Af Lise fra Costa Rica
Kære allesammen.
Såh, nu har vi overstået to kastrations-runder, den ene i slumkvarteret, sponsoreret af jer.
Denne var lidt anderledes end normalt, idet jeg drog afsted med præsten, Laura, Eugenia og “iført” foder samt masser af ormemiddel til de dyr der skulle opereres lørdag den 25. juni 2011. Dette skete torsdagen før og vi gav ormemidler til en 60-65 dyr, deriblandt også hvalpe og hanner der ikke skulle opereres men som godt “kunne tåle” en ormekur!! Præsten havde en liste med 10 “forkølede” navne, så derfor sagde jeg, at det var bedre han gik med og vi skulle se at få listen noget længere. Det fik vi også, vi gik fra dør til dør, fortalte om vigtigheden af kastration og det var en donation fra jer, der kunne gøre det gratis for alle hundyr, for alle andre havde vi sat en pris på 4000.00 colones som svarer til ca. 40.00 DKK. Denne gang havde vi ikke lavet en kampagne som vi gør normalt med ophæng etc. for det sted der var til rådighed, var faktisk under al kritik men hvad skal vi gøre, når der ikke er noget bedre??? Faktisk var det i “kirken” dvs, et rum med jordgulv som blev fejet og givet noget vand på, så støv ikke kunne komme ind i operations-sårene, med infektion til følge.
Well, på selve dagen kom der 40 tæver og hunkatte, den jeg helst ville have set, var den “dumme dame” som tror at et ormemiddel gør at en hund ikke bliver gravid. Laura og Eugenia gik med Præsten hen til hende men hun gemte sig, kom ikke ud da de kaldte på hende. Nuvel, hun er virkelig en hård nød at knække men jeg vil gå så vidt at indgive en klage, hvis hun ikke forbedrer hendes to tævers forhold og det sagde jeg til hende. Jeg vil give dyrene en chance og se om hun er villig til at give mig den ene, således at jeg kan få den op at stå og har hun ikke forbedret forholdene, så giver jeg den til en anden eller beholder den selv, ikke at jeg ønsker det men som jeg sagde til hende, “denne måde den hund står på, er under al, al kritik” , jeg kom med forslag som hendes datter og søn var enige i, men ikke hende!! Damen er HADET af alle, hun er virkelig også umulig, men jeg er sku ligeglad, hun får det råt for usødet og jeg vil endda gå såvidt, at få sundhedsministeriet med i billedet men jeg vil lige prøve “med et gode først” og se, om jeg kan komme ind til hende, ellers falder “Fars hammer”, håber jeg kan nå det, inden hundene dør…
På selve dagen var jeg der ikke, ikke fordi jeg ikke ville men jeg tog til vet. Claudio med min grå Shæfertæve, Cindy, fordi hun var simpelthen så dårlig, ville have taget hende om fredagen, men der må vores bil ikke cirkulere i San Jose, det kender I ikke i DK, men i disse lande er der een dag om ugen, hvor biler med en nummerplade, der ender på et nummer, feks. 5 (fredag) bliver stoppet. og det koster en formue, hvis man alligevel tager chancen!!! Dette tiltag fra regeringens side er dels at der er for mange biler og for at trafikken ikke stopper, men at der er et vist flow, OG at forurening mindskes.
Mht. Cindy, havde jeg allerede haft vet. Laura til at kigge på hende om torsdagen, hunden havde et forben der var noget i retningen af 2-3 gange så hævet som det andet , hun kunne ikke støtte på benet og klagede sig. Hos vet. Claudio viste det sig at hele benet var fyldt med betændelse, han lavede blodprøver etc. checkede for erhligia, men kitten viste negativ, han var rådvild, men mente, på bagrund af blodprøven, at det alligevel var erhligia og nu får hun så doxiciclina og skal have det i 30 dage, forhøjet dosis og i længere tid. Cindy, ligesom sin mor, Svea, lider af pfenfigo vulgaris, en autoimmun-sygdom og derfor er hun på “vedligeholdelses-kur” med prednisolona 3 gange om ugen og jeg lagde mærke til, at de gange jeg gav hende medicinen, blev hun lidt mere aktiv så jeg ringede til vet. Claudio, for at høre om jeg ikke skulle give det hver dag?? Jeg har ikke kunnet få fat på ham så jeg tog beslutningen selv, og giver hende hver dag 40 mg, i et stykke tid og det viser sig, at hun går bedre og er mere rolig plus at hun har fået mere appetit, det gør prednisolonen også, øger appetitten og virker som anti-inflamatorio. Cindy og hendes bror Chasqui, blev 10 år den 29. marts dette år og jeg ved at tiden nærmer sig, men lad os nu se, hvorvidt medicinen virker…..
Lørdagen efter, den 02. jul 2011, havde vi kastration i en by i nærheden, Guayabo, med en stor propaganda MEN der blev gjort “regning uden vært” for der skete det, at hele byen var uden vand og det fra fredag formiddag!!! Folk i Costa Rica er utroligt fixerede på bad og renlighed, en kvinde vil ikke drømme om, at gå til det lille supermarked for at købe en liter mælk, UDEN at bade og lægge make-up og da slet ikke til en kastration, hvor der kommer mange folk og dem man kender!!! AAAH,AAAH…Nåh, immervæk, kom der 48 dyr, altid noget, men jeg havde regnet med en 60-65 som egentligt er normalt der. Ok, under forudsætning af, at folk har fået mulighed for bad etc. så har de en chance hos indianerne i Quitirisi, hvor jeg påtænker en runde i slutningen af måneden, dyrlægen er booket, men jeg mangler stedet og nogle kontakter til dem, jeg før i tiden har arrangeret med, Allan, en utrolig aktiv mand , måske FOR aktiv, (hvis I ved hvad jeg mener??)for ham og konen ligger i skilsmisse, pga. noget utroskab, enten den ene eller den anden eller begge!! Indianerne er noget bedre kørende end før, da jeg slog mine triller hos dem, de fleste har arbejde og dermed penge til at betale de 6000.00 colones som dyrlægen tager, kommer de med flere end 2, giver vi rabat, en god rabat, that is, 6 dyr koster feks. ca. 250.00 DKK og det må jo siges at være billigt, forskellen bliver betalt af donationer, enten fra jer, eller fra SASY…
Min ide med at lave små kastrationsrunder, med en 10-15 dyr, med lokale dyrlæger, dutter ikke!!! Arbejdet før er det samme, under og efter nemmere, MEN, jeg kan ikke hitte en dyrlæge der kan tage disse timer ud ad kalenderen så nu gør jeg noget andet, vi gør det mere individuelt men til en billigere pris, dvs. folk betaler det de normalt betaler til de massive runder og dyrlægen tager mindre fra os, end hvis en hvilken som helst person, kommer og vil have sin hund eller kat kastreret. Dette bliver aftalt med mig først og dyrlægen skal kontakte mig og høre om jeg er indforstået, dette for at folk ikke tager “rupetten” på mig og bare siger, “jamen, jeg har talt med Lisa”, hvis det ikke er sandt og jeg hjælper KUN dem, der hjælper dyrene, sådan er det, men naturligvis, er der folk der prøver lykken og ikke betaler det, dyrlægen normalt tager.
Jeg har altid haft et godt forhold til de få dyrlæger i området, men jeg har fået et ekstremt godt forhold til Vet. Laura i Puriscal. hende og jeg er “pot og pande , det hænger nok sammen med at hun har arbejdet som dyrlæge i vores store shelter i Heredia og derfor ved, hvad arbejdet og respekten for gadedyrene betyder, også dem der kommer og simpelthen ikke har penge til hverken kastration eller penge til medicin etc. Vet. Laura og jeg er 100 pct. enige i praktisk taget alt der har med dyrene at gøre, også en evt. aflivning som vi taler om, hvis det har noget at gøre med en hund eller kat, jeg er involveret i. Hun hjælper også med at tage “mine hvalpe”, I kan sikkert huske jeg hentede en tæve, Canela, med 7 hvalpe, hvoraf 2 døde pga. ormeforgiftning. Det er måske det eneste punkt, hvor vet. Laura og jeg ikke er enige, men vet. Claudio og jeg er, hun bruger ikke gerne antibiotika til hvalpe, hvor vet. Claudio og jeg, er af en hel anden opfattelse, ligeså små de er, giver han antibiotika og det gør jeg også og var det blevet gjort, havde de to små nok været blandt os i dag, men ok, enhver har sine kriterier.
Nåh, men hvorom alting er, så tager hun “mine hvalpe” og har haft held til at få afsat de 4 hanner til gode familier og nu mangler vi lige den lille tæve, som jeg vil høre hende om senere i dag. Vet. Laura, er meget “human” i sin behandling af mig, hun ved hvad det koster både i penge, men også psykisk at have så meget med dyr at gøre, for folk ringer jo ikke for at sige at dyrene har det godt!!!, de ringer når der er problemer der skal løses, feks, mangel af penge til at fodre dyrene, syge dyr etc. Forleden aften ringede en kone, Sugey, til mig, fortalte at hendes lille malteser-type-tæve havde bidt i en giftig frø og var fyldt med skum omkring munden. Jeg sagde at hun skulle vaske munden med hovedet nedad så hunden ikke auto-infektionerer sig med giften og derefter komme med hunden til mig så jeg kunne give den antidot- atropina i dette tilfælde. DET kunne hun ikke, var alene og hvem skulle passe børnene og hvem skulle bringe hende hertil???. Jeg sagde ”Find på noget og kom..” en nabo kan passe børnene og du kan finde een med en bil, ellers dør hunden!! Det var ca. ved 1800 tiden og hum kom også, men kl. ca. 2000 tiden, hun havde IKKE gjort som jeg sagde, havde tørret skummet af UDEN for munden fordi “hun ikke kunne lide” det med at vaske i munden…OK, hun kom med den lille, den var gået i konvultion, krampe, jeg vaskede munden men kunne se, at her var det for sent, gav den atropin og bortset fra at hjertet hamrede vildt, så blev den lidt mere rolig og jeg sagde, havde du gjort som jeg sagde, havde den haft en chance men jeg tror ikke den overlever og det gjorde den så altså heller ikke, giften havde haft for lang tid til at virke, gået på nervesystemet og så hjælper atropin ikke længere. Well, synd for den lille, det var virkelig en sød lille størrelse men forhåbentlig en “lærestreg” for familien, forgiftninger af enhver art, er HER OG NU, ikke noget med “at det går nok over af sig selv” og så iøvrigt gøre det der skal til, jeg mener, hvorfor ringe og bekymre mig, når de alligevel ikke gør det, der skal til???
I øjeblikket, betaler I, for en Guds benådelse af tæver med hvalpe, det er omring 30 hvalpe, to tæver med 7 hvalpe, een med 9, plus det “løse” 3 her og 4 der og jeg er ganske enkelt ved at “opgive ævred”, men uanset det, dyrene skal jo hjælpes. MEN de bliver hos dem, der ringer og vil give en hjælpende hånd, jeg, dvs. I, hjælper med foder, mælk, kalk etc., og når de små er store nok, så bliver de opereret. Ind-i mellem bliver jeg altså virkelig nedtrykt over, hvordan nogle behandler deres dyr… Tæven med 9, “bor” i en nedlagt grisestald, hvor folket har forladt hende gravid, de er flyttet og lod hende tilbage….hvis det ikke er noget svineri, jah så ved jeg ikke hvad det er!! Det er jo fint og godt at en nabo tager sig af dyrene mht. fodring, MEN de små skal jo socialiseres ellers nytter det hele ikke noget, de ser mennesker for lidt, bliver angste og er ikke til at komme i nærheden af, og hvem vil have en hund der opfører sig sådan??? De to små jeg har sammen med “save Willy” bag ved gæstehuset, opvoksede sådan, de er begge ok med mig, MEN ikke med nogen anden og det dutter jo ikke for det betyder, at jeg blive nødt til at adoptere dem så de da i det mindste har nogen kontakt med mennesker som de “tror på” og har tillid til og resultatet vil blive, at jeg har en Guds benådelse af hunde, der ikke er adopterbare og selvom jeg kan tilbyde et rigtigt hundeliv i flok, så mangler der den personlige attention, som enhver hund har brug for, DET, ikke bare at være een af mange!!
Det er i øvrigt eet af mine problemer, når jeg går over til hundene, de er fuldstændig tumpede, alle vil føle “sig taget af” med resultatet, at jeg er totalt overkradset af negle fordi de alle “vil kysses”. Hunde går efter munden, både blandt dem selv, men også blandt os mennesker, sødt nok, pure kærlighed, og venlighed, det er det de vil, men jeg ser altså ud derefter. Nuvel, jeg har fundet en løsning og det er, at jeg har købt nogle armbind som taxi-chaufførerne bruger på venstre arm for ikke at blive forbrændt af solen, den er hjemme, tænkte jeg, nul negle på armene men hvad sker der så, hånd og fingre går de efter, jeg prøver med “signaler”, og det går da fint i et par minutter, men så er det bal forbi og de starter forfra. At lære en hund ikke at springe op, er egentligt ikke så svært med signal og godbidder, men med en flok???
Nåh, der er vel en løsning på alt, i een eller anden form og nu står problematikken på hvalpene, men folk holder ikke op med at ringe og eet eller andet skal jeg jo gøre for at hjælpe de små og heldigvis, har jeg en økonomisk støtte fra jer, for uden, kunne jeg INTET gøre, så mange TAK for det.
Kan I huske den lille tæve jeg hentede på skolen og som var blevet afsat på en øde mark i en kasse, hvor hun var i en 3 dage inden hun forstod, at hun ikke behøvede at blive der længere eftersom hun ikke ville blive hentet og begyndte af søge føde. Jeg kaldte hende CHACHA og satte hende i dogrun med BETSY;NICK;PINTA OG SALLY hvor hun i starten var ked af det, men da hun fik lidt “fodfæste” ved hjælp af BETSY, som beskyttede hende mod de andre. Jah, så overtog hun biksen og begyndte at lege med de andre, altså “hendes” lege der gik ud på at bide de andre og være fræk!!! Hun er helt, helt sikkert en familiehund der er vant til at bo med en sådan, hun kendte til at køre i bil etc. og jeg sagde til Marito ”Vi tager hende op på skolen og ser om hun ikke tilhører een eller anden og bare er blevet væk under een eller anden form” OK, vi dampede af, fik fat i skoleinspektøren, fremviste hunden, men der var ikke “bid”, een lille pige mente at det var hendes “FIFI”, men hunden responderede ikke på navnet, Jeg tog “FIFI” og gav hende i armene på pigen og det eneste hunden ville, var at slippe væk!!! Ergo, det var ikke FIFI.
Det glædelige er, at CHACHA blev adopteret af min tandlæges assistent, de er superlykkelige for hende og hun for dem, så her (indtil videre) er der fryd og gammen i det lille hjem. De har omdøbt hende til SASY ISABELA, egentligt lidt morsomt eftersom vi jo har en fundation der hedder SASY, Stop Animal Suffering, Yes…og fra denne får jeg jo også donationer men kun til kastration, det ved familien ikke noget om, altså navnet, så derfor er det lidt morsomt at de har givet hende det navn.
Kan I huske, at vi hentede en påkørt tæve, hvor familien hele tiden satte hende på gaden og resultatet var, at hunden igen blev påkørt, på “vej hjem” og måtte en tur på hospitalet hos vet. Laura. Laura måtte lægge tæven i anestesi for at fjerne orme/mider i hele munden, hunden havde halvdelen af hovedet hævet, dels pga. ormene og dels pga. påkørslen og hun skulle fodres via sprøjte. Min veninde, Laura, som hjælper med kastrationer, tog hende og nu har ANITA, et dejligt hundeliv, hun har ikke forsøgt at finde tilbage til sin gamle familie, hun elsker to ting, Lauras lille to-årige pige, Sharon (som jeg er gudmor til) og min gamle Toyota Landcruiser fra 1985 fordi, kommer den forbi, vanker der godbidder!!! Det var hun hurtig til at finde ud ad, og får hun ikke en, så forfølger hun bilen så nu bliver Laura nødt til at binde hende, når vi kører ud, slippe hende og så er der godbidder i farvandet, når vi kommer tilbage…
Jah, når det lykkes, er jeg bare så glad, men ikke alt “lykkes i en gasovn” og så bliver jeg trist, MEN jeg klør på og løser problemerne som de kommer, så nu må vi se, hvad jeg stiller op med alle de hvalpe. Min franske veninde, Patricia, “sidder” på en 40 stykker, en anden veninde på flere og der bliver lavet adoptions-runder men ingen kommer, sidste gang var Patricia så trist, så trist, for af de 20 hun havde med, blev ikke EEN givet væk men som jeg siger, vi har jo alle fortalt folk, at det er bedre at have een eller to i god stand end 5 der ikke er det, så det kan vel betragtes som “ris til egen røv”!!!!
Jah, det var vist alt for i dag, kan I alle have en dejlig juli måned, med sol og strand, hygge ved grillen og den slags man gør i DK om sommeren, jeg savner det ind i mellem, men ikke så meget at jeg vil bytte….ahhh, det skulle lige være de lange lyse nætter, her slukker vor Herre lampen kl. ca. 1800 og så er det bal forbi!!!
Et stort hundeknus herfra…
Lise