Tibet Charity er en frivillig organisation i Tibet som har mange forskellige opgaver, alt fra sundhed og uddannelse af mennesker, til hjælp af dyr i nød. Hos Foreningen Dyrlæger uden Grænser er vi meget stolte af at være en del af Tibet Charitys arbejde, hvor vi hvert år donerer et beløb svarende til omkostningerne forbundet med at have en medarbejder på dyrehospitalet – til stor gavn for de dyr der kommer ind!
En af de dyr der modtog akut hjælp fra Tibet Charitys veterinære personale, var en gadehund som havde fået et forfærdeligt sår på sin højre forpote. Heldigvis var nogle lokale opmærksomme og fik tilkaldt hjælp, så den stakkels hund kunne indfanges og modtage den dyrlægehjælp den havde brug for og fortjente.
En anden patient, der fik hjælp af dyrlægerne, var en hund som havde fået en slem øreinfektion, muligvis som følge af bid fra andre hunde. Den her hanhund blev indfanget, behandlet og så sluppet løs igen da hans øre igen var fint og rent, og han var helt uden smerter.
Men det er ikke kun akut arbejde der udføres af Tibet Charity. En stor del af deres arbejde består også i at neutralisere (kastrere og sterilisere) gadehunde, for på den måde at holde populationen nede og dermed sundere. I april måned lykkedes det faktiske holdet at neutralisere hele 39 hunde!
Vi glæder os til fortsat at følge det fantastiske arbejde Tibet Charity udfører.