TAWESO – 25. oktober 2011

TAWESO – nu med laptop og byggeri

Takket være hjælp fra dedikerede dyrevenner, har TAWESO nu fået opfyldt deres ønske om en laptop.

I starten af september 2011 rejste Pia og Anders Rasmussen, Skanderborg, på ferie i Tanzania. Forinden henvendte de sig til Dyrenes SOS, da de gerne ville gøre noget for foreningen i forbindelse med deres rejse. Vi blev enige om, at deres rejse var en sjælden god lejlighed til at få bragt nødvendigt udstyr derned uden omkostninger for os, og ud fra en ønskeliste som TAWESO sendte os, gik vi på jagt for at opfylde deres ønsker! Vi fik en brugt laptop foræret af Torben Madsen, vi fik otoskoper (instrument til at kigge i ører med) fra Brøndby Dyreklinik, og fra vores beholdning af operationsudstyr (brugt, kasseret udstyr fra Rigshospitalet og Køge Sygehus, indsamlet i forbindelse med Bosnienprojektet sidste år), udvalgte vi instrumenter til steriliseringer og kastrationer. Sammen med diverse andre ting til deres arbejde, bragte Pia og Anders alt dette til Tanzania. TAWESO sender en stor tak til Dyrenes SOS og til Pia og Anders! Pia og Anders har efter deres hjemkomst sendt en mail til os med indtryk og billeder fra deres besøg hos TAWESO. De er meget imponerede over det store engagement som lederen af TAWESO, Dr. Thomas Kahema, lægger i arbejdet med gadedyrene, og der er ingen tvivl om, at de gør et meget stort og seriøst arbejde dernede. Thomas Kahema har doneret sin egen grund til opførelse af en dyreklinik, sådan at TAWESO kan få rigtige klinikfaciliter. Byggeriet financieres gennem donationer og er godt i gang. Vi følger selvfølgelig byggereriet her på hjemmesiden! Se nogle af billederne fra Pia og Anders’ tur til TAWESO:

 

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial