Costa Rica – 10. juni 2009

Af Lise fra Costa Rica

Kære alle sammen.

I gør jer ikke begreb om, hvor meget jeg har haft om ørerne, faktisk har jeg været ved at opgive flere gange men af en eller anden årsag, går det alligevel!!!

Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg har min gode husbond i rullestol, han kan praktisk taget ingenting og skal have hjælp til alt, ind – og ud af stolen, køres rundt, tøj på etc. og det er ikke svært men tager tid og det har jeg jo ikke så meget af, når jeg også skal tage mig af dyrene jeg har her plus alle de andre jeg tager hen til for at behandle for div. sygdomme. Heldigvis har jeg min caretaker og min hushjælp og de er rigtig gode til at hjælpe til, Marito klarer en del indkøb således at jeg kan blive hjemme og passe min mand. Nåh, når man passer en invalid, så er det ofte sådan, at man bliver syg selv og det blev jeg!!! Jeg havde haft nogen maveproblemer og gik til laboratoriet for at aflevere en afføringsprøve som viste at jeg have denne bakterie som vi alle har, men jeg temmelig rigeligt må man sige, helicobactor pylaris, med 3 plusser efter…Jesus, de tre læger var helt oppe og køre og sagde “Lisa, du er jo skide syg” hvortil jeg svarede “det ved jeg da godt, det er jo derfor jeg er her”!!!

Nåh, afføring var fyldt med blod, fordelen var, at jeg var kommet i tide, for havde disse bakterier angrebet på en gang, jah så kunne jeg nok ikke skrive til jer idag, lad mig sige det sådan!!!. Nuvel, dagen efter fik jeg lavet en gastroscopi, et endoskop ned gennem halsen for at se om mave, spiserør, duodunal etc. var ok, og alt er ok der, så nu skal vi lige have et check på tyktarmen for at se, om der er noget der, der ikke bør være der og alt efter resultatet, ser vi videre derfra, dette check skal ske den 30.06.09, så der må I gerne krydse fingre for mig, please……jeg fik en meget skrap antibiotikakur i 10 dage, 3 forskellige stærke typer som gjorde at de “brændte” tunge, hals og mave, selv et glas vand sved og jeg er ved at tabe håret men det kommer vel igen på et senere tidspunkt. I fredags tog jeg så til vores gode privathospital og sludrede lidt med lab-doktormanden der, fortalte om mit problem og han lavede div prøver som , heldigvis, viste at NUL blod i afføring ej heller bakterier, så happy var jeg, jeg tror næppe jeg ville have kunnet klare endnu en omgang antibiotika af anden type. Nåh, jeg har det egentligt udmærket, er gået, (næsten) på vandvognen og er ved at drukne i vand og gaterade, dødsygt men en enkel lys øl, kan jeg da få listet ned og så i øvrigt håbe, på bedre tider!!

Syg eller ej, er der jo arbejde der skal passes mht. dyrene og folk ringer og regerer som bare pokker. Her til morgen blev jeg ringet op kl 6.00, en nabo, der fortalte at en lille hanhvalp var blevet kørt over og nu lå og led, skreg, og om jeg ikke kunne komme og tilse den. Det er dyrlæge-arbejde og jeg ringede til de to der er her, ingen svarede så jeg lagde besked, sagde til konen, at hun skulle give den noget mod smerter indtil en af dem kunne komme, og da hun gjorde det, så hun, at den allerede var død, hele bagpartiet var smadret af påkørslen og jeg regner med at det også er gået ud over de indre organer og så er der ikke noget at gøre. Den lille hvalp er blevet sat på gaden af en eller anden idiot, sikkert taget fra moderen og søskende, har naturligvis ingen ide om “gadeopførsel”, aner ikke hvad en bil er og det er dette der gør , at jeg bliver så vred, så vred over at folk sætter hvalpe på gaden, de har ikke en chance, forstår jo intet, det er babies som bliver passet af deres hundemor som passer dem fint, for derefter at stå helt, helt alene, nogle venlige mennesker tager dem til sig, ringer som regel til mig men andre, kyser dem væk, hælder vand på dem så de forsvinder, nogle gange kogende, truer dem med koste, slår dem etc. og det er ikke til at holde ud at tænke på hvordan sådan en lille størrelse skal kunne forstå noget som helst, det samme sker for voksne hunde men de har jo noget erfaring at trække på, det har en lille hvalp ikke. Jeg gør virkelig hvad jeg kan for at åbne øjnene hos folket her og for et stykke tid siden, kom der et TV hold her og optog en video på en 45 min. hvor jeg fortalte om gadehunde og hvorfor folk sætter dem på gaden, der er ALTID en forklaring eller årsag men INGEN af dem, dutter for mig. Min slutbemærkning var, at folk skal udvise ansvarlighed overfor den beslutning de engang tog, omkring det at have et dyr, det være sig hund eller kat, og søge en løsning for dyret, løsningen er IKKE at sætte dem på gaden og derved overgive problemet til andre eller dyret selv!!!

For to dage siden ringede en kone fra Puriscal og fortalte om en nabo som havde en mini-pincher som have skab. Min veninde sagde at det var jo nemt og billig at kurere og at hun ville købe det der skulle til, MEN mindsanten om hun ikke så den lille tæve, ca. 3 1/2 kilo, omkring 7 måneder gammel, ligge på fortovet i byen, rullet sammen og med alle tegn på skræk. Hun lå bare der og tænkte, hvis jeg ligger helt stille, så sker der mig nok ikke noget.!! Min veninde købte noget dåsemad og gav hende, det gaflede hun i sig, eftersom hun ikke havde fået mad i 5 dage, Karen som veninden hedder, lod hende ligge og ringede til mig som sagde at hun skulle smide hvad hun havde i hænderne og se at få fat i den lille. Hun fik fat i hende, nemt, hun lå der hvor hun var blevet smidt 5 dage før, havde ikke rørt sig ud ad flækken og nu er hun her!!! en sød lille størrelse, og bare fordi hun havde skab, blev hun smidt på gaden!!! Karen kender jo “ejeren” , havde spurgt om hun ikke kunne komme tilbage igen men konen sagde nej, hun havde en anden og ville ikke have PUPPY, som tæven blev kaldt. Jeg havde mest lyst til at sagsøge hende for mis-treatment men det kan jeg ikke for Karen bor kun 4 huse fra konen og det giver nabostrid hvor de hver især forgifter hinandens dyr for at skade hinanden, det er “normalt” her, desværre. Jeg har sagt til Karen, at hun skal holde sig gode venner, hvis hun kan, med konen således at hun kan checke den nye hvalp hun har anskaffet sig men sker der noget igen, så sagsøger jeg hende og Karen må tage skraldet, vi har fået nye love her i landet der gør, at man kan få bøde, også fængselsstraf for mishandling af dyr inkl. at sætte dem på gaden, MEN der skal vidner til og de er svære at finde af angst for represalier, ydermere sætter folk dyrene på gaden om natten hvor folk sover så dermed er der ingen vidner….

Se, nu sker det igen…mens jeg sidder og skriver har jeg haft 5 opkald af forskellig art, om jeg kan hente hunde her og der og lige nu, ringede de fra vores lokale animal protection for at spørge hvornår jeg har kastrationer i Puriscal , der er en kone med 10 dyr til kastration, hun har ingen transport og ingen penge til dyrene. Jeg bad om telefon nr.. og navn på konen og jeg er næsten sikker på, at det drejer sig om en kone jeg allerede er i kontakt med men som ikke er fra Puriscal men herfra den lille landsby hvor vi bor. Hun er mægtig sød , bekymrer sig om hunde og katte der er sat på gaden. Hun har for et par måneder siden taget to tæver til sig som var gravide og de kom med 9 hvalpe, en fik 4 den anden 5, derudover har hun en 4 katte og tre voksne tæver, bor til leje, er alenemor og har ingen penge!!!! Den er vist hjemme!!!!!

Jeg har givet hende foder til alle, ormemidler til alle og sagt at hun skulle prøve at afgive hvalpene til folk der vil passe dem ordentligt, hun ringede oprindeligt til mig for at høre hvad hun skulle gøre ved 3 voksne hunde der var blevet forgiftede, to var hendes, en hos en nabo og hendes fik hun reddet med min hjælp, naboens overlevede ikke. Hun bor i rækkehus og naboerne forstår ikke at hun hjælper disse dyr, så derfor har hun problemer med gøen, hun har dem ikke indhegnet så de render rundt over det hele og det vil naboerne ikke acceptere f.eks. at de skider på deres terrasser etc. Det kan man jo godt forstå et eller andet sted, og at have et godt hjerte, er ikke altid nok, hvis man ikke har mulighederne for så mange dyr. Nuvel, hun skylder mig penge for foder så det er nok derfor at hun ikke tør ringe til mig og prøver med ANPA, der kommer hun ikke langt for de tager 7000.00 colones, pr. dyr, jeg gør det for det folk kan betale og er det hende, Elisa,ved jeg, at det har hun slet, slet ikke mulighed for. Hvad hun ikke ved, fordi hun ikke har ringet er, at jeg er ved at lave en “hjemme-kastration” her i vores gæstehus for de hunde og katte hvor jeg ved, at de behøver en operation, dels er de i løbetid, dels allerede gravide og på nuværende tidspunkt, har jeg vel samlet en 20-25 stykker, nok til at få en dyrlæge herud fra San Jose. I tror det er løgn, men herude på landet er folk SÅ ignorante at de ikke engang kan finde ud af at komme selv med deres dyr og jeg vil æde en gammel hat på, at jeg kommer til at hente og bringe dyrene, det er virkelig fortvivlende men jeg gør det fordi jeg ved at kommer der offspring, bliver de sat på gaden hvis ikke inden når tæven er gravid og må få sine hvalpe et eller andet sted i bjergene under en busk, hvor hun har gravet et hul og der drukner hvalpene……

Nåh, uanset hvad, er det da blevet lidt bedre og havde vi ikke den verdenskrise som vi har, så ville det se endnu bedre ud. Krisen kradser gevaldigt her, folk er uden arbejde og her har vi jo ikke et socialt sikkerhedsnet som man har det i Danmark, her må hver i sær klare sig som de nu kan og det betyder, at der knap er til familien og derfor da slet ikke til dyrene. Derfor er der også sket det, at nu begynder man at sætte små hunde på gaden. Før var det de store der naturligvis spiser mere og lige akkurat igår, hentede Marito en hanhund, OSO hos en kone, Nuria, som jeg har besøgt en gang før og givet foder etc. til hendes hunde og katte. Nuria er en hjælpsom sjæl mht. hunde og katte, men hun har ikke mulighed for at fodre dem med det resultat, at de nogle gange går i dagevis uden mad. Jeg har betalt for, med donationer, dyrlæge til en af hendes katte der var så inficeret af orm, at de sprang ud af numsen når man trykkede missen på maven, den døde. Hun havde også en hvalp med parvovirus, hvor jeg betalte for at en dyrlæge tilså den, den døde også, så hentede hun en anden hvalp som selvfølgelig blev smittet, den døde også, og nu vil hun have at jeg kommer ned og vaccinerer en lille hanhvalp inden den også doer, hvilket jeg vil gøre i morgen. Jeg har dog sagt til hende, at i det øjeblik jeg giver vaccinen og hvis hunden allerede har virus, jah så giver jeg jo sygdommen og hunden dør, men hun siger at den ikke har været hvor de andre er, og at hun vil tage chancen hvilket for så vidt er ok, jeg mener har den virus, så dør den alligevel, har den ikke, kan den reddes. Nuria har denne hanhund OSO, og jeg siger og skriver, jeg har da aldrig set så tynd en hund, den er bogstaveligt talt kun skind og ben og da hun sagde at den var tyndere end da jeg så den først, sagde jeg til hende at jeg ville tage den herhjem og fede den op, han er et mix med noget collie og pelsen består kun af knuder som jeg vil klippe af når den har fået lidt sul på kroppen og ikke fryser pga. manglende pels, han er en sød og kærlig hund og ham skal jeg nok få op at stå sålænge han spiser og det gør han. Han er simpelthen bare så sulten. Han fik ormemiddel med det samme og går i indhegningen sammen med hvalpen, Puppy. Jeg har startet treatment af hende og håber på at hun ikke smitter ham med sit skab, men jeg giver ham noget forebyggende.

I aftes ringe en desperat herre fra Puriscal og bad mig hente en ung tæve som han påstår er sat på gaden , han vil ikke gøre den “noget ondt”, når folk siger dette betyder det, at de ikke vil forgifte den eller sætte den på gaden, så det er da altid noget MEN hans kone hader dyr, (normalt foreslår jeg udskiftning af kone!!!) , han bor til leje og denne person vil ikke have at folk der lejer hos hende, har husdyr!!!! Jeg henviste til gruppen i Puriscal og de ringede naturligvis hertil igen og vi blev enige om, at Natalia henter tæven i dag kl1600, har den hos hende, vil se om en eller anden vil adoptere den mod jeg betaler for operation, og ellers henter jeg den hos hende på fredag. Hunden fejler vist ikke noget efter sigende, det håber jeg passer for hun kommer til at gå med Oso og Puppy i en indhegning, jeg har kun to hundehuse men håber at de vil acceptere en ny i et af husene, ellers bliver hun pladdervåd når det regner, og så må jeg finde på noget andet, ved ikke lige hvad men jeg finder som regel en løsning på div. problemer, det bliver jeg jo nødt til.

En god nyhed er at jeg har modtaget en donation fra jer, Dyrenes SOS, til en gratis kastrationsklinik i Acosta, en lille by med et stort opland og med en Guds benådelse af gadehunde som går for lud og koldt vand, får lidt at spise her og der af venlige mennesker men som alle der, har en masse dyr selv som ikke er opererede. befolkningen er bønder, de har mad men ingen kontanter, så jeres donation falder på “et tørt sted”, kan man sige. Mange, mange tak til alle, på dyrenes vegne. Jeg har haft en del bøvl med at få denne runde op at stå, men nu er det lykkes, og datoen er fastsat til 04. jul 2009. Jeg har lokalet, 3 dyrlæger af de hurtige, de har hver 2 assistenter og jeg er ved at “indfange” mine frivillige håber på en 4-5 folk plus min egen lille person og det er også nødvendigt, jeg regner med ca. 150 dyr. Hvert dyr kommer med ledsagelse af mindst to personer så pladsen var et problem, idet vi skal have alle, specielt dyrene, under tag, man kan ikke operere en våd hund eller kat. det bliver bestemt et værre “gedemarked” men ok, bare det hjælper dyrene og deres familier, så er det godt nok med mig. Jeg er i gang med lister over alt det jeg skal have med, vit. k1 til de dyr der er i løbetid eller må abortere, de bløder altid efter operation, masser af doxiciclina til dem med erligia, der er sikkert mange idet det er landområde med kvæg som har disse tæger der overfører denne sygdom, antibiotika, ormemiddel, svampecremer , til hannerne, dexametasona, et middel i pilleform til at tage hævelse omkring scrotum plus sulfa til betændelse samme sted og en hel masse andet. Jeg har fået en ny frivillig til at komme og tage billeder af os med t-shirts fra dyrenes sos ,som han så sender til jer, så I kan se, hvad jeres donationer går til og at disse bliver brugt til det, de er beregnet til. Jeg betaler alt med checks og sender en opgørelse når jeg har det hele færdigt. Det jeg mangler lige i øjeblikket er, at få flyer færdig , denne gang bliver det med Dyrenes SOS logo, information om hvordan man kommer med dyret dvs. uden mad og drikke fra aftenen inden og at de skal være behandlet for orm indenfor den sidste uge. Det bliver nok det springende punkt, folk aner ikke på landet at man skal give ormemiddel. Sidste gang i Tabarcia havde vi hunde på over to år, der aldrig havde fået ormemiddel og for at det ikke skal være løgn, ville en ung, dum pige give sin kat ormemiddel som hun lige havde købt, mens den stadig var i bedøvet…Jesus, jeg så det heldigvis i sidste øjeblik og spurgte om hun var tosset , det mente hun ikke, jeg havde jo sagt at katten havde problemer med opvågning fordi den ikke havde fået ormemiddel, så derfor gav hun den det nu, sådan den ville vågne!!! Jah, “mod dumhed, kæmper selv Guderne forgæves” men det er jo det, jeg bla. er her for, at oplyse sådan at folk selv kan klare sig og derfor er jeg også i gang med at lave et stykke papir omkring de mest almindelige ting som opstår mht. sygdom, forgiftning etc. som jeg vil give folk, jeg har masser af materiale som vi giver til folk, omkring hvordan de skal behandle deres dyr, noget så almindeligt som frisk vand etc. men de læser det ikke!!! Jeg holder altid en lille tale inden vi starter og siger, læs nu materialet og har i spørgsmål, så kom og spørg hvis de er noget I ikke forstår og tro det eller ej, de kommer med alle de spørgsmål der står skrevet i materialet, ok, ok, nogle har glemt deres briller, andre kan ikke læse eller skrive men ungerne kan og de spørger også.

Så, nu er det frokosttid og om lidt har vi tordenvejr der vil noget, sådan er det altid i regnsæsonen så det er om at ruppe sig mens tid er.

Ha’ det dejligt allesammen og nyd den dejlige danske sommer, pas godt på jeres dyr, jeg gør hvad jeg kan for “mine” og jeg vender snart tilbage.

Knus
Lise

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial