Rapport fra TAWESO

TAWESO: Animal Birth Control Project (ABC-projekt) i april 2021

Dette ABC-projekt i april blev støttet af Foreningen Dyrlæger Uden Grænser – denne gang galdt det gadehunde og -katte i området fra Kibaigwa Town til Dodoma i det centrale Tanzania. Dette område har rigtig mange gadedyr på grund af ‘the East and Central Crop Market’ – markeder, hvor der bliver solgt de ting, folk høster. Hvor der er markeder, er der madaffald, og når dette efterlades i store skraldebunker, tiltrækker det gadedyr.

Indfangning

Hundene og kattene blev indfanget, imens de spiste fra skraldebunkerne fra markederne eller fra restauranter. Vi i TAWESO er meget taknemmelige for vores udstyr til indfangning: automatiske fælder, bure og lange, kraftige handsker, så dyrene kan indfanges på den mest skånsomme måde, som også samtidig er sikker for os selv. Ulig gadehundene fra Tanzanias kystområde, er disse hunde generelt meget venlige. Et par af de hunde, vi indfangede, viste sig også at have ejere.

TAWESO

Behandling

Dette ABC-projekt fik fanget og neutraliseret 44 katte og hunde, som også fik behandlet diverse sår, blev vaccineret mod rabies og fik ormemiddel og loppemiddel. Der blev også lavet et lille hak i venstre øres øreflip, så de samme dyr ikke indfanges igen ved en senere lejlighed.

Alle dyrene fik efterfølgende vand og foder, samt blev holdt til observation i en dags tid, inden de blev taget tilbage til deres respektive områder.

Tusind tak til Foreningen Dyrlæger Uden Grænser, som har hjulpet økonomisk med dette projekt – og også tak til vores frivillige i TAWESO, dyrlæger, dyreassistenter og andre, der gav en hjælpende hånd.

 

Udfordringer

– Kraftig regn, som påvirkede nogle af aktiviteterne

– Corona hærger stadig i Tanzania

– Tanzanias præsident gik bort for nylig, hvilket stadig skaber bølgegang i Tanzania

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial