Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores nyeste projekt, kan du gøre det lige her.
Anne fortæller…
Det næste indlæg handler ikke direkte om patienter fra projektet, men om et besøg hos en lokal katteshelter.
De gadekatte i Algarve, der er tamme og glade for mennesker, bliver efter indfangning (og eventuel neutralisation eller anden behandling) videreformidlet til nye familier i lokalområdet via en af de lokale shelters. De katte, der er decideret vilde og højst sandsynlig aldrig bliver glade for at bo sammen med mennesker, bliver sluppet ud igen efter neutralisation og mærkning i øret (så de ikke bliver indfanget igen).
Jeg har tidligere hørt historier om grumme forhold i hunde- og katteshelters i andre dele af verden, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en portugisisk katteshelter så ud indefra.
Min mand er frivillig på en af de lokale katteshelters et par gange om ugen, så jeg fik nemt lov at komme på besøg – de ville dog blive rigtig glade, hvis jeg ville kigge med dyrlægebriller på et par katte, mens jeg var der.
Millioner af katte!
Cadela Carlota Cat Shelter ligger i Lagos’ gamle bydel i en tidligere offentlig park. Bygningen ligner næsten en middelstor, let forfalden portugisisk villa udefra, men indenfor er der fyldt med katte. Faktisk så mange, at det mindede mig om en side fra en af mine yndlingsbøger, fra jeg var barn:
Okay, indrømmet; der var faktisk ikke trillioner af katte, men der var lige omkring 70, hvilket absolut syntes af meget i en enkelt villa!
De fleste af kattene var ikke i bure, men rendte frit rundt indenfor i huset, som var fyldt med kattesenge (og har et helt rum med kattebakker), eller udenfor i løbegården, hvor der var kattehuse, klatrestativer og en stor “sandkasse” med kattegrus.
Udover rummene med de mange løse katte var der en særlig afdeling til de katte, som har testet positiv for katte-leukæmi, så de ikke risikerer at smitte de andre katte. Som tidligere lovet, er katte-leukæmi og katte-AIDS to sygdomme, jeg vil komme ind på i et senere indlæg.
Der var også stillet et par store bure ind i et af rummene. Burene er til de katte, som enten får behandling med medicin (og så undgår man at skulle finde og fange dem 1, 2 eller 3 gange i døgnet), eller som af en eller anden grund er lidt svage, og derfor får et “helle”, hvor de ikke skal deles med andre katte om mad, vand og kattebakke. Det bliver også brugt, når nye katte skal introduceres i huset.
Og da jeg tog dyrlægebrillerne på…
Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over, hvor sunde og glade kattene var. Der var selvfølgelig nogen, der var super nysgerrige og glade for at hilse på et nyt menneske og nogen, der holdt sig mere tilbage, men ingen af kattene var underernærede, og ingen af kattene havde rifter eller sår fra slåskampe.
Kropssproget hos kattene var generelt afslappet, lige indtil det var tid til morgenmad – så var der lige pludseligt fyldt med aktivitet! Der var tydeligvis en rangorden om, hvem der spiste først, men der var ingen slagsmål. Jeg fik forklaret, at de faktisk blev nødt til at overfodre kattene for at være sikre på, at der også var nok til dem, der spiste sidst, så jeg måtte se gennem fingre med, at nogle af kattene var overvægtige. Fair nok – det virkede i hvert fald bedre end alternativet.
Jeg undersøgte både nogle katte, som den daglige leder havde noteret med et eller andet (snot, øjenbetændelse, kløe eller andet) og et par stykker, som jeg selv spottede.
Der var heldigvis ikke nogle af kattene, der fejlede noget seriøst, og personalet fik instrukser i, hvordan de forskellige katte skulle behandles, og hvornår de skulle kontakte deres normale dyrlæge, hvis det ikke blev bedre.
Men hvad sker der med kattene?
Cadela Carlota Cat Shelter videreformidler kattene til folk i lokalområdet via fysiske opslag, Facebook og annoncer i lokalaviser. Personalet havde overraskende godt styr på, hvem der var hvem af kattene (hvilket er svært, når der er +15 sorte katte!) og gør virkelig deres bedste for at finde gode hjem, der passer til den enkelte kat.
Heldigvis er det meste af befolkningen i Algarve klar over, at der er rigtig mange dejlige katte, der leder efter gode hjem, samt kan se fordelene ved en ung eller voksen kat fremfor en killing.
Jeg var meget positiv efter mit besøg hos katteshelteren, og jeg vælger at tro på, at de andre shelters i området har samme ånd og tilgang til tingene.
Opdatering om Terry
Til slut en kort opdatering om Terry, som forrige indlæg handlede om. Han er nu på fuld tid ude af sit bur om dagen, og hans ben bliver stærkere og stærkere. Han er stadig i buret om natten, da han stadig er lidt klodset, så vi vil helst være til stede lidt endnu, når han tager sine teenage-katte-løbeture op og ned af sofaerne og rundt i hele lejligheden 😉
Han får nu også lov at komme ud på vores altan, som heldigvis har en meget høj mur, som han under ingen omstændigheder vil kunne klatre over.
Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto
Del 2 – projektets første patient, katten Terry