Kære allesammen.
Siden jeg skrev sidst har der, Gud være lovet, ikke nogen der har afleveret hunde her hos mig…….det var ellers tæt på idet en kvinde ringede omkring 3 tæver med hvalpe – 18 hvalpe i alt – og om jeg kunne hente dem eller gøre noget???? Hun havde kontaktet vores landbrugs-ministerium, SENASA som sagde at de ikke kunne gøre noget, men henviste til mig. Konen fortalte at disse tæver tilhørte en gruppe af hunde som engang havde familie, men blev sat på gaden, og nu var blevet vildhunde, dvs. at de ikke blev fodret af nogen bortset fra hende en gang imellem, men søgte føde blandt de mange grise- og hønsestalde som vi har i området. Hun var bange for deres og hvalpenes sikkerhed for de dræbte og spiste smågrise ligeså høns og kyllinger….. dør en hund det her, jah så bliver den normalt forgiftet. Jeg aftalte med hende at hun skulle prøve at få fat på tæver og hvalpe, ringe til mig og så ville jeg hitte en dyrlæge og sterilisere mødre og hvalpe, i mellemtiden skulle de jo have noget at spise, så jeg afleverede foder og ormemidler så de var istand til at overleve indtil vi kunne finde en løsning.
Løsningen kom fra uventet side og bestemt ikke noget jeg brød mig om !!!!! Hun havde sat hvalpene til adoption på FB og der kom en mand der påstod at han havde en stor finca (farm) og havde plads til alle de 3 mødre og 18 hvalpe !!!!! Det er jo fint nok, hvis det ville være sandt, MEN det er det næppe, hendes datter afleverede alle tæver og hvalpe til denne mand som ikke på noget tidspunkt identificerede sig med navn eller telefonnummer. En af tæverne kunne de ikke indfange samt et enkelt hvalp og det var måske deres redning for når folk tager en hel flok hunde, så er det som regel i forbindelse med enten videresalg af hvalpe eller at alle ender som træning/byttedyr for kamphunde som desværre er eksisterende i stor stil her, omend illegalt. Jeg ved at jeg burde kontakte hende igen for at høre om nye tilfælde af gadehunde hvor hun bor, men jeg ved at jeg bliver vred og det er noget folk her ikke forstår når det gælder dyr.
Om en 14 dages tid er der igen kastrationsrunde i vores lille landsby, Jaris, og jeg vil se hvordan jeg kan få skrabet penge sammen til at betale for disse og andre hunde som er uden ejere eller med ejere af små midler som nærmest lige har til dem selv og deres unger.
Alt for i dag, jeg har masser at berette om og også en del der ikke er så trist MEN det er nu en del af min hverdag og jeg lover jer, jeg ville gerne være foruden men så er glæden jo kæmpe når det lykkes og det gør det jo også indimellem.
Knuser til alle herfra Costa Rica
Hunde-lise som jeg bliver kaldt