Kære alle sammen

Til min store glæde ser jeg, at I nu endelig har fået sol og sommer…..det har været en laaang vinter for jer….vi har jo nu fået vores “vinter” idet det regner hver dag og jeg siger jer, det regner “cats and dogs”…….

Cats and dogs er jo også min opgave her, jeg har rigeligt at se til, masser kan gøres via telefon og kontakter til andre i div. grupper men en del gør jeg selv som f.eks. at der i januar måned blev afleveret 2 små hvalpe i en kasse ved min indgangsport. Jeg havde hørt at hundene gøede mere end normalt om morgenen derved 4-tiden og når de gør det, er det fordi der er noget at gø ad !!! De to små hvalpe, en han og en tæve så sådan set godt nok ud, jeg tog dem til mig og puttede dem over i gæstehuset, hvor jeg har et lille (ca. 35m2 ) aflukket område hvor der er plads nok til at bevæge sig og med et stort hundehus. Vi passede de små i en uges tid, de fik ormemiddel, et smut til dyrlægen for vaccine og så tog dyrlægen dem og de blev adopteret til gode familier.

Jeg ved ikke om det blev omtalt i landsbyen, i hvertfald skete der det en 14 dages tid efter, at hundene gøede som rasende kl 0200 om natten, så meget og så intenst at jeg stod op, vækkede Paul og sagde at jeg lige ville checke og se, hvad dælen der foregik, at han skulle kigge efter mig, hvis jeg ikke var tilbage i løbet af 15 min. Ok, af sted det gik med mine gamle ben og så at ved min port stod der 4 stk. kvæg som muede og gerne ville ind til det grønne græs !!! Ok, jeg ringede til min nabo, naturligvis vækkede jeg ham og sagde at han skulle komme og fjerne sit kvæg, hvilket han så gjorde. Jeg gik i seng igen, men hundene hørte bare ikke op med at gø, dog lidt mindre aggressivt, så jeg tænkte at det kigger vi på når det bliver lyst !!!

Yadira, min hushjælp, veninde og hundepasser kom kl 0700 , løb op til huset og sagde “Lisa, du ved ikke hvad der er i en  plastik-kasse på vejen ???? 7 små, ca. 6-7 uger gamle tæve-hvalpe som var proppet ned i en kasse, hvor de knap kunne få luft fordi de var dækket til med voksdug…. OK,OK, hvad gør man så…. naturligvis tog jeg dem til mig, de blev undersøgt, vi gav ormemiddel, jeg købte hvalpe-foder og mælk, fløde, honning i lange baner, der blev klippet negle, pelsen undersøgt for sår etc. de var mærkeligt nok uden lopper og tæger. Så derfra de kom, må man have givet dem et bad og de så faktisk sunde nok ud, går ud fra at de havde en god hunde-mor og nogle mennesker som alligevel et eller andet sted passede dem for derefter at aflevere “deres problem” til en anden, mig i dette tilfælde. Men hellere her end på gaden hvor mulighed for overlevelse er meget ringe. Med jeres donation fik jeg vet. Laura hertil og de små blev vaccinerede, efter en 8 dages tid kom hun igen for at sterilisere dem, det foregik på mit spisebord i gæstehuset, derefter stod den på oralt antibiotika i 7 dage hver 12. time og så var de klar til at blive adopteret MEN til hvem ???? Her i landet er det praktisk taget umuligt at finde folk til hunde, ikke engang hvalpe og det til trods for at vi kastrerer/steriliserer som bare pokker!!! Nuvel , en god veninde, Lucy, fik fundet familier til 6, jeg til een via en veterinær og det ser ud som om at alle er friske og frejdige og det er jo det man ønsker i dette hjælpe-arbejde med dyrene og TAK til jer, for at gøre det muligt.

Som jeg skrev til jer i mit sidste indlæg til siden, så prøver jeg på at give en hånd med til forskellige organisationer/personer, noget betaler I for, andet jeg selv. Det er jo noget nyt “under solen” men det ser ud til at virke, jeg var bange for at folk ville udnytte situationen, men det ser ikke ud til at være tilfældet. Aftalen med div. er at de meddeler mig om en bestemt situation, forklarer lidt om hvorfor det er nødvendigt med en hjælpende hånd mht. betaling for en gadehund/-kat, nogle gange inden en kastrations-runde, nogle gange efter hvor de meddeler mig, hvad jeg skal betale dyrlægen og hvorfor. I tror det er løgn, MEN at organisere sig på denne maner, giver “pote” for folk ved at de kan henvende sig, men at jeg checker så de ikke render om hjørner med mig, noget der er ganske normalt i dette land og så er det ligegyldigt, hvor man kigger hen, politisk, korruption etc.

Jeg har en sød, ung veninde, Candy, som er super-duper med hunde og katte, hendes sidste nye “skud på stammen” er en tæve, LUNA, hun fandt i en grøftekant, den lille var i en sådan forfatning at hun måtte til vet. Laura som næsten var ved at miste hende, hun var underernæret, skind og ben, fyldt med sår, mider, jah virkeligt ynkelig og vet. Laura måtte give hende flere blodtransfusioner, masser af antibiotika etc. Veterinærer her i landet er nu nødsaget til at bede om et “down-payment” når de modtager et dyr, hund eller kat, for folk kommer, dyret bliver behandlet, medicin bliver givet, folket henter dyret og så…..”glemmer” de at betale regningen til dyrlægen!!!! Det dutter jo ikke, Gud være lovet har jeg et godt omdømme hele vejen igennem og alle dyrlæger ved at jeg betaler hvis andre ikke kan (og er blevet kontaktet i forvejen), i dette tilfælde også hvor jeg skylder dyrlægen. Men Candy laver lotteri og andre ting til at opdrive midler til betaling. Når tiden kommer og tæven er ok til vaccine og sterilisation, så tager jeg fra jeres donation.

Jah, selvom jeg er blevet “gammel af gårde” med mine 60 år på bagen, så tro ikke at jeg helt har opgivet ævred !!!! Jeg ønsker stadig at dygtiggøre mig og derfor meldte jeg mig til et kursus, som kostede det hvide ud ad øjnene – MEN var alle penge værd. Dette kursus havde at gøre med Reiki på dyr, finde/føle hvor der evt. var et problem rent kropsmæssigt, masser af oplysning omkring chacras på dyr og kombinationen af disse i helbreds-øjemed, meditation og al den slags jeg ikke har noget som helst begreb om – MEN gerne ville vide om.

Vi var 12 deltagere, 11 høns og en enkelt hane som er en rigtig dejlig, god ven af mig. Der var masser af rollespil, hvor hver i sær “udleverer sig selv” men blandt åbne mennesker og hvor vi alle havde et ønske som var at bruge vores nye viden til at hjælpe dyrene og naturligvis også hjælpe os selv for alle havde et eller andet som godt lige kunne gennem diskuteres og blive fortalt om, for ligesom at få tingene sat “på plads” og tage det derfra. Jeg er normalt ikke særligt begejstret for sådan noget jeg ikke finder “håndfast” men jeg må sige at jeg blev imponeret over denne teknik, da vi havde praktisk øvelse med dyrene (der var hunde, katte, og en enkelt kanin). Som sagt, jeg har ikke begreb skabt om dette, jeg er bare mig og det er åbenbart godt nok til at nogle af deltagerne mente at det med at have en naturlig, intuitiv kontakt med hunde og andre dyr, er in-born og at dette ikke kan læres……. ok, måske er det sådan……

Jah, kære venner, det var vel alt for idag, jeg har masser af andet, men synes dette var det mest interessante…… Jeg håber at I alle må have den dejligste sommer, lade batterier op til næste vinter, nyde udelivet, koncerter, rejemadder, grill-aftener i gode venners lag, glæde en gammel tante med et besøg, sende en venlig og glad tanke til dem der ikke er mere blandt os……..

Et stort tak til alle der støtter os andre med donationer til dyrene
Lise

Kære alle sammen

Denne mail bliver kort, idet jeg har problemer med min computer og min teknikker kan heller ikke finde fejlen, jeg kan ikke mails, men ikke sende mails. I næste uge skulle problemet være løst og så kan jeg sende denne mail, hvis den ikke forsvinder, derfor bliver den kort.

Allerførst vil jeg gerne sige mange, mange tak for jeres donation som faldt på et tørt sted, jeg ved ikke hvad der sker, jeg synes at vi alle har kastrationsrunder her og der, men der er lige så mange dyr som før!! Well ikke helt så mange, men håbet om at få “ryddet helt op” er stort og derfor klør vi alle på i hvert vores område. Jeg selv er jo ikke længere personligt til stede i de massive kastrationer, jeg sidder og kigger med i baggrunden, kommer med forslag til ny-tænkning og betaler diverse dyrlæger med jeres donationer, når der er hunde/mennesker, der ikke kan betale selv.

Året 2018, fra omkring midt februar, er HUNDENS år i det kinesiske horoskop og I må gætte hele 3 gange på hvilket der er mit tegn? Yep, jeg er hund og min idé er at sætte mig ned med diverse grupper i mit område, og se på hvad vi kan finde på sammen. Jeg vil gerne dele dette store område op i mindre dele og se om vi kan få nogle flere “hunde-folk” med ude i landområderne, bla. diverse indianer-reservater som er svært tilgængelige selv med en gammel 4-hjulstrækker som min gamle dame (Toyota Landcruiser 1985) som ved Gud har kørt på de mest umulige veje/stier, gennem floder osv. Men den gamle dame kan da stadig, lige som mig som bliver 60 forår til marts!!! Det er kommet mig for øre, at der er flere små grupper som laver mere eller mindre individuelle “runder” og dem vil jeg få fat i, og se om jeg kan få alle til at samarbejde, ikke nemt med folket her, men værd at prøve!!Den største gruppe er den jeg startede i sin tid og allerede nu er der kritik etc. grupperne imellem, men min styrke ligger i at få folk til at enes, når der er et fælles mål og når jeg så samtidig kan være behjælpelig med penge fra jer, så ser det hele lidt lysere ud, og vi kan i fællesskab få så mange dyr som muligt opereret. Dette er mit nytårsønske for 2018 plus noget bedre helbred, men det er jo en hel anden snak…….

I ønskes alle en rigtig god jul og at hunde-året 2018 kan blive et godt år for alle…… også de 4-benede og sidst, men ikke mindst, rigtig mange, mange tak for jeres hjælp til mit/vores arbejde her i Costa Rica!

Lise

Kære alle sammen.

Jeg har været noget stille i de sidste måneder, ikke fordi mit arbejde med hundene/kastrationer ikke er blevet gjort men at jeg har problemer med mit helbred, faktisk så store at jeg røg ind i en depression pga. smerter i benene, mest det venstre. Efter at have besøgt omkring 25 specialister af enhver art, privat og vildt dyrt, så ved vi nu hvad problemet er, den store muskel, facia lata som går fra hoften og ned til fødderne har et hul på ca. 6 mm, så alle nerver i den retning er lidt ”konfuse” fordi de ikke er forbundet via musklen. Nuvel, det kan opereres, problemet er at vi har ventetider her på de offentlige hospitaler og min tid er den 28. maj 2018…. Dette problem har jeg haft i ca. et år, man vænner sig til smerte og selvom jeg er patient hos smerte-klinikken i San Jose, som er den højeste enhed her i landet, så må jeg vente som alle de andre med samme problemer. Nu er det dog immervæk sådan at jeg ikke behøver at bruge begge hænder for at vende mit venstre ben i sengen og kan gå uden stok, hvis jeg går på et plant område. Nåh, hvorom alting er, så er der håb forude og da jeg har et gode som er ”op med humøret, det skal nok gå alt sammen”….kommer tid, kommer råd….man er vel VIKING…

Jeg har i øjeblikket 21 hunde her hos mig, de fleste er ikke adopterbare, men en 4-5 måske – hvis vi kan hitte den rigtige familie som vil forstå deres angst og ikke presse dem yderligere end det de kan tåle. Jeg har været på ”hundejagt” for at se om der er en mulighed for 2 tæver, hvor den ene fik hvalpe i en hule som hun havde gravet, ingen ved hvad der blev af hvalpene, sikkert døde, og problemet er nu, hvordan får vi fat i de to tæver som ingen kan røre komme i kontakt med, jeg har sågar udsat dusør for den der kan binde dem. Jeg henter dem, så de kan blive kastreret og derefter se om vi kan finde et hjem, hvis ikke, bliver de sat ud hvor de var/er og jeg aftaler med naboer at de bliver fodret af dem med foder fra mig.

Folk ringer til mig hele tiden, beder om hjælp med gravide tæver, tæver med hvalpe, overkørte hunde som har brug for dyrlæge etc. etc. En nabo har en tæve som går i løbetid hver ca. 2 md, hun har tre hvalpe som jeg bragte til vet. Laura for at blive vaccineret og et check, det viste sig at alle 3 havde erligia som de skulle behandles for med antibiotika, problemet er at naboen sjældent er hjemme, så jeg hittede en anden nabo som kunne give medicinen. Jeg havde fundet en værtsfamilie, Candy hos indianerne, men hun havde hentet 7 hvalpe som efter hendes udsagn have hundesyge og alle døde så denne mulighed var udelukket indtil vaccinen fungerer. Hundesyge-virus er svær at komme af med, ligger i jorden i lang, lang tid, parvo-virus bliver elimineret med sol og varme. Well, de tre er stadig hos naboen og jeg regner med at give dem mulighed for adoption i nærmeste fremtid.

En kvinde, Grace, ringede og fortalte at hun havde fundet en lille hvalp i en skraldespand, den lille var våd og kold pga. regn. Så hun tog den til sig og lagde den i en kasse med håndklæder, ringede til mig for at høre ” hvad nu” ??? Grace har intet begreb om hunde som hun sagde, den lille gav hun sutteflaske men den ville ikke drikke. Vi aftalte at hun skulle finde ud af, hvor moderen var og se efter om der var flere hvalpe, og rent faktisk var der hos hendes nabo en rede med 2 andre!!! Naboen nægtede pure at tage sig af tæve og 3 hvalpe, så jeg hentede de 3 små, ca 1 måned gamle og de er nu hos vet. Diego og har det efter omstændighederne godt. Moderen vil naboen tage, når hun er kastreret, så det er da altid noget og er de små store nok, må vi se om der er nogen der vi adoptere dem, hvis jeg lover at tage udgiften til sterilisation hvor jeg bruger jeres donation.

Sidste år kastrerede/steriliserede vi omkring 500 hunde og katte i vores område, dette fordelt på en ”runde” hver 2. måned, dertil kommer det løse, hvor der ikke er tid for en løbsk tæve til næste runde, det er en hel del dyrere privat, men vi undgår uønskede hvalpe og killinger.

Jeg har to gode nyheder, den ene er at jeg har fået kontakt med et stort foderfirma, Super Perro, og de vil hjælpe mig med 5 sække foder af 30 kg hver en gang om måneden, det hjælper lidt på økonomien hvor jeg bruger mange penge hver måned.

En anden rigtig god nyhed er at på søndag vil vores præsident underskrive et lovforslag omkring ”maltrato de animal”, en form for dyrelov, hvor man kan anklage, hvis man ser eller oplever noget der er dyre-mishandling, den anklagede skal betale bøder eller gå i fængsel…. Jeg ved ikke rigtigt hvordan regeringen skal få dette til at virke, MEN det er da i hvert fald et skridt i den rigtige retning og afskrække dem, der ikke behandler deres dyr som de bør.

Alt for nu i denne omgang…

En sommerhilsen til jer i Danevang fra det regnvåde Costa Rica!

Lise

Billeder fra en kastrationsrunde i Costa Rica:

Kære allesammen.

costa-rica-271116Jeg sender jer lige et billede herfra hvor vi venter på hurricane OTTO, hvor tågen vælter ind men vi har kun lidt vind og regn, ikke som de har det i den nordlige del af landet. Landet som sådan er jo omringet af bjerge og kæder og det beskytter os hvor vi bor, her ude på Herrens mark…nogle fordele skal man jo have !!!.

Costa Rica er normalt ikke et land, hvor hurricanes rumsterer, til gengæld har vi fornøjelse af vulkaner i udbrud og jordskælv. Huset her blev bygget for 16 år siden og virkelig godt bygget med beton og jern, fundament optil 1.80 m i højde og 60 cm. bredt overalt hvor der er en mur så jeg er ligeglad med hvad der måtte komme fra naturens side og det samme gælder for de installationer hvor jeg har hundene, de er fuldstændig sikre hvor de er.

Jeg er glad for at fortælle at jeg netop har set, at der er taget hånd om dyrene i de udsatte områder, mange mennesker har fået lov til at tage deres dyr med sig til div. shelters, skoler, forsamlingshuse, kirker etc. Vi taler om hunde, katte, kaniner, papegøjer etc. desværre var det ikke tilfældet i Panama hvor en masse hunde er døde fordi de stod bundet og druknede!!! De er vist ikke så langt fremme som os her, hvor husdyr lidt efter lidt, betragtes som familie-medlemmer men det har dæleme også taget en rum tid for at åbne øjnene på folket her, jeg har indtil videre brugt 23 år på dette, men der er lang vej igen….. Hvad er det man siger ” hvad der er gået godt, kommer ikke slet tilbage” og som jeg har beskrevet før, de hunde og katte der kommer til vores kastrationer nu om stunder ser godt ud, velnærede, god pels og vi kan se, at folk er begyndt at passe på deres dyr, det er jo dejligt.

Jeg er noget trist i øjeblikket fordi jeg har måttet gå den tunge vej og bede dyrlæger om at komme her og aflive to af mine gamle tæver. Betsy, som var min tro hjælper med angste hvalpe og som bare altid vidste at bruge dæmpende signaler, lagde sig ned og stak en forpote ud som den lille kunne snuse til og lidt efter lidt  fik angsten på plads hos hvalpen og fik bygget dens selvtillid op. Hun var husets ”herre” her i huset, hvor jeg nu har 7 og min een-øjede Winnie har taget pladsen over og holder styr på resten af flokken. Betsy havde et stort problem med nyrerne (viste blod- og urinprøve ), spiste lidt her og der men jeg kunne se at selv med medicin, ville det være en stakket frist for hende. Jeg kokkererede efter alle kunstens regler og lidt røg der da ned her og der men til sidst ville hun bare ikke spise. Det er min grund til at aflive når et dyr holder op med at spise og at der ikke er en umiddelbar grund, feks. orm, infektion, feber, dårlig mave etc. Betsy har jeg beskrevet om på siden år tilbage hvor jeg hentede hende ved indianer-skolen her i nærheden. Hun var gravid og fik sine 4 hvalpe her som senere blev adopteret af gode familier.

Jenny, som blev aflivet for to dage siden, havde været hos vet. Laura fordi hun bare ikke ville spise. Hun blev undersøgt for erhligia, denne sygdom som bliver overført af tæger men prøven var negativ. Hun havde meget dårlige tænder og et par stykker blev trukket ud. Jeg kokkererede blød mad til hende, hakket råt kød, suppe etc. og lige lidt hjalp det. Hun var svag og kiggede bare på mig med de øjne der siger ” vil du ikke godt hjælpe mig til fred ???”, hvilket jeg gjorde og aflivningen tog ca 2 min. hun døde faktisk allerede ved den beroligende indsprøjtning. Jenny hentede jeg sammen med hendes søster Panda for ca. 13 år siden, Panda blev adopteret af en god veninde, Panda blev blind, fik andre problemer og blev aflivet for nogle år siden, men havde dog muligheden for at have et hjem…..det fik Jenny aldrig men var glad og tilfreds sammen med flokken i re-habben og med os andre.

Inden jeg slutter kan jeg lige fortælle en god nyhed og det er at de to hunde jeg beskrev i sidste rapport har det strålende hos deres nye familier , begge blev adopteret på under 2 timer og nu har jeg 2 tæver som er klar til at blive adopteret, dog vil jeg vente til efter jul og nytår hvor alt er ”kaos” her i landet med fest og farver men desværre også fyrværkeri som de jo ikke er vant til, ej heller larm af biler etc. kun musik og tale fordi jeg har installeret en radio i rehabben…..

Jeg tror jeg vil benytte lejligheden idag og ønske jer alle en god jul, ved godt at jeg er noget tidligt ude men bedre tidligt end sent eller aldrig !!! jeg siger rigtig mange TAK for jeres donationer til mit arbejde her og som I kan se, så nytter det alt sammen noget, når de sidste kastrations-runder er overstået kommer der en ny rapport over hvor mange vi har kastreret i årets løb.

En hundepote herfra Costa Rica……
Lise

Kære allesammen.

Nu er det et stykke tid siden jeg skrev sidst og det er sandelig ikke, fordi jeg ikke har noget at skrive om, jeg og alle andre, der laver det samme arbejde mht. forladte hunde og katte, har RIGELIGT at se til for at se hvor vi kan hjælpe de stakkels dyr.

Personligt har jeg daglige opkald fra folk der spørger om jeg kan tage deres dyr, nogle er gravide tæver, nogle allerede med hvalpe, andre har taget hunde til sig og skal nu flytte og kan ikke tage dem med sig. Det sidste er grunden til at jeg aldrig afgiver en hund i adoption til folk, der lejer for de fleste flytter og efterlader dyrene fordi de enten ikke kan eller vil tage dem med sig. Hunde og katte bliver troligt hvor de er, i det forladte hjem, det er jo deres hjem og venter på at deres familie dukker op igen og det sker bare ikke, så er det at naboer ringer til mig og beder om at jeg henter dem. Det kan jeg ikke, jeg har ikke plads og heller ikke råd til at brødføde så mange.

Mit arbejde med gadehunde koster mange penge, jeg bruger ca USD 500.00 pr. måned, ¼ af min enkepension, så nu er jeg begyndt at nedskære for de familier jeg har hjulpet igennem mange år, jeg giver lidt foder her og der, men ikke på regulær basis og det lader til, at folket forstår det og prøver på at hjælpe sig selv. Jeg er virkelig ked af ikke at kunne hjælpe, faktisk bliver jeg deprimeret af det, men det nytter jo heller ikke.

Lise-september-16-3Det gode er at vores massive kastrations-runder går fint og Eugenia og Luisa klarer den del, mangler der penge, så betaler jeg med jeres donationer. Jeg selv laver individuelle kastrationer med hjælp fra bla. Candy, som virkelig gør et stort arbejde, jeg har betalt hende for kastrationer og vacciner og hun finder familier til alle hvalpe og mødre og de penge tager jeg fra jeres donationer og lægger lidt til her og der af mine egne penge. Lise-september-16-4Candy siger “tak for hjælpen” med billeder – 3 blev steriliseret og to af dem blev adopteret – vi er taknemmelige for jeres støtte af hele vores hjerte.

For lidt over en måneds tid siden ringede min veninde Laura med et problem. En lille hanhvalp, sat på gaden, havde lagt sig under deres bil og faderen så den ikke, startede bilen og overkørte den lille over snuden. Den blødte kraftigt og jeg sagde til Laura at hun skulle få den bragt til vet. Laura for enten at få den op at stå eller aflive.

Den lille han-hvalp havde alskens problemer, fyldt med orm, erligia, vet. Laura havde ham i en uge og ringede og sagde at den skulle væk derfra, idet hun havde store problemer med parvo-virus og hunde-syge og til trods for vaccine, kunne han blive smittet pga. hans lave immun-system. Jeg hentede ham og blev fortalt at han var ”retarderet”, dvs. at når han spiste faldt hovedet ned i madskålen, han kunne gå en meters penge, men så faldt han om.

Jeg fandt en familie som kunne tage ham, men nu kan de ikke længere og nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med ham den lille, det lader til at han kan bevæge sig fint, men hvis han roder sig ind i højt græs, feks, så ved han ikke hvordan han skal komme fri. At få afsat en sådan hvalp er næsten håbløst, men måske er der eet eller andet sted en person, som vil hjælpe ham.  Jeg ville tage ham her i huset, give massage og styrke ham, det er jeg faktisk god til MEN jeg har allerede 8 i huset og få en debil lille hanhund inkorporeret i flokken, ville være umuligt, alle vil true ham og måske bide ham ihjel…l ad mig sige det sådan, jeg tør ikke tage chancen.

Nu da vi er ved det, så kom min hushjælp Yadira i går morges og sagde ”Jeg har en nyhed, som du ikke vil bryde dig om” hvortil jeg svarede ”Så lad være med at meddele mig den!!!”

Well, nyheden var at een eller anden havde bundet en lille sort hund ved min indgangsport, hunden var så fyldt med pels-knuder at man ikke engang kunne se dens køn, ej heller øjne, dyng-våd fordi det havde regnet hele natten. Jeg gned mig lidt i øjnene og tabte min kontaktlinse….. vi fandt den og jeg sagde, at nu ville jeg lige putte den ind igen og tænke!!!!

Resultat blev at hun skulle hente den ved porten, putte den i bilen og jeg ville tage den lille til dyrlægen. Det gjorde hun og hunden takkede ved at bide hende i hånden, ikke særligt meget og da hun viste mig ”bid-såret” sagde jeg at der er jo ikke engang gået hul så det er ikke så galt endda.

Jeg selv satte mig i bilen og udøvede alt, hvad jeg ved om dæmpende signaler, godbidder, blød tale etc. og det eneste den lille gjorde, var at knurre ad mig. OK, fortalte jeg hunden, du kan lige sidde her i bilen i ro og fred og samle dig til vi tager dig til dyrlægen.

En time efter tog vi afsted og da hun så mig ville den lille hale ikke holde op med at vifte og i den halve time det tager til dyrlægen aede jeg hunden over det hele, også under bugen og fandt ingen penis, altså en lille tæve.

Jeg har altid 5 ting i bilen, ormemiddel til en gadehund, godbidder, en hundesnor, murer-handsker og en saks !!! Saksen bruger jeg til hunde der har en snor/halsbånd omkring halsen som jeg ser på gaden (også uden at være gadehund) og denne lille tæve have et reb der var så stramt at hun knap kunne ånde, ej heller spise og drikke sikkert derfor hun er rad-mager og hos dyrlægen bad jeg om at de ville klippe snoren som det første……nu kunne hun ånde, spise og drikke og den lille hale holdt bare ikke op med at logre.

Jah, et lille udpluk af livet her hos mig…..i ”mit næste liv” vil jeg have to kanariefugle eller en regneorm i en urtepotte!!!!

En sommerhilsen herfra og igen TAK for jeres donationer!

Lise

Hvaple som skal vaccinneres:

Kære allesammen.

Jeg sender hermed nogle fotos, som Candy har sendt til mig, sammen med hendes spanske tekst som i store træk går ud på hendes taknemmelighed til jer/mig for at hjælpe med til at få hunde og katte steriliseret og vaccineret.

Jeg betaler selv foder, medicin etc. alt efter, hvad hun behøver og at hun nu venter på at de kan blive adopteret. Alle er hentet fra gaden, nogle gravide og andre med hvalpe og er gamle nok, ca. 3 mdr. så er de klar til sterilisation og dermed nemmere at få afsat til gode familier.

En sommer hilsen til alle fra Costa Rica…
Lise

For en uges tid siden ringede Candy til mig og fortalte at Susy gik rundt og var ophovnet fra hals og opefter. Vi snakkede frem og tilbage, hvad kunne være grunden ??

Lise-maj-16-1Candy sagde at hun jo havde undersøgt for slange-bid, hvor der omkring opsvulmningen normalt vil bløde, og kigger man godt efter, vil man se de små eller store huller hvor slangen har bidt. Vi talte om skorpion-stik og de store hvepse vi har her, hvor folk med den mindste allergi overfor disse bliver indlagt på hospital efter at være stukket.

Nuvel, Susy så ikke ud til at have store smerter, hun spiste, om end kun lidt, drak vand, tissede uden blod med normal farve og hendes afføring var normalt formeret og uden blod det er jo alle gode tegn, så jeg sendte Candy penge til dexametasona som hjælper mod hævelse plus antibiotika og hvis dette ikke hjalp, ville jeg sende hende til ”onkel doktor” med Susy.

Lise-maj-16-3Lise-maj-16-2Efter et par dage vaskede Candy hunden og så nu to små, bitte bid af en slange, sikkert en af dem vi har her som bider kvæg og som hedder ”bejuquilla” og hvor farmerne skærer et snit omkring såret/hævelsen med en kniv og presser puds ud og så er den potte i øvrigt ude. Candy gjorde det samme (dog uden kniv, såret sprang op ad sig selv ) og Susy er ok nu, såret vaskes hver dag og om kort tid vil huden heles op.

Knus

Lise i Costa Rica

Lise-mar-16-17Candy, som er foster-familie for tæven Susy med 5 hvalpe som jeg hentede fra gaden og bragte til hende, har sendt mig et par billeder af dem.

Alle 6 er vaccinerede, tæven blev opereret for en 4 ugers tid siden sammen med 4 katte og igår blev de 3 hvalpe-tæver steriliseret samt een af hannerne idet den anden han stadig havde een testikkel i bugen. Som jeg har skrevet før,  jeg betaler ikke for hanner, men dyrlægen donerede selv for den ene han, hvilket jo var pænt gjort.

Lise-mar-16-19Alle hvalpene har fundet nye familier, og kommer ud til gode, blivende hjem, så nu skal vi bare have fundet et hjem til moren.

Jeg ved ikke hvordan man gør i DK med en foster-familie som passer moder og hvalpe, men her er det sådan at jeg betaler for foder, mælk, vitaminpiller og ekstra calcium til moderen, så hun ikke går i kalk-chok med mange hvalpe, orme-middel, vaccine til alle og sterilisation af tæverne, når de er gamle nok.

Foster-familien passer og socialiserer mor og hvalpe og hjælper med at få dem placeret i gode hjem, når tiden er inde. De bedste hjem er dem med lidt af hvert mht. hvad en lille hvalp kan komme ud for, katte, høns, kvæg, geder, andre hunde og helst med børn i alle aldre, de lidt større lærer de små, hvordan man omgåes dyrene, der skal helst også være en del ”larm” i form af musik, fjernsyn etc. og det er costaricaneren bare GOD til !!! De fleste her bor tæt på hinanden og alle har deres favorit mht. larm….alle skruer op for at overdøve naboen!! Gud være lovet at vi bor ude på Herrens mark….

Knus
Lise

Allerførst vil jeg sige til lykke med det flotte resultat af “kastrations-runden” i Thailand. Jeg har naturligvis fulgt med på siden og kan se at der i princippet ikke er stor forskel på der og her i Costa Rica.

For 20 år siden organiserede jeg min første “massive kastrations-runde” med 15 dyr, hvor jeg på knæ bad folk om at tilmelde sig, jeg gik og bankede på døre og Gud hvor var jeg stolt over de 15 hunde og katte som blev opereret. Som tiden er gået ligger landet anderledes i dag hvor folk rent faktisk opsøger datoer til kastration hvor de kan få deres dyr opereret for ca. DKK 100.00 pr. dyr og der er rabat hvis man medbringer flere end to. Vi uddeler information omkring pasning af dyrene efter operation, tilbyder antibiotika til en billig penge som folk køber, og for han-hunde skal der lidt ekstra til for at tage opsvulming omkring såret og som tæver normalt ikke får. En haveslange med koldt/køligt vand omkring såret gør underværker og kold/frossen kompres med kamille-te ligeså.

I året 2015 opnåede vi et resultat af 863 dyr, fordelt på 11 kastrationsdatoer, den mindste var med 25 dyr og den største 115 dyr, en 78 dyr pr. runde hvilket er godt gået med een dyrlæge, han medbringer en 2-3 hjælpere som er næsten fuldt-uddannede dyrlæger og som skal have noget praksis i dette arbejde, hele processen  omkring hvem gør hvad og hvornår og når dette er indarbejdet i et team, så går det strygende derudad, vi andre almindelige “dødelige” står for pasning af dyrene i opvågnings-fasen. Vet. Blas er den eneste der opererer og syr sammen, det har jeg bedt ham om år tilbage hvor jeg havde problemer omkring syning da de næsten uddannede havde en anden ide om hvordan man laver kun et enkelt sting for at lukke såret.

Her hos mig har jeg nu “kun” 24 hunde, min bedste hunde-veninde har omkring 70 og en anden 480 hunde!!!! så som I kan se, har jeg det “rene luksus” som hænger sammen med at jeg siger nej til dem der ringer og beder om at jeg henter dyrene. For et par dage siden blev jeg ringet op af en kvinde, hvis søn havde hentet en tæve med 10 hvalpe, tæven er American Stafford, hannen ved vi ikke noget om, hun fødte på en mark, hvor hun havde lavet en rede i form af et hul i jorden. Tæven er venlig overfor mennesker og måske bringer hun dette gen til sine hvalpe, vi har temmelig mange problemer med denne race, pittbulls ligeså, her i landet, hvor små børn bliver bidt, indtil videre i år er vi på 3, alle 2-årige, hvor forældrene ikke passer på deres unger, de små tager/leger med hundens mad, kigger den direkte i øjnene og griner…… (viser tænder) ikke noget for sådan en type hund som i virkeligheden er en dejlig hund, hvis den får noget opdragelse af folk der forstår, hvordan den er sat sammen og ikke som de bliver holdt her,  i en lille kæde og uden mulighd for at bevæge sig. Konen lod den løs og det første den gjorde var at slå naboens papegøje ihjel som gik og kiggede efter lidt godbidder i græsset…..såh, nu er der nabostrid. Jeg kan- og vil ikke tage denne tæve med 10 hvalpe, jeg har ikke plads og henviste konen til en organisation som tager sig af rescue af denne race som de kender og ved hvor,  og til hvem, disse hunde kan placeres.

Jeg har haft et godt held med adoption af Benji som fik et godt hjem hos en hindu familie, de havde adopteret en gadehund, som var SÅ meget gadehund at den kun ville være på gaden og familien ville have en “sofahund”, hvor Benji passer fint i billedet og nu har Benji lært sin “veninde”, hvor fedt det er at ligge i sofaneseren og lege sammen…

Naturligvis hjælper jeg her og der alt efter graden af nød!! Jeg hentede en tæve, Teresa, og bragte hende til sterilisation samt at få fjernet flue-mider som hun havde over hele kroppen. Ideen var at hun skulle steriliseres og under narkosen skulle disse døde mider fjernes. Min dyrlæge var ved at opgive ævred da hun så over 50 mider fordelt på hele kroppen af hunden, de fleste på ryggen hvor hun jo ikke kan nå og få slikket dem af og da dyrlægen pressede dem ud, blødte hunden så kraftigt at der kunne være tale om erhligia som via test viste sig at være tilfældet. OK, 1 måned her med medicin. Jeg puttede en gammel t-shirt over hendes krop, bandt det sammen med maskin-tape så nye fluer ikke kunne komme til og lægge nye æg. Hun tog på i vægt eftersom hun fik god mad og råt kød til at tage pillerne….MEN det viste sig at hun var gravid med 10 hvalpe som blev  bort-operet før de blev for gamle til  ikke at foretage denne operation, dvs. omkring en måneds graviditet. En tæve tager ca.63 dage fra kontakt med hanhund til fødsel.

En lile tæve med 5 hvalpe blev “afleveret” hos en nabo  i en kasse!!! Hun tager på arbejde kl 5 om morgenen og kommer hjem kl 21 om aftenen og kan naturligvis ikke passe mor og hvalpe.  Well, here we go again…jeg fik fat i en indianer-kvinde via en hunde-veninde som kunne være foster-familie for tæven og de små,  jeg giver foder og mælk og har lige betalt for vaccine til mor og unger som jeg har taget fra donationen fra dyrenes sos. Moderen til hvalpene plus 4 katte er netop blevet steriliseret privat ved en anden dyrlæge som tager DKK 100.00 pr hund/kat selvom vi ikke taler om ”massiv” kastration hvor det kan gøres for samme penge på grund af mængden af dyr, anestesi er dyrt men da en kat betaler det samme som feks. en hund på 40 kg, så udlignes det på den måde og derfor kan vi lave ens pris for alle.

Jeg hentede jo lab-hannen, Mike og to små tæver fra gaden, alle blev vaccinerede og de små tæver skulle opereres hvilket ikke kunne blive gjort i første omgang idet de havde erhligia, ergo blev de behandlet for det her og da det var slut efter 28 dage, kom de tilbage til vet. Laura igen og blev steriliseret .  Eet eller andet skete der der, de kom tilbage hertil men de så ikke ok ud, dårlig afføring og puds i øjnene. Begge dele blev behandlet lokalt, øjendråber og noget medicin til at stoppe diareen, de spiste ok og legede og fjollede med de andre dyr. Jeg syntes ikke rigtigt at noget hjalp på situationen så jeg tog begge til check igen og det viste sig at den ene havde distemper på dansk hunde-syge. Hundesyge er et virus som alle dyr kan have eller få via smitte, her hos os har vi jo mange vilde dyr bla. Coyotes, mapaches, zorillos etc. som går rundt på området og kan smitte dem der går frit rundt som igen smitter de andre som er i indhegning. Gud være lovet at vi lever i sub-troperne for dette virus er nemt at eliminere via varme og tør luft og en god omgang klor og sæbe.

Jeg var ved at opgive ævred fordi alle de 25 hunde har een vaccine, nogle har to og andre tre men jeg har ikke noget program om at een gang om året skal der vaccineres, dels fordi det er dyrt og dels fordi  hundene her jo ikke har kontakt med hunde på gaden, altså bortset fra de 4 der går løse. Hunde jeg tager ind kommer ikke engang ind her men først til dyrlæge-check og bliver vaccineret.

Nuvel, Laura kom og vi vaccinerede alle 25 inkluderet rabies, jeg har 5 som kun jeg kan få ” krops-kontakt” med så dem tog jeg mig af, hun giver vaccinen under huden men det tager alt for lang tid med en nervøs/angst hund så jeg giver intra-muskulært og det gør jeg så hurtigt at hunden slet ikke opnår hvad der sker bortset fra et lille prik og så er den potte ude, det lærte jeg for 21 år siden (efter at have øvet mig med vand i en sprøjte og ind i en appelsin det gik) og da det er lidt mere brusk for hundens krop og enkelte hunde får en allergisk reaktion, har jeg altid noget anti-histamin ved hånden.  Den lille med ”full-blow” hundesyge blev aflivet, inkubations-tid for hunde-syge er omkring 14-18 dage, alle spiser ok og afføring er ok så jeg tror jeg slap med ”forhånds-skrækken” idet jeg så i ånden at nu ville de alle dø!!!! Nu slapper jeg lidt af eftersom vi er ovre 20dage og alt ser fornuftigt ud.

Alt for nu, i dag har vi kastration i Puriscal med omkring 82 dyr og af dem er der 18 fra gaden så det bliver lidt af en udskrivning og Gud være lovet, at vi har hjælp fra jer i Dyrenes SOS….mange, mange tak for det….

Et knus til jer fra mig….

Lise

Lise8-OKT 2015Kære alle sammen.

I dag har jeg lidt af hvert at berette om. For ca. 14 dage siden tog Marito og jeg til messe i Guyabo hvor jeg prøvede at finde ejeren til MIKE, den sorte han Labrador som jeg hentede fra gaden sammen med to små tæver. Vi havde ikke meget held der, jeg tror jeg talte med en 100 personer denne søndag og præsten var venlig og samarbejdsvillig men ingen ville vedkende sig hunden. Værende en søndag var de fleste jo hjemme og vi kørte og kørte i området, spurgte overalt og ved et vejkryds sagde jeg til Marito at han skulle stoppe , en ung kvinde sad med sin mobil og jeg spurgte igen, igen om hun kendte til hunden hvilket hun ikke gjorde. Familien har ikke andre dyr hvilket var kriteriet for om MIKE kunne få en familie for det var hans sidste chance for at beholde livet!!!!

Sagen er den at MIKE havde angrebet en hanhund i re-habben, Marito blev nødt til at give ham et “gok i nødden” for han ville ikke slippe taget i halsen på DUKE, enten ville han ikke eller han kunne ikke, en gang i mellem låser kæben sig fast og hunden kan faktisk ikke slippe grebet, man kan afhjælpe dette ved at løfte bagbenene højt op og det “aflåser” biddet men hvem tør gøre det hvis det ikke er mig??? Jeg har blandet mig i Schaeferhunde-slagsmål masser af gange og skildt hundene fra hinanden, de låser normalt ikke men hunde med underbid har tendensen. Af een eller anden årsag bider selv de mest aggressive hunde mig ikke med mindre jeg blander mig i slagsmålet og det har medført mangen en gang på klinikken for at få syet her og der men det er jo min egen fejl, når en hund bider om sig ser den rødt og bare bider, også mig!!!

Vi adskildte de to hanner i hver deres hundebur som de kun sover og spiser i. MIKE blev stresset og bed et mindre hul i hegnet og i  dette lille hul, ca. 25 cm. hev han NELA ind som bare lige gik forbi!!! Yadira så det og er stadig traumatiseret, blod over alt, de andre hunde blev også ophidsede og det hele var bare kaos. Jeg fik fat i en taxi som tager hunde i bilen og tog til dyrlægen Laura, som beholdt hende i en uges tid med bandager, antibiotik etc. Herhjemme er hun behandlet med antibiotika, vask af en mængde småsår ( vi taler ca. 50) som jernet i buret rev op da MIKE hev hende ind, et stort åbent dybt bidsår i nakken, ca. 2 cm. og hvor jeg brugte en gammel t-shirt som løs bandage bundet sammen med det garn man bruger til rullesteg!! Vi bor jo på landet og med produktionsdyr, grise, køer, høns og som tiltrækker fluer som lægger æg i hud/sår det er hermed undgået og hun er 80 pct i orden nu , såret er endnu ikke lægt, men vil være det i løbet af en uges tid. Hævelsen på bagbenet med alle sår gav jeg en svag massage i 3 dage, fra pote og opad for at dræne og er nu forsvundet. Jah, en solstråle historie hvor jeg faktisk troede at den gamle hunnie ikke ville kunne klare skærene.

Mht. MIKE har jeg også en solstråle-historie.  Efter det skete tænkte jeg at hvad Søren skal jeg stille op med denne dejlige hanhund som bare ikke kan finde ud ad det med andre dyr.  Jeg kontaktede 3 dyrlæger for at høre om de kunne tage ham, een kunne ikke, hans hunde havde kennelhoste og alt for mange dyr, een kunne ikke tage ham pga. mangel på plads, een ville tage ham i 14 dage, jeg skulle betale for foder og rengøring af bur hvilket jeg var indforstået med og modtog med glæde eftersom alternativet var aflivning!!! Mit shelter er et “no-kill” jeg går virkelig til ekstremer for at finde en løsning og i dette tilfælde var løsningen denne familie hvor konen aldrig har haft hund. Jeg spurgte om familien kunne tage hannen i 3 dage til jeg fandt en løsning, jeg forklarede vidt og bredt omkring hundehold og specielt MIKE  og hun sagde OK, men jeg skal vente og høre min mand om han er indforstået. Det var han ikke i første omgang idet MIKE bed naboens hund som kom ind på hans område men det passede familien fint idet de er trætte af at alle naboers løsgående hunde kommer og skider hos dem hvor manden arbejder med træ. Efter dette tænkte jeg at jeg bliver sku nødt til at tage hunden fra dem så han ikke laver ulykker men da jeg meddelte dette  begyndte den 13 årige dreng at græde og bad om ikke at tage ham væk. Konen har som sagt aldrig haft hund og hun fortalte mig “Lisa, jeg aede Mike på hovedet og han viftede med halen”!!!!!! OK, jeg tilbageholdte himmelvendte øjne, et smil og sagde bare at det var jo fint. Hendes mand er af anden kaliber, han arbejder med kvæg og tager Mike med i snor til stedet, hvor de har kvæget og hunnie løber frit rundt og har det dejligt, derefter kommer han hjem hvor han er lænket der hvor manden arbejder…. super-duper liv for en hund her,  kan faktisk ikke være bedre, hunden har udløb og menneskelig kontakt hele tiden, lige noget for en labrador og kryds fingre for at det holder men egentlig ser jeg ikke hvorfor ikke…

Alt for idag, kommer tilbage med andre solstråle historier fra Costa Rica…

Knus
Lise

Kære alle sammen.
Her en efterårshilsen til jer fra regnvåde Costa Rica. Oktober måned er den mest regnvåde, derefter lidt mindre for til sidst at opholde til vi kommer til apr/maj, hvor vi starter forfra.
Som I ved, laver jeg det meste af mit arbejde via telefon forstået på den måde at folk ringer med et problem som vi så løser, det kan være alt muligt, overkørte hunde, hunde sat på gaden, individuelle kastrationer hvor folk ikke har tid til at vente til den næste kampagne etc. så er der dem med mangel af penge til at fodre deres hunde så der giver jeg en hånd med via en donation fra en veninde, kan hun ikke hjælpe med foder, betaler jeg selv, et temmelig stort indhug i min enkepension men dyrene skal jo have mad, det kan jo være ligegyldigt om dyrene er opereret, vaccineret og orme-behandlet, hvis de dør af sult!!!!
For en uges tid siden ringede der en vis Francisco fra slumkvarteret i nærheden og hvor vi har afholdt 2 kastrationsrunder som var gratis og betalt af dyrenes sos. Han havde fået mit nummer af deres præst og ville høre om jeg var dyrlæge (det tror de fleste) og om jeg kunne ordne papirer således at han kunne tage 1 kat og to hunde med tilbage til Nicaragua hvor han kommer fra. jeg fortalte lidt om div. vaccinationer, rabies som skal være “up to date” dvs. en vis periode inden/efter vaccinen. Jeg henviste til vet. Laura og hørte ikke mere fra ham. Ved totiden gøede hundene som bare pokker, både dem i gæstehuset, hundene her i huset og i re-habben men da min nabo har ca. 70 hunde og en del aktivitet omkring hans arbejde, tog jeg ikke særlig notits af dette. Det skulle jeg have gjort for en anden nabo ringede og fortalte af der var en hund bundet til vores indgangsport og om det var min??? Jeg sagde til ham at han skulle give mig 5 min. således at jeg kunne få de 4 løsgående sat i bur og det tog kun 5 min. men var for sent. en halvstor tæve, godt passet, fin pels etc. havde kvalt sig selv ved at dreje sig igen, igen og igen og snoren hun stod bundet i, kvalte hende. Jeg troede naturligvis at den gode Francisco havde bundet hende, een af dem han ikke kunne betale for men efter at denne historie gik omkring i landsbyen, viste det sig at det var en ukendt person fra  en by en halv times kørsel herfra som havde forespurgt om min adresse, fået den og i god tro, ville aflevere den til een som ville tage hende. I gør jer ikke begreb om hvor trist jeg var, min nabo indvilligede i at begrave hende.

To dage efter, ringede en gammel bekendt som i tidernes morgen adopterede to tæver fra mig. Hun sagde at hun godt vidste at hun kun ringede når hun havde problemer hvilket jeg gav hende ret i og spurgte hvad problemet var. To små tæver, ca. 2-3 mdr. gamle plus en gammel Labrador-han havde søgt ly hos hende og om jeg ikke kunne hente dem. Jeg henviste til William som hjælper gadehunde og han hentede dem. Dagen efter hentede Marito og jeg dem, de var skræmte men så ellers ok ud.

Den gamle lab-han haltede og lå bare der, nul haleviften etc. kiggede bare på mig apatisk. Jeg undersøgte ham, pels ok, manglende fortænder, ikke kastreret, vel ernæret og tænkte ved mig selv, hvem i alverden efterlader en så gammel hund til dens egen skæbne??? Han havde gamle ar fra at være stået bundet i tidernes morgen, en ring omkring halsen hvor een eller andet har lagt en snor eller halsbånd på ham og som de ikke havde fjernet og derfor blev indgroet i halsen, disse ar vurderede jeg til at være i hvert fald 10 år gamle. Jeg tog alle tre til vet. Laura, bad hende om at sterilisere de to små tæver, vaccinere dem eftersom jeg bad om 2 dage til observation , den gamle han bad jeg om vaccine men ikke operation eftersom han er for gammel til det.

Det viste sig at han ikke havde dysplasi, som jeg oprindeligt troede, men at han havde vandret en lang vej og havde råt kød under een pote.  Alle tre har fået en anti-biotika-kur her og er nu sammen med de andre i re-habben, hannen, som er døbt MIKE af mit sted-barne-barn, er allerede adopteret af en venlig mand som sågar tog sig tid til at socialisere sig med ham i fredags inden en rejse på 14 dage og jeg accepterede at tage hannen her i disse dage. De to små tæver er ved at socialisere sig med andre voksne hunde som er venlige , i morgen tager jeg sting sammen med Yadira og så er de klar til at blive givet væk til folk som vil passe dem ordenligt. Mht. MIKE så er jeg i tvivl om hvorvidt han er sat på gaden eller bare går rundt som det passer ham!!! En hund på gaden er ikke nødvendigvis en gadehund men bare een der render rundt og besøger hundevenner, læser “dagens avis”, markerer med en sjat pis for lige at fortælle at her har jeg været!!!

Da jeg hentede ham hos dyrlægen noterede jeg en vis lugt, kunne være en grisestald eller kostald,  assistenterne hos vet Laura kunne ikke lugte det, men jeg har en ualmindelig god lugtesans og selvom jeg hurtigt “bonder” med praktisk taget alle hunde, jah katte for dens skyld også, så er denne MIKE en “mande-hund” som jeg så da Marito kom ind i billedet. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre med denne gamle hanhund, jeg kunne tage ham med til messe på søndag, finde hans evt. ejer, men så er vi jo tilbage på “square one”, han vil gå rundt på gaden og kan blive overkørt etc. så jeg tænker at det ville være bedre at han kommer til den nye ejer som har området lukket….jo mere jeg tænker om det, så tror jeg det er den bedste løsning og desværre for den evt. ejer, hvis vedkommende overhovedet eksisterer!!!

Eugenia og Luisa laver et et godt arbejde og som de siger, “det du har lært os”  og lige rundt om hjørnet i Tabarcia. De laver det arbejde jeg oprindeligt gjorde,  de laver et fint arbejde, jeg er bare i baggrunden med evt. råd og dåd og betaler for de hunde der er uden en ejer og som dyrenes sos betaler for. Et fint samarbejde, de laver arbejdet selv, men har mig i baggrunden og jeg har jer i baggrunden… et helt i gennem et godt samarbejde for dyrene her og TAK til Dyrenes SOS for at muliggøre dette.
Alt for nu, jeg sender billeder i fremtiden, jeg har en del historier men vil være for meget i dag….
En hundehilsen herfra…..
Lise

Kære alle sammen.

Jeg vedhæfter et par fotos fra vores sidste kastrations-runde i Guyabo hvor dyrlægen kastrerede 58 hunde og katte. Ganske godt resultat, men der var afsat 19 aftaler ekstra som folk/dyr ikke kom til, hvilket betød at disse hunde og katte ikke blev kastrerede, men også at de tog pladsen fra en anden som vi måtte sige nej til pga. tidsnød. Det mener jeg ikke er rigtigt og vil fremover få listen af de ikke frem-mødte fra Eugenia, og så vil jeg ringe til dem og gøre opmærksom på at de tager pladsen fra en anden og tilbyde ny dato. I tror et er løgn, men ”kreativiteten” som folk hoster op med er virkelig interessant, alt lige fra moster er død, jeg kunne ikke bade hunden eller mig selv pga. mangel på vand, jeg glemte at binde hunden, min mand gav den mad, så den er ikke ”nøgtern” dvs. uden mad og vand i 15 timer, et fåtal er ærlige og siger ” Lisa, jeg har simpelthen glemt det” …det kan jo ske for enhver men det burde ikke ske hvis man er ansvarlig.

lise-2-april15En ansvarlig kvinde kom med 6 hunde som hun hentede fra gaden, det er dem jeg holder i snore på billedet, alle sat på gaden og den sorte tæve med ræveskab, svamp etc. Hun er tynd men fordi hun fik hvalpe en måneds tid før , det er normalt for en diende tæve efter fødsel, dog havde hun masser af mælk hvilket betyder at hun stadig giver ungerne mælk, men kvinden som passer hende og hvalpene sagde at de spiste selv, det er nødvendigt at vide for efter operation og antibiotika, så forsvinder mælken og så står den på sutte-flaske!!!

Ellers er her forholdsvis stille i øjeblikket, der er de sædvanlige som ringer og beder om foder, dertil kommer andre som har hittet mit telefon.nbr på nettet. En mand ringede kl 2200 en søndag aften og fortalte han havde en overkørt tæve i bilen og ville vide om han kunne aflevere den hos mig ??? Hund og mand befandt sig ca. 1 ½ times kørsel herfra, på dette tidspunkt af aftenen og en søndag, er der få dyrlæger der arbejder, så jeg foreslog ham at tage til UNA (vores dyrehospital som arbejder 24 timer i døgnet) hvilket han ville gøre. Jeg meddelte at det godt kunne blive en smule dyrt og at jeg evt. kunne hjælpe med et mindre beløb hvilket han afslog. En kvinde, Damaris, ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe som blev efterladt hos hende?? Det sagde jeg nej til men tilbød foder, mælk etc. til tæven, ormemiddel etc. til alle,  sterilisation til tæven plus tæve-hvalpe, når de er 3 mdr. og vaccine til alle, jeg betaler ikke kastration til hanner, det kommer i anden række eftersom prisen hos dyrlægerne er den samme, men jeg finder det vigtigere med tæverne og hun-katte eftersom det er dem der får afkommet og det vil jeg hellere bruge penge på og få sat bestanden ned af u-ønskede dyr.

lise-4-april15Ved den sidste kastration lavede jeg en lille rund-spørge omkring div. hunde og katte, som folk medbragte, og rundt regnet var 90 pct. dyr som var afsat på gaden og som venlige folk havde taget til sig, typisk for de fleste var at de havde en 4-6 dyr, også ”samlet” op fra gaden og det de behøver er simpelthen en hjælpende hånd, det være sig billige kastrationer som vi tilbyder, råd og vejledning hvis dyrene bliver syge etc. og foder, jeg mener det er jo godt nok at kastrere men hvor er ideen hvis dyrene dør af sult ????? Så kan man jo ligesågodt aflive med det samme eller hvad???

Alt for nu, jeg ønsker en god påske til alle og jeg kommer tilbage med nyt fra Costa Rica…
Knus
Lise

 

Lise-1-dec-14Nu skete det Gud hjælpe mig igen, min unge tæve SOL blev bidt af en slange i poten. Min hushjælp, Yadira, kom løbende til huset og sagde at eet eller andet var galt, tæven ville ikke rejse sig, ikke spise og at højre forben var hævet. Ok, jeg gik over til SOL og undersøgte hende på kryds og tværs, åbnede munden for at om der var bidsår af eet eller andet, kunne være en skorpion, kiggede på hendes poter men kunne ikke se hverken bid-sår eller blod. Taler vi om slangebid, så begynder hunden eller personen altid at bløde fra bidsåret, men jeg så intet, kun at benet var hævet og at hunden havde ondt. Jeg tog en stirrer i mit køleskab og fandt slange-serum, anti-ofidico, som jeg altid har i huset, så at jeg havde 4 flasker, som var udløbet i aug2013 og to der var up to date.

Efter en 20 min. gik jeg over til hende igen og nu var det begyndt at bløde fra poten, ikke meget, men nok til at se at nu talte vi om slangebid. Jeg kontaktede dyrlæge Laura og spurgte om hun havde serum hvilket hun ikke havde, så fik jeg fat i min hunde-taxi som hentede SOL og med ham, sendte jeg de 4 gamle flasker plus de to nye, serum skal holdes koldt ellers mister det effekten. Så jeg pakkede det ind med is og avis-papir . Laura lagde Sol i drop med serum, normalt laver man en allergi-test, men hunden dør uden serum, så hvis den har allergisk reaktion, så kan det behandles med anti-histamin. Jeg har haft denne situation 3 gange i 15 år og havde jeg ikke en dyrlæge, så gav jeg selv serum intramuskulært, noget til smerte og noget til at beskytte lever og indre årganer. Laura brugte en flaske af den der var ok, plus een af den der var udløbet, og det var nok til at redde hunden, jeg fik een tilbage og hun beholdt de andre 3 i og med at hun har mere brug for dem end jeg.

Jeg havde kontaktet div. dyrlæger for at købe serum, men INGEN havde noget, derfor kontaktede jeg serum-instituttet, talte med en medarbejder som spurgte, om jeg ville blive sat på en liste, således at når de igen havde nok produktion, så ville de kontakte mig. Hun henviste mig til deres dyrlæge, som jeg kontaktede og han og jeg fik en alenlang samtale om, hvordan man på korrekt vis behandler slangebid. Han fortalte mig at jeg skulle hitte en tetanus-sprøjte som er til brug for mennesker, 6000 iu og som skulle gives sub-cutanio altså under huden og kun een gang. Tetanus er et antibiotika som gives til mennesker i forbindelse med dybe sår som lukkes, kan være bidsår fra en hund som er gået dybt i huden feks. fra hjørne-tænder, en person som træder på noget rustent, søm feks og dette antibiotika beskytter kroppen i en ti års tid og så skal man have en ny sprøjte.

Hvorom alting er, SOL er helt ok igen, er færdig med 10 dages antibiotika, tetanus sprøjten kunne jeg ikke få fat i og håber på at den ikke er nødvendig og egentlig tror jeg det ikke, i og med at hun er ok. Gud være lovet at hun overlevede og kun fordi det blev opdaget i tide…

Lise-2-dec-14Jeg sender jer et billede af denne giftige tudse hvor dens gift er ligeså dødelig som et slangebid hvis hunden ikke bliver behandlet i tide.

Symptomer på forgiftning er fråde om munden som skal vaskes med vand for at stoppe forgiftningen som starter i munden efter hundens bid og går i blod-cirkulation og på central-nervesystemet, tudsen har giftige kirtler på overkroppen som bliver aktiveret i forbindelse med dens angst og håb på overlevelse, nogle gange bliver hele overkroppen totalt hvid af den giftige mælk. En forgiftning, set i tide, kan behandles med mund-vask, citron/mælk blanding oralt hvis hunden ikke er gået i krampe, er den det, er der kun een vej og give stimulation via atropina, ser man det i tide, er der virkelig gode overlevelses- muligheder, på denne maner har jeg reddet en 10-12 hunde i tidens løb.

Disse tudser er bare overalt, for et par dage siden fangede jeg 17 ialt her i haven. Jeg gik ud ved 20 tiden med lommelygygte og futtede rundt i rumpen på springende tudser, dagen efter blev de sat ud i nærheden af vand, jeg ønskede dem held og lykke i deres videre ”færd”!!! Jeg ved godt at det jeg vil skrive nu lyder fuldstændigt tosset, men ved I hvad, jeg bliver helt ked, når jeg tager dem væk ”hjemme-fra” for jeg tror at de samme kommer tilbage hertil, hvis jeg ikke tager dem langt nok væk!! Jeg ser det som, når folk smider deres dyr på gaden og at disse bare ønsker at komme hjem til det kendte og hvor de bor. For at se om min teori holder ” i byretten” vil jeg markere dem jeg fanger og sætter ud, kommer der nogle tilbage med en rød klat neglelak ved skulderen ved jeg at min teori holder stik!!

Alt for idag og en julehilsen til alle…
Lise – Costa Rica

lise-nov-14-1Jeg blev ringet op af min psykolog som hjalp mig med at forberede mig på min mands død i 2012. Jeg har ikke talt med hende siden og det hun havde på sinde var, om jeg kunne tage en gut på 11 år i en form for terapi, han skulle være her i 3 timer om dagen i 2 uger, han ville blive bragt og hentet af sine forældre og vi aftalte at han skulle komme kl. 0700 og blive hentet kl. 1000.

Jeg spurgte naturligvis omkring hvorfor han skulle komme og hvorfor til mig, og hun fortalte at han nogle problemer mht. opførsel i forbindelse med aggression, hvor han ikke kunne styre sig, når han blev vred. Jeg sagde at det var information nok og at jeg selv ville finde ud ad resten, når han var her. Grunden til at hun spurgte mig var, at hun vidste at jeg havde arbejdet som pædagog-medhjælper i DK på et fritidshjem i Søllerød, da jeg var ung, havde overtaget min mands 4 børn da jeg var 26 somre gammel og de 6-8-10 og 12 år gamle, derfor har jeg en del erfaring med unger i den alder. Ydermere ville det være godt for drengen at tale engelsk eftersom han voksede op i New York, han taler flydende spansk, men fortrækker engelsk.

lise-nov-14-6Ok, drengen kom en lørdag eftermiddag sådan at vi lige kunne sludre lidt sammen om, hvad han havde forstillet sig mht. sit ophold her, som skulle starte mandag. Det startede ud med, at han beklagede sig over at jeg røg og drak vin!!!! ”Lisa, ryger du??? hvilket jeg bekræftede, Lisa hvad er der i det glas, vin??? hvilket jeg bekræftede, hvortil ungen sagde ” ved du hvad, faktisk bryder jeg mig ikke om folk der ryger og drikker”…Snup den, lille Lise, tænkte jeg, sådan en lille flab men jeg kiggede bare på ham og sagde, “ok, jeg vil ikke ryge, når du ser på det, er det ok med dig???” Han nikkede, nådigt!!!

Ok, nu vidste jeg hvorfra ”vinden blæste” og at jeg skulle være opmærksom på hver en lille ting han gjorde og sagde, drengen er hyper og derfor havde han problemer med sin omverden, fordi han ikke når at tænke før han taler for det hele skal bare gå SÅ hurtigt, og det var sku lige før jeg ikke kunne følge med i hans tankegang og tale. Nu er det sådan at jeg er udstyret med en tålmodighed mht. børn og hunde/dyr og jeg fik rigeligt brug for denne evne, og da ideen med hans ophold her var at udvikle empati/følelser for andre, bla. hans klassekammerater, så startede vi med hundene, hvor jeg har 9 i huset og 2 af hannerne er angste og derfor kunne bide. Jeg introducerede ham til de 7 hvilket gik godt og sagde til ham ” Nu kommer der to hanner, man kan sige at de er ligesom dig, angste og ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op og derfor bliver de aggressive for at beskytte sig, men i virkeligheden er de ok og søde hunde, når du først lærer dem at kende, MEN du skal love mig at opføre dig som jeg siger, ikke noget med at finde på noget selv, kun bruge dæmpende signaler som jeg har forklaret dig brugen af”. Det gik ud over al forventning og dyrene og han blev ”pot og pande”.

lise-nov-14-7Med sine 11 år tog han sit arbejde her alvorligt forstået på den måde, at han virkelig ønskede at gøre sin indsats med et arbejde han brød sig om, hunde-arbejde med alt hvad det indebærer. Der skal gøres rent i deres bure, samle prutter op, fodre, lege med dem der vil, et par af de rolige blev vasket etc. Han troppede op hver morgen med gummi-støvler og nogle plastikhandsker, der var ti numre for store til hans lille hånd, han og jeg klippede negle, rensede ører alt imens han ævlede ”stolper op og vægge ned”, og hvor jeg måtte sige til ham ”Fredderik, nu koncentrerer vi os om hvad vi laver lige nu og bagefter finder vi på noget andet, med alt dit ævleri tager det for lang tid for dyrene, som ikke synes det er rart at få klippet negle etc. her på bordet”

At finde på noget andet er ikke nemt med en hyper-dreng, hvor det hele bare ikke kan gå hurtigt nok. En dag hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle sætte ham til at gøre, foreslog jeg at han måske kunne hjælpe med at rive græs sammen, hvortil ungen svarede ” Lisa, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det, MEN det er jo altså ikke derfor jeg er her, jeg er her for hunde-arbejde”og jah, hvad skal man svare på det udover at give drengen ret??

Han var jo her for at se hvordan det er med dyr, at de har følelser både fysisk som mentalt ligesom mennesker. Jeg forklarede ham omkring dyre-beskyttelse, dyr af enhver art og en dag kom Tipper og Nille hjem med et dyr de havde slået ihjel, en væsel tror jeg det hedder på dansk. Jeg sagde til ham at vi skulle jo begrave dyret på behørig vis og forslog, at han gravede graven hvilket han gjorde, jeg kom med et lille klæde som vi bruger det her, han puttede jord på og jeg sagde ”hvad synes du, egentligt skulle vi bede en lille bøn” men det sagde han nej til. Ok, jeg gik over i huset og lidt efter kom han løbende (en hyper-dreng går ikke!!) og sagde ” Lisa, kom og se hvad jeg har gjort” . Jeg gik over og så at han havde lavet et lille kors af noget træ han havde fundet og sat sammen med noget snor. Jeg gav ham et knus og sagde at jeg syntes at det var en fin tanke, og at jeg var sikker på at det lille dyr nu havde det godt.

Jeg har talt med hans mor og hun siger at det går fint med drengen, han klarer sig fint i skolen mht. karakterer (det tror jeg, ungen er super-intelligent), og at han tager situationerne med ro som de kommer også, når hans skolekammerater provokerer ham, alt i alt en god oplevelse for os alle sammen, han er en dejlig ung ”mand” som jeg sagde til ham “Du er helt ok, men skal lære at kontrollere dig for at have det godt med din omverden, ligesom de to hanner her, Chip og Dale, som minder om dig….”

I weekenden 13. -14. september 2014 havde vi 3 kastrationsrunder her i området. I Guyabo blev 28 dyr opereret, i Puriscal 63, i Quitirisi (indianer reservatet) 56 og denne sidste vil jeg fortælle jer om.

I Costa Rica har div. store firmaer et program hvor de indenfor firmaet afsætter penge af til velgørenhed, nogle til syge børn på hospitaler, andre penge til gamle på alder-domshjem, børnehjem etc.

Western Union besluttede sig for at bruge deres donation til kastration af hunde og katte hos indianer-reservatet, hvor jeg jo har haft ”min gang” i mange år. Denne runde blev arrangeret af vores nationale dyrebeskyttelse forening, ANPA, sammen med indianernes lokale forening således at der kun blev opereret dyr fra deres område, ingen andre kunne deltage.

Klinikken var gratis, og nu vil de lave en ny i et indianer-område som ligger inde i landet og hvor man skal overnatte, dog bliver de nødt til at vente til regntiden er overstået for vejen dertil er u-farbar i  øjeblikket. Jeg ved at der befinder sig en gudsbenådelse af hunde og katte der fordi indianerne er fattige og de fleste uden transport og kan derfor ikke tage deres dyr til Puriscal til individuel operation, ydermere er det en 4-5 timers kørsel hver vej og ikke ligefrem det bedste for et dyr.

Jeg overvejer om jeg vil deltage som frivillig, min nye mand i huset kan tage med og lave ”bird-watching” som er hans store interesse og jeg vil lave ”dog-watching”!!!! Tager jeg med, vil jeg berette om det på siden.

Alt for nu, hav et dejligt sen-efterår og jeg kommer stærkt tilbage…

Lise