Costa Rica – 7. april 2014

Billede_10-800x800Lise fortæller denne gang om tørke og præsidentvalg, men også om endnu en kastrationsrunde, som hun gennemførte i marts måned.

Kære allesammen.

Herfra Costa Rica kommer der en lille hilsen til jer alle og med nyheder herfra hvor tørketiden er ved at være slut og vi ALLE venter på noget vand fra oven….dyr og planter har ventet længe men nu ser det ud som om at Moder natur vil ”slippe” en god omgang vand. Det var tilfældet for et par dage siden hvor vi havde et kæmpe regnskyl med det resultat, at min ”palmehave” inde i huset stod under vand fordi jeg lige havde glemt at tænke på at rense tagrender, det er nu gjort og nu kan regnen bare komme an….

Den 29. marts 2014 havde vi en kastrationsrunde i et privat hus i nærheden. En kvinde kontaktede mig i Puriscal og tilbød sit hus til denne begivenhed. Eugenia fra gruppen i Puriscal tilbød at tage aftaler mht. tidspunkter, hvis folk ønskede ekstra information kunne de ringe til mig mellem 0800 og 1000, Eugenia havde også telefontid men alligevel ringede folk til hende kl. 0400 om morgenen for at høre om de kunne få en tid!!!! Jesus….

Dyrlægen kom med to assistenter og vi startede kl. 0800, jeg havde taget mit operationsbord med således at vi kunne checke dyrene på bordet og ikke skulle gøre det på gulvet siddende på hug. Denne gang bad jeg om at folk selv skulle undersøge deres dyr, børste pels, klippe negle, rense ører etc. Det var første gang jeg har arbejdet med tidspunkt-aftale og jeg må sige at det hele gik godt, ikke som før hvor den der kommer først til mølle, maler først og hvor der bare er en hel, hel masse mennesker med deres dyr, masser af ballade, ungerne render rundt og leger og efter min mening er det synd for dyrene fordi der simpelthen bare er for meget larm som jeg naturligvis stopper men alligevel. Dyrlægen opererede 70 hunde og katte, jeg betalte ham for 74 idet der var 4 gravide og derfor tager han det dobbelte for dem. En stor tæve var gravid, faktisk ca.5 uger henne og normalt er det for sent til operation fordi de små er så udviklede at vi normalt lader tæven føde og opererer hende derefter. Familien ”vidste ikke” at hun overhovedet havde været i løbetid og derfor kunne være gravid….min bare….dyrlægen hev 13 (siger og skriver) tretten hvalpe ud hvorpå familien sagde ”ihhh, det fik hun også sidste gang men kun 2 overlevede”!!!!! Een af dem der overlevede tog de med plus en anden tæve så nu har de ingen tæver som kan blive gravide og der vil ikke være 13 små som er uønskede og vil blive sat på gaden.

De 70 dyr der kom, så godt ud bortset fra enkelte som var underernærede, et par stykker havde problemer med pels og til dem gav jeg en creme, clotrimazol, som jeg havde fået fra et firma her som donation. Både Eugenia og jeg har udviklet os til ”papegøjer” i den forstand at vi repeterer og repeterer og folk kommer med de samme spørgsmål igen og igen. De får udleveret information men gider ikke læse den, i gamle dage hos indianerne var det til at forstå idet de gamle ikke kunne læse og skrive eller havde glemt deres briller, ok, ok, accepteret, men nu om stunder, render alle rundt med det sidste nye i teknologi med internet etc. og som jeg sagde til dem ”slå det op på nettet på din telefon og køb det du ser som er brugbart efter kastration”!!!

Apropos sterilisation har jeg for to dage siden fået 3 hvalpe opereret hos vet. Laura, to af dem var ud af de 4 jeg hentede på gaden og som lå i vejkanten, to hanner fik jeg givet væk men de to tæver er stadig her, jeg giver ingen tæver til adoption hvis de ikke er steriliserede fordi folk ”glemmer” at tage dem til dyrlæge eller kampagner og den første løbetid er ens med at de bliver sat på gaden. En ældre nabokone som lever af en lille pension, vi taler en ca. 700 DKK pr. måned bad om hjælp og jeg tog hendes lille tæve til sterilisation, hun minder om noget mellem en rotte og en hund, så lille er hun men en sød, glad størrelse og hun er her i et par dage fordi konen har noget sygdom og ikke kan passe den hende. Lidt ekstra arbejde men ikke noget at skrive hjem om og den lille er ok, såret helet op, og som de andre to hvalpe får hun antibiotika et par dage til og så kan hun komme hjem og de to her, bliver sat op for adoption, ydermere er de vaccinerede og det har I betalt for, tak for det.

Dem der følger med på siden vil vide at jeg hentede 3 små tæver, alle steriliserede og en af dem fik jeg afsat hos en ældre dame som gerne ville have en hund som ville passe på men ikke være aggesiv overfor folk, børnebørn og den slags!!! Jeg tog den lille Puki og Puchi til hende og hun kunne vælge, jeg mente at for hende ville Puchi være den bedste men så skete der det, at hun strakte en hånd ud og Puchi bed efter den…..Fanden stå i det tænkte jeg, dumme hund, hun er den bedste for dig og du for hende men tænk sig, den ældre dame grinede og sagde ” jeg tager hende, den lille skidderik”…en god adobtion og Puchi viger ikke fra hendes side, besøger konen folk, sidder Puchi og venter udenfor døren til hun kommer ud, det samme gælder for bus-stopstedet hvor hun troligt venter til ”mor” kommer igen…Dette var en god adoption MEN her kommer en dårlig….

Negrita blev adopteret af en person som i sin tid adopterede en lille hanhund, Chap. En ok person som havde brug for en lille hund til at gø og jage vilde dyr væk fra hans mors farm som befinder sig ”in the middle of no-where”. Negrita (lille sorte på spansk) ville være perfekt for familien og han kom, så hende og tog hende. Ok, det var en fredag og hun skulle tranporteres til farmen lørdag. Jeg ringede til ham i onsdags for at høre til hunden, om hun var ok, havde adopteret sig til familien og dem til hende og jeg fik chokket, da han fortalte at hun om lørdagen var forsvundet!!!En lang historie kort, lørdag eftermiddag var der et surprice-party for ham, en masse mennesker og enten blev hun forskrækket over al den larm, løste sig fra hvortil hun var bundet eller een eller anden har hugget hende. Flere børn blev set kæle med hende da hun stod bundet, men da hendes nye ejer kom tilbage fra festen kl. 2200, var hunden væk med halsbånd og kæde!!! Han har undersøgt hele området og nul Negrita, jeg har sat information op flere steder med billede etc. og lovet belønning til den der evt. har taget hende eller set hende og ingen har set hende hvilket er underligt. Hendes nye ejer mener at hun er blevet hugget og det vil jeg faktisk håbe, jeg har haft søvnløse nætter over at forestille mig at hun sidder fast i pigtråd eller lignende pga. kæden eet eller andet sted og ikke kan komme fri. Det er nu lidt over en uges tid siden, gribbene har ikke meldt sig så jeg ”luller” mig ind med at hun har det godt at der var en grund til at een eller anden har hugget hende , kunne være et barn som gerne ville have hende og forældrene simpelthen tog hende fordi den lille ville have hende, ikke ualmindeligt her, børns ønsker er nærmest lov!!!! Jeg håber det bedste, hun er en god hund, havde det glimrende her i gæstehuset med Duffy og Duni, men, men kunne have det bedre med ”hjemmets varme”….og ikke være een ud af 29….

Jeg har 9 hunde i huset, blandt dem de to han-hvalpe (Chip and Dale) som jeg hentede i september 2013 og hvor den ene bed mig noget så nederdrægtigt i hånden af bare angst, da jeg løftede ham op for at putte ham i bilen. Begge hanner er smukke, dejlige hunde, de er blevet store sådan ca. som en dansk hønsehund men de blive større i løbet af en 8 måneder hvor de vil vokse. Begge har en lille tendens til nervøsitet hvilket vil gøre dem til bedre vagthunde dvs. det er de allerede og jeg tænker på at beholde dem hos os, herude på landet er det godt at have hunde der passer på og til punktet hvor folk bliver bange for dem fordi de udviser aggressivitet overfor fremmede, jeg ville overveje (i hvert fald to gange) inden jeg ville træde ind ad porten her med 9 gøende hunde og to af dem store med aggressiv adfærd. Kommer der gæster, bliver alle lukket ud i baghaven, efter et stykke tid kommer de ud til os andre og der er ikke noget problem, de snuser lidt, folk forholder sig rolige, ikke kigge på dem direkte, jah faktisk bare ignorere hundene, vende siden af ansigtet til dem, det tager en 2-3 min. tid og så er den potte ude og alle, såvel mennesker som dyr, kan bevæge sig frit rundt i huset.

Jeg får jo mange opkald fra folk rundt omkring, for 2 min. siden ringede en kone fra en by i nærheden, hun havde ringet til vores underafdeling af landbrugsministerium og som henviste til mig for at høre om jeg kunne tage en gadehund med så meget ræveskab at den praktisk taget ikke kan bevæge sig. Konen kan ikke tage sig af staklen pga. hendes arbejde og at hun har 3 hunde, hun tager på arbejde kl. 700 og kommer hjem kl. 630, jeg kan heller ikke fordi jeg ikke har et sted hvor den kan blive isoleret så jeg foreslog at hun skulle kontakte de to dyrlæger i byen og se om de har en løsning og hvis ikke, skulle hun overveje at lade hunden aflive, ræveskab er en ubehagelig sygdom hvis den ikke bliver behandlet og som faktisk er helbredelig, jeg har helbredt masser af hunde men dengang jeg kunne isolere dem, det kan jeg ikke længere og jeg kan ikke tage en hund ind, som smitter de andre. Sådan er det hele tiden, nogle gange har jeg held med mig og kan overbevise en person om at tage sig af hunden eller katten mod at jeg give medicinen til behandling men denne gang må jeg melde pas!!!Jeg håber hun finder en løsning, aflivning ville være mit råd selvom jeg synes det er synd og skam….

I går fik vi en ny præsident her i landet efter runde nummer to. Jeg er glad for resultatet fordi den nye har ideer omkring ”animal-wellfare”, dvs. at han vil tage programmer op omkring dyrebeskyttelse, det gælder for ALLE dyr, de vilde såvel som ”holdte” dyr, det være sig produktionsdyr, men også hunde og katte hvor han vil lave et program omkring kastration og hvor staten vil indtræde således at folk kan få deres hunde og katte kastreret til en billig penge eller gratis!!!Jeg har boet her i over 20 år og jeg vil sku se det før jeg tror på det!!!….men lader dog det som man siger på engelsk ” the benefit of the doubt”…lad os se hvad han har i sinde når han får sine ting sat lidt på plads og kan begynde at regere….her er der rigeligt at tage fat på, skulle jeg hilse og sige og lad os se om det hele ikke bare var ”valgflæsk”.

Jah, alt for denne gang, jeg har masser at fortælle men det blive næste gang….knus lise

Dette indlæg var udgivet den Ikke-kategoriseret. Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial