Costa Rica – 14. november 2010

Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Jah, så er det igen tid til at skrive lidt om løst og fast herfra Costa Rica.

Jeg vil starte med det triste først og det er, at min gamle Schæfertæve, Flicka, nu er sendt til de evige jagtmarker, hun ville være blevet 14 år den 4. februar 2011, og det er gammelt for en stor hund. Hun gav mig “signalet” i form af, at hun holdt op med at spise, ikke engang godbidder ville hun have og ydermere kiggede hun på mig med triste øjne ligesom for at sige ” kan du ikke hjælpe mig??” og jeg kunne se, at hun var træt og mæt af dage.

Så jeg ringede til vet. Mariano som kom og aflivede hende, som sædvanligt med hendes hoved i mit skød og der faldt hun så “i søvn”…. Det er altid trist, når en ven, det være menneske eller et dyr, forlader denne verden, og nu venter vi så på, at gamle ruhårede foxer, Whisky, giver et tegn. Han er lige blevet 15 år men spiser med god appetit, ok med pynt, that is, det eneste han vil, er at være i min nærhed, og da han er blind, så snuser han sig frem til hvor jeg er. Bliver han forvirret, så bærer jeg ham hen til hvor jeg er, og så falder han til ro og lægge sig tila t sove.

Hos min hushjælp, Yadira, blev der afleveret en plastikpose med en lille hundehvalp og hendes mand ringede og spurgte om jeg ville tage den?? Egentligt ikke, sagde jeg, jeg har allerede mange, 28, i øjeblikket, men sagde ok og den lille, ualmindelig sød og yndige hanhvalp, satte jeg så sammen med Baldur, der gik med Flicka, som jo så ikke var mere, således at han havde lidt company og samtidig kunne opdrage den lille for det er een, der vil noget.

Ideen var, at den lille skulle erstatte Whisky og skulle være Uwes hund, og Uwe døbte den NOTTE, italiensk for nat fordi den lille er sort med brunmelerede poter. Nuvel, den lille var meget aktiv, troede sikkert at han hed NEJ, han var en rigtig drillepind, bed Whisky i ørerne og halen etc. Det gjorde han også med Baldur men der blev han sat på plads……. Min kiropraktor kom med kone og søn for at hente FOXY, men da de kom uanmeldt, var han ikke klar til at blive givet væk, manglede et bad, loppe kur etc. så vi aftalte en uge efter.

De kørte, men kom tilbage for at spørge om de måtte få NOTTE, jeg spurgte Uwe, som var ked, men problemet her er, at de to grå Schæferhunde på 9 år, Chasqui og Cindy, ikke tolererer andre hunde og jeg var bange for, at han skulle smutte ud til dem og at de ville bide ham ihjel og det kan vi jo ikke have. Så Uwe sagde til sidst ok til at de kunne få ham, og da jeg ikke har hørt noget fra dem, går jeg ud fra, at alt er ok, ellers ville de ringe.

Kastrationsrunden i Puriscal den 16. oktober 2010, gik ud over forventning med 92 dyr, som vet Blas opererede alene fra kl 0800 til kl 1630 og det kunne han kun, fordi denne gang var der mange katte og en del tæver, nogle i løbetid, en enkelt var temmelig gravid, men med to hvalpe som hun aldrig ville kunne presse ud og man ville være nød til at operere hvalpene ud, ergo blev der lavet en abort, noget jeg ikke er imod, men det skal foregå inden tæven er gået halvdelen af tiden dvs. ca. en måned efter bedækning, fra bedækning til fødsel går der omkring 63 dage.

Men i dette tilfælde, ville både tæve og hvalpe dø, så jeg gav ok til dyrlægen. En lille Malteser måtte vi lægge i drop, hun havde problemer med anestesien, jeg er altid bange for at dyr ikke kan klare anestesien og bliver bekymret, når de ikke vågner “normalt”, det er jo individuelst. Men denne gang var der tre katte der bare ikke ville vågne og de tilhører en bekendt, Maggy, en amerikaner, som tror hun har dyrene på bedste vis men det er ikke tilfældet!!! Hun avler katte, tidligere hunde og hun er sød nok, vil det bedste, men ved ikke hvordan dyrene skal holdes og til hende, måtte jeg uddele skideballe for de tre STANK og den ene hankat, leverede et prut der sagde “spar to” til alt og jeg sagde, Maggy, den kat er syg, tag den til dyrlæge med det samme, lav nogle blodprøver etc. Jeg har ikke kontaktet hende og ved ikke om den lille han har overlevet, håber på det bedste, for det var en sød lille fyr, siameser tror jeg, har ikke meget forstand på katteracer….men holder meget af katte også, jah faktisk alle dyr…

Den 7. november 2010 havde SASY fundraising og det gik over al forventning, selvom mange havde meldt afbud pga. enorme jordskred i hele landet forårsaget af en enorm mængde vand, der kom i forbindelse med hurricane Tomas. Helt, helt vildt, 400 ml. pr. m2 pr. minut, jeg har da aldrig set noget lignende og sagde til Uwe, at jeg håber sku at skoven holder på jorden og at vores to render, leder vandet til floden for ellers har vi et bjerg i “hovedet”!!!Well, jorden holdt og vi har ikke engang nogle træer i skoven der er væltet, så vi havde held, ikke som andre der har mistet hele familier, begravet levende og store redningsaktioner var igang med hunde osv. jeg er ikke helt sikker, men noget med 40 personer, forskellige steder i landet, er døde og noget med 800 er uden hus og er i shelter. Jeg så nogle billeder, hvor folk bar deres hunde i sikkerhed, og det varmede mig om hjertet for det betyder at folk ikke kun tænker på sig selv, men også deres dyr. Køer og heste ved pr. instinkt at jorden bliver blød og skrider og derfor søger de fast grund, en hund sikkert også, men hvis den står bundet????

Nåh, noget med 48 broer er revet væk i hele landet, folk kan ikke komme hverken frem eller tilbage og helikoptere forsyner dem dem mad og drikke, jah, ham Tomas har virkelig forårsaget skade.

Men SASY fundraising gik over forventning, jeg tror at der kom over USD 40000.00 ind og denne gang, var det mere overskueligt fordi de havde taget mit råd fra sidste år til overvejelse, som gik ud på, at man grupperer det der bliver doneret, dvs. en gruppe har med vets. at gøre, en med spas, massage, en med restaurnat, en med hotelophold etc. Sidste år bød jeg ikke på noget som helst, fordi jeg ikke kunne huske hvor jeg havde budt, der var det hele blandet og jeg simpelthen opgav. Frances, præsident i SASY kom hen til mig og sagde tak for rådet for det var over forventning og det var jeg da glad for, også at de sidste år, var det umuligt at få noget at spise for hver gang tjenerne kom ud fra køkkenet med “hapser”, stod der en horde af folk foran døren og maden kom aldrig videre, så jeg foreslog små “stands” med mad eller buffet og de valgte stands og alle der ville, kunne få en bite. Nu er der så tilbage at vente på, hvornår alt er afregnet og hvem der får hvilke beløb til kastrationer i 2011, jeg er ved at forberede en runde i Puriscal og med lidt god vilje, kan jeg lige klare den og må vente, som alle andre, til marts 2011, og se hvordan jeg financerer de første måneder i det nye år.

Som altid, “hænger” jeg på telefonen og giver råd og vejledning til dem der ringer og det er skisme mange… I mandags blev jeg ringet op af en dame fra en radio-sender fra vores avis, La Nacion, og som spurgte om jeg ville være med i et program omkring et problem om 5 hunde, en dame har, og som gør som bare pokker og naboerne var ved at opgive ævred og det i ti år!!!!! Det hele var oppe på ministerplan og gik ud på, hvorvidt man skulle cutte stemmebåndene på hundene således at naboerne også kunne være der.

Damen var imod, tre forskellige ministerier var involveret, facebook og twitter “stod i brand”!!!! Jeg skulle “på” kl. 0830 pr. telefon, havde lige inden ringet til en gammel ven i DK for at høre hvordan man ser på det hos jer og fik at vide, det er forbudt, ligeså halekupering som ørekupering, hvilket jeg meddelte. OK, jeg var noget nervøs, men havde forberedt mig på, hvad jeg ville sige aftenen før. Jeg mener, på dansk ville det jo være nemt også med detaljer, men på spansk hvor man bruger ord jeg ikke kender, jah, så var jeg noget nervøs.

Heldigvis havde de en dyrlæge i studiet inden og han sagde sådan set hvad jeg ville sige, nemlig at jeg ikke var indforstået med den løsning og at man skulle finde ud ad, hvorfor disse hunde gør så meget, og tilbød at jeg ville rive en dag ud ad kalenderen for at besøge damen og hundene. Jeg forklarede at man godt kan få hunde til at holde kæft, men at man selvfølgelig skal være der til at opdrage og give ordrer. Mens jeg snakkede og regerede, begyndte mine at gø som bare pokker, men jeg gav ordren, “ti stille” og ikke et bjæf kom derefter og som jeg sagde, Hørte du det”, jah sagde hun, een ordre og de tier stille….smadder godt, den gik lige ind….

Nåh, efter mig kom så sundhedsministeren, jeg ved ikke hvad hun sagde for vi bor jo på “lars tyndskids mark” og mange sendere kan vi ikke modtage men dagen efter, i avisen, stod der, at ministeren havde taget det af bordet, at hunde har RET til at gø, men også at naboer har ret til ikke at høre på det hele tiden. Normalt er det sådan, at har man flere hunde, så er der altid een der starter og resten følger efter, så jeg foreslog at den der starter, skulle afgives til folk der netop gerne vil have en hund der adviserer, når det er nødvendigt, og så kunne damen beholde de andre. Men resultatet er at alle fem hunde bliver givet i adoption men beholder deres stemmebånd…..

Jah, jeg vil slutte nu, har masser at fortælle om diverse hunde her og der, men det bliver for langt, dog vil jeg fortælle at den gravide, ruhårede tæve, som gik rundt i området og som ingen ville kendes ved, fik 8 hvalpe, hvoraf to er levende. Synd, men alligevel heldigvis, kan man sige for, hvad skal vi stille op med så mange hvalpe som ingen vil have.

En Maria, nabo til Elisa som hjælper hunde i al almindelighed, som jeg har fortalt jer om før, og som har store problemer med Maria, hvis mand har forgiftet hunde og katte hos hende. Hun tog sagen i retten og vandt.

Maria har jeg tilbudt, mindst 4 gange, at hun skulle komme til vores runder, gratis, men det gjorde hun ikke. Nu har tæven lige født 9 hvalpe og hun ringede og sagde at de lå og skreg og hun ikke vidste hvorfor. Det viser sig, at tæven ikke får mad, ej heller mælk, Maria er fattig, sælger lidt af hvert på gaden, så jeg sendte Marito ned med mad og calcium, så tæven ikke går i kalkchok. Nuvel, jeg ved ikke hvad der er sket, men der er kun to tilbage af de 9, går ud fra, at de har været fyldt med parasitter og evt. også mangel på mad, men selvom det lyder kynisk, så er det bedre med to der er ok, end 9 der ikke er det!!!.

Jeg overvejede at tage tæven og hvalpene og få alle op at stå, men jeg har simpelthen ikke plads. Vet. Mariano ringede og spurgte om jeg havde en fosterfamilie til 7 tævehvalpe, som var afsat hos ham i en papakasse, hvor han arbejder. Der havde vi held, alle 7 hvalpe tog diverse medarbejdere.

Jah, det her er dagligdag hos mig og jeg er godt og grundigt træt af, at folk ringer med problemer hele tiden, MEN på den anden side set, er det sådan set godt at de ringer, og ikke lader hundene gå for “lud og koldt vand” og på en eller anden vis, er der en løsning, den skal bare findes…..

Slut for nu, ha’ det dejligt allesammen og nu kan vi snart ønske GOD JUL….. Jesus som tiden går, det var skisme da jul for kort tid siden, eller???

Knus til alle fra
Lise

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial