I år er det 13. gang, at World Rabies Day markeres på verdensplan. Denne dag markeres nemlig hvert år d. 28. September, for at øge bevidstheden om forebyggelse af rabies, og for at være med til at udrydde denne forfærdelige sygdom.

28. september markerer også årsdagen for Louis Pasteurs død, den franske kemiker og mikrobiolog, der udviklede den første rabiesvaccine.

Vaccinering af hunde i udsatte områder, er det vigtigste redskab til at udrydde rabies og dermed forhindre dødsfald blandt mennesker. Derfor er det så vigtigt at skabe opmærksomhed på denne årlige markering, så vi kan få udryddet rabies på verdensplan.

Vi har, igen i år, valgt at støtte World Rabies dag, og har sendt 10.000 kr. af sted for at støtte op omkring dette fantastiske initiativ. Pengene er igen i år sendt afsted til https://rabiesalliance.org

Kære allesammen.

Siden jeg skrev sidst har der, Gud være lovet, ikke nogen der har afleveret hunde her hos mig…….det var ellers tæt på idet en kvinde ringede omkring 3 tæver med hvalpe – 18 hvalpe i alt – og om jeg kunne hente dem eller gøre noget???? Hun havde kontaktet vores landbrugs-ministerium, SENASA som sagde at de ikke kunne gøre noget, men henviste til mig. Konen fortalte at disse tæver tilhørte en gruppe af hunde som engang havde familie, men blev sat på gaden, og nu var blevet vildhunde, dvs. at de ikke blev fodret af nogen bortset fra hende en gang imellem, men søgte føde blandt de mange grise- og hønsestalde som vi har i området. Hun var bange for deres og hvalpenes sikkerhed for de dræbte og spiste smågrise ligeså høns og kyllinger….. dør en hund det her, jah så bliver den normalt forgiftet. Jeg aftalte med hende at hun skulle prøve at få fat på tæver og hvalpe, ringe til mig og så ville jeg hitte en dyrlæge og sterilisere mødre og hvalpe, i mellemtiden skulle de jo have noget at spise, så jeg afleverede foder og ormemidler så de var istand til at overleve indtil vi kunne finde en løsning.

Løsningen kom fra uventet side og bestemt ikke noget jeg brød mig om !!!!! Hun havde sat hvalpene til adoption på FB og der kom en mand der påstod at han havde en stor finca (farm) og havde plads til alle de 3 mødre og 18 hvalpe !!!!! Det er jo fint nok, hvis det ville være sandt, MEN det er det næppe, hendes datter afleverede alle tæver og hvalpe til denne mand som ikke på noget tidspunkt identificerede sig med navn eller telefonnummer. En af tæverne kunne de ikke indfange samt et enkelt hvalp og det var måske deres redning for når folk tager en hel flok hunde, så er det som regel i forbindelse med enten videresalg af hvalpe eller at alle ender som træning/byttedyr for kamphunde som desværre er eksisterende i stor stil her, omend illegalt. Jeg ved at jeg burde kontakte hende igen for at høre om nye tilfælde af gadehunde hvor hun bor, men jeg ved at jeg bliver vred og det er noget folk her ikke forstår når det gælder dyr.

Om en 14 dages tid er der igen kastrationsrunde i vores lille landsby, Jaris, og jeg vil se hvordan jeg kan få skrabet penge sammen til at betale for disse og andre hunde som er uden ejere eller med ejere af små midler som nærmest lige har til dem selv og deres unger.

Alt for i dag, jeg har masser at berette om og også en del der ikke er så trist MEN det er nu en del af min hverdag og jeg lover jer, jeg ville gerne være foruden men så er glæden jo kæmpe når det lykkes og det gør det jo også indimellem.

Knuser til alle herfra Costa Rica
Hunde-lise som jeg bliver kaldt

Animal Rescue på Kos

I August 2019 rejste Lars og Helene, begge bestyrelsesmedlemmer i Foreningen Dyrlæger uden Grænser, til Kos for at holde sommerferie. På hotellet de boede, var der en hunkat med hendes 5 killinger. De gik og tiggede mad ved bordene i restauranten. Tjenerne virkede søde og rare, og de jog ikke kattene væk, men accepterede at gæsterne fodrede kattene. 

Katte på KosMen når man ved hvor mange uønsket katte det kan medføre, at have 6 katte gående, uden at man får dem neutraliseret, så bliver man helt trist. Derfor besluttede de sig for, at tage en snak med hotelejerne for at høre, om ikke de kunne tænke sig, at kattene blev neutraliseret og genudsat på hotellet. 

Hotelejeren var meget positiv og fortalte, de havde et sted på hotellet, hvor de havde sat en stor transportkasse ud til kattene med et tæppe i, og at deres tilsynsmand fodrede kattene, når sæsonen var slut, så det viste sig, at de var meget positive stemt for forslaget. 

Lars tog kontakt til den lokale dyreværnsorganisation Animal Rescue Kos og spurgte, om ikke de ville komme ned på hotellet og kigge på kattene. De blev glade for at høre fra Lars, for de vidste faktisk godt, at der var en sort kat i området som ikke var blevet neutraliseret. Det viste sig nemlig, at hunkatten var ud af et kuld killinger fra sidste år, som blev født på nabohotellet. De havde været ude og indfange alle kattene sidste år, men lige præcis denne hunkat var sluppet fra dem, og nu havde hun så tilsyneladende fået et kuld killinger på dette hotel. 

Susan fra ARK og Lars fra FDUGSusan fra ARK ankom til hotellet dagen efter og de viste hende, hvor den lille familie boede. Hun lovede at de ville få kattene indfanget og genudsat på hotellet efterfølgende. 

Da Lars og Helene igen var hjemme i Danmark, afholdte Foreningen Dyrlæger uden Grænser bestyrelsesmøde, og de præsenterede projektet for den øvrige bestyrelse, og der var enighed om, at der skulle sendes en donation afsted til  ARK på 10.000 kr. til et neutraliseringsprojekt. 

Animal Rescue Kos er en registreret velgørenhedsorganisation, der udelukkende drives af frivillige  kræfter og er derfor 100% afhængige af donationer fra private samt støtte fra andre samarbejdspartner.  

De driver et internat, hvorfra de behandler og neutraliserer gadehundene og kattene ved hjælp fra en lokal dyrlæge på øen. De finder nye hjem til hundene, da de ikke kan klare sig på gaden, og kattene bliver genudsat i det område hvor de er indfanget i. Derefter sørger de for, at kattene bliver fodret og tilset. 

Endnu en kat på KosDe har indset, at de bliver nød til at tilbyde folk med lav indkomst at neutralisere deres privatejede hunde gratis eller til meget lav pris, da private mennesker ofte har deres hunde løbende løs på øen og det er dem som parrer sig med gadehundene eller andre privatejede hunde. Disse hvalpe ender ofte med at blive smidt på gaden, da de ikke har råd til at beholde dem, eller er i stand til at finde nye hjem til dem.  

Situationen med kattene på øen er forfærdelig, da omkring 30.000 af dem for det meste ikke er neutraliseret og dermed fortsat kan formere sig.  Mange af disse katte er meget syge med katte influenza osv. Animal Rescue Kos er kun i stand til at indfange et lille antal syge og sårede katte til behandling og efterbehandling. Al deres tid og midler går til at neutralisere dyrene og dermed nedbringe antallet af gadekatte på øen. Siden organisationen startede har de løbende øget antallet at neutraliserede katte og alene i år har de  formået at neutralisere hele 665 katte, hvilket ligger tæt på antallet sidste år. De håber på, at de i år vil være i stand til at neutralisere over 1.000 katte. Deres eneste forhindring er dog økonomiske midler til at udføre dette fantastiske ABC program. Derfor har vi, i Foreningen Dyrlæger uden Grænser, besluttet os for at indgå et samarbejde med Animal Rescue Kos, for at støtte den forsat fine vækst i antallet af neutraliserede katte.

I de mindre landsbyer, hvor de regelmæssigt kastrerer og har gjort det i årevis, ser de en kæmpe forskel. Lokalbefolkningen er blevet meget mere tolerante over for kattene. De fodre dem og kontakter Animal Rescue Kos, når de ser en kat eller hund, der har brug for hjælp. Dette er en meget positiv udvikling og en enorm forbedring af  forholdene generelt. De kan også se at forgiftning af dyrene er blevet reduceret, hvilket skete langt hyppigere tilbage i tiden. 

Men det er vigtigt, at de frivillige vender tilbage til disse områder efter nogle få måneder for at indgange nytilkomne katte eller dem som undslap sidste gang de var ude i området. Tæt opfølgning er vigtigt for fortsat at kunne holde bestanden af kattene nede, ellers er deres kræfter spildte og bestanden vil hurtigt bliver forøget. Så det er et kontinuerlig arbejde der skal udføres,  for at man forsat kan bevare den positive udvikling på Kos.

Diana er en ildsjæl, som har dedikeret sit liv til gadehunde og –katte i Bethlehem. Noget af Jesus sjæl og medfølelse må stadig være der efter mere end 2000 år!

Diana arbejder hver dag utrætteligt for at hjælpe hunde og katte i nød i området på trods af lokal modstand. Men efter for egne midler at have åbnet et hunde- og katteinternat/hospital i Bethlehem er der kommet en større bevidsthed i lokalområdet for de herreløse hunde og katte.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har kontakt til Diana og støtter hende med økonomiske midler til at foretage ABC projekter, hvor hun neutraliserer og vaccinerer hunde, inden de kommer ud i nye hjem.

Du kan se en video om Diana’s arbejde via Facebook og du kan se mere på Dianas hjemmeside.

FDUG logo ved TAWESO neustraliseringsklinik

The Animal Birth Control Project (ABC) which was supported by Vets without Borders Denmark, this month of May, 2018 has helped stray cats and some dogs in Dar es Salaam. The number of community cats has greatly increased in the city. It has been heavily raining almost throughout the month and the cats were scattered and displaced from their usual habitats in restaurants and garbage heaps.

TAWESOs dyrlæge i operation under neustraliseringsklinik

The dogs and cats were trapped while feeding in garbage heaps and were some from restaurants. These animals  sometimes fight for dominance especially males causing injuries and most of the adult cats were fierce and they always charged when approached but great we have all the handling equipments like traps (manual and automatic), cages, hard long gloves(gauntlets).

Because of the heavy rains, we found some orphaned kittens and their mother was not known where she was probably was swept by floods and these kittens are under our care at the moment.

The ABC reached and did a total of 114 cats and dogs but we treated wounded cats and all were vaccinated against rabies, de-wormed and applied with flea meds. We also made a small ear tip cut on the left ear for identification purposes so as we do not re-trap or do ABC on the same animals which were done previously.

We also fed and gave water to the cats and dogs while they were waiting to be returned to their respective areas, it was after one day of progress observations.

Thanks to Vets without Borders Denmark for helping us with this valuable project and making it a great success but also to our TAWESO volunteer teams, veterinarians and the vet assistants.

How the Funds were used in Euro:

  1. 61 Cat Spay @20.00=1,220.00
  2. 28 Cat Neuters @10.00=280.00
  3. 3 Dog Spay@30.00=90.00
  4. 21 Dog Neuter@15.00=315.00
  5. Transport and refreshment for the staff=120.00

Total: Euros 2,025.00

TAWESO dyrlæge i gang med operation under neustraliseringsklinik

Tanzania Animal Welfare Society (TAWESO) Team
P.O. Box 10268, Dar es Salaam, Tanzania
Tel: +255 713 322796 /+255 752 660 101
E-mail: tzanimal@yahoo.com, info@taweso.org
Website: www.taweso.org

Foreningen Dyrlæger uden Grænser arrangerer gadehundeprojekt i Nepal i 2020.

Denne dag markeres hvert år, for at øge bevidstheden om forebyggelse af rabies, og for at være med til at udrydde denne forfærdelige sygdom. 28. september markerer også årsdagen for Louis Pasteurs død, den franske kemiker og mikrobiolog, der udviklede den første rabiesvaccine.

Vaccinering af hunde i udsatte områder, er det vigtigste redskab til at udrydde rabies og dermed forhindre dødsfald blandt mennesker. Derfor er det så vigtigt at skabe opmærksomhed på denne årlige markering, så vi kan få udryddet rabies på verdensplan.

Vi har, igen i år, valgt at støtte World Rabies dag, og har sendt 1000 dollars af sted for at støtte op omkring dette fantastiske initiativ. Har du lyst til at støtte os i kampen mod rabies, er dermed være med til at redde dyr og mennesker fra en frygtelig død, så tryk her!

EDKE (The Greek Action of Volunteer Veterinarians) er et team bestående af dyrlæger og veterinærstuderende. Deres formål er at give dyrlægehjælp til gadedyr i Grækenland.

Vi har netop, i forbindelse med vores donation, modtaget en tilbagemelding omkring deres indsats i forbindelse med de voldsomme skovbrande som hærgede i store områder nær Athen, og som ulykkeligvis kostede rigtig mange menneske- og dyreliv.

I forbindelse med branden i Attika etablerede deres frivillige dyrlæger og veterinærstuderende hurtigt en førstehjælpsstation i Rafina, som er en by der ligger tæt på det område, hvor brandene hærgede. De gav førstehjælp til de vilde dyr, til gadedyrene samt til de privatejede dyr, som i panik var løbet hjemmefra og kommet til skade i branden.

EDKE kontaktede også de lokale dyrlægeklinikker og lavede et samarbejde med dem, således at de dyr som havde brug for indlæggelse, kunne modtage behandling. De fleste patienter havde forbrændinger, skader, vejrtrækningsproblemer samt var dehydreret og i chok.

De arbejdede i 10 dage i førstehjælpsstationen. Deres frivillige hjalp samtidig også i området i det vestlige Attika (Kineta) som var ramt af skovbrandene. Her behandlede de mest landbrugsdyr som får, geder og svin, men derudover behandlede de også gadehunde og -katte.

De var i alt et team bestående af 30 frivillige dyrlæger, som behandlede de dyr som var blevet såret i brandene og omkring 200 dyr modtog behandling.

I Grækenland truer skovbrandene både mennesker og dyr. Mens brandfolk og redningsarbejdere arbejder for at redde de mennesker, som er i fare for skovbrandene, arbejder mange organisationer for at hjælpe de dyr, som også lider under skovbrandenes færd.

Mange lokale dyrlæger og veterinærsygeplejersker stiller allerede deres viden og arbejdskraft til rådighed for at hjælpe dyrene, mens midlerne til medicin, foder og andre fornødenheder er små.

Derfor har vi valgt at donere kr. 10.000,- til organisationen The Greek Action of Volunteer Veterinarians – EDKE , som arbejder for at hjælpe gadedyrene i skovbrandernes område.

 

Kære alle sammen

Til min store glæde ser jeg, at I nu endelig har fået sol og sommer…..det har været en laaang vinter for jer….vi har jo nu fået vores “vinter” idet det regner hver dag og jeg siger jer, det regner “cats and dogs”…….

Cats and dogs er jo også min opgave her, jeg har rigeligt at se til, masser kan gøres via telefon og kontakter til andre i div. grupper men en del gør jeg selv som f.eks. at der i januar måned blev afleveret 2 små hvalpe i en kasse ved min indgangsport. Jeg havde hørt at hundene gøede mere end normalt om morgenen derved 4-tiden og når de gør det, er det fordi der er noget at gø ad !!! De to små hvalpe, en han og en tæve så sådan set godt nok ud, jeg tog dem til mig og puttede dem over i gæstehuset, hvor jeg har et lille (ca. 35m2 ) aflukket område hvor der er plads nok til at bevæge sig og med et stort hundehus. Vi passede de små i en uges tid, de fik ormemiddel, et smut til dyrlægen for vaccine og så tog dyrlægen dem og de blev adopteret til gode familier.

Jeg ved ikke om det blev omtalt i landsbyen, i hvertfald skete der det en 14 dages tid efter, at hundene gøede som rasende kl 0200 om natten, så meget og så intenst at jeg stod op, vækkede Paul og sagde at jeg lige ville checke og se, hvad dælen der foregik, at han skulle kigge efter mig, hvis jeg ikke var tilbage i løbet af 15 min. Ok, af sted det gik med mine gamle ben og så at ved min port stod der 4 stk. kvæg som muede og gerne ville ind til det grønne græs !!! Ok, jeg ringede til min nabo, naturligvis vækkede jeg ham og sagde at han skulle komme og fjerne sit kvæg, hvilket han så gjorde. Jeg gik i seng igen, men hundene hørte bare ikke op med at gø, dog lidt mindre aggressivt, så jeg tænkte at det kigger vi på når det bliver lyst !!!

Yadira, min hushjælp, veninde og hundepasser kom kl 0700 , løb op til huset og sagde “Lisa, du ved ikke hvad der er i en  plastik-kasse på vejen ???? 7 små, ca. 6-7 uger gamle tæve-hvalpe som var proppet ned i en kasse, hvor de knap kunne få luft fordi de var dækket til med voksdug…. OK,OK, hvad gør man så…. naturligvis tog jeg dem til mig, de blev undersøgt, vi gav ormemiddel, jeg købte hvalpe-foder og mælk, fløde, honning i lange baner, der blev klippet negle, pelsen undersøgt for sår etc. de var mærkeligt nok uden lopper og tæger. Så derfra de kom, må man have givet dem et bad og de så faktisk sunde nok ud, går ud fra at de havde en god hunde-mor og nogle mennesker som alligevel et eller andet sted passede dem for derefter at aflevere “deres problem” til en anden, mig i dette tilfælde. Men hellere her end på gaden hvor mulighed for overlevelse er meget ringe. Med jeres donation fik jeg vet. Laura hertil og de små blev vaccinerede, efter en 8 dages tid kom hun igen for at sterilisere dem, det foregik på mit spisebord i gæstehuset, derefter stod den på oralt antibiotika i 7 dage hver 12. time og så var de klar til at blive adopteret MEN til hvem ???? Her i landet er det praktisk taget umuligt at finde folk til hunde, ikke engang hvalpe og det til trods for at vi kastrerer/steriliserer som bare pokker!!! Nuvel , en god veninde, Lucy, fik fundet familier til 6, jeg til een via en veterinær og det ser ud som om at alle er friske og frejdige og det er jo det man ønsker i dette hjælpe-arbejde med dyrene og TAK til jer, for at gøre det muligt.

Som jeg skrev til jer i mit sidste indlæg til siden, så prøver jeg på at give en hånd med til forskellige organisationer/personer, noget betaler I for, andet jeg selv. Det er jo noget nyt “under solen” men det ser ud til at virke, jeg var bange for at folk ville udnytte situationen, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Aftalen med div. er at de meddeler mig om en bestemt situation, forklarer lidt om hvorfor det er nødvendigt med en hjælpende hånd mht. betaling for en gadehund/-kat, nogle gange inden en kastrations-runde, nogle gange efter hvor de meddeler mig, hvad jeg skal betale dyrlægen og hvorfor. I tror det er løgn, MEN at organisere sig på denne maner, giver “pote” for folk ved at de kan henvende sig, men at jeg checker så de ikke render om hjørner med mig, noget der er ganske normalt i dette land og så er det ligegyldigt, hvor man kigger hen, politisk, korruption etc.

Jeg har en sød, ung veninde, Candy, som er super-duper med hunde og katte, hendes sidste nye “skud på stammen” er en tæve, LUNA, hun fandt i en grøftekant, den lille var i en sådan forfatning at hun måtte til vet. Laura som næsten var ved at miste hende, hun var underernæret, skind og ben, fyldt med sår, mider, jah virkeligt ynkelig og vet. Laura måtte give hende flere blodtransfusioner, masser af antibiotika etc. Veterinærer her i landet er nu nødsaget til at bede om et “down-payment” når de modtager et dyr, hund eller kat, for folk kommer, dyret bliver behandlet, medicin bliver givet, folket henter dyret og så…..”glemmer” de at betale regningen til dyrlægen!!!! Det dutter jo ikke, Gud være lovet har jeg et godt omdømme hele vejen igennem og alle dyrlæger ved at jeg betaler hvis andre ikke kan (og er blevet kontaktet i forvejen), i dette tilfælde også hvor jeg skylder dyrlægen. Men Candy laver lotteri og andre ting til at opdrive midler til betaling. Når tiden kommer og tæven er ok til vaccine og sterilisation, så tager jeg fra jeres donation.

Jah, selvom jeg er blevet “gammel af gårde” med mine 60 år på bagen, så tro ikke at jeg helt har opgivet ævred !!!! Jeg ønsker stadig at dygtiggøre mig og derfor meldte jeg mig til et kursus, som kostede det hvide ud ad øjnene – MEN var alle penge værd. Dette kursus havde at gøre med Reiki på dyr, finde/føle hvor der evt. var et problem rent kropsmæssigt, masser af oplysning omkring chacras på dyr og kombinationen af disse i helbreds-øjemed, meditation og al den slags jeg ikke har noget som helst begreb om – MEN gerne ville vide om.

Vi var 12 deltagere, 11 høns og en enkelt hane som er en rigtig dejlig, god ven af mig. Der var masser af rollespil, hvor hver i sær “udleverer sig selv” men blandt åbne mennesker og hvor vi alle havde et ønske som var at bruge vores nye viden til at hjælpe dyrene og naturligvis også hjælpe os selv for alle havde et eller andet som godt lige kunne gennem diskuteres og blive fortalt om, for ligesom at få tingene sat “på plads” og tage det derfra. Jeg er normalt ikke særligt begejstret for sådan noget jeg ikke finder “håndfast” men jeg må sige at jeg blev imponeret over denne teknik, da vi havde praktisk øvelse med dyrene (der var hunde, katte, og en enkelt kanin). Som sagt, jeg har ikke begreb skabt om dette, jeg er bare mig og det er åbenbart godt nok til at nogle af deltagerne mente at det med at have en naturlig, intuitiv kontakt med hunde og andre dyr, er in-born og at dette ikke kan læres……. ok, måske er det sådan……

Jah, kære venner, det var vel alt for idag, jeg har masser af andet, men synes dette var det mest interessante…… Jeg håber at I alle må have den dejligste sommer, lade batterier op til næste vinter, nyde udelivet, koncerter, rejemadder, grill-aftener i gode venners lag, glæde en gammel tante med et besøg, sende en venlig og glad tanke til dem der ikke er mere blandt os……..

Et stort tak til alle der støtter os andre med donationer til dyrene
Lise

Vi har netop modtaget denne dejlige hilsen fra Roger Palmer, Treasurer for KAT i Nepal, som vi har valgt at støtte endnu en gang.

Som I kan læse her, vil vores donation komme mange gadedyr til gode.

“Vi har modtaget DKK 15.000 – femten tusinde danske kroner – den 16. januar 2018 via bankoverførsel.

Donationen er modtaget af Foreningen Dyrlæger uden Grænser, Danmark

Det bekræftes, at denne donation til Kathmandu Animal Treatment Centre, Kathmandu, Nepal vil blive brugt til følgende:

  • Udføre et Animal Birth Control Program til at reducere antallet af uønsket hunde i Kathmandu.
  • Udføre rabiesvaccination af gadehunde og derved reducere forekomsten af rabies i Kathmandu og de omkringliggende områder, som er ansvarlig for ca. 200 menneskelige dødsfald pr. år (hovedsageligt børn).
  • Udføre et offentligt uddannelsesprogram for at gøre offentligheden opmærksom på den pleje, husdyr og gadedyr kræver.”

Billedet er fra KAT Centres facebook side, som kan ses her.

Kære alle sammen

Denne mail bliver kort, idet jeg har problemer med min computer og min teknikker kan heller ikke finde fejlen, jeg kan ikke mails, men ikke sende mails. I næste uge skulle problemet være løst og så kan jeg sende denne mail, hvis den ikke forsvinder, derfor bliver den kort.

Allerførst vil jeg gerne sige mange, mange tak for jeres donation som faldt på et tørt sted, jeg ved ikke hvad der sker, jeg synes at vi alle har kastrationsrunder her og der, men der er lige så mange dyr som før!! Well ikke helt så mange, men håbet om at få “ryddet helt op” er stort og derfor klør vi alle på i hvert vores område. Jeg selv er jo ikke længere personligt til stede i de massive kastrationer, jeg sidder og kigger med i baggrunden, kommer med forslag til ny-tænkning og betaler diverse dyrlæger med jeres donationer, når der er hunde/mennesker, der ikke kan betale selv.

Året 2018, fra omkring midt februar, er HUNDENS år i det kinesiske horoskop og I må gætte hele 3 gange på hvilket der er mit tegn? Yep, jeg er hund og min idé er at sætte mig ned med diverse grupper i mit område, og se på hvad vi kan finde på sammen. Jeg vil gerne dele dette store område op i mindre dele og se om vi kan få nogle flere “hunde-folk” med ude i landområderne, bla. diverse indianer-reservater som er svært tilgængelige selv med en gammel 4-hjulstrækker som min gamle dame (Toyota Landcruiser 1985) som ved Gud har kørt på de mest umulige veje/stier, gennem floder osv. Men den gamle dame kan da stadig, lige som mig som bliver 60 forår til marts!!! Det er kommet mig for øre, at der er flere små grupper som laver mere eller mindre individuelle “runder” og dem vil jeg få fat i, og se om jeg kan få alle til at samarbejde, ikke nemt med folket her, men værd at prøve!!Den største gruppe er den jeg startede i sin tid og allerede nu er der kritik etc. grupperne imellem, men min styrke ligger i at få folk til at enes, når der er et fælles mål og når jeg så samtidig kan være behjælpelig med penge fra jer, så ser det hele lidt lysere ud, og vi kan i fællesskab få så mange dyr som muligt opereret. Dette er mit nytårsønske for 2018 plus noget bedre helbred, men det er jo en hel anden snak…….

I ønskes alle en rigtig god jul og at hunde-året 2018 kan blive et godt år for alle…… også de 4-benede og sidst, men ikke mindst, rigtig mange, mange tak for jeres hjælp til mit/vores arbejde her i Costa Rica!

Lise

Kære alle sammen.

Jeg har været noget stille i de sidste måneder, ikke fordi mit arbejde med hundene/kastrationer ikke er blevet gjort men at jeg har problemer med mit helbred, faktisk så store at jeg røg ind i en depression pga. smerter i benene, mest det venstre. Efter at have besøgt omkring 25 specialister af enhver art, privat og vildt dyrt, så ved vi nu hvad problemet er, den store muskel, facia lata som går fra hoften og ned til fødderne har et hul på ca. 6 mm, så alle nerver i den retning er lidt ”konfuse” fordi de ikke er forbundet via musklen. Nuvel, det kan opereres, problemet er at vi har ventetider her på de offentlige hospitaler og min tid er den 28. maj 2018…. Dette problem har jeg haft i ca. et år, man vænner sig til smerte og selvom jeg er patient hos smerte-klinikken i San Jose, som er den højeste enhed her i landet, så må jeg vente som alle de andre med samme problemer. Nu er det dog immervæk sådan at jeg ikke behøver at bruge begge hænder for at vende mit venstre ben i sengen og kan gå uden stok, hvis jeg går på et plant område. Nåh, hvorom alting er, så er der håb forude og da jeg har et gode som er ”op med humøret, det skal nok gå alt sammen”….kommer tid, kommer råd….man er vel VIKING…

Jeg har i øjeblikket 21 hunde her hos mig, de fleste er ikke adopterbare, men en 4-5 måske – hvis vi kan hitte den rigtige familie som vil forstå deres angst og ikke presse dem yderligere end det de kan tåle. Jeg har været på ”hundejagt” for at se om der er en mulighed for 2 tæver, hvor den ene fik hvalpe i en hule som hun havde gravet, ingen ved hvad der blev af hvalpene, sikkert døde, og problemet er nu, hvordan får vi fat i de to tæver som ingen kan røre komme i kontakt med, jeg har sågar udsat dusør for den der kan binde dem. Jeg henter dem, så de kan blive kastreret og derefter se om vi kan finde et hjem, hvis ikke, bliver de sat ud hvor de var/er og jeg aftaler med naboer at de bliver fodret af dem med foder fra mig.

Folk ringer til mig hele tiden, beder om hjælp med gravide tæver, tæver med hvalpe, overkørte hunde som har brug for dyrlæge etc. etc. En nabo har en tæve som går i løbetid hver ca. 2 md, hun har tre hvalpe som jeg bragte til vet. Laura for at blive vaccineret og et check, det viste sig at alle 3 havde erligia som de skulle behandles for med antibiotika, problemet er at naboen sjældent er hjemme, så jeg hittede en anden nabo som kunne give medicinen. Jeg havde fundet en værtsfamilie, Candy hos indianerne, men hun havde hentet 7 hvalpe som efter hendes udsagn have hundesyge og alle døde så denne mulighed var udelukket indtil vaccinen fungerer. Hundesyge-virus er svær at komme af med, ligger i jorden i lang, lang tid, parvo-virus bliver elimineret med sol og varme. Well, de tre er stadig hos naboen og jeg regner med at give dem mulighed for adoption i nærmeste fremtid.

En kvinde, Grace, ringede og fortalte at hun havde fundet en lille hvalp i en skraldespand, den lille var våd og kold pga. regn. Så hun tog den til sig og lagde den i en kasse med håndklæder, ringede til mig for at høre ” hvad nu” ??? Grace har intet begreb om hunde som hun sagde, den lille gav hun sutteflaske men den ville ikke drikke. Vi aftalte at hun skulle finde ud af, hvor moderen var og se efter om der var flere hvalpe, og rent faktisk var der hos hendes nabo en rede med 2 andre!!! Naboen nægtede pure at tage sig af tæve og 3 hvalpe, så jeg hentede de 3 små, ca 1 måned gamle og de er nu hos vet. Diego og har det efter omstændighederne godt. Moderen vil naboen tage, når hun er kastreret, så det er da altid noget og er de små store nok, må vi se om der er nogen der vi adoptere dem, hvis jeg lover at tage udgiften til sterilisation hvor jeg bruger jeres donation.

Sidste år kastrerede/steriliserede vi omkring 500 hunde og katte i vores område, dette fordelt på en ”runde” hver 2. måned, dertil kommer det løse, hvor der ikke er tid for en løbsk tæve til næste runde, det er en hel del dyrere privat, men vi undgår uønskede hvalpe og killinger.

Jeg har to gode nyheder, den ene er at jeg har fået kontakt med et stort foderfirma, Super Perro, og de vil hjælpe mig med 5 sække foder af 30 kg hver en gang om måneden, det hjælper lidt på økonomien hvor jeg bruger mange penge hver måned.

En anden rigtig god nyhed er at på søndag vil vores præsident underskrive et lovforslag omkring ”maltrato de animal”, en form for dyrelov, hvor man kan anklage, hvis man ser eller oplever noget der er dyre-mishandling, den anklagede skal betale bøder eller gå i fængsel…. Jeg ved ikke rigtigt hvordan regeringen skal få dette til at virke, MEN det er da i hvert fald et skridt i den rigtige retning og afskrække dem, der ikke behandler deres dyr som de bør.

Alt for nu i denne omgang…

En sommerhilsen til jer i Danevang fra det regnvåde Costa Rica!

Lise

Billeder fra en kastrationsrunde i Costa Rica:

Kære læsere.

Så er det endnu engang tid til at sige farvel til GSPCA. Jeg har, her i anden omgang, arbejdet som frivillig dyrlæge i 6 uger. 6 uger der har været spændende, udfordrende, sjove og på mange måder mere tilfredsstillende end sidst jeg arbejdede her. Jeg føler, og har også fået at vide, at jeg er meget mere selvsikker i mit arbejde, og pludselig er jeg blevet den, som folk spørger til råds. Jeg kender klinikken og dyrene ud og ind, og jeg har også fundet ud af, hvordan man skal håndtere de fleste klienter – hvilket ofte er den største udfordring som dyrlæge. Jeg er ret sikker på, at jeg kunne arbejde fast et sted som dette. Der er bare én mindre detalje, som jeg mangler: Penge! Jeg har altid sagt, at jeg kan leve på en sten, og det gælder sådan set stadig, men en lille indkomst ville være rar (og nødvendig). Jeg har trods alt et SU-lån, som jeg har brugt på at rejse, at betale af på. Det er ikke af egen fri vilje, at jeg ikke skal arbejde længere tid hos GSPCA, men simpelthen fordi lejligheden, som jeg bor i, er fuldt booket af andre frivillige dyrlæger den næste tid. Jeg tror alligevel ikke, at jeg kan leve på en sten sådan helt bogstaveligt – det er min ryg for dårlig til. Så nu har jeg endnu engang sagt farvel til mine kollegaer og dyrene hos GSPCA. Det har dog ikke været et endegyldigt farvel, da jeg stadig befinder mig i Grenada.

Det næste stykke tid skal jeg udforske øen, som jeg efterhånden kender ret godt, men som alligevel altid har nye steder og oplevelser i ærmet. I sidste uge var jeg i den nordlige del af øen, hvor jeg bl.a. agerede jordmoder for de kæmpe Leatherback turtles. Det er i disse måneder æglægningstid, og for at forhindre at æggene bliver lagt for tæt på havet, og dermed har stor risiko for at blive skyllet væk fra stranden, er der brug for frivillige til at hjælpe med at flytte æggene til et sikkert sted. Det foregik ved, at vi patruljerede stranden hele natten, for at registrere alle skildpadder, der kom op på stranden for at lægge æg. Alle skildpadder var mærket med et nummer og havde indlagt chip, som vi skulle registrere. Derudover skulle alle skildpadderne måles (de var ca. 150 cm lange og 115 cm bredde) og tjekkes for sår, ar og parasitter. Alt blev registreret i en journal. Hvis skildpadderne gravede det hul, som de ville lægge æg i, for tæt på havet, skulle vi gribe hver enkelt æg (de lægger omkring 3-4 æg ad gangen og i alt ca. 100 æg) når skildpadden begyndte at lægge dem i hullet. Vi samlede alle æg i en spand, og fandt derefter et sikkert spot til dem længere oppe på stranden, gravede et hul, og noterede, hvor vi havde placeret dem. Imens ville skildpadden dække sit eget hul til og begive sig ud i havet igen. Når de lægger æg, går de i en form for trance, så derfor virkede de ikke til at være generet af vores tilstedeværelse overhovedet. Derudover brugte vi infrarødt lys, som de ikke kan se. At lægge der på stranden, under en stjerneklar himmel, kun oplyst af halvmånen, til lyden af bølgeskvulp, vinden i palmetræerne og skildpaddernes vejrtrækning, og føle varmen i hænderne fra dette kæmpe dyrs fødselsanstrengelser, var nok et af de mest magiske øjeblikke i mit liv. Hvis man er i Grenada fra marts til maj, vil jeg på det kraftigste anbefale, at man melder sig som frivillig hos ngo’en Ocean Spirits, der står for disse ture. Jeg får stadig kuldegysninger ved tanken om den nat.

Der dukker hele tiden nye ting op, som jeg gerne vil her på Grenada, så derfor har jeg heller ikke købt nogen hjemrejsebillet endnu. Det er dog snart ved at være tid til at rejse hjem. Pungen er ved at være tom, og så er det jo ved at blive sommer derhjemme, så jeg drømmer om lange, lyse sommeraftener på terrassen med duften af grill, kold rosé, omgivet af familie og venner. Dét er der intet der slår! Ikke engang de smukkeste solnedgangen i Caribien.

Siden sidste beretning har vores shelter været udfordret af hvalpe med Parvovirus. Man siger, at der skal gå 2 uger fra sidste sygdomstegn til, at der ikke længere er smittefare. Vi har haft 15 hvalpe, og de har skiftevis vist symptomer på parvo. Derfor har alle hvalpe været isoleret i meget lang tid efterhånden. I alt er der kun 4 hvalpe, der er blevet testet positiv, og 2 der er døde. Rico, den hvalp der først blev testet positiv, overlevede og er i dag blevet adopteret til et godt hjem. En af de frivillige dyrlægers kæreste, der ikke er uddannet dyrlæge, har hjulpet til på klinikken, og hun har taget sig af alle hvalpene. Hver dag (også i weekenderne) har hun passet og plejet hver enkelt hvalp, fodret dem, overvåget dem og socialiseret dem. Hun er en stjerne i vores bog, og uden hende er jeg ret sikker på, at mange flere hvalpe ikke ville have klaret den. Så man kan altså også komme og arbejde her som frivillig uden en dyrlægeuddannelse. Der er brug for så mange hænder som muligt. Det eneste du skal have, er kærlighed til dyr. Nu ser det ud til, at alle hvalpe er fri for parvo, og der er gået over 2 uger siden sidste sygdomstegn. Vi skal dog stadig passe på, at der ikke kommer nye sygdomsudbrud, da vi har så mange hvalpe, hvis immunforsvar er svækket. Det hjælper heller ikke ligefrem, at vi har fået 9 nye hvalpe, som ingen kunne tage sig af. Vi har en “no killing policy”, og vi har meget svært ved at sige nej til folk, der afleverer dyr til os, og derfor er shelteret næsten altid overfyldt. Jo flere dyr, jo større risiko for sygdomsudbrud af fx parvovirus.

Heldigvis får vi afsat alle vores hvalpe til gode hjem. De hvalpe vi får adopteret, laver vi jævnligt check ups på. Dvs. vi kører ud i landet for at besøge dem og deres familie for at se, hvordan begge parter klarer sig. En af dagene var jeg på sådan en udflugt til den nordlige del af Grenada. Med mig havde jeg vacciner, ormekurer, loppemidler mm. Vi besøgte i alt 6 hunde, som vi havde bortadopteret, og alle havde et rigtig godt hundeliv. Det var utrolig dejligt at se, og det er netop øjeblikke som disse, der gør, at jeg føler, at jeg har gjort en forskel. Og det varmer mit dyrehjerte.

Til alle jer, der også har et dyrehjerte, som I ønsker varmet: tag ud i verden, oplev den, red nogle dyr, gør en forskel! Bare gør det. Jeg lover jer, I vil ikke fortryde det et sekund.

Med venlig hilsen
Kristine

Tag derned og hjælp dyrene med at blive fri for alt dette!

 

Kære læsere.

Et par uger er gået siden sidste beretning. Uger der har været begivenhedsrige, udfordrende og anderledes. Så alt er som det plejer her i Grenada.

De fleste af mine beretninger omhandler hunde (i stor stil hvalpe), da størstedelen af vores patienter og beboere her i kennelen er hunde. De sidste par uger har vi dog haft en del kattepatienter. Der er mange gadekatte, der især opholder sig i områder nær de store resorts og hoteller. Her kan de nemlig blive fodret af turister og køkkenpersonale. De fleste af disse katte er ikke neutraliseret, og derfor kommer der flere og flere killinger til verden. For at forhindre dette er det vores opgave, som dyrlæger hos GSPCA, at indfange de katte og få dem steriliseret og kastreret. Derfor var Rolando (vores technician) og jeg i sidste uge ude at sætte kattefælder op ved to forskellige resorts. Næste morgen var der katte i næsten alle i fælderne. Vi bragte dem til klinikken, fik dem neutraliseret samme dag og slap dem løs om eftermiddagen. Det var utrolig effektivt, hvilket er en af de ting, jeg sætter pris på ved at arbejde her. Jeg kan se en direkte virkning og effekt af mit arbejde, hvilket et yderst tilfredsstillende.

Samme uge fik vi tre nyfødte killinger ind (ja, deres mor har vi så ikke lige nået at få steriliseret), som var blevet fundet alene og efterladt. De krævede fodring med mælk på flaske hver anden time og konstant overvågning. Vi lavede et opslag på Facebook om, at vi havde brug for en plejemor til disse små killinger, og hurtigt var der en studerende, der meldte sig. Der er så heldigt, at der er så mange her, der vil hjælpe os og dyrene. Killingerne har det godt og vokser hver dag. Når de bliver større kommer de til at bo hos os, indtil vi kan få dem adopteret.

Jeg har vist aldrig skrevet om Grenadas wildlife, for jeg har ikke haft nogle eksotiske patienter. Det har jeg så nu. Forleden dag kom der en dame ind med en stor, fed due. Duen var fløjet direkte ind i hendes bilvindue, og nu var hun nervøs for, om duen ville overleve. Ingen på klinikken aner noget om duer, så alle stod og kiggede på hinanden i håb om, at en meldte sig som den mest duekyndige. Da vi åbnede kassen, som duen sad i, fløj den ud og pludselig lå vi alle på gulvet med en vild fugl baskende over også. Efter lidt tumult fik vi duen fanget, undersøgte om noget var brækket, givet den øjendråber for dens blodskudte øjne, og så slap vi den løs udenfor. Den fløj fint, og virkede mest af alt bare chokeret. Samme uge fandt vi en slange og en leguan i vores hundekennel. Vi tog dem dog ikke ind som patienter. Det ville være lige sjovt nok.

Det største tema i disse dage er parvovirus. Parvovirus er en virus der rammer hundes mavetarmkanal. Den er yderste smitsom, og smitter via optagelse gennem munden af viruspartiklerne i hundens afføring. Alle hunde bliver vaccineret mod parvovirus, når de er 8 og 12 uger gamle, og derefter årligt. Derfor rammer denne virus oftest hvalpe under 8 uger, der ikke er blevet vaccineret endnu. Trods vaccinen mod parvovirus er virussen ikke udryddet endnu, og den er stadig et stort problem her i Grenada. Symptomerne er nedstemthed, appetitløshed og vægttab, efterfulgt af opkast og diarré – oftest blodig. Har vi patienter, der kommer ind med disse symptomer, beder vi derfor ejeren om at holde hunden udenfor klinikken. Man stiller diagnosen gennem en test af hundens afføring.

Har der været en parvohund på klinikken, skal ALT vaskes ned med blegemiddel, og hunden skal isoleres fra sine omgivelser. Det er besværligt, men håndterbart. Hvad der er sværere at håndtere, er når en af vores egne hvalpe, bliver smittet med parvovirus. Dette skete så i sidste uge. Faktisk blev to hvalpe testet positiv. Begge hvalpe har været sammen med alle de andre hvalpe og over alt på klinikken. Derfor stod vi tre dyrlæger med krydsede fingre, og kiggede på parvotesten, mens den blå prik, der indikerer at testen er positiv, blev mere og mere tydelig. Den var positiv. Vi skulle lige synke en ekstra gang, tage en dyb indånding og mentalt forberede os. Og så måtte vi ellers i gang med den helt store tur.

De to parvohvalpe blev isoleret, hvilket ikke er helt let her. Vi har dog et lille ekstra rum omme bagved kennelen, hvor vi kunne placere dem. Én af os blev ansvarlig for disse to hvalpe, så kun én person havde kontakt med dem. Hver gang vedkommende skulle ind og ud af isolationsrummet, skulle personen skifte tøj, sko og vaske sig. Parvovirus kan ikke behandles, og mange parvopositive hvalpe overlever ikke. Man kan kun symptombehandle, og det vigtigste er her at give væske. Derudover går vores chef, GSPCAs præsident Sharon, op i alternativ behandling. Derfor skulle hvalpene også have diverse tilskud og kinesiske urter. En liste med 10 punkter blev skrevet på vores tavle for at få lidt overblik i alt kaosset.

De andre hvalpe (hele 15 styk) blev flyttet til den store udendørskennel, hvor de kunne holdes isoleret fra de voksne hunde. Før havde vi hvalpene ude på græsset, så jord måtte fjernes og “rengøres” så godt som muligt. Der måtte altså rykkes rundt på alle hundene, hvilket er noget af et puslespil, for ikke alle hundene kan med hinanden. Imens gik det helt store rengøringsarbejde i gang. Lad os bare sige at det var en hektisk onsdag eftermiddag. De næste par dage og weekenden over blev hvalpene overvåget og symptombehandlet tre gange om dagen. Desværre klarede den ene hvalp, TJ, den ikke. Det knuste vores hjerter. Heldigvis er den anden hvalp Rico i bedring, så der er lidt lys for enden af parvotunnelen. De andre hvalpe bliver overvåget dagligt. Det ville være underligt og meget heldigt, hvis ikke en eneste af dem er blevet smittet. Lige nu har vi to, der ikke spiser, men de viser ingen andre symptomer, så for nu holder vi bare øje med dem.

Jeg har 2,5 uge tilbage på GSPCA, som jeg spår til at være spændende og udfordrende, men de behøver ikke være lige så eksotiske som de sidste par uger…

Med venlig hilsen
Kristine