Af Lise fra Costa Rica
Kære alle sammen.
Allerførst vil jeg sige mange TAK for “før-julegave” i form af en donation på USD 1918.00, mange, mange TAK for den såvel på dyrenes som egne vegne…nu kan vi lidt igen, her er stadig meget at lave og jeg vil fortælle noget, som man ikke kan forstå men sådan er det, siges der!!!!
Vi er jo mange der laver det samme som jeg, nogle er organisationer som min, andre arbejder individuelt. I år når jeg nok op på ca. 700 dyr, hunde som katte, jeg har 678 indtil den 10. december 2010, men der kommer flere inden året er omme hos div. dyrlæger som kastrerer individuelt. For et stykke tid siden, blev jeg ringet op fra et radioprogram, (fra avisen LA NACION, udskreget som den bedste og mest seriøse avis i hele Mellemamerika) om jeg ville være med til et radio-interview omkring hvorvidt det skulle tillades at skære stemmebånd over på hunde fordi de gør for meget og laver larm!!!
Well, det sagde jeg ja til og i studiet var der en dyrlæge først, derefter mig, som animal-protector og til sidst selveste sundhedsministeren som havde givet ok til det først men da facebook, twitter o.lign. var “hotte”, jah hele nationen stod i brand, så det, plus efter at have hørt på dyrlægen og mig, tog hun forslaget tilbage og nu er det ikke direkte forbudt men heller ikke accepteret!!! typisk Costa Rica men jeg er jo af den opfattelse at det skal forbydes, men som jeg sagde i radioen, jeg mener at man skal finde ud af, HVORFOR disse hunde gør så meget og jeg tilbød at tage over til denne dame som netop havde hunde der bare gør og gør hele tiden og det har naboer måttet høre på i 10 ÅR!!!!
Nuvel, vi skal jo alle være her, også naboer men damen tog ikke imod mit tilbud og nu er der en form for ro over biksen, ud af 5 hunde, blev 4 bortadopteret og nu har hun kun en, men det holder ikke i længden for hun tager hunde ind fra gaden og så starter det hele forfra men som sagt, lidt ro er der nu på den front……Men her kommer HAMMEREN, ved Gud om der ikke i en artikel, skrevet af dyrlæge-foreningen til avisen med deres standpunkt mht. stemmebånds- cut og der stod, at de var imod massekastrationer!!!!!
Jeg var lige ved at falde ned af stolen da jeg læste det en søndag og at de skulle have en ekstraordinær forsamling til afstemning om det , torsdagen efter…..så der var ikke meget tid og jeg kontaktede min franske veninde Patricia og spurgte om hun ikke kunne forfatte en skrivelse hun og jeg kunne sende, dels til avisen, dels til dyrlægeforeningen, hvilket hun gjorde og derefter kom der rigtig gang i biksen, kors hvor alle mulige organisationer skrev til hinanden og naturligvis ved vi godt, at der er “brødnid” .
Med hensyn til dyrlæger i dette lille land, her kan man “fodre svin” med dyrlæger og advokater men sandheden er den, at dem der kommer til vores kastrationer til få penge, aldrig i livet vil kunne betale 4-5 gange eller mere for den samme operation så dermed kan man sige, at vi ikke tager “kunder” fra dem for den “kunde” ville de aldrig have haft!!!! Til vores sidste kastration i Puriscal den 11dec10, blev der kastreret 84 dyr til 6000 colones for hvert og jeg havde sagt til Laura at hun ikke skulle give rabat men jeg havde ikke regnet med Ruth….hun gav rabat til alle mulige og beløbet af denne rabat, var 32 dyr der ikke betalte, det er for så vidt ok med mig, men ikke aftalen og jeg kan nu godt lide, at man holder en aftale for flere af dem der kom, havde fint kunnet betale.
Nåh, jeg vil lave noget nyt i 2011 og det er, at vi laver mindre “masse-kastrationer” f. eks. med 20-25 dyr og med en tid til en aftale inden og en fast prisaftale med dyrlægen, en anden ide jeg har er, at den samme dyrlæge opererer en halv dag hunde og en anden halv dag katte, for de stakkels katte er ude af sig selv af angst over at se og høre hundene og alle mennesker der larmer, det synes jeg er synd og vil derfor gerne lave om på det, hvis jeg kan få dyrlægerne med på dette.
Vi har 3 dyrlæger i området og to har jeg talt med, den 3. bliver et problem men jeg vil se om hun ikke kan få ideen, hun mener at vi alle inkl. de to andre dyrlæger, tager klienter fra hende og betragte såvel dyrlægerne som os, som konkurrenter i stedet for at samarbejde til dyrenes ve og vel. I øvrigt noget jeg bad Patricia om at indsætte i artiklen til dyrlæge-foreningen, at vi skulle prøve at lave alliancer og ikke “bekrige” hinanden for ligesom at “gøde jorden med ideen og hælde lidt olie på de oprørte vande” for jeg siger jer, nogle af de andre organisationer, truede med alle mulige anklager, lov nummer dit og dat osv. men det dutter ikke, dem der “betaler ” i sidste ende er dyrene, dem der ikke bliver kastreret og som jeg jo har sagt til jer før, vi laver jo også undervisning i form af, hvordan man skal passe sine dyr etc. og det har givet resultat i form af, at dyrene alle ser meget bedre ud end de gjorde før.
Nåh, som I ved, tatoverer vi alle tæver, jeg er den eneste i hele landet der gør det og det er en skam for derved kan en tæve have større mulighed for at blive adopteret af en familie end hvis den ikke har denne indikation og alligevel går det galt og det gjorde det den 11. december 2010!!
En ældre mand havde taget en lidt ældre tæve til sig fra gaden og nu ville han gerne have den opereret for ikke at få hvalpe. Han havde tæven i en plastiksæk, dem man bruger til foder , hun blev præ-bedøvet, og jeg tror at her skete den første fejl for han har sikkert lagt hende i sækken igen og lukket den fint til, sådan at hun ikke kunne løbe væk. Tæven blev hentet af dyrlægens assistenter og de har nok ikke set, at tæven var uden ilt i sækken og har troet at dens debilitet var pga. præ-anestesien så de gav hende operations-anestesien og hun kom på bordet til operation. Vet Blas er meget, meget erfaren, han opererede og hunden blev lagt til opvågning, hvor jeg ville tatovere hende og hvad ser jeg????? Den lille HAVDE allerede en tatovering og var dermed opereret, ok, indrømmet, man skulle kigge godt efter, men det gør jeg altid for hundene har en blodåre midt i øret, som man helst ikke skal perforere.
Jeg spurgte ”Blas, har du ikke lige opereret en, der allerede var opereret?” og han sagde ”Jo, den du har der” og jeg sagde ”hun har tatovering!!!!” Jeg ville tage den lille ud og fortælle folket om dobbelt-opeation med tatovering, men hun så lidt slatten ud, trak vejret, så jeg lod være, og pludselig siger Luisa, “Lisa, den trækker ikke vejret”, så jeg tog hende til Blas, sagde ”her har vi et stort problem” og han gik i gang med genopvågning, pustede luft i lungerne på hende, hjertemassage, medicin etc. Men der var ikke noget at gøre, den lille var død!!
Normalt er det dyrlægen der meddeler det til ejeren og forklarer, hvad der er sket og hvorfor, men denne gang var det mig der måtte meddele at den lille var død og den gamle mand sagde ”med mig er der ikke noget problem!!!” Og i mangel af bedre forklaring, f. eks. det med sækken og han faktisk selv havde lukket for hendes ilt, sagde jeg, at hun var opereret, viste ham tatoveringen og at hun ikke havde kunnet tåle anesti to gange!!!Det rene vrøvl men der faldt mig ikke noget andet ind og jeg ville ikke give ham “skylden”. Af de tusinde dyr vi/ har kastreret i mange år, er det sket 3 gange at et dyr er død i forbindelse med operation og det må jo siges at være en lille procentdel, men det rører mig hårdt hver gang og jeg er nærmest HYS efter operation, fordi vi er ansvarlige for denne del af processen og ser jeg det mindste, “forstyrrer” jeg dyrlægen og lægger dyret på operationsbordet, hvilket de ikke er meget for, men så har de mere kontakt og kan se hvis noget er galt.
Jah, nu da vi er i gang med det triste, så havde jeg bestilt vet Mariano hertil i tirsdags for at operere en tæve der var gravid og som gik i nabolaget og blev afvist af alle, ingen ville kendes ved hende og jeg vidste ikke om hende. En veninde, Sonia, fortalte at folk gav hende spark og stokkeslag med kost for at hun skulle forsvinde og jeg sagde, Sonia, hvorfor har du ikke ringet til mig, det er da frygteligt og gør tæven og mig den tjeneste, at tage hende til dig og vi får hende opereret!!!
Det gjorde hun men det var for sent, hun døde af sig selv , sikkert fordi man har givet hende et slag på maven og slået hvalpene ihjel og tæven har haft døde hvalpe i bugen, som Sonia sagde, “hang” på jorden og dermed har hun auto-inficeret sig selv med infektion og Sonia sagde, at hun lugtede meget grimt så det er nok det der er sket. Dette skete mandag og ideen var at få hende under behandling om tirsdagen men jeg vidste ikke noget om alt det her og hvis folk ikke meddeler mig om disse situationer, så kan jeg jo heller ikke hjælpe men mange gange tager vi situationen i opløbet og så lykkes det men som mit slogan siger “vi kan ikke redde dem alle men vi alle kan redde en del” og det er det der sker, MEN nogle gange lykkes ikke alt i en gasovn og jeg er simpelthen så KED af at sådan en tæve skal gå igennem så meget ondt. Som man siger.. “nogle gange skal det gå galt, før det går godt” og Sonia sagde,” Lisa, nu ved jeg mere, jeg har lært af det her og ser jeg en hund der ikke tilhører nogen, så ringer jeg til dig med det samme” hvilket er godt, så tager vi problemet i opløbet og ser hvad der kan gøres.
Her kommer der så noget der er trist, men på en eller anden vis også godt. I lørdags bad jeg Maritos bror om at grave et hul til Baldur, min gamle Schæferhan, som havde det skidt med hofterne, men ellers var normal, han spiste godt, var i godt humør, men det kneb lidt med at lægge sig og rejse sig, han klagede sig aldrig , fik gigtmedicin, noget til smerte og anti-inflamatorio og da dyrlægen var her i tirsdags spurgte jeg ham om han ikke mente at det snart var tid. Men han sagde “no Lisa, han ser fin ud i øjnene, jeg tror vi skal vente lidt”!! Men Baldur, klarede “ærterne selv”, i går nat, da jeg ville skifte på hundene, sagde jeg ” kom Bamse, nu skal vi ud og have godbidder”, men hunden rørte sig ikke. Jeg troede han sov fast, det gør gamle hunde, men da jeg rørte ham, var han helt stiv og jeg vidste at han var død.
Han lå som han normalt sover, på siden og jeg regner med, at han har fået et hjertestop, simpelthen sovet ind i døden og det er jo det, vi alle ønsker os, jeg var lige ved at gå bagover da min invalide mand Uwe sagde “sådan vil jeg også gerne dø” sagde faktisk “bare det var mig” !!! men der var jeg hurtig, sagde ” nej, du bliver nødt til at blive til vi har sølvbryllup” og det er om et år, vi har lige fejret 24 års bryllupsdag , ”ydermere bliver du nødt til at blive her hos mig….. du ved “tab af forsørger”!!!”. Og da han bliver passet “i hoved og r*v” dels af en sygeplejerske, som han er meget begejstret for, hun har de største bubbies jeg har set i forhold til kroppen og de er sågar hendes egne, han er helt pjattet, her har damerne udskæringer, der går helt ned til navlen, så der er fri udsigt, so to say… Hun er ung, kun 25 år, men meget dygtig og meget sød, og hun nusser og pusler om ham i de tre timer, hun er her, 3 gange om ugen, så han bliver rigtigt forkælet, resten af tiden, klarer jeg selv…uden bubbies, that is……til gengæld, får han kysser….
Jah, nu er det snart jul igen, igen, jeg synes det da lige har været jul, men i år gider jeg ikke at gør noget ud af julen, dels er det svært at komme i stemning i 28 graders varme med fuld solskin, dels er jeg lidt deprimeret over det hele og har besluttet mig for, at glæde mig til den 1. januar 2011, hvor vi starter på ny og håber at det ser bedre ud end i år.
Dem af jer der følger med på siden vil vide, at jeg sidste år sagde at året 2010 ville blive et lorteår, hvilket også holdt stik, Uwe blev totalt invalid lige inden påske, jeg har mistet 5 af mine hunde i året der gik, mangler stadig den gamle foxer, Whisky, som også danser på sidste vers, men det er ok, han er så gammel, at jeg håber på at han “tager afsted” ligesom Baldur, hvis ikke, får han lige en hjælpende hånd, jeg selv har noget brug for noget psykologisk hjælp, har tre på hånden, en har været her, supersød, men er ligeså meget psykolog som jeg selv, siger at hun ikke fatter hvordan jeg klarer det, men hun ved jo ikke at jeg er vædder, viking og oven i købet sønderjyde… det er sku noget der vil noget, jeg mener, da jeg ikke kan lave om på vores situation, kan jeg få hjælp til at se den anderledes, jah, det er da hvad jeg håber , jah, lad os nu se, jeg gider ikke en der graver op i fortiden, “siddet forkert på potte, kommet ind ad det forkerte vindue med storken” og den slags, jeg vil have/finde en, der kan komme med nogle resultater og nogle ideer til løsning af problemer, det gør jeg jo selv med dyrene og vores egen situation, jeg skal bare lige have et skub i den rigtige retning, og så hitter vi nok et eller andet godt. Håbet er lysegrønt…..
Jah, et eller andet godt, helst meget, ønsker jeg af hele mit hjerte til jer, der hjælper med dyrene, jeg håber at det nye år vil blive rigtig godt for alle, jeg takker mange gange igen for jeres hjælp, for uden kunne jeg ikke gøre det jeg gør…..
RIGTIG GOD JUL, måske hvid sågar, og alle ønskes et godt, nyt, 2011 og jeg kommer STÆRKT tilbage i det nye!!!!
Juleknus og en god krammer til alle…og endnu engang tak for hjælpen…specielt til Inger…
Knus
Lise