Af Lise fra Costa Rica
Kære læsere.
Siden jeg skrev sidst, er der sket en del på hundefronten i Costa Rica og desværre ikke alt sammen godt, alt efter hvordan man ser på det.
Jeg har nu 29 hunde (9 mine egne) og mens jeg skriver kan det være at der kommer flere til!!!! jeg blev ringet op af Saety som før har hjulpet mig med at fostre hunde og hun fortalte at der gik en gravid tæve oppe ved indianer- skolen og alle kyste den væk med det resultat at den var meget bange og ikke til at komme i nærheden af. I Costa Rica får skolebørnene i de små klasser varmt mad en gang om dagen og kogekonen gav den lidt at spise, men hun kunne heller ikke få fat i den. Jeg fik så den gode ide, at udsætte en dusør på 10000.00 colones, ca. 20USD til den der kunne få fat i den , binde den og ringe til mig og SAA lykkedes det!!!!!…og nu er hun her, BETSY, har vi kaldt hende og rigtigt nok, hun var noget skræmt men heller ikke mere end at jeg bondede med hende på 5 min. , jeg snakkede blødt med hende, lagde min ene hånd under hendes kæbe og strøg over hovedet med den anden og så lukkede hun øjnene og syntes at det her var dejligt, en hund der er skræmt ville ikke drømme om at lukke øjnene af angst for “hvad kan de ske hvis jeg ikke ser”. Hun er ved Gud ikke køn men meget charmerende, hun “griner” når jeg går over til hende, har noget husky i sig med et blåt øje og et brunt, ellers er hun sort med brune aftegninger. Hun er så supergravid at jeg ikke ville operere hende, det ville betyde at hvalpene skulle aflives og da de jo nu er “færdige” til at komme ud, så tager jeg det med. Jeg håber på at der ikke kommer så mange, men som hun ser ud, er der mange eller de er store. Jeg er ikke glad for at have hvalpe fordi jeg ikke har mulighed for at opdrage dem, vænne dem til alt det de senere skal sættes ud for, biler, vaskemaskine, normalt larm eller støj der er i et hus, mine hvalpe er socialiseret med andre hunde og andre mennesker men der mangler det andet..og det fører mig over til det næste emne, hvor netop det der gik galt!!!!
En lidt ældre kvinde, Sonia, ringede til mig og ville gerne adoptere en hvalp, hvilket jeg ikke havde. Jeg har tidligere fortalt om DUKE og NELA, som jeg bragte ned til Sonia. Sonia bor et sted der er meget trafikeret i den 3. største by i nærheden af lufthavnen og der var virkelig støj fra biler, naboer etc. og jeg forklarede at de skulle tage det hele stille og roligt, ikke for meget aktivitet men kæl og kys og efter nogle dage, kunne de tage dem på gåtur i snor. De første 5 dage gik alt fint, de var rolige og ville gerne have kontakt men så gik det galt!! NELA bed hendes vandledning over, samt bed hul i el-ledningen, sammen gravede de alle hendes roser op og forsøgte at gå “i krig” med hendes flotte potteplanter og Sonia ringede og græd i telefonen fordi hun bare ikke kunne tage mere. Hundene nægtede at gå tur fordi de var bange for støj og biler og jeg ved ikke hvad. Jeg var ked af det, dels på hendes vegne men mest på hundenes, for da jeg hentede dem, var de om muligt mere skræmte end da jeg afleverede dem og hvad så jeg???? Sonia havde fået en ny hvalp, en Rottweiler han på 3 måneder og det første jeg sagde var, “du har for lidt plads til sådan en stor hund når den bliver voksen” men det mente hun ikke!!! Sonia ringer til mig når hunden er voksen og giver problemer, skal vi vædde??? Well, DUKE og NELA var glade for at være hjemme hos “mor” igen, DUKE kom sig efter en dags tid, NELA var stadig skræmt og ville ikke ud på gåtur til floden før efter et par dage. Normalt tager adrenalin en tre dages tid til at forsvinde fra blodet og nu er de fuldstændig som de var før, jeg lukkede dem ud sammen med de andre, som de jo kender, og der blev snuset og undersøgt og så fandt DUKE en bold og ville lege bold med mig. Moralen i historien er, at dette må ikke ske igen, hvalpe skal ud af huset så hurtigt som muligt og at hvis en person har en ide om hvad de gerne vil adoptere, så skal jeg ikke overbevise dem om noget andet bare fordi jeg gerne vil, at hundene får det “rigtige”hjem, undskyld DUKE og NELA, jeg passer bedre på næste gang!!! Det gode her er, at hun sagde jeg skulle hente dem, andre ville have sat dem på gaden!!
MAXI, som jeg hentede på gaden i påsken, har det dejligt, siger hans nye mor, Rosa. Da jeg ringede forleden aften, lå han sammenkrøllet foran TV og sov dejligt. hun er en af de få hvor hundene må komme indenfor, hun ville gerne have en til men nu passer jeg på, hun har to små hvalpe og tre må være nok, som jeg sagde til hende. Rosa betaler jeg hundemad til, hun er alene og kan lige akkurat betale for maden til sin familie. MAXI vil jeg besøge og se om han har det godt.
Fernando ringede en lørdag aften for at sige at han blev nødt til at give mig NICK tilbage, en husky, som han har haft i over et år. ikke nok med at NICK kom tilbage, så havde han altså også lige EVA, en ung tæve som jeg aldrig havde set. Problemet var, at han skulle skilles og da hundene befandt sig på konens farm, så var der ikke nogen til at passe dem, idet hun befinder sig i Miami og at hans ”caretaker” tog af sted til Nord Costa Rica og det søndag morgen. Jeg flippede ud, blev vred over at få så kort varsel til at få hundene placeret men enden på det blev, at jeg naturligvis hentede dem begge og nu er de her. Begge har det godt, er velnærede og er blevet passet fint, det skal Fernando dog alligevel ha’….
Det sidste “skud på stammen” er LENNY, en lille hanhvalp som løb rundt på vejen og ingen kunne få fat i. Han kom ned til Yadiras hus, (hun hjælper til her med hus og hunde) og LENNY blev bundet og senere hentet af Marito. LENNY har skab, som jeg behandler ham for nu, en ualmindelig sød lille hvalp på ca. 4 -5 måneder, han er ved at skifte tænder, desværre for de blivende er brune og dårlige, så jeg giver ham ekstra kalk og må se hvad dyrlægen kan gøre, måske det retter sig lidt når alle tænder kommer ud men jeg tror at skaden er for stor. LENNY minder lidt om LONNI, derfor hedder han sådan, ligeså dejlig som hun er. Lenny har jeg i en stor transportboks i gæstehuset, han kan ikke blive sat sammen med andre inden hans skab er ordnet, det tager vel en 10 dages tid til vi ser at nye hår kommer frem, han blive lukket ud mange gange om dagen til tissetår og kæl og han futter rundt, smider sig i græsset, ruller og er bare en dejlig lille hvalp som jeg regner med, vil være nem at afsætte fordi han er lille.
Folk ringer og regerer i øjeblikket, om jeg ikke kan hente hunde her og der, det er helt vildt, en dobermantæve med 8 hvalpe, en anden med 5, en mand der har to vil bygge til og har så ikke plads til to hunde, boxermix etc. jeg er ved at opgive ind i mellem men jeg kan jo ikke klare mere end det jeg gør og takket være Dyrlæger Uden Grænser og støttemedlemmer, så kan jeg dog i det mindste sørge for at dyrene får foder og bliver opereret, TAK til alle der hjælper med det.
Her til slut, vil jeg lige fortælle om en smart hund, PLUTO. !!! sidste weekend, trak det over og det begyndte at regne lidt. PLUTOS elskede dyne, min gamle, lå halvvejs ude at hundehuset og jeg troede ikke mine egne øjne da jeg så at han stod op og begyndte med tænderne at trække dynen ind i huset så den ikke blev våd!!!!! Det lykkedes, han lagde sig på den og sov!!! – HVIS DET IKKE ER SMART???
Alt for denne gang, jeg vil lige gå over og se hvor mange hunde jeg NU har……en forårhilsen til alle fra mig her i varmen, vi har 36 grader og alle er ved at omkomme…også mig…. Knus Lise