INPUT 2012

Dyrenes SOS har været på messe på KU Life, inviteret af VMF, studenterforeningen for dyrlægestudernede.
Her fik vi lejlighed til at fortælle om vores arbejde og om at rejse ud som frivillig dyrlæge. Vores stand blev besøgt af mange studerende dagen igennem, og det var meget glædeligt at opleve at der er stor interesse for frivilligt dyrlægearbejde blandt de kommende dyrlæger.

Samtidig må vi også konstatere, at de studerende mangler informationer om ABC-arbejde, om hvordan man gør, hvis man gerne vil være frivillig, og om de mange projekt-muligheder der er rundt omkring i verden.

Det vil vi arbejde videre med i Dyrenes SOS, for nutidens studerende er fremtidens frivillige og dem der skal fortsætte arbejdet med at forbedre gadedyrenes vilkår.

I forbindelse med messen udloddede vi et rejselegat på 2000 kr, som er øremærket til en rejse i forbindelse med et ABC projekt et sted i verden. Vinderen blev udtrukket blandt alle, der på messedagen tegnede et årsmedlemskab i Dyrenes SOS.

Den heldige vinder blev Birgit Krabbe, som nu kan glæde sig til at rejse ud og hjælpe gadedyrene, når hun afslutter sit dyrlægestudie til næste år.

Stort tillykke fra Dyrenes SOS!

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial