Animal Rescue Cambodia (ARC) fortsætter deres fantastiske arbejde i Cambodia til gavn for hunde og katte i området. I 2023 hjalp de mere end 2000 dyr på deres lokale dyreklinik, og dette tæller ingen gang alle de mange vaccinationskampagner de også laver off-site. Faktisk blev intet mindre end 82,000 hunde og katte vaccineret af ARC i 2023!
Udover at hjælpe de enkelte dyr, er ARCs vigtigste formål er at øge dyrevelfærden i Cambodia generelt. Dette gør de ved at forsøge at kontrollere populationen igennem neutralisationer, men de arbejder også hårdt på at øge informationen tilgængelig for lokalbefolkningen igennem undervisning og kontakt med lokalmiljøet – til gavn for både mennesker og dyrs sundheds.
Helt specifikt gik Foreningen Dyrlæger uden Grænsers donation i 2023, til at uddanne 2 dyrlæger og 3 dyrlægestuderende i hvordan sterilisationer og kastrationer af hunde og katte bedst udføres. Til stor gavn for ARCs arbejde fremover.
Vi glæder os meget til at følge ARC fremover og høre flere solstrålehistorier fra dem, som f.eks. Den om søde Lyla. Lyla var en en lille killing der var blevet efterladt på gaden og var døden nær da personalet fra ARC fandt hende. Heldigvis, takket være dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker, overlevede søde Lyla og har siden hen fundet en kærlig plejefamilie hvor hun bliver klar til at komme hjem til sit for-evigt hjem snart.