Let it snow, let it snow, let it snow… with puppies!

Kære læsere.

Endnu to uger har passeret siden sidste beretning, og vi er nu trådt ind i december måned. Derhjemme har I nok travlt med julegaveindkøb, julefrokoster og med at forspise jer i mad, som jeg kun kan drømme mig til. Her på Grenada har jeg travlt med at passe hvalpe!

De sidste to uger har været meget hektiske, for udover de normale konsultationer og operationer, er der blevet bragt rigtig mange herreløse dyr, især hvalpe, til os. Allesammen dyr, der har krævet meget pleje og omsorg – også om natten.

I sidste uge kom 5 to uger gamle hvalpe til os, hvis mor var død af forgiftning. Hvalpene havde brug for mælkeerstatning hver 3. time, så personalet her skiftedes til at tage nattevagter for at fodre dem. Jeg var oppe hele natten til torsdag, og i de timer gik det op for mig, at der skal gå meeeeget lang tid før, jeg skal have mine egne børn. Og så vil jeg helst gerne undgå femlinger! Det er virkelig hårdt arbejde at passe så mange små individer på samme tid – især kl. 3 om natten. Alle fem hvalpe trivedes godt i sidste uge, men i weekenden er det desværre gået ned ad bakke for dem. I dag har vi kun 2 hvalpe tilbage, og deres fremtid ser også usikker ud. Vi vil gøre alt for at holde dem i live.

Udover disse to hvalpe, har vi de hvalpe med skab, som jeg fortalte om i sidste beretning. Én af de hvalpe blev vi nødt til at aflive, så nu er der 4 tilbage. Hver dag smører jeg dem ind i kokos/neem olie, som skulle virker mod miderne. I starten skulle hvalpene også fodres flere gange om dagen med forskellige kosttilskud, men nu er de ikke længere underernærede og de vokser godt, så vi kan fodre dem samtidig med alle de andre hunde, hvilket sparer os en masse dyrebar tid.

Heldigvis er alle de andre hvalpe, som jeg fortalte om sidst, blevet adopteret. Ikke alle er blevet hentet endnu, men det bliver de inden jul. Jeg kan heller ikke forestille mig en bedre julegave end sådan en sød lille hvalp under jule/palmetræet.

Nu hvor en del er på vej væk, så har vi selvfølgelig også fået 3 nye hvalpe, der alle lider voldsomt af hårsækmider. Jeg kan efterhånden starte en karriere som massør, med alle de hvalpe jeg skal massere ind i olie hver dag pga diverse hudproblemer! Heldigvis har vi set, hvor stor en effekt olien har. Harper, vores gamle hund som også led af hårsækmider, har undergået den største forvandling – se bare på før- og efterbillederne. Udover alle vores hunde (8 voksne og 18 hvalpe) har vi også lige 13 killinger, som mangler et hjem. Derfor er der sket det helt utænkelige, at vi i dag har fået at vide af vores øverste leder, at vi ikke må tage flere dyr ind. Hvis en hund bliver efterladt på vores dørtrin, tager vi den selvfølgelig til os, men hvis der kommer mennesker med dyr, som de ikke kan tage sig af, så må vi afvise dem. Jeg tror, at det er første gang, det er sket, men som det er lige nu, så har vi hverken kapacitet eller fysisk og psykisk overskud til flere dyr. For man skal også huske på, at vi sideløbende har konsultationer og operationer, som vi skal tage os af. Heldigvis er vi stort team, så vi er mange hænder om jobbet. Der har været en del udskiftning af frivillige de sidste 2,5 måned, og jeg er den, der har været her længst tid. Det er rart at føle, at man efterhånden har styr på rutinerne, og kan hjælpe de nye, i stedet for at være den der klods om benet på de andre.

Nu er det jo snart jul, og da det er min yndlingshøjtid, gør jeg ALT for at komme i julestemning. På mit værelse har jeg hængt lidt julepynt, som min veninde havde med til mig, hver aften spiser jeg dansk importerede brunkager og pebernødder, og under mine operationer sætter jeg julemusik på anlægget. De andre er ved at blive sindsyge! På trods af det er det virkelig svært, at forstå, at det er jul om lidt. 30 graders varme, palmer og sol minder ikke just om danske juledage. For at vise mine venner her hvordan julen er i Danmark har jeg derfor holdt “Danish Christmas-hygge Night”, hvor jeg lavede gløgg med grenadisk rom og krydderier, og risengrød med grenadisk kanel. Det var et hit, og i det øjeblik føltes Danmark og julen ikke så langt væk – indtil arrangementet udviklede sig til et pool party…

Jeg har kun 2,5 uge tilbage på GSPCA, så skal jeg på nye eventyr. Det kan I høre mere om i min næste og sidste beretning, hvis I skulle have lyst.

Glædelig jul derhjemme! Spis nu en hulens masse sovs for mig.

Med venlig hilsen
Kristine.

 

 

 

 

 

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial