New Delhi – maj 2014

Alisha Singh som til dagligt bor og arbejder i New Delhi, Indiens hovedstad. Alisha er 22 år og har netop afsluttet sin Bachelor uddannelse I Handel fra New Delhi University. For øjeblikket læser hun videre og planlægger at påbegynde en MBA uddannelse. Sideløbende med studierne arbejder Alisha i et import/export firma indenfor medicinal branchen, også bruger hun stort set alt sin fritid på at passe gadehunde.


Af Alisha Singh, New Delhi, Indien

Kære Dyrenes SOS

Det er en stor dag for mig, og jeg føler mig meget priviligeret over, at kunne skrive denne beretning til alle Jer i Dyrenes SOS, idet vi har et fælles mål, nemlig at beskytte og yde hjælp til den uønskede og svage hunde population i samfundet (her i det område jeg bor, er det virkelig slemt).

Jeg har kæmpet for disse dyr, som jeg kalder mine børn, i ca. 3-4 år nu. Det startede da jeg fik i skole. I starten fodrede jeg kun 5 hunde men langsomt steg antallet af hunde. I dag fodrer vi (min mor, min onkel og jeg) omkring 60 hunde.

De fleste af de hunde vi tager os af, bor ude på gaden. De bor i vores nærmiljø, et område som strækker sig over ca. tre gader og ned til det lokale marked. Resten af hundene bor i vores nabokvarter. Jeg fik via en god ven, kontakt til staten, således at vi kunne få en tilladelse til at indfange hundene, så de kunne blive vaccineret og neutraliseret. Det lykkedes os også, at få folk til at adoptere en stor del af hvalpene. Vi kæmper dog stadig en daglig kamp mod vores borgmester, som har en manglende forståelse for den problematik der er omkring gadehundene. Vi kæmper ligeledes for at få lokalbefolkningen til at forstå hvor vigtigt det er, at de ikke bare sætter deres hunde på gaden, når de bliver trætte af dem, for disse hunde er ikke vant til at færdes ude i trafikken, da de jo har boet hos familien siden de blev født.

Vi bruger næsten tre timer om dagen på at fodre hundene. Vi fodrer dem sent på aftenen, hvor de er mest aktive. De fleste af vores hunde lever i en gruppe bestående af 4-5 hunde. Jeg er iøvrigt for nylig begyndt at fodre endnu en gruppe bestående af henholdsvis 7 og 3 hunde, som lever i det område jeg arbejder og studerer i.

Vi fodrer hundene med mælk, kylling, brød, hundemad, hundekiks samt ost, og vi forsøger så vidt muligt, at tage hensyn til deres helbredsmæssige tilstand og behov. billede-2Vi har haft svært ved at samarbejde med de mennesker som bor i vores kvarter. Vi har haft flere kampe med dem, fordi de behandler dyrene skidt uden nogen grund. Vi afholdte derfor et møde i vores lokalområde, for at lære befolkningen at omgås hundene. Det lykkedes os for første gang, at overbevise dem om, at de skulle behandle hundene med respekt. Det gjorde vi blandt andet med hjælp fra de retningslinjer, som regeringen har udskrevet, så nu er det lykkedes os at få stoppet volden og mishandlingen af dyrene i det område vi bor. Dog kan det stadig knibe med at få folk til at respektere dyr som levende væsener, og der er stadig folk rundt om, som behandler og tænker på dyrene som var de affald, Derfor ønsker vi nu, at udvide vores positive erfaring med information og viden til lokalbefolkningen i andre områder. Vi har et ønske om at kunne vaccinere og neutralisere endnu flere gadehunde I fremtiden,  hunde som hver eneste dag lider på grund af menneskets uvidenhed.

Alle de hunde vi fodrer og tager os sig af er alle venlige stemt overfor mennesker. Befolkningen er ikke længere bange for hundene, idet vi har sørget for at vise dem vaccinationsattesterne, hvilket jo beviser at hundene er sygdomsfrie og folk behøver derfor ikke frygte at blive smittet med f.eks rabies. Vi får alle vores hunde vaccineret årligt. Det er ikke nødvendigt at give hundene halsbånd på, idet alle vores hunde er kendte I området, og vi sørger løbende for at dokumentere at de er sunde og raske. Vi sørger også for at vores hunde bliver regelmæssigt orme- og loppebehandlet. Derudover tilser vi hver eneste hund dagligt, for at sikre, at de ikke har nogen skjulte sår.

billede-3Ingen af vores hunde bliver syge, blandt andet fordi de er korrekt vaccineret, men når vores hunde bliver skadet på grund af ulykker eller hundebid, tilkalder vi vores lokale dyrlæge (han er ejer af “Hunde Planeten” på det nærmeste lokale marked). Han sender så sin klinikassistent som sørger for at hundene får den nødvendige behandling. Han opkræver os kun for de udgifter, han har haft på materialer og tager ikke betaling for den tid han har brugt, det er hans måde at støtte den gode sag 🙂

Vi har indrettet den store balkon i vores private lejlighed, så vi kan tage de hunde ind, som har brug for et sted at være, indtil de har restitueret sig efter f.eks en operation eller et andet indgreb. Vi har overdækket balkonen og sørger for at hundene får den rette behandling og masser af kærlig pleje og omsorg, mens de bor hos os.

billede-4Mange mennesker efterlader deres sårede, gravide eller svage hunde i vores område, idet de ved at vi tager os godt af de hunde som bor på gaden. Vores gadehunde er venlige nok til at acceptere de nye hunde, som bare bliver dumpet på gaden. Hvis en ny tæve får hvalpe, så forsøger vi at få hvalpene afsat til nogle af de lokale, som vi ved vil passe godt på dem.  Indtil nu har vi  fået afsat 10 hvalpe til folk som bor I vores bydel –  folk som ikke har et problem med at holde indiske racer. Vi er p.t på udkig efter et hjem til 2 hvalpe, som vi har fundet på det lokale marked. Vi tager os at alt, lige fra knoglebrud, kræft, lammelser, sår samt forgiftning, og vi har efterhånden stor erfaring med at behandle vores hunde, således at de får den rette pleje, omsorg og kærlighed.

Vi har selv seks privatejede hunde (tre bor hos mine brødre og tre bor her hos mig), og de er alle sammen tidligere gadehunde, som vi har taget til os.

Vi er for nylig blevet registreret som en NGO forening , og jeg er den stolte formand for ” Alishas dyrepleje forening ”  – en ngo´er som er talerør for de tavse. Vores primære fokus er at få så mange gadehunde som muligt neutraliseret, men samtidigt være effektive nok til også at være i stand til både, at kunne fodre hundene samt give dem nødvendige medicinske behandling.

Hver eneste hund jeg fodrer og passer på, er som et barn for mig. Jeg har udviklet en dyb moderlig kærlighed til hver eneste hund og jeg mener, at hver enkelt af disse børn fortjener at blive behandlet med stor kærlighed og omsorg. Med din hjælp, kan jeg udvide mit arbejde og kan dække flere områder, som jeg i øjeblikket er ikke i stand til, på grund af utilstrækkelige midler. Jeg håber, jeg en dag kan udvide mit område og dermed være I stand til at give endnu flere hunde den kærlighed og respekt, de fortjener. Jeg sender en stor tak for den støtte jeg allerede har modtaget og ser meget frem til vores fremtidige samarbejde.

De bedste hilsner
Alisha Singh New Delhi – Indien

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial