte!) og gør virkelig deres bedste for at finde gode hjem, der passer til den enkelte kat.
Heldigvis er det meste af befolkningen i Algarve klar over, at der er rigtig mange dejlige katte, der leder efter gode hjem, samt kan se fordelene ved en ung eller fuldvoksen kat fremfor en killing.

Jeg var meget positiv efter mit besøg hos katteshelteren, og jeg vælger at tro på, at de andre shelters i området har samme ånd og tilgang til tingene.

Snowball nyder livet i øverste køje – han er i skrivende stund blevet adopteret af en lokal familie.

Opdatering om Terry

Til slut en kort opdatering om Terry, som forrige indlæg handlede om. Han er nu på fuld tid ude af sit bur om dagen, og hans ben bliver stærkere og stærkere. Han er stadig i buret om natten, da han stadig er lidt klodset, så vi vil helst være til stede lidt endnu, når han tager sine teenage-katte-løbeture op og ned af sofaerne og rundt i hele lejligheden 😉
Han får nu også lov at komme ud på vores altan, som heldigvis har en meget høj mur, som han under ingen omstændigheder vil kunne klatre over.

Terry havde lidt store øjne første gang på altanen.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry

Vi har tidligere fortalt om det projekt, som KAT Centre i Nepal har igangsat for at hjælpe både de røde pandaer og de hunde, der bor i bjergområderne i/nær Nepals nationalparker, og som Foreningen Dyrlæger uden Grænser har sendt en god portion penge afsted til.
Læs eventuelt mere her (baggrund for projektet) og her (midtvejsopdatering).

Vi har nu modtaget den endelige rapport for projektet. Den er lang, men den er virkelig interessant, hvis man er nysgerrig efter at vide, hvordan dyrlægehjælp foregår i de dele af verden, hvor man ikke komme til med bil, hvor der ikke er pålidelig elektricitet, og hvor tradition og mangel på uddannelse nogle gange kan spænde ben for ens planer.

K-POP, Januar 2022

Rapport over planlægning, udførelse og resultater fra KAT’s Protection of Red Pandas Project (K-POP) i Rara Nationalpark, ward 3, Kanka Sundari Gownpalika.

Introduktion

Projektet blev implementeret i Kanaka Sundari Gownpalika ward no. 3 i Jumla-distriktet. Det er ét af de 10 distrikter i Karnali-provinsen og anses for at være et afsidesliggende, økonomisk underudviklet område. Ikke mange kan læse og skrive, og området ligger lavt på FNs Human Development Index (læs eventuelt mere her). Nepals regering distribuerer mad til lokalbefolkningen i Karnali-provinsen ved hjælp af FNs World Food Programme (læs eventuelt mere her). Flere NGOer rundt i verden arbejder på at løfte levestandarden for befolkningen i dette område, og der har indtil nu ikke været så meget fokus på dyresundhed og -velfærd.

K-POP havde tre hovedmål:
1. Mindske antallet af ikke-neutraliserede hunde i områder med røde pandaer
2. Mindske risikoen for hundesyge (engelsk: distemper) hos hundene
3. Mindske dødeligheden hos de røde pandaer i Rara Nationalpark ved at reducere antallet af hunde via neutralisation samt reducere smittefaren fra hundene via vaccination

K-POP skulle nå disse tre mål ved at neutralisere og vaccinere (mod rabies og hundesyge) hundene i et område, hvor der hyppigt ses røde pandaer (ward no. 3 i Jumla-distriktet).
Et yderligere mål var at oplære lokalbefolkningen i, hvordan de kan tage sig af deres hunde, hvis de fx kommer til skade, da der ikke er nogle dyrlæger i området normalt. Dette blev hovedsagligt gjort via forklaringer og praktiske øvelser, og da projektet var slut, blev der efterladt bl.a. bandagemateriale og sårrens til fremtidig brug.

Lokation

Lokationen for projektet blev udvalgt med hjælp fra Verdensnaturfonden (WWF Nepal) ud fra følgende kriterier:
• Kendt habitat for røde pandaer
• Rapporter om dødsfald blandt røde pandaer grundet hundesyge
• Fremkommeligt via vej eller til fods (højst to dages vandring)

Ud fra disse kriterier fandtes der fire mulige lokationer. To af disse var i et bjergområde ved Rara Nationalpark. Efter rådførsel med Rara Nationalparks autoriteter og rangere, blev det første K-POP planlagt til at finde sted i ward no. 3, Kanaka Sundari Gownpalika, Jumla-distriktet, Karnali-provinsen.

Vejene efter monsunregn

 

Transport

Projektet blev forsinket i 35 dage grundet voldsom monsunregn, hvilket gjorde det umuligt at komme frem med alle materialerne oppe i bjergene. Projektets manager tog på rekognoscering 14 dage inden projektets start for at finde passende steder at overnatte langs ruten samt for at tjekke vejene.
Da det igen blev muligt at rejse, drog teamet afsted d. 12. november 2021. Rejsen tog i alt 3 dage. Da der ikke var fremkommeligt med bil hele vejen, blev der brugt halvanden dag på at transportere alt udstyret til fods den sidste del af vejen. Så i alt blev der først brugt en bus, siden jeeps, og til sidst et par heste og en flok dragere for at få alt udstyret med til indfangning, operationer og vaccination af hundene.

Opstart

Inden selve projektet gik i gang, undersøgte manageren området og holdt et møde med lokalbefolkningen og de lokale myndigheder for at finde ud af, hvordan projektet bedst kunne udføres. Det blev bekræftet, at de lokale hunde udgør en risiko for de røde pandaer, samt at der havde været problemer med uønskede hvalpe i området. Grundet mangel på dyrlæger i området var der aldrig udført neutralisationer i området. Dette bekræftede K-POP i, at en kombineret neutralisations- og vaccinationskampagne var den bedste måde at fremme velfærden og sundheden hos både de hunde, der var med i projektet, samt hos de røde pandaer i distriktet.

Der var formel opstart af projektet med deltagelse fra både de lokale myndigheder og lokalbefolkningen. Lal Bahadur Raut, formand for the Animal Department, holdt en velkomsttale, hvor han takkede KAT Centre for at organisere projektet, og han rettede en særlig tak til de personer, der aktivt deltog i K-POP. Han nævnte også, at det ikke var unormalt, at uønskede hvalpe blev druknet i floden, men at det ikke længere ville være nødvendigt efter projektet. Formanden for landsbyen, Manbir Budha, holdt en tale i samme ånd, hvor han fremhævede vigtigheden af neutralisation af hundene i landsbyen, ligesom han fastslog, at vaccination mod rabies er kritisk, så længe der dør mennesker, hunde og røde pandaer af rabies i Nepal. Manbir Budha nævnte også, at som tak ville kost og logi være gratis for projektets medlemmer under projektperioden.

Udførelse

Udstyret til vaccination og neutralisationer blev gjort klar i de lokale myndigheders bygning, og selve udførelsen af K-POP varede tre dage. Der var blevet informeret om projektet i god tid, så lokalbefolkningen kunne planlægge i forhold til det.
Den første dag kom folk med deres hunde fra morgenstunden. Projektet startede hver dag ved 10-tiden om morgenen, da det ellers ville være for koldt for hundene at være i bedøvelse. Udstyret til neutralisationerne blev gjort klar i to rum – ét til selve operationerne og ét, hvor hundene kunne observeres under opvågningen.

Den første dag blev der vaccineret cirka 40 hunde, men der var markant modstand fra lokalbefolkningen om at få deres hunde neutraliseret. Dette skyldtes især frygt for, at hundene ville blive mindre aggressive efter neutralisation, og derfor ikke længere kunne bruges som vagthunde for fx huse og kvæg. Der blev derfor holdt et krisemøde allerede næste dag, hvor K-POP i samarbejde med de lokale myndigheder fortalte om vigtigheden af neutralisation af hundene i området, samt at neutralisation ikke ville gøre hundene til dårligere vagthunde. Dr Samir og Dr Ibeu fra K-POP forklarede, hvordan neutralisation foregik, og hvordan det på sigt var gavnligt for både hundene, de røde pandaer og befolkningen, men der var stadig stor modstand fra lokalbefolkningen mod at få deres hunde neutraliseret.
Som konsekvens af dette blev projektet hurtigt ændret en smule, så de 108 lokale hunde stadig blev vaccineret – men uden at blive neutraliseret – og der blev sat flere kræfter ind på at indfange, vaccinere og sterilisere de gadehunde, der ikke havde ejere, men alligevel befandt sig i bjergområdet.
Denne modstand fra lokalbefolkningen var ikke forventet, og der blev brugt meget tid på at fange og bringe gadehunde fra et større område end påregnet.
I fremtiden vil der planlægges et par dage op til projektet, hvor lokalbefolkningen får bedre og mere undervisning i, hvorfor neutralisation er vigtigt. Dette vil forhåbentlig mindske modstanden mod neutralisation i afsidesliggende områder.

Endelige tal

• Samlet antal fritlevende gadehunde neutraliseret: 25
• Samlet antal fritlevende gadehunde vaccineret mod rabies og hundesyge: 25
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod rabies: 108 (og 1 kat)
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod hundesyge: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod orm: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod andet: 6
• Træning af sundhedspersonale i førstehjælp til hunde: 4

Ting, vi lærte under projektet

Ud over den uventede modstand blandt lokalbefolkningen mod neutralisation, var der flere udfordringer under projektet:
• Kølekæde. Det var vanskeligt at sørge for en såkaldt “ubrudt kølekæde” til at holde vaccinerne og visse typer medicin kolde hele tiden. Undervejs blev vaccinerne opbevaret i en pose i den lokale flod, som bliver forsynet med smeltevand fra sneen højere oppe i bjergene. I fremtiden kan det undersøges, om samarbejde med fx FNs World Food Programme kan sørge for en ubrudt kølekæde (da World Food Programme også distribuerer mad, der transporteres på køl).

• Mangel på elektricitet. Der skulle blandt andet bruges elektricitet til sterilisatoren, hvor instrumenterne til operationerne blev steriliseret. Der bliver ført elektricitet til landsbyen, men ikke nok til at få sterilisatoren til at køre. I stedet blev sterilisatoren sat på et gasblus, og instrumenterne blev på denne måde kogt, hvilket ikke er optimalt, men blev nødt til at være acceptabelt i situationen.

• Hypotermi/underafkøling af hundene under og efter operation. Dette var heldigvis tænkt på i forvejen, og K-POP havde sørget for at have nok tæpper og varmedunke med. Frivillige fra lokalbefolkningen var en kæmpe hjælp, når der skulle koges og hentes vand, ligesom lokalt (menneske-)sundhedspersonale holdt øje med hundene og målte deres temperatur hver halve time under opvågningen.

• Oplæring af lokalt sundhedspersonale. Fire lokale kvinder, som alle var sundhedspersonale i forvejen, blev oplært i førstehjælp, sårpleje, behandling af parasitter, pleje af diarre osv. hos hunde. Lokalbefolkningen var generelt meget interesseret i, hvordan de selv kunne hjælpe deres hunde med hyppige lidelser som sår, hudproblemer, diarre osv., da der normalt ikke er en dyrlæge i området.

Konklusion

108 hunde er blevet vaccineret mod rabies og hundesyge. 25 hunde (både hanhunde og tæver) er blevet neutraliseret – alle disse hunde er fra områder med rapporter om høj smitte fra hunde til de røde pandaer med forskellige sygdomme (især hundesyge).
Fire personer med sundhedsfaglig baggrund er blevet oplært i førstehjælp til hunde, om faren ved rabies fra hundebid, og hvordan man sikkert kan håndtere mere eller mindre tamme hunde til fx vaccination.
Lokalbefolkningen blev også undervist i, hvordan de bedst sørger for både deres egne hunde og gadehundene, og hvordan forekomsten af rabies og hundegalskab potentielt kan skade de røde pandaer og andre vilde dyr.

Trods signifikante logistiske og kommunikative problemer blev programmet fuldført, og K-POP har noteret og vil tage ved lære af de udfordringer, der var. Nøglen til succes for fremtidige projekter ligger i kommunikation med lokalbefolkningen inden projektets start.
Der er stadig flere bufferzoner omkring Rara Nationalpark, hvor de røde pandaers fortsatte eksistens er truet af de lokale hunde. Det er vigtigt at kortlægge transmissionen af hundesyge fra hundene til de røde pandaer, så man fremover kan se præcis, hvor stor en forskel, et projekt gør. Seniordyrlægen hos K-POP har derfor foreslået, at der laves research indenfor dette, inden det næste neutralisations- og vaccinationsprojekt opstartes.

Vores dyrlæge og bestyrelsesmedlem Anne var i Polen sidste uge. Hendes første opdatering kan læses her og hendes anden opdatering er en video, som kan ses her.
Den tredje og sidste rapport fra Polen kommer herunder.

Anne skriver:

Den sidste opdatering om turen til Polen kommer til at have fokus på de enkelte dyr og menneskers historier. Det er måske ikke en traditionel måde at skrive rapport på, men jeg synes, det giver et indblik i, at dagen nogle gange kunne føles helt almindelig (en kat med øjenbetændelse i Polen får samme behandling som en kat med øjenbetændelse i Danmark), og så var det alligevel aldrig det samme som en dag derhjemme – især på grund af de baggrundshistorier, der fulgte med.

Milka

Dagen inden vi ankom til Medyka, var der blevet evakueret en shelter med både hunde og katte lidt udenfor Kiev. Yullia, den ukrainske dame, der ejede shelteren, var blevet indtil hun var sikker på, at hun kunne få alle dyr med ud. Alle hundene og kattene havde selvfølgelig navne, og den her lille fyr hedder Milka.

Under en luftetur fik han bevæget sig ud på en ret dyb, frossen vandpyt – og isen knækkede. En lille hvalp i iskoldt vand til over ryggen er skidt – og han nåede at blive underafkølet, inden vi fik ham på rette fod igen. Det krævede behandling med opvarmet væske samt håndklædetørring foran radiatoren. Der var heldigvis masser af frivillige til den del.

Milka foran den varme radiator.

Dee-Dee

Vi ankom samme dag som hunden Dee-Dee (som egentlig havde et meget langt ukrainsk navn, som hurtigt blev til Dee-Dee). Dee-Dees ejer var på besøg hos noget familie i USA, da krigen brød ud, og hundepasseren havde efterladt Dee-Dee. Heldigvis kunne den ukrainske kvinde komme i kontakt med noget familie i Lviv, som hjalp med at få Dee-Dee ud af Ukraine og til modtagecenteret i Medyka.

USA er ikke et af de lande, der har lempet for indførsel af private ukrainske kæledyr, så det ville ikke være muligt at genforene Dee-Dee med sin ejer i USA. I stedet kommer kvinden tilbage til Europa, hvor hun ville få alle sine egne og Dee-Dees papirer i orden, inden de begge to forhåbentlig kan flytte hen til familien i USA.

Dee-Dee og en af de andre frivillige.

Katte fra Зоокоти

Den ene nat i Medyka ankom over 50 katte, som var blevet evakueret fra Зоокоти (“Zoo Cats Kyiv”).
De havde været uden mad i tre dage, men havde heldigvis haft adgang til vand og læ. Katte kan være ret modtagelige for infektioner i luftvejene (det er bl.a. nogle af de ting, man vaccinerer mod), så mange af dem var snottede, nyste og havde øjenbetændelse ved ankomst. Enkelte, især nogle af de små katte, havde også tegn på lungebetændelse. Afhængig af hver kats symptomer blev der lavet en behandlingsplan (fx antiinflammatorisk til dem, der kun var lidt snottede, øjendråber til dem med kraftig øjenbetændelse og antibiotika til dem, der var meget påvirkede af lungebetændelse).

Jeg snakkede – inklusive tegnsprog – på Facetime med den daglige leder af Зоокоти (som selv var indlagt på grund af sygdom), og selvom vi ikke kunne kommunikere så godt, var det tydeligt at forstå, at han var lettet over, at over halvdelen af kattene nu var i sikkerhed. Der er stadig cirka 40 katte hos Зоокоти i Kyiv, som de arbejder på at få evakueret.

Anne og en af kattene fra Зоокоти – stadig gode venner efter tabletbehandling.

Hundefamilie

Samme nat som kattene ankom, fik vi også en hundemor med tre hvalpe ind. Alle hvalpene havde slem diarre, og den første mistanke gik på parvovirus – en sygdom, der kan være dødelig, især for hvalpe. De testede positiv på en parvotest (vi havde på det tidspunkt kun én test, men den ene hvalp var positiv, og de havde alle tre symptomer), og blev derfor sat i en container for sig selv, og det var kun mig (dyrlægen), der havde lov at gå ind i den container – iført handsker og plastickittel på grund af smittefare.

Der findes ingen direkte behandling mod parvovirus, men man kan give støttebehandling for at prøve at hjælpe hvalpene igennem, mens deres eget immunforsvar kæmper mod virussen.
Den ene hvalp var temmelig slap ved ankomst, og jeg var ret bekymret for den. Den kvikkede heldigvis op, efter der var sat støttebehandling igang, og dagen efter kunne vi få dem flyttet til en klinik i Przemysl – både for at give dem de bedste muligheder for at overleve, men også for at undgå et udbrud af parvovirus hos de andre hunde i modtagecenteret.

Ankomst af over 50 katte fra Зоокоти.

Vi er stadig i fuld sving

Vi har været lidt stille!

Det er ingen hemmelighed, at der har været fuld tryk på siden krigen i Ukraine startede, og vi er måske ikke altid så gode til at få opdateret hjemmesiden og Facebook hver dag – det betyder ikke, at der ikke er opdateringer, det betyder bare, at vi har enormt travlt. Bestyrelsen i FDUG er 100% frivillig, så alt arbejde er ulønnet og ved siden af normale jobs.

Men nu har vi haft tid til at samle trådene, så her kommer derfor et overblik over, hvad vi har haft gang i siden sidst.

Vi støtter gennemtjekkede organisationer

Først og fremmest: et KÆMPE stort tak til alle, der har doneret penge til indsamlingen. Vi sætter en ære i, at jeres penge går til organisationer, hvor de bliver brugt på det allervigtigste – nemlig at hjælpe de dyr, der er påvirkede af krigen. Vi undersøger hver organisations hjemmeside og sociale medier og kontakter dem efterfølgende for at have en direkte kommunikationskanal.
Der er desværre nogle mennesker, der forsøger at tjene penge på denne ulykkelige situation, og det er vigtigt for os, at ingen penge havner i de forkerte lommer!
Nogle af de ting, vi tjekker, er om hjemmesider/profiler har eksisteret i mere end et par uger (og altså ikke blot er oprettet siden krigen startede), samt om de bruger deres egne billeder eller billeder, de har fundet på internettet. Vi tjekker også, om deres bankkonti er i organisationens navn, eller om det er privatperson, der modtager penge.

Happy Paw er en af de organisationer, vi har gennemtjekket. Her ses en foderlevering til shelteren “Best Friends”. Billede: Happy Paw.

Dansk fokus på polske grænseovergange

I de danske medier og blandt danske dyreorganisationer er der især fokus på de polske grænseovergange, især den større grænseovergang Medyka. Det er også i det område, vores dyrlæge og bestyrelsesmedlem Anne har været den forgangne uge.
Det giver rigtig god mening for de organisationer, der hjælper med fysiske donationer og frivillige, da det er en af de grænseovergange, der er tættest på Danmark.
Foreningen Dyrlæger uden Grænser har dog fokus på økonomisk hjælp til dyrene i Ukraine. Det giver os lidt friere hænder rent geografisk, og derfor har vi valgt både at sende penge til organisationer omkring Medyka, men også at sende større beløb til organisationer i Rumænien og i selve Ukraine.

Nogle af de mange katte i Centaurus’ modtagecenter i Medyka. Billede: Anne, FDUG.

Hvem får pengene?

Nogle af de organisationer, der har modtaget/vil modtage økonomisk støtte, ses nedenfor. Dette er en udpluk – vi er som sagt stadig i fuld sving med at kontakte organisationer i og omkring Ukraine.

Happy Paw (Ukraine)
Happy Paw er en organisation baseret i Kyiv. De hjælper normalt over 60 dyresheltere rundt omkring i Ukraine. De har under krigen sørget for at køre nødhjælp og foder rundt til de sheltere, som ellers ikke har haft adgang til hjælp.
Læs mere her.

Save Our Paws (Rumænien)
Save Our Paws er en dyrevelfærdsorganisation i Iasi i Rumænien. De har under krigen modtaget og hjulpet rigtig mange dyr fra Ukraine. Det er både dyr i følgeskab med deres ejere (disse dyr skal tjekkes og have hjælp til papirer/vaccination mm.), men også ejerløse dyr, der indleveres.
Læs mere her.

Centrum Adopcyjne Ada (Polen)
Ada er en todelt organisation i Przemysl i Polen. Det er både et dyrehospital og en slags dyrevelfærdsorganisation, som normalt tager sig af dyreværnssager og videreadoption af efterladte hunde, og som behandler og rehabiliterer vilde dyr gratis.
Under krigen har de kørt konvojer ind i Ukraine med foder og nødhjælp, samt hentet dyr ud, som efterfølgende behandles og holdes i karantæne på deres hospital.
Den danske organisation Foreningen Fairdog hjælper også Ada.
Læs mere her.

Fundacja Centaurus (Polen)
Centaurus er en polsk organisation, der normalt har fokus på de større dyr som heste, æsler og køer. Da krigen begyndte, oprettede de en form for modtagecenter af opvarmede containere på en gammel landejendom ved Medyka i Polen, hvor de ligesom Ada kører konvojer med hjælp ind og dyr ud.
Foreningen Fairdog og Dyrenes Beskyttelse hjælper også Centaurus.
Læs mere her.

Animal Park Kiev (Ukraine)
Animal Park Kiev er en lille zoologisk have i Kyiv, som ikke har haft mulighed for at få deres dyr evakueret. Det bliver dyrere og dyrere at købe mad til dyrene, og de har også mistet en af deres medarbejdere til krigen, men de bliver hos deres dyr!
Læs mere her.

Feldman Ecopark (Ukraine)
Feldman Ecopark ligger i Kharkiv i det østlige Ukraine, en by der har været bombet igen og igen den sidste måned. De har desværre mistet både dyr og medarbejdere til bombningerne, men de bliver der, indtil alle dyrene kan evakueres. Da det er både svært og dyrt at evakuere zoo-dyr, kommer det til at tage lang tid endnu før de sidste dyr er i sikkerhed.
Læs mere her.

Robi Animal Protection Association (Rumænien)
Robi er en mindre dyrehjælpsorganisation i Bukarest. De har flere gange kørt foder og andre dyreartikler til den rumænsk-ukrainske grænse til de dyr, der ankommer, samt taget ejerløse dyr med tilbage til deres shelter, så de kan komme i karantæne dér.
Læs mere her.

Billede fra Feldmann Ecopark – dette missil ramte heldigvis hverken mennesker eller dyr!

Nu også målrettet heste

FDUG er desuden blevet kontaktet af initiativtageren bag Facebook-gruppen “Danish help to Ukraine – horses with families” med henblik på at lave en indsamling specifikt rettet mod de heste i Ukraine, der har brug for hjælp.
Da der generelt har været stor fokus på katte og hunde, ville vi gerne hjælpe til med dette.
Der kommer snart mere om dette på vores hjemmeside – indtil videre kan informationen findes i Facebook-gruppen.

OG HUSK FREMTIDEN!

Der er rigtig meget fokus på krigen i Ukraine i medierne og blandt organisationer i hele verden. Alle de organisationer i Ukraine, Rumænien og Polen, vi har kontakt med, spår at det kommer til at tage rigtig lang tid, før alle dyr har fået den hjælp, de har brug for – OGSÅ selvom medierne måske finder noget mere spændende at skrive om, når der er gået et par måneder.
Det er derfor rigtig vigtigt for FDUG, at vi også er med til at udbrede budskabet om, at der vil være brug for hjælp i fremtiden – om en uge, om en måned, om et år, og måske mere!
Der vil fortsat komme dyr over grænserne det næste stykke tid, og der vil også være en lang genopbygningsfase, når krigen er slut. Vi håber, det bliver snart.

Al fortsat støtte er meget, meget værdsat, så vi kan blive ved med at hjælpe kontinuerligt under krigen.

 

Mens vi herhjemme arbejder for at få kontakt og sende midler videre til de shelters og organisationer, som p.t. hjælper de ukrainske dyr, er Anne, dyrlæge og bestyrelsesmedlem, taget til Polen for at se nærmere på situationen. Anne har netop sendt denne opdatering hjem til os:

Vi ankom til Polen i går, hvor vi besøgte et internat, KTOZ, lidt udenfor Krakow, som modtager mange af hundene og kattene fra den polsk-ukrainske grænse.

Det er normalt et stort internat med god plads, men nu er det fyldt – for ikke at sige overfyldt. Alle dyrene, der ankommer fra Ukraine, skal sidde i karantæne, før de må komme videre til andre steder i Polen eller resten af Europa, da der jævnligt er tilfælde af rabies i Ukraine, og dyrene altså udgør en risiko.

KTOZ opfordrer indbyggerne i Krakow og omegn til at adoptere nogle af de hunde og katte, der i forvejen sidder på internatet, så der er mere plads til de dyr, der ankommer fra Ukraine, og der var da også to hunde og en kat, der fik nye hjem, mens vi var der.

I dag tog vi videre mod grænsebyen Medyka. Der er flere organisationer, der hjælper de dyr, der kommer over grænsen.

En af dem er Centaurus, som administrerer et slags modtagecenter for hunde og katte. Centeret består af en flok opvarmede skurvogne på en gammel landejendom. Der er ingen rindende vand, men der er elektricitet fra et par generatorer.

Frivillige af alle mulige nationaliteter kører over grænsen med fornødenheder til både mennesker og dyr (alt fra hygiejnebind til hundemad) og tager både mennesker og dyr med tilbage til Polen.

I går var der blevet evakueret en shelter nær Kiev. Det tog næsten 30 timer at hente Yullia (den ukrainske shelterbestyrer) og de 50 hunde og katte. Alle dyrene blev tilset af en lokal dyrlæge i går, og lige nu er Yullia igang med at finde ud af, om hun kan leje en gård eller lignende, så hun kan have dyrene i karantæne “derhjemme” i stedet for på modtagecenteret.

Vi har kun været her få timer, men vi har allerede mødt rigtig mange forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, baggrunde og erfaring. Fælles for alle er, at de vil hjælpe dyrene.

Forholdene er temmelig langt fra forholdene ved en dansk organisation. Her er masser af vilje til at hjælpe, og der er transportbure, hundesnore og andre donationer i massevis. Men der er rigtig mange dyr på ikke særlig meget plads, og hygiejnen er ikke altid helt i top. Men igen, en del af de frivillige har ikke nødvendigvis erfaring med at holde så mange dyr tæt sammen, og det kan være svært at forklare, hvor vigtigt det er fx at spritte hænder, når man går fra en container med hunde til den næste.

Modtagecenterets “klinik” er overraskende veludstyret med medicin, selvom man godt kan se, at det meste er donationer fremfor målrettet indkøb – der er fx medicin til visse stofskiftesygdomme, som kun kan diagnosticeres ved blodprøver (og der er ikke mulighed for at få analyseret blodprøver).

Min første eftermiddag er gået med at tilse de dyr, der er her – der er blandet andet en hund med brækket ben, som er blevet opereret hos en dyrlæge i Ukraine, men som skulle revurderes. Der var også en enkelt kat med snotnæse og løbeøjne.

Da det var klaret, var der masser af hunde, der kunne luftes og masser af kattebakker, der kunne tømmes.

Og så venter vi ellers på, at der igen ankommer dyr til modtagecenteret. Alle dyr tjekkes af en dyrlæge, inden de kommer videre til polske internater for at komme i karantæne. Det er normalt en polsk dyrlæge, der kommer med et par dages mellemrum og tjekker dem, men mens jeg er her, er det mig.

Her til aften gik vi en tur hen til grænseovergangen, hvor folk hele tiden ankommer fra Ukraine – med og uden dyr. Der er folk fra hele Europa klar med mad, vand, slik og små pakker med fx shampoo og deodorant og meget andet.

Det er virkelig en situation, der på mange måder gør stort indtryk.

Idéen til indsamlingen:
Hele projektet Ukraine er jo startet op på en kedelig baggrund, nemlig at Rusland beslutter sig for at invadere Ukraine!

Vi følger, lige som mange andre, krigens udvikling, og i slutningen af februar måned blev bestyrelsen enige om at starte en indsamling til dyrene i Ukraine. Indsamlingstilladelse for 2022 var allerede i hus, så det var bare at få lagt lidt omtale af vores indsamling på hjemmesiden og Facebook.

Mogens i Go’ Morgen Danmark:
Torsdagen efter indsamlingen start, fik vi   en henvendelse fra en journalist fra Go’ Morgen Danmark, som spurgte, om vi ville fortælle lidt om forholdene for de ukrainske dyr.

Vores formand, Mogens Hansen, blev interviewet og pludselig var indsamlingen og de ukrainske dyr i fokus. Opbakningen til vores indsamling har været overvældende og vi har fået flere donationer end vi først havde forudset.

2nd Paw:
Vi fik hurtigt en større donation på kr. 10.000,- fra 2nd Paw, som er en non-profit genbrugsbutik for hunde i København. Den er drevet af 100% frivillig arbejdskraft og al overskud går til et godt formål. De sender donationer af sted hver 3. måned. Men da det kun var 2 måneder siden, at de sidst havde sendt penge afsted, så besluttede de sig for, at tømme sparegrisen og støvsuge kontoen, for denne sag syntes de, var for vigtig til at lade vente på sig –  Stort tak til 2nd Paw for den flotte donation!

Badge - UkrainePharmaService I/S:
Der gik ikke mange dage, så blev vi kontaktet af PharmaService I/S, som gerne vil producere et badge, som viser at man støtter dyrene i Ukraine. PharmaService I/S har sammen med sponsorer som Ceva, Boehringer Ingelheim, Virbac og Salfarm fået produceret 2000 badges, som sælges for kr. 50,- på apoteker og dyrlægeklinikker. PharmaService og deres sponsorer vil lægge kr. 85,- oven i. Det betyder, at hvert badge vil indbringe kr. 135,-. til vores indsamling. PharmaService og deres sponsorer regner med kunne sende mindst kr. 270.000,- til vores indsamling.

Stor tak til Pharmaservice I/S  for den flotte donation og for et godt samarbejde!

Status på indsamlingen, som fortsætter:
Da vi startede indsamlingen op, satte vi en tidsbegrænsning på – indsamlingen skulle løbe frem til søndag d. 13. marts 2022. I dag gør vi status over hvor mange penge vi har fået indsamlet, og det er blevet til hele kr. 400.764,31.

Vores fornemmelse er dog, at der vil være interesse for at hjælpe Ukraines dyr i tiden frem, og derfor lader vi indsamlingen fortsætte på ubestemt tid. 

Hvad skal pengene bruges til?:
Mens indsamlingen har været i gang, har vores ene bestyrelsesmedlem og dyrlæge Anne samlet data sammen om ukrainske NGO’er, som kunne have brug for vores hjælp. Hun har også kigget på NGO’er i nabolandene, da disse har været yderst hjælpsomme både med at modtage dyr, men også med at sørge for forsyninger til dyrene ind i Ukraine.

Vi arbejder på højtryk for at få sende penge afsted til NGO’erne. Inden overførsel af pengene, har vi brug for bekræftelse fra NGO’erne, så vi ved, at de stadig har adgang til f.eks. deres normale bankkonto. NGO’erne har forståeligt nok virkelig meget at se til for tiden, og vi regner derfor ikke med svar fra dag til dag. 

Vi vil donere til både:

  • Shelters/organisationer i Ukraine (når vi er sikre på, at de har adgang til deres bankkonto – vi venter på svar fra et par stykker).
  • Shelters/organisationer i nabolandene, der kører forsyninger ind i Ukraine/evakuerer dyr/modtager evakuerede dyr.
  • Fremtiden! 

Tanker om fremtiden?
Da ingen p.t. ved hvornår invasionen af Ukraine stopper, er vi også begyndt at gøre os nogle tanker om, hvordan vi kan hjælpe de ukrainske dyr i fremtiden.

Vi vil gemme nogle af pengene til fremtidig hjælp til dyrene. Lige nu bliver der sendt ryger der rigtig mange penge og hjælp afsted fra organisationer over hele verden, men der kommer også til at være en “genopbygningsfase”, hvor der vil være brug for økonomisk bistand.

Fokusområder vil være at finde midler til:

  • indkøb af foder og medicin
  • vaccination mod rabies og parvovirus
  • anden sygdomsbehandling såsom skader m.v.
  • genopbygning af ødelagte shelters
  • udsendelse af frivillige
  • netværk som genskaber kontakt mellem ejer og dyr

Derfor vil Ukraines dyr være at finde på vores oversigt over projekter – også i fremtiden!

Udsendelse af dyrlæger og frivillige

Vi har fået en del forespørgsler om, hvorvidt vi vil sende dyrlæger og frivillige til Ukraine eller Ukraines nabolande for at hjælpe. Det vil vi gerne, men det skal koordineres og planlægges meget nøje hjemmefra.

Vi er igang med at opbygge kontakt til shelters i Rumænien og Polen, som allerede har etablerede klinikker, som hjælper dyrene fra Ukraine. Det er nemlig vigtigt for os, at der allerede er en etableret klinik dernede, hvor vi som minimum har adgang til medicin og basalt klinikudstyr – for vi vil ikke risikere at sende folk ned med viden og vilje til at hjælpe, for så at stå uden de rette redskaber til rent faktisk at kunne udrette noget.
Vi vil melde ud via vores hjemmeside og Facebook, når vi ved noget mere konkret.

I december sidste år sendte Foreningen Dyrlæger uden Grænser en donation afsted til Liberia Animal Welfare and Conservation Society (LAWCS), som er den eneste registrerede dyrevelfærdsorganisation i Liberia.

Vi har tidligere støttet LAWCS, som efterfølgende sendte en flot rapport (læs eventuelt mere her), og det er virkelig et imponerende stykke arbejde, de udfører! Derfor valgte vi at støtte dem igen, og de har derfor igen sendt en spændende rapport med masser af billeder.

Kø til registrering hos mobilklinikken.

Hjælp til 518 hunde – og katte!

Denne gang er donationen hovedsagligt gået til deres mobile dyreklinik, som sørger for dyrlægehjælp til dyr i afsides områder i Liberia – både neutralisationer, vaccinationer, ormebehandling, sårbehandling, behandling af skab, behandling af hvalpe med parvovirus, parasitkontrol og meget mere.

Hele 518 hunde og katte haft gavn af mobilklinikkens arbejde som følge af donationen!

Væskebehandling af hvalp med parvovirus.

Hvalp med øjenbetændelse.

Hund med voldsomt flåtangreb.

Der var flere folk, der tog deres kat med til mobilklinikken denne gang, hvilket er et stort fremskridt. I mange små landsbyer i Liberia har katte traditionelt været anset for at være hekse i forklædning, og der har derfor været meget negativ overtro forbundet med dem. LAWCS har derfor lagt vægt på at undervise skolebørn og andre interesserede i landsbyerne i, at katte ikke er hekse, men nogle skønne dyr, som man også skal tage sig af på samme niveau som f.eks. hunde.

Det er derfor rigtig dejligt at se, at flere og flere tager deres kat til dyrlægen, når der er mulighed for det – f.eks. når den mobile dyreklinik kommer til området.

Kattevaccination.

Fodring af gadedyr

Ud over de 518 dyr, der fik dyrlægehjælp fra mobilklinikken, har LAWCS haft fodret de gadedyr, der ligesom gadedyr i resten af verden har været påvirket af COVID-19 – blandt andet på grund af højere grad af fattigdom i lokalbefolkningen.

Fodring af gadehunde.

World Rabies Day

LAWCS er også en af de organisationer, der deltager i World Rabies Day (læs evt. mere her), og de har løbende sendt os opdateringer fra deres arbejde. I forbindelse med sidste års World Rabies Day (som blev afholdt over en hel måned hos LAWCS) fik de vaccineret over 500 hunde mod rabies – og der var speciel fokus på rabies i deres undervisning af skolebørn.

Vaccination ifm. World Rabies Day 2021.

LAWCS gør alt i alt et kæmpe arbejde for dyrene i Liberia, og da Liberia er et af de lande, hvor donationer VIRKELIG rækker langt, er Foreningen Dyrlæger uden Grænser glade for fortsat at kunne støtte deres dyrehjælpsarbejde i Liberia.