Vores dyrlæge og bestyrelsesmedlem Anne var i Polen sidste uge. Hendes første opdatering kan læses her og hendes anden opdatering er en video, som kan ses her.
Den tredje og sidste rapport fra Polen kommer herunder.
Anne skriver:
Den sidste opdatering om turen til Polen kommer til at have fokus på de enkelte dyr og menneskers historier. Det er måske ikke en traditionel måde at skrive rapport på, men jeg synes, det giver et indblik i, at dagen nogle gange kunne føles helt almindelig (en kat med øjenbetændelse i Polen får samme behandling som en kat med øjenbetændelse i Danmark), og så var det alligevel aldrig det samme som en dag derhjemme – især på grund af de baggrundshistorier, der fulgte med.
Milka
Dagen inden vi ankom til Medyka, var der blevet evakueret en shelter med både hunde og katte lidt udenfor Kiev. Yullia, den ukrainske dame, der ejede shelteren, var blevet indtil hun var sikker på, at hun kunne få alle dyr med ud. Alle hundene og kattene havde selvfølgelig navne, og den her lille fyr hedder Milka.
Under en luftetur fik han bevæget sig ud på en ret dyb, frossen vandpyt – og isen knækkede. En lille hvalp i iskoldt vand til over ryggen er skidt – og han nåede at blive underafkølet, inden vi fik ham på rette fod igen. Det krævede behandling med opvarmet væske samt håndklædetørring foran radiatoren. Der var heldigvis masser af frivillige til den del.
Dee-Dee
Vi ankom samme dag som hunden Dee-Dee (som egentlig havde et meget langt ukrainsk navn, som hurtigt blev til Dee-Dee). Dee-Dees ejer var på besøg hos noget familie i USA, da krigen brød ud, og hundepasseren havde efterladt Dee-Dee. Heldigvis kunne den ukrainske kvinde komme i kontakt med noget familie i Lviv, som hjalp med at få Dee-Dee ud af Ukraine og til modtagecenteret i Medyka.
USA er ikke et af de lande, der har lempet for indførsel af private ukrainske kæledyr, så det ville ikke være muligt at genforene Dee-Dee med sin ejer i USA. I stedet kommer kvinden tilbage til Europa, hvor hun ville få alle sine egne og Dee-Dees papirer i orden, inden de begge to forhåbentlig kan flytte hen til familien i USA.
Katte fra Зоокоти
Den ene nat i Medyka ankom over 50 katte, som var blevet evakueret fra Зоокоти (“Zoo Cats Kyiv”).
De havde været uden mad i tre dage, men havde heldigvis haft adgang til vand og læ. Katte kan være ret modtagelige for infektioner i luftvejene (det er bl.a. nogle af de ting, man vaccinerer mod), så mange af dem var snottede, nyste og havde øjenbetændelse ved ankomst. Enkelte, især nogle af de små katte, havde også tegn på lungebetændelse. Afhængig af hver kats symptomer blev der lavet en behandlingsplan (fx antiinflammatorisk til dem, der kun var lidt snottede, øjendråber til dem med kraftig øjenbetændelse og antibiotika til dem, der var meget påvirkede af lungebetændelse).
Jeg snakkede – inklusive tegnsprog – på Facetime med den daglige leder af Зоокоти (som selv var indlagt på grund af sygdom), og selvom vi ikke kunne kommunikere så godt, var det tydeligt at forstå, at han var lettet over, at over halvdelen af kattene nu var i sikkerhed. Der er stadig cirka 40 katte hos Зоокоти i Kyiv, som de arbejder på at få evakueret.
Hundefamilie
Samme nat som kattene ankom, fik vi også en hundemor med tre hvalpe ind. Alle hvalpene havde slem diarre, og den første mistanke gik på parvovirus – en sygdom, der kan være dødelig, især for hvalpe. De testede positiv på en parvotest (vi havde på det tidspunkt kun én test, men den ene hvalp var positiv, og de havde alle tre symptomer), og blev derfor sat i en container for sig selv, og det var kun mig (dyrlægen), der havde lov at gå ind i den container – iført handsker og plastickittel på grund af smittefare.
Der findes ingen direkte behandling mod parvovirus, men man kan give støttebehandling for at prøve at hjælpe hvalpene igennem, mens deres eget immunforsvar kæmper mod virussen.
Den ene hvalp var temmelig slap ved ankomst, og jeg var ret bekymret for den. Den kvikkede heldigvis op, efter der var sat støttebehandling igang, og dagen efter kunne vi få dem flyttet til en klinik i Przemysl – både for at give dem de bedste muligheder for at overleve, men også for at undgå et udbrud af parvovirus hos de andre hunde i modtagecenteret.
