, ,

De røde pandaer i Nepal – del 1

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har tidligere støttet Kat Centre i Nepal. I år har de startet et nyt projekt, som hjælper gadedyrene (hvilket er FDUGs hovedmission) og samtidig har den gevinst, at de er med til at beskytte de røde pandaer i Nepal.

Projektet hedder KATs Protection of Red Pandas, og artiklen herunder handler om baggrunden for projektet. Vi vil efterfølgende komme med opdateringer, efterhånden som projektet skrider frem.

En rød panda?

Den røde panda er et lille pattedyr, der – trods navnet – ikke er beslægtet med den sorte og hvide bjørn, som de fleste kender. Man troede tidligere, at de var beslægtede, men faktisk er den røde panda tættere beslægtet med stinkdyrfamilien, mårfamilien og vaskebjørnefamilien.

Den røde panda har i lang tid været betragtet som et symbol på Nepals rige dyreliv, men muligvis kan det ikke vare ved, da der kun er små lommer af vildtlevende individer tilbage – hovedsagligt i de østlige Himalayabjerge – og antallet falder hurtigt.

Størstedelen af de vildtlevende røde pandaer i verden lever i Nepal. Især er Langtang og andre nationalparker i Nepal kritiske for artens overlevelse, da de her er sikre mod krybskytter og mod de voksende byer, som har ødelagt størstedelen af de røde pandaers naturlige levesteder. Dog er der – trods nationalparker – gradvist mere og mere overlap mellem deres naturlige levesteder og omstrejfende hundes territorier… og det er her, KAT Centre kommer ind i billedet.

De røde pandaers udbredelse i Nepal

Hvorfor gennem KAT?

KAT Centre blev gjort opmærksom på, at en af de største trusler mod de vildtlevende røde pandaer var omstrejfende hunde, og dette blev grundlaget for et større projekt, som udover støtte fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser modtager støtte fra Red Panda Alliance, Nordens Ark i Sverige og Verdensnaturfonden.

Omstrejfende hunde – som er noget af det, KAT arbejde med til hverdag – er farlige for de vildtlevende røde pandaer både på grund af slåskampe, men også på grund af overførsel af forskellige sygdomme, som kan have dødelig udgang.

I dag er der kun cirka 2500 røde pandaer tilbage i det fri. Til sammenligning var antallet i 2014 lige over 10000 – et klart signal om, at det er vigtigt at gribe ind hurtigt!

røde pandaer

Udvikling i antallet af vildtlevende røde pandaer

Så hvad kan man gøre?

Helt kort går projektet ud på at mindske kontakten mellem de røde pandaer og omstrejfende hunde på en human måde, så man undgår slåskampe og overførsel af sygdomme.

En af disse sygdomme er virussygdommen distemper (“hundesyge” på dansk), som overføres fra omstrejfende hunde til de røde pandaer, og som næsten altid har dødelig udgang for en rød panda. Sygdommen overføres blandet andet gennem urin, så når hundene sætter duftmærker på de træer, de røde pandaer kravler op og ned af, bliver pandaerne nemt smittede.

Der kan dog også overføres parasitter og andre sygdomme (som for eksempel rabies) fra hundene til de røde pandaer.

Projektet er delt op i flere trin:

  • Kortlægning af de områder, hvor de røde pandaers territorier overlapper gadehundenes

  • Massevaccination af gadehunde mod bl.a. distemper og rabies i såkaldte “bufferzoner”

  • Oplæring af lokale NGO-dyrlæger til at kunne behandle og rehabilitere tilskadekomne røde pandaer

  • Årlige neutralisationsprojekter af gadehunde for at undgå overpopulation og overlap mellem gadehundeterritorier og de røde pandaers levesteder (bonus: neutraliserede hunde sætter færre duftmærker, hvilket fører til mindre smitte)

  • Oplæring af lokalbefolkning og samarbejde med lokale myndigheder for at undgå mishandling og masseaflivning af gadehundene (for dét er også en udfordring!)

Skitse af zone-princippet omkring de røde pandaers levesteder

Hvad får hundene ud af det?

Da Nepal er det eneste land med en betydelig population af røde pandaer, tiltrækker de røde pandaer både naturbevaringsorganisationer, frivillige og turister til Nepal. I området omkring de røde pandaers levesteder er de derfor direkte eller indirekte med til at sørge for jobs til over 500.000 nepalesere.

Da den røde panda har en særlig plads i mange nepaleseres hjerte (både som symbol på Nepals rige dyreliv og som medvirkende til at lokalsamfundene kan overleve på grund af blandt andet turisme), kan det gå meget hårdt ud over de hunde, som også bor i området. En gadehund, der angriber en rød panda, risikerer at blive brutalt straffet af de lokale.

Der er også set eksempler på områder, hvor de lokale myndigheder har beordret aflivning af alle gadehundene for at beskytte de røde pandaer. Dette er en umenneskelig og i øvrigt ineffektiv måde at kontrollere gadehundebestanden på: hvis man afliver alle gadehunde i ét område, vil gadehundene fra de omkringliggende områder langsomt flytte ind over de følgende år. Den bedste måde at kontrollere gadehundebestanden på er via neutralisation, da der på den måde ikke efterlades et “hul”, som andre gadehunde blot vil udfylde. Hvis man samtidig med neutralisationerne vaccinerer mod bl.a. rabies og distemper undgår man, at hundene i området smitter de røde pandaer.

Så alt i alt er projektet med til at sørge for en sundere hundepopulation via vaccination og neutralisation (læs evt. her, hvorfor neutralisation giver en sundere gadehundepopulation), og man undgår mishandling og masseaflivninger af gadehundene.

Gadehunde i nærheden af en af de nepalesiske nationalparker

Læs eventuelt mere om projektet på engelsk og se flere billeder her.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser ansøgte QATO Fonden om støtte til dette projekt, hvilket blev bevilget. Hele beløbet fra QATO Fonden går direkte til KATs Protection of Red Pandas.