Rescue P.A.W.S. er et skridt tættere på at hjælpe gadehundene

Rescue P.A.W.S. – Maj 2025: Et skridt tættere på en bedre fremtid for Thailands gadehunde

I maj nåede vores samarbejdspartner Rescue P.A.W.S. Thailand en vigtig milepæl: 414 hunde blev neutraliseret, hvoraf 240 var hunhunde. Et tal som man måske skal være dyrlæge for helt at værdsætte hvor ufattelig mange hunde det er!  

414 hunde neutraliserede betyder, at tusindvis af uønskede hvalpe er blevet forhindret. Det er en direkte investering i mindre lidelse og mere langsigtet dyrevelfærd i området. Vi er utrolig stolte af at have kunne være med til at støtte Rescue Paws utrolige arbejde! 

Outreach 

Rescue P.A.W.S. rykkede i maj også ud til Kui Buri, et område uden adgang til dyrlæger. Her blev der lavet optællinger af lokale hunde og lokale beboer blev undervist i korrekt dyrepleje. Her blev det bl.a. opdaget, at gummibåndskastration stadig bruges, hvilket Rescue Paws var hurtige til at informere om ikke er den korrekte vej frem. Det handler ikke om manglende ønsker om at gøre det rigtige, men om manglende viden. Det skal ændres med oplysning, og en større indsats er nu planlagt i området fremadrettet. 

Samtidig blev der lanceret to nye undervisningsinitiativer for børn i området: 

  • Rescue Monopoly”, hvor børn lærer om livet på et internat
  • Guess Who”, hvor grammatik og dyrekendskab kombineres
  • Rabies-spillet”, der underviser i forebyggelse og behandling af hundebid og rabies 

I alt blev 341 elever undervist direkte og yderligere 27 lærere uddannet til selv at undervise. Nye skolepartnerskaber blev oprettet, og arbejdet med at bygge en mere dyrevenlig generation fortsætter. 

Nyt hjem for dyrene – og for organisationen

I år er også en spændende tid hos Rescue Paws hvor de skal have helt nyt hjem – både organisationen og dyrene. Det nye internat og dyreklinik er under opbygning, og nu er både tag og vægge på plads. Der er stadig udfordringer med stigende materialeorise og udgifter, men drømmen er tættere på end nogensinde. 

Vi glæder os meget til at se det når det står færdigt! 

Adoptionsglæde – lokalt og internationalt

Generelt er det Rescue Paws mission – som for de fleste af vores samarbejdspartnere – at hunde og katte skal sættes fri igen, jf. Trap, Vacinate, Neuter and Release princippet. Men nogle gange er dette bare ikke en mulighed, enten fordi dyret er for medtaget eller hvis det er blevet efterladt, men en gang havde ejere. Så gør Rescue Paws hvad de kan for at finde nye og kærlige hjem til dyrene. 

Alle billeder er anvendt med projektets tilladelse.

Translate this site»
Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial