LAWCS, december 2025

I løbet af 2025 har Liberia Animal Welfare and Conservation Society (LAWCS) gjort en enorm forskel for dyr og lokalsamfund i Liberia.

Med støtte fra samarbejdspartnere, bl.a. os hos Foreningen Dyrlæger uden Grænser og andre donorer har organisationen gennem hele året arbejdet for bedre dyrevelfærd og større viden om ansvarlig dyrehold hos lokalbefolkningen.

Intet mindre end 4.000 hunde og katte har modtaget gratis dyrlægehjælp gennem mobile outreach-klinikker.

Samtidig har omkring 5.000 mennesker i lokalsamfund fået undervisning i dyrevelfærd og i, hvordan de kan forebygge lidelse hos dyr. Derudover har mere end 3.000 udsultede og tørstige hunde og katte fået adgang til foder og vand, hvilket har givet dem bedre sundhed og livskvalitet.

Indsatserne viser, hvordan målrettet arbejde med både behandling, oplysning og støtte til lokalsamfund kan skabe varige forbedringer for dyr i nød. LAWCS fortsætter arbejdet i 2026 med ambitionen om at nå endnu flere dyr og mennesker og vi glæder os meget til at se hvor det fører hen! 

Alle billeder er anvendt med projektets tilladelse.

Translate this site»
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial