Trap-Neuter-Vaccinate-Return er en nyere og bedre beskrivelse af Animal Birth Control-programmerne og TNVR er grundstenen i Foreningen Dyrlæger uden Grænsers arbejde, fordi den forebygger mange af de problemer, der opstår, når gadehunde ikke neutraliseres.TNVR er en metode til human kontrol af gadehundebestande, hvor hundene bliver fanget, steriliseret/kastreret, vaccineret mod sygdomme (som rabies og parvovirus) og derefter genudsat i deres oprindelige territorium. Programmet er baseret på den forståelse, at fjernelse af gadehunde ikke reducerer den samlede population på lang sigt, men derimod kan skabe en ubalance i økosystemet, som fører til endnu flere gadehunde.
Hvorfor virker TNVR?
- Forebygger ukontrolleret reproduktion – Et TNVR-program sikrer, at de steriliserede dyr ikke længere kan formere sig. Dette stabiliserer bestanden og forhindrer, at nye generationer af uønskede dyr fødes.
- Reducerer sygdomsspredning – Vaccination beskytter både hundene og lokalsamfundet mod sygdomme som rabies, hvilket er særligt vigtigt i områder, hvor rabies stadig er et problem. Desuden forebygger neutralisering flere sygdomme blandt gadehundene blandt andet CTVT, også kendt som Sticker’s tumor. Det er en smitsom kræftsygdom, der overføres gennem seksuel kontakt og primært rammer hundenes kønsorganer, hvilket kan medføre blødning, sår og betændelse.
- Minimerer uønsket adfærd – Steriliserede dyr udviser mindre aggressiv og territorial adfærd, da de ikke længere har samme hormonelle drivkraft til at slås om territorier og parring.
- Økonomisk og praktisk bæredygtigt – At forsøge at fjerne alle gadehunde permanent er en dyr og ineffektiv løsning. TNVR er en mere langsigtet og økonomisk levedygtig strategi.
Hvorfor hjælper det ikke at fjerne gadehunde og sætte dem i offentlige shelters eller adoptere dem til udlandet?
- Biologisk tomrum (vacuum-effekten) – Når en gadehund fjernes fra et område, opstår et tomrum i territoriet. Dette tomrum tiltrækker nye hunde udefra eller får de tilbageværende hunde til at formere sig hurtigere, fordi der er flere ressourcer (mad, plads). På den måde vil bestanden hurtigt blive genopfyldt.
- Adoption hjælper kun få dyr – Selvom internationale adoptioner kan redde individuelle hunde, er det ikke en løsning på den overordnede problematik. For hver hund, der adopteres væk, fødes der mange flere på gaden.
- Sheltere bliver hurtigt overfyldte – Offentlige internater i mange lande bliver hurtigt fyldt til bristepunktet, hvilket fører til dårlige forhold og ofte aflivning af dyr for at skabe plads til nye. I stedet for at hjælpe hundene løser dette ikke det grundlæggende problem.
- Lokal accept og ansvar – Når hundene forbliver i deres kendte område efter sterilisation og vaccination, bliver de en naturlig og harmløs del af lokalmiljøet. For at sikre, at de ikke strejfer væk i søgen efter mad, er det vigtigt at etablere lokale foderværter. Det hjælper ikke kun hundene med at blive i området, men øger også chancen for, at lokalsamfundet accepterer dem – især når de er sunde, fredelige og ikke udgør nogen gene.
Konklusion
TNVR er en evidensbaseret og etisk tilgang til at håndtere gadehundepopulationer. I modsætning til masseaflivning eller fjernelse af hunde, som kun giver midlertidige resultater, er TNVR en bæredygtig løsning, der skaber stabile, sunde hundebestande og forebygger lidelse. Det kræver dog samarbejde med lokalbefolkningen, dyreværnsorganisationer og myndigheder for at være effektivt.
For at TNVR-programmer skal være effektive til at kontrollere gadehundebestanden, skal en minimumsandel på 70 % af hundene i et område steriliseres.
Hvorfor netop 70 %?
Forskning og praktiske erfaringer fra TNVR-programmer viser, at hvis mindre end 70 % af en bestand steriliseres, vil fødselsraten stadig overstige dødeligheden, hvilket betyder, at populationen fortsætter med at vokse eller forbliver stabil uden at falde.
Når 70 % eller mere er steriliseret:
- Fødselsraten bliver lavere end den naturlige dødelighed.
- Populationen begynder gradvist at falde på en kontrolleret og human måde.
- Eftersom hundene fortsætter med at leve i deres territorium uden at reproducere sig, forhindres nye, ikke-steriliserede hunde i at tage deres plads (og dermed genskabe problemet).
Hvis færre end 70 % steriliseres, vil de tilbageværende, fertile hunde formere sig hurtigere, især fordi der ofte bliver mere plads og ressourcer til rådighed, hvilket fører til en hurtig genopbygning af bestanden (vacuum-effekten).
Hvordan opnås en 70 % steriliseringsrate?
- Masse-sterilisationer på kort tid: Effektive TNVR-programmer fokuserer på hurtige, brede steriliseringsindsatser i et bestemt område for at komme tæt på 70 %-grænsen så hurtigt som muligt.
- Opfølgning og vedligeholdelse: Nye hunde, der ankommer til området, skal også steriliseres for at forhindre, at bestanden stiger igen.
- Lokal opbakning: Succesrige TNVR-programmer involverer ofte befolkningen, som kan hjælpe med at identificere og rapportere nye hunde, der skal indfanges og steriliseres.
Eksempler på succesfulde TNVR-programmer
- Indien: Flere byer har set et markant fald i gadehundebestanden efter at have implementeret systematiske TNVR-programmer, hvor steriliseringsraten nåede over 70 %.
- Tyrkiet: Mange byer har tidligere stabiliseret og reduceret gadehundepopulationer ved at implementere lovpligtige TNVR-programmer, men sørgeligt nok er Tyrkiet begyndt at masseaflive gadehundebestanden, hvilket på sigt ikke vil løse problemet.
- Rumænien: Der har været en langvarig kamp mellem masseaflivning og TNVR, men områder, der har satset på TNVR med høj dækningsgrad, har set positive resultater.
Hvis mindre end 70 % steriliseres, vil gadehundebestanden fortsat vokse eller forblive uændret. Hvis mindst 70 % steriliseres og vaccineres, vil bestanden gradvist falde uden at skabe biologiske tomrum, og gadehundene vil kunne leve et sundere liv uden at formere sig ukontrolleret.