Af Lise fra Costa Rica
Kære dyrevenner
Det har været en god uge for mig og 4 hunde. Maxi fik et nyt hjem i onsdags, og damen der fik ham fortalte, at der om morgenen lå en Schæferlignende tæve foran hendes dør og som havde et grimt sår på skulderen, jah så hentede vi den og fik den syet sammen hos dyrlægen i Puriscal . Damen som hedder Rosa sagde, at hun ville beholde den, det er en temmelig gammel tæve og måske gravid selvom jeg ikke tror det, dyrlægen mente at han kunne føle “noget” men det betyder at jeg skal på en “dagsrejse” til dyrlægen i San jose for at få lavet en scanning og er den kun “lidt gravid” bliver hvalpene fjernet. Maxi har det pragtfuldt, de er meget, meget glade for ham og lige så snart vi har klinik i nærheden, blive han hentet til operation, jeg kunne ikke nå det denne gang og hun blev ved med at plage om at få hunden fordi hun bor ensomt og gerne ville have ham til at passe på. Det lader til, at han ikke rigtigt har forstået, at han skal gø når der kommer nogen, han hilser glad og venligt på alle, også en tyveknægt hvis en sådan skulle dukke op!!!Nåh, med tiden finder han vel ud af det, ellers må jeg finde en “figurant” til at opføre sig underligt og truende, og så kan ejeren give ham godbid for hvert gø. Her var han en god vagthund , gøede som de andre og var dermed støttet af dem.
En anden dame, Sonia, ringede for et stykke tid siden og ville have en eller to hvalpe, hvilket jeg ikke havde. Vi snakkede frem og tilbage f.eks hvorfor det skulle være hvalpe og ikke voksne hunde. Det var fordi hun selv gerne ville forme dem efter hendes behov, som hun havde gjort med den chow chow hun netop selvsamme dag havde fået dyrlægen til at aflive, en gammel han med nyreproblemer. Jeg trøstede så godt jeg kunne og sagde, at hun skulle ringe igen efter et par dage for jeg mente at jeg havde en løsning i form af to hunde. jeg tænkte på DUKE og NELA, de sidste to af min “nytårsgave” som jeg fik 1. januar 2007…en mor med 8 hvalpe, ca 1 måned gamle dengang!!! Sonia ringede så igen og jeg fortalte om dem og hun var interesseret , jeg afleverede dem igår, en times kørsel herfra og de var død-skræmte, klart de kender kun til et liv i rehabben og aner intet om hvad det vil sige at bo i et hus. Jeg blev hos dem en times tid, gik rundt med dem i haven hvor de skal bo, hun gav dem noget at spise og hendes 20 årige søn aede og snakkede med dem og lidt efter lidt, forsvandt skrækken og da jeg ringede i aftes, var de helt ok, de havde leget bold og kælet og nu lå de og sov ovenpå “den store dag” med så mange nye indtryk. De skal nok få det fint der og så kan hun gå i krig med opdragelse af dem, det er meget hurtigere end med små hvalpe, de jo glemmer hvad de har lært efter 5 min. det gør voksne hunde ikke og det var mit argument for at hun kunne prøve med dem.
Nogle gange er det “for godt til at være sandt”, det skete med LONNI som jeg tog tilbage igen og nu er hun her foreløbig. Den familie som hentede hende var meget begejstret for hende, hun er også specielt sød men hun har et problem…hun stikker af hvis hun kan se sit snit til det. Hver gang de åbnede døren til gaden, smuttede hun med og havde det noget så skøgt ved at løbe rundt over det hele men de var bange for at hun skulle blive kørt over idet de bor på en befærdet vej og 4 gange på en uge, måtte de få nogle skolebørn til at fange hende, mod betaling forståes!! Det var ikke holdbart i lægden og så ringede de og sagde at de ville bringe hende tilbage til mig igen, hvilket de gjorde, andre ville bare sætte hende på gaden og få sig en anden hund. Lonni stikker også af her, når Marito tager de forskellige på gåtur til floden, men her gør det ikke så meget, vi har ingen biler hvor vi bor, så når hun er færdig med at snuse rundt og lave ulykker, så kommer hun igen. Forleden tog det dog noget tid og Marito tog ud for at finde hende…hun lå og sov noget så dejligt på gæstehusets terrasse.
Alt for nu, jeg ville egentligt vaske nogle hunde med loppeshampoo men nu er det blevet overskyet og så bliver det for koldt selvom vi har 26 graders varme. ha en god weekend, vi mailes ved…knus Lise