Af May fra Belize
Nyt fra Belize
Så er One Heart kørende efter en hektisk flytning. Vi måtte tage nogle alternative løsninger, som vi kan forbedre hen af vejen, så vi kunne åbne døren til sheltret igen. Det vigtigste er at vi er der til at kunne tage os af dyrene, og det kan vi nu. En stor tak til alle jer der hjalp os på vej. I denne uge fik vi 7 nye beboer. Først ankom Houdini. Navnet fortæller vist alt ;)) En lille 3 ugers hvalp som vores 2 frivillige, danskfødte Susanne og hendes mand Tim (US) spottede på deres vej rundt i området. Det er de iøvrigt ret gode til og er en stor hjælp for sheltret.
Det tager hundene nogle dage før de forstår at de er blevet forladt hvor de er temmelig forvirret. Det samme var moren til Houdini. Hun flyttede alle hvalpene over til naboen i håb om at få mad der. Men omgivet af 10 løse hunde var hendes hvalpe i fare hele tiden. Vi måtte derfor have hende ud derfra og ind på sheltret. Men hun var på tærene og i forsvar, så vi kunne ikke fange hende ind og måtte nøjes med for nu at tage lille Houdini med os. Vi kørte forbi vores dygtige vet. Martha og Houdini fik den store tur og hun fik alle mider ud af såret.
Min mand Shalom, som er Belizeaner, viste sig at være en udemærket ”amme mor” – Ikke almindeligt for en Belizean mand, så jeg fik mig en skjult griner : ))) Hver gang Houdini hører hans stemme tror hun det er hendes mor.
Vi kan igen høre aberne lave lyde, fuglene kvidre og papegøjerne sladre. De mødes i store flokke i vores have, morgen og aften, og så går sladderen i munden på hinanden, inden de flyver hver til sit.
Vi fik også Lion ind i denne uge. En stor dejlig Bullmastiff. Stærkt underernæret og medtaget af hudsygdommen Mange. Hun blev smidt ud af sin familie da hun blev syg af skab og har siden vandret rundt, uden nogen ville vide af hende.
Og så vil ALLE gerne have hende. Hun er en ægte Bullmastiff og med nye smart pels, stor og velernæret, er hun en drøm af en vagthund her i Belize. MEN DE FÅR HENDE IKKE. Hun har været igennem så meget forfærdeligt. Hun fortjener et rigtig godt liv nu. Så hun bliver på One Heart. Det var alt for denne gang fra Beutyfull Belize. Her er som altid varmt og solen skinder. Hvis nogen af jer har lyst til at komme og besøge os på ferie eller som frivillig, vil i være hjertelig velkommen. Og samtidig støtter i og redder mange dyr til et bedre liv.
ALL THE BEST FRA
MAY OG VENNERNE