thailand-180116-1-500I dag tog vi så fat på sidste uge af vores 3 ugers arbejde her i Thailand. Og det er resterne af det store hold, som nu er tilbage!

thailand-180116-3-500Vi er 2 dyrlæger, 1 veterinærsygeplejerske samt 2 hjælpere (kærester), som sammen med holdet fra Soi Dog Foundation skal klare en hel masse hunde og katte i denne sidste uge. Holdet, som vi samarbejder med er forøvrigt meget internationalt: Der er folk fra Ungarn, England, Australien, Thailand, Burma samt USA.

thailand-180116-2-500I dag kørte det rigtigt godt – vi nåede 20 hunde samt 40 katte og var endda færdige tidligt. Men det var også et godt teamwork, hvor alle gav den en skalle. Men til gengæld arbejdede vi så effektivt, at vi nåede ikke at tage nogle billeder, så dem må I have til gode. Helt snydes skal I dog ikke, så I får nogle billeder fra tidligere i stedet for.

Mange hilsener

Mogens

Lidt sørgeligt at tage afsked med så mange søde mennesker! Men vi skal arbejde sammen med nogle af dem i næste uge også, så helt afsked er det ikke endnu.

thailand16-1-500I går torsdag opererede vi 54 hunde igen, samme antal som onsdag. Men der var mange specielle hunde torsdag. Vi havde flere med døde fostre i, en enkelt havde et mumificeret foster i fødselsgangen og mange opløste fostre i livmoderen, hvilket betød, at den har været i fødsel, måske endda født et par stykker, og derefter gået i stå som følge af fosteret, som sad fast i fødselsgangen, og så er alle hvalpene i livmoderen senere døde. I Danmark var en sådan hund kommet til dyrlæge, inden det var nået så langt, men når man er gadehund, så får man ikke disse chancer. Men nu får den hund det meget bedre. Det samme kunne man godt ønske for alle de gadehunde, som går med tilsvarende lidelser i hele verden.

Man vænner sig til hundelarmen hernede. Enten gør eller hyler hundene i løbegårdene, eller også skriger de, når hundefangeren tager dem, og de får deres bedøvelse. Og når hundene skriger, så begynder alle hundene at sympatisere med dem, og så har vi hylekoret.

thailand16-10-500I går sluttede vi så sent, at gekkoerne og flagermusene kom frem, hundene hylede mod månen, og vi stod med pandelamper på for at se vores operation. Lidt specielle forhold!

Vi har haft nogle rigtig dårlige hunde til operation, og desværre er 2 hunde døde gennem disse 4 dage. Det har ikke været på grund af blødninger eller andre operationsrelaterede komplikationer, de har simpelthen bare været afkræftede og svage i forvejen.

Men resten af hundene har det fint, og her den sidste dag har vi taget det stille og roligt med kun 30 hunde, da vi skulle tidligt til Bangkok for at tage afsked med flere, som skal med fly hjem eller videre til Phuket. Nogle af os bliver i Bangkok til søndag, før vi tager til Phuket for at arbejde den sidste uge.

I hører nyt på mandag!
Sawasdee krap! (Hilsen på thai!)

Her er der billeder fra vores “natte” arbejde, vores klinikhund, som lå under bordet, vores patienter og forskellige arbejdssituationer.

Dette billede af en livmoder lige have et par ord med: Det var en tæve, som havde været i fødsel og hvor et foster havde sat sig fast i livmoderhalsen. Dette foster samt alle andre hvalpe i livmoderen var så døde og blevet opløst. Man kunne kun mærke knoglestumper samt væske i livmoderen nu. Mogens peger på stedet, hvor knogleresterne fra den fastklemte hvalp sad.

Der er aldrig to abc-­projekter der er ens, og en af de ting der er anderledes på denne tur, er at vi opererer rigtig mange katte. På tidligere projekter har der måske været nogle ganske få, fordi katte der lever vildt er så svære at fange, og fordi der ikke har været tradition for at holde kat som husdyr, sådan som vi gør det.

Det har været en overraskelse for os, at der er næsten lige så mange katte som hunde, der skal neutraliseres. Men alting udvikler sig, også her på Phuket, og det bliver mere og mere almindeligt at have kat i hjemmene, altså en kat der er tam og kan håndteres og kæles med. Samtidig er der sket det, at i takt med at bestanden af gadehunde er blevet så godt kontrolleret, er der blevet mere og bedre plads til at kattene kan trives tæt på mennesker.

katte-i-bur-3-500Hver dag kommer folk kørende til os med deres katte. Ikke helt på samme komfortable måde som vi selv transporterer vores dyr på hjemme. 2 eller 3 katte proppet ned i en kattekasse er helt almindeligt. Så op bag på knallerten og så afsted. Der er også ejere der bare har deres kat i favnen, siddende bag på en scooter. Af en eller anden grund finder katten sig i det og forsøger ikke sådan for alvor at slippe væk. Men uanset de store forskelle, så er det tydeligt at thaierne holder utrolig meget af deres dyr og er ligeså bekymrede når de overlader deres katte til os, og lige så glade for at hente dem igen om eftermiddagen, som dyreejerne er i Danmark.

For os dyrlæger betyder det, at vi kan nå at operere endnu flere dyr, for det er en del hurtigere at kastrere eller sterilisere en kat end en hund. Soi Dog Foundation, som vi arbejder for hernede, neutraliserer både katte og hunde gratis. gså selvom mange af dem ikke er gadedyr sådan som vi opfatter det. Men selovm mange hunde og katte har en ejer der fodrer og passer dem, så er der ikke tradition for at gå til dyrlæge, og endnu mindre er der penge til det. En almindelig og gennemsnitlig månedsløn for en ufaglært thaier er på 20000 baht, hvilket svarer til 4000 kr. Der findes ingen former for socialhjælp eller understøttelse, pension eller barselsorlov, så pengene rækker næppe til dyrlægeregninger.

katte-i-bure-500Så kattene ligger side om side med hundene, i bure og på bordet, og det er en utrolig stor glæde at vide at vi er med til reducere antallet af killinger og hvalpe, som vi trods alt stadig ser mange af!

Og glæden og taknemmeligheden hos dyreejerne er lige så stor!

Så blev 3. dag overstået vel her hos DogChance udenfor Bangkok! Vi havde desværre dårligt internet i går, så opdateringerne kommer først i dag.

Vi kom om søndagen og blev indlogeret på et hotel, som hedder “Cabbages and Condoms”. Direkte oversat “Kål og Kondomer”. Det er en del af en restaurant og hotelkæde, som er startet af en forretningsmand, som donerer en store del af sit overskud til bekæmpelse af AIDS/HIV i Thailland. Og derudover gør meget for udbredelsen af at bruge kondomer. Således er meget af reklamen og salg af produkter baseret på information om kondomer.

Vi havde en afslappet søndag, som blev sluttet af med et besøg på en western restaurant med levende westernmusik, tjenere i cowboy kostumer samt forretninger med cowboy udstyr. Steaks og BBQ ribben på menuen. Og vi er altså langt ude på landet langt fra Bangkok! Mandag startede vi dagen med hundeglammen fra ca. 200 hunde, som stod i 8 hundegårde på Pyms klinik.

Holdet-ved-DogChance,-med-P

Hele holdet sammen med Pym, som sidder på hug i midten, ved ankomsten til hendes klinik.

Vi fik sat klinikken op ret hurtigt og gik i gang. De fleste af disse hunde er fra lidt uvejsomme områder og er decideret gadehunde uden nogen ejer. De er svære at fange og dermed også meget sky. Og har mange parasitære sygdomme, som giver sig udslag i øget blødningstendens. Og derfor havde vi til slut 3-4 hunde liggende på drop, da de blødte en del fra vævet. Men de kom sig og har det fint nu.

syge-hund-hos-Pym-500

En af de syge hunde hos Pym

I går tirsdag nåede vi 39 hunde, men vi sluttede også lidt tideligt, da vi skulle ud og besøge Pym’s andet hundekennel, hvor der konstant går 150 – 200 hunde. For ikke mange år siden gik der 600 hunde fast hos hende, så hun er begyndt at trappe lidt ned med det store arbejde. Det var et spændende besøg, og Simon, vores filmmand, fik mange gode optagelser.

I dag har vi arbejdet hårdt og nået 54 hunde. Vi havde håbet at nå flere hunde, men vi har haft en del besværlige hunde, som har været meget parasitbefængte, og dermed har haft en meget større blødningstendens. Derudover har vi en ny thailandsk dyrlæge med, som har haft nogle problemer med operationerne, hvor vi har været nødt til at hjælpe ham. Men alt i alt en god dag.

Goofy-500

Goofy

Vi har en virkelig sød “maskot” hund, som hele tiden følger os på klinikken. Vi kalder ham “GOOFY”, fordi han har en nervelidelse, muligvis en kronisk hundesygedefekt, som påvirker hans gang. Han går helt spastisk og vælter meget omkuld, men han er så glad og kælen, så han kommer os løbende (eller hvad man nu skal kalde det!) i møde hver morgen, og hver gang at han logrer, så kommer han ud af balance. Og han logrer meget!!

Nok om det, vi vender tilbage i morgen!

Iben-behandler-hvalp-500

Endnu en lille tynd gadehundehvalp er blevet steriliseret, og bliver behandlet mod parasitter af veterinær sygeplejerske Iben.

Lidt fra vores første uge på Phuket By holdet

Vi er nu færdige med vores første uge på Phuket, og vi har haft et fantastisk samarbejde med Soi Dog Foundation. Alle har været fantastiske at  samarbejde med, og humøret har været højt. Og gennem koncentreret og hårdt arbejde har vi nået alle de hunde og katte, som er kommet ind hver dag. Så alt i alt nåede vi på de første 4 dage 245 hunde og 166 katte, hvilket er meget fint på 4 dage, når vi lige skal ind i arbejdet og lære at arbejde sammen. Det andet hold, som arbejdede i Phang Nga, hvilket er tæt på Khao Lak, som ligger lidt nord for Phuket øen, og som mange kender fra tsunamien, hvor mere end 2000 svenskere blev dræbt, opererede nogle flere hunde, men næsten ingen katte. Så et meget fint resultat på  kun 4 dage!

burmaesiske-hjælpere-500

Vores utrættelige burmesiske hjælpere, som var en stor hjælp.

Veterinærsygeplejerskerne har arbejdet tæt sammen med 2 mandlige burmesiske hjælpere, som har et helt fantastisk tag på både hunde og katte samt er virkeligt effektive. På en forunderlig vis så bliver de aldrig bidt, på trods af de ofte har med aggressive hunde og katte at gøre samt overhovedet ingen magt bruger på dyrene. Dyrlægerne arbejder koncentreret med operationerne i nogle dårlige stillinger, da bordene ikke kan hæves eller sænkes. Men gudskelov bor vi på et hotel ved stranden, hvor man kan få rygmassage efter arbejde!

Klimaet hernede er fantastisk……hvis man ligger på stranden og kan gå i vandet. Men når man skal arbejde, så er det ind imellem ulideligt. Og så er det endda vinter hernede! Mange thailændere går med langærmede trøjer, huer samt ansigtsmasker på denne årstid, da det for dem er lidt køligt. Vi taler altså om 34 grader i skyggen! Skolebørn i Danmark ville sikkert få varmefri ved disse temperaturer.

4-små-patienter-500

4 små patienter (den 4. er en kat, som sidder i kurven)

De hunde og katte, som vi opererer, er en blanding af gadedyr og private dyr. Og nu kan man spørge om, hvorfor vi ikke kun opererer gadedyr?
Gadedyr opstår generelt som følge af en simpel ting – dyreejeren bliver trætte af dem og sætter dem ud i det fri et sted, hvor de ikke kan finde hjem igen. Derudover så har mange thailændere hunde og katte på en lidt anden måde end i Danmark, da de lader dyrene gå frit rundt i området, hvor de så kommer hjem og æder. Dette gør vi også i mange tilfælde med katte i Danmark, hvorimod det ikke er lovligt at lade sin hund løbe frit rundt i Danmark, denne måde at have hund på medfører så også, at de kan frit parre sig. Så på grund af disse forhold er det meget vigtigt at få alle hunde og katte, både gadedyr og dyr med ejere, neutraliseret så tidligt som muligt.

Hele holdet er nu taget videre til et område mellem Hua Hin og Bangkok, hvor vi skal arbejde sammen med organisationen DogChance. Dette er en meget mindre organisation, som er startet for ca. 17 år siden af en meget rig thailandsk kvinde, som hedder Pym. Hendes hjerte brænder for hunde, og hun bruger al sin tid og penge på dette arbejde. Hun har bygget en dejlig klinik ude på landet, hvor hun kan have ca. 100 hunde gående i løbegårde. Derudover har hun et landsted, hvor hun har mellem 200 – 650 hunde gående i nogle meget store løbegårde. Og for at det ikke skal være løgn så har hun også ca. 50 – 100 hunde på sin store ejendom inde i Bangkok Centrum.

Vi er nu blevet indlogeret og skal i gang med at arbejde mandag morgen, hvor vi også skal lære en thailandsk ung dyrlæge op i, hvordan man neutraliserer hunde. Det glæder vi os til, og I vil få meget mere information herfra med billeder!

 

 

Lise8-OKT 2015Kære alle sammen.

I dag har jeg lidt af hvert at berette om. For ca. 14 dage siden tog Marito og jeg til messe i Guyabo hvor jeg prøvede at finde ejeren til MIKE, den sorte han Labrador som jeg hentede fra gaden sammen med to små tæver. Vi havde ikke meget held der, jeg tror jeg talte med en 100 personer denne søndag og præsten var venlig og samarbejdsvillig men ingen ville vedkende sig hunden. Værende en søndag var de fleste jo hjemme og vi kørte og kørte i området, spurgte overalt og ved et vejkryds sagde jeg til Marito at han skulle stoppe , en ung kvinde sad med sin mobil og jeg spurgte igen, igen om hun kendte til hunden hvilket hun ikke gjorde. Familien har ikke andre dyr hvilket var kriteriet for om MIKE kunne få en familie for det var hans sidste chance for at beholde livet!!!!

Sagen er den at MIKE havde angrebet en hanhund i re-habben, Marito blev nødt til at give ham et “gok i nødden” for han ville ikke slippe taget i halsen på DUKE, enten ville han ikke eller han kunne ikke, en gang i mellem låser kæben sig fast og hunden kan faktisk ikke slippe grebet, man kan afhjælpe dette ved at løfte bagbenene højt op og det “aflåser” biddet men hvem tør gøre det hvis det ikke er mig??? Jeg har blandet mig i Schaeferhunde-slagsmål masser af gange og skildt hundene fra hinanden, de låser normalt ikke men hunde med underbid har tendensen. Af een eller anden årsag bider selv de mest aggressive hunde mig ikke med mindre jeg blander mig i slagsmålet og det har medført mangen en gang på klinikken for at få syet her og der men det er jo min egen fejl, når en hund bider om sig ser den rødt og bare bider, også mig!!!

Vi adskildte de to hanner i hver deres hundebur som de kun sover og spiser i. MIKE blev stresset og bed et mindre hul i hegnet og i  dette lille hul, ca. 25 cm. hev han NELA ind som bare lige gik forbi!!! Yadira så det og er stadig traumatiseret, blod over alt, de andre hunde blev også ophidsede og det hele var bare kaos. Jeg fik fat i en taxi som tager hunde i bilen og tog til dyrlægen Laura, som beholdt hende i en uges tid med bandager, antibiotik etc. Herhjemme er hun behandlet med antibiotika, vask af en mængde småsår ( vi taler ca. 50) som jernet i buret rev op da MIKE hev hende ind, et stort åbent dybt bidsår i nakken, ca. 2 cm. og hvor jeg brugte en gammel t-shirt som løs bandage bundet sammen med det garn man bruger til rullesteg!! Vi bor jo på landet og med produktionsdyr, grise, køer, høns og som tiltrækker fluer som lægger æg i hud/sår det er hermed undgået og hun er 80 pct i orden nu , såret er endnu ikke lægt, men vil være det i løbet af en uges tid. Hævelsen på bagbenet med alle sår gav jeg en svag massage i 3 dage, fra pote og opad for at dræne og er nu forsvundet. Jah, en solstråle historie hvor jeg faktisk troede at den gamle hunnie ikke ville kunne klare skærene.

Mht. MIKE har jeg også en solstråle-historie.  Efter det skete tænkte jeg at hvad Søren skal jeg stille op med denne dejlige hanhund som bare ikke kan finde ud ad det med andre dyr.  Jeg kontaktede 3 dyrlæger for at høre om de kunne tage ham, een kunne ikke, hans hunde havde kennelhoste og alt for mange dyr, een kunne ikke tage ham pga. mangel på plads, een ville tage ham i 14 dage, jeg skulle betale for foder og rengøring af bur hvilket jeg var indforstået med og modtog med glæde eftersom alternativet var aflivning!!! Mit shelter er et “no-kill” jeg går virkelig til ekstremer for at finde en løsning og i dette tilfælde var løsningen denne familie hvor konen aldrig har haft hund. Jeg spurgte om familien kunne tage hannen i 3 dage til jeg fandt en løsning, jeg forklarede vidt og bredt omkring hundehold og specielt MIKE  og hun sagde OK, men jeg skal vente og høre min mand om han er indforstået. Det var han ikke i første omgang idet MIKE bed naboens hund som kom ind på hans område men det passede familien fint idet de er trætte af at alle naboers løsgående hunde kommer og skider hos dem hvor manden arbejder med træ. Efter dette tænkte jeg at jeg bliver sku nødt til at tage hunden fra dem så han ikke laver ulykker men da jeg meddelte dette  begyndte den 13 årige dreng at græde og bad om ikke at tage ham væk. Konen har som sagt aldrig haft hund og hun fortalte mig “Lisa, jeg aede Mike på hovedet og han viftede med halen”!!!!!! OK, jeg tilbageholdte himmelvendte øjne, et smil og sagde bare at det var jo fint. Hendes mand er af anden kaliber, han arbejder med kvæg og tager Mike med i snor til stedet, hvor de har kvæget og hunnie løber frit rundt og har det dejligt, derefter kommer han hjem hvor han er lænket der hvor manden arbejder…. super-duper liv for en hund her,  kan faktisk ikke være bedre, hunden har udløb og menneskelig kontakt hele tiden, lige noget for en labrador og kryds fingre for at det holder men egentlig ser jeg ikke hvorfor ikke…

Alt for idag, kommer tilbage med andre solstråle historier fra Costa Rica…

Knus
Lise

Kære alle sammen.
Her en efterårshilsen til jer fra regnvåde Costa Rica. Oktober måned er den mest regnvåde, derefter lidt mindre for til sidst at opholde til vi kommer til apr/maj, hvor vi starter forfra.
Som I ved, laver jeg det meste af mit arbejde via telefon forstået på den måde at folk ringer med et problem som vi så løser, det kan være alt muligt, overkørte hunde, hunde sat på gaden, individuelle kastrationer hvor folk ikke har tid til at vente til den næste kampagne etc. så er der dem med mangel af penge til at fodre deres hunde så der giver jeg en hånd med via en donation fra en veninde, kan hun ikke hjælpe med foder, betaler jeg selv, et temmelig stort indhug i min enkepension men dyrene skal jo have mad, det kan jo være ligegyldigt om dyrene er opereret, vaccineret og orme-behandlet, hvis de dør af sult!!!!
For en uges tid siden ringede der en vis Francisco fra slumkvarteret i nærheden og hvor vi har afholdt 2 kastrationsrunder som var gratis og betalt af dyrenes sos. Han havde fået mit nummer af deres præst og ville høre om jeg var dyrlæge (det tror de fleste) og om jeg kunne ordne papirer således at han kunne tage 1 kat og to hunde med tilbage til Nicaragua hvor han kommer fra. jeg fortalte lidt om div. vaccinationer, rabies som skal være “up to date” dvs. en vis periode inden/efter vaccinen. Jeg henviste til vet. Laura og hørte ikke mere fra ham. Ved totiden gøede hundene som bare pokker, både dem i gæstehuset, hundene her i huset og i re-habben men da min nabo har ca. 70 hunde og en del aktivitet omkring hans arbejde, tog jeg ikke særlig notits af dette. Det skulle jeg have gjort for en anden nabo ringede og fortalte af der var en hund bundet til vores indgangsport og om det var min??? Jeg sagde til ham at han skulle give mig 5 min. således at jeg kunne få de 4 løsgående sat i bur og det tog kun 5 min. men var for sent. en halvstor tæve, godt passet, fin pels etc. havde kvalt sig selv ved at dreje sig igen, igen og igen og snoren hun stod bundet i, kvalte hende. Jeg troede naturligvis at den gode Francisco havde bundet hende, een af dem han ikke kunne betale for men efter at denne historie gik omkring i landsbyen, viste det sig at det var en ukendt person fra  en by en halv times kørsel herfra som havde forespurgt om min adresse, fået den og i god tro, ville aflevere den til een som ville tage hende. I gør jer ikke begreb om hvor trist jeg var, min nabo indvilligede i at begrave hende.

To dage efter, ringede en gammel bekendt som i tidernes morgen adopterede to tæver fra mig. Hun sagde at hun godt vidste at hun kun ringede når hun havde problemer hvilket jeg gav hende ret i og spurgte hvad problemet var. To små tæver, ca. 2-3 mdr. gamle plus en gammel Labrador-han havde søgt ly hos hende og om jeg ikke kunne hente dem. Jeg henviste til William som hjælper gadehunde og han hentede dem. Dagen efter hentede Marito og jeg dem, de var skræmte men så ellers ok ud.

Den gamle lab-han haltede og lå bare der, nul haleviften etc. kiggede bare på mig apatisk. Jeg undersøgte ham, pels ok, manglende fortænder, ikke kastreret, vel ernæret og tænkte ved mig selv, hvem i alverden efterlader en så gammel hund til dens egen skæbne??? Han havde gamle ar fra at være stået bundet i tidernes morgen, en ring omkring halsen hvor een eller andet har lagt en snor eller halsbånd på ham og som de ikke havde fjernet og derfor blev indgroet i halsen, disse ar vurderede jeg til at være i hvert fald 10 år gamle. Jeg tog alle tre til vet. Laura, bad hende om at sterilisere de to små tæver, vaccinere dem eftersom jeg bad om 2 dage til observation , den gamle han bad jeg om vaccine men ikke operation eftersom han er for gammel til det.

Det viste sig at han ikke havde dysplasi, som jeg oprindeligt troede, men at han havde vandret en lang vej og havde råt kød under een pote.  Alle tre har fået en anti-biotika-kur her og er nu sammen med de andre i re-habben, hannen, som er døbt MIKE af mit sted-barne-barn, er allerede adopteret af en venlig mand som sågar tog sig tid til at socialisere sig med ham i fredags inden en rejse på 14 dage og jeg accepterede at tage hannen her i disse dage. De to små tæver er ved at socialisere sig med andre voksne hunde som er venlige , i morgen tager jeg sting sammen med Yadira og så er de klar til at blive givet væk til folk som vil passe dem ordenligt. Mht. MIKE så er jeg i tvivl om hvorvidt han er sat på gaden eller bare går rundt som det passer ham!!! En hund på gaden er ikke nødvendigvis en gadehund men bare een der render rundt og besøger hundevenner, læser “dagens avis”, markerer med en sjat pis for lige at fortælle at her har jeg været!!!

Da jeg hentede ham hos dyrlægen noterede jeg en vis lugt, kunne være en grisestald eller kostald,  assistenterne hos vet Laura kunne ikke lugte det, men jeg har en ualmindelig god lugtesans og selvom jeg hurtigt “bonder” med praktisk taget alle hunde, jah katte for dens skyld også, så er denne MIKE en “mande-hund” som jeg så da Marito kom ind i billedet. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre med denne gamle hanhund, jeg kunne tage ham med til messe på søndag, finde hans evt. ejer, men så er vi jo tilbage på “square one”, han vil gå rundt på gaden og kan blive overkørt etc. så jeg tænker at det ville være bedre at han kommer til den nye ejer som har området lukket….jo mere jeg tænker om det, så tror jeg det er den bedste løsning og desværre for den evt. ejer, hvis vedkommende overhovedet eksisterer!!!

Eugenia og Luisa laver et et godt arbejde og som de siger, “det du har lært os”  og lige rundt om hjørnet i Tabarcia. De laver det arbejde jeg oprindeligt gjorde,  de laver et fint arbejde, jeg er bare i baggrunden med evt. råd og dåd og betaler for de hunde der er uden en ejer og som dyrenes sos betaler for. Et fint samarbejde, de laver arbejdet selv, men har mig i baggrunden og jeg har jer i baggrunden… et helt i gennem et godt samarbejde for dyrene her og TAK til Dyrenes SOS for at muliggøre dette.
Alt for nu, jeg sender billeder i fremtiden, jeg har en del historier men vil være for meget i dag….
En hundehilsen herfra…..
Lise

Kære alle sammen.

Jeg vedhæfter et par fotos fra vores sidste kastrations-runde i Guyabo hvor dyrlægen kastrerede 58 hunde og katte. Ganske godt resultat, men der var afsat 19 aftaler ekstra som folk/dyr ikke kom til, hvilket betød at disse hunde og katte ikke blev kastrerede, men også at de tog pladsen fra en anden som vi måtte sige nej til pga. tidsnød. Det mener jeg ikke er rigtigt og vil fremover få listen af de ikke frem-mødte fra Eugenia, og så vil jeg ringe til dem og gøre opmærksom på at de tager pladsen fra en anden og tilbyde ny dato. I tror et er løgn, men ”kreativiteten” som folk hoster op med er virkelig interessant, alt lige fra moster er død, jeg kunne ikke bade hunden eller mig selv pga. mangel på vand, jeg glemte at binde hunden, min mand gav den mad, så den er ikke ”nøgtern” dvs. uden mad og vand i 15 timer, et fåtal er ærlige og siger ” Lisa, jeg har simpelthen glemt det” …det kan jo ske for enhver men det burde ikke ske hvis man er ansvarlig.

lise-2-april15En ansvarlig kvinde kom med 6 hunde som hun hentede fra gaden, det er dem jeg holder i snore på billedet, alle sat på gaden og den sorte tæve med ræveskab, svamp etc. Hun er tynd men fordi hun fik hvalpe en måneds tid før , det er normalt for en diende tæve efter fødsel, dog havde hun masser af mælk hvilket betyder at hun stadig giver ungerne mælk, men kvinden som passer hende og hvalpene sagde at de spiste selv, det er nødvendigt at vide for efter operation og antibiotika, så forsvinder mælken og så står den på sutte-flaske!!!

Ellers er her forholdsvis stille i øjeblikket, der er de sædvanlige som ringer og beder om foder, dertil kommer andre som har hittet mit telefon.nbr på nettet. En mand ringede kl 2200 en søndag aften og fortalte han havde en overkørt tæve i bilen og ville vide om han kunne aflevere den hos mig ??? Hund og mand befandt sig ca. 1 ½ times kørsel herfra, på dette tidspunkt af aftenen og en søndag, er der få dyrlæger der arbejder, så jeg foreslog ham at tage til UNA (vores dyrehospital som arbejder 24 timer i døgnet) hvilket han ville gøre. Jeg meddelte at det godt kunne blive en smule dyrt og at jeg evt. kunne hjælpe med et mindre beløb hvilket han afslog. En kvinde, Damaris, ringede og spurgte om jeg kunne hente en tæve med 7 hvalpe som blev efterladt hos hende?? Det sagde jeg nej til men tilbød foder, mælk etc. til tæven, ormemiddel etc. til alle,  sterilisation til tæven plus tæve-hvalpe, når de er 3 mdr. og vaccine til alle, jeg betaler ikke kastration til hanner, det kommer i anden række eftersom prisen hos dyrlægerne er den samme, men jeg finder det vigtigere med tæverne og hun-katte eftersom det er dem der får afkommet og det vil jeg hellere bruge penge på og få sat bestanden ned af u-ønskede dyr.

lise-4-april15Ved den sidste kastration lavede jeg en lille rund-spørge omkring div. hunde og katte, som folk medbragte, og rundt regnet var 90 pct. dyr som var afsat på gaden og som venlige folk havde taget til sig, typisk for de fleste var at de havde en 4-6 dyr, også ”samlet” op fra gaden og det de behøver er simpelthen en hjælpende hånd, det være sig billige kastrationer som vi tilbyder, råd og vejledning hvis dyrene bliver syge etc. og foder, jeg mener det er jo godt nok at kastrere men hvor er ideen hvis dyrene dør af sult ????? Så kan man jo ligesågodt aflive med det samme eller hvad???

Alt for nu, jeg ønsker en god påske til alle og jeg kommer tilbage med nyt fra Costa Rica…
Knus
Lise

 

Lise-1-dec-14Nu skete det Gud hjælpe mig igen, min unge tæve SOL blev bidt af en slange i poten. Min hushjælp, Yadira, kom løbende til huset og sagde at eet eller andet var galt, tæven ville ikke rejse sig, ikke spise og at højre forben var hævet. Ok, jeg gik over til SOL og undersøgte hende på kryds og tværs, åbnede munden for at om der var bidsår af eet eller andet, kunne være en skorpion, kiggede på hendes poter men kunne ikke se hverken bid-sår eller blod. Taler vi om slangebid, så begynder hunden eller personen altid at bløde fra bidsåret, men jeg så intet, kun at benet var hævet og at hunden havde ondt. Jeg tog en stirrer i mit køleskab og fandt slange-serum, anti-ofidico, som jeg altid har i huset, så at jeg havde 4 flasker, som var udløbet i aug2013 og to der var up to date.

Efter en 20 min. gik jeg over til hende igen og nu var det begyndt at bløde fra poten, ikke meget, men nok til at se at nu talte vi om slangebid. Jeg kontaktede dyrlæge Laura og spurgte om hun havde serum hvilket hun ikke havde, så fik jeg fat i min hunde-taxi som hentede SOL og med ham, sendte jeg de 4 gamle flasker plus de to nye, serum skal holdes koldt ellers mister det effekten. Så jeg pakkede det ind med is og avis-papir . Laura lagde Sol i drop med serum, normalt laver man en allergi-test, men hunden dør uden serum, så hvis den har allergisk reaktion, så kan det behandles med anti-histamin. Jeg har haft denne situation 3 gange i 15 år og havde jeg ikke en dyrlæge, så gav jeg selv serum intramuskulært, noget til smerte og noget til at beskytte lever og indre årganer. Laura brugte en flaske af den der var ok, plus een af den der var udløbet, og det var nok til at redde hunden, jeg fik een tilbage og hun beholdt de andre 3 i og med at hun har mere brug for dem end jeg.

Jeg havde kontaktet div. dyrlæger for at købe serum, men INGEN havde noget, derfor kontaktede jeg serum-instituttet, talte med en medarbejder som spurgte, om jeg ville blive sat på en liste, således at når de igen havde nok produktion, så ville de kontakte mig. Hun henviste mig til deres dyrlæge, som jeg kontaktede og han og jeg fik en alenlang samtale om, hvordan man på korrekt vis behandler slangebid. Han fortalte mig at jeg skulle hitte en tetanus-sprøjte som er til brug for mennesker, 6000 iu og som skulle gives sub-cutanio altså under huden og kun een gang. Tetanus er et antibiotika som gives til mennesker i forbindelse med dybe sår som lukkes, kan være bidsår fra en hund som er gået dybt i huden feks. fra hjørne-tænder, en person som træder på noget rustent, søm feks og dette antibiotika beskytter kroppen i en ti års tid og så skal man have en ny sprøjte.

Hvorom alting er, SOL er helt ok igen, er færdig med 10 dages antibiotika, tetanus sprøjten kunne jeg ikke få fat i og håber på at den ikke er nødvendig og egentlig tror jeg det ikke, i og med at hun er ok. Gud være lovet at hun overlevede og kun fordi det blev opdaget i tide…

Lise-2-dec-14Jeg sender jer et billede af denne giftige tudse hvor dens gift er ligeså dødelig som et slangebid hvis hunden ikke bliver behandlet i tide.

Symptomer på forgiftning er fråde om munden som skal vaskes med vand for at stoppe forgiftningen som starter i munden efter hundens bid og går i blod-cirkulation og på central-nervesystemet, tudsen har giftige kirtler på overkroppen som bliver aktiveret i forbindelse med dens angst og håb på overlevelse, nogle gange bliver hele overkroppen totalt hvid af den giftige mælk. En forgiftning, set i tide, kan behandles med mund-vask, citron/mælk blanding oralt hvis hunden ikke er gået i krampe, er den det, er der kun een vej og give stimulation via atropina, ser man det i tide, er der virkelig gode overlevelses- muligheder, på denne maner har jeg reddet en 10-12 hunde i tidens løb.

Disse tudser er bare overalt, for et par dage siden fangede jeg 17 ialt her i haven. Jeg gik ud ved 20 tiden med lommelygygte og futtede rundt i rumpen på springende tudser, dagen efter blev de sat ud i nærheden af vand, jeg ønskede dem held og lykke i deres videre ”færd”!!! Jeg ved godt at det jeg vil skrive nu lyder fuldstændigt tosset, men ved I hvad, jeg bliver helt ked, når jeg tager dem væk ”hjemme-fra” for jeg tror at de samme kommer tilbage hertil, hvis jeg ikke tager dem langt nok væk!! Jeg ser det som, når folk smider deres dyr på gaden og at disse bare ønsker at komme hjem til det kendte og hvor de bor. For at se om min teori holder ” i byretten” vil jeg markere dem jeg fanger og sætter ud, kommer der nogle tilbage med en rød klat neglelak ved skulderen ved jeg at min teori holder stik!!

Alt for idag og en julehilsen til alle…
Lise – Costa Rica

lise-nov-14-1Jeg blev ringet op af min psykolog som hjalp mig med at forberede mig på min mands død i 2012. Jeg har ikke talt med hende siden og det hun havde på sinde var, om jeg kunne tage en gut på 11 år i en form for terapi, han skulle være her i 3 timer om dagen i 2 uger, han ville blive bragt og hentet af sine forældre og vi aftalte at han skulle komme kl. 0700 og blive hentet kl. 1000.

Jeg spurgte naturligvis omkring hvorfor han skulle komme og hvorfor til mig, og hun fortalte at han nogle problemer mht. opførsel i forbindelse med aggression, hvor han ikke kunne styre sig, når han blev vred. Jeg sagde at det var information nok og at jeg selv ville finde ud ad resten, når han var her. Grunden til at hun spurgte mig var, at hun vidste at jeg havde arbejdet som pædagog-medhjælper i DK på et fritidshjem i Søllerød, da jeg var ung, havde overtaget min mands 4 børn da jeg var 26 somre gammel og de 6-8-10 og 12 år gamle, derfor har jeg en del erfaring med unger i den alder. Ydermere ville det være godt for drengen at tale engelsk eftersom han voksede op i New York, han taler flydende spansk, men fortrækker engelsk.

lise-nov-14-6Ok, drengen kom en lørdag eftermiddag sådan at vi lige kunne sludre lidt sammen om, hvad han havde forstillet sig mht. sit ophold her, som skulle starte mandag. Det startede ud med, at han beklagede sig over at jeg røg og drak vin!!!! ”Lisa, ryger du??? hvilket jeg bekræftede, Lisa hvad er der i det glas, vin??? hvilket jeg bekræftede, hvortil ungen sagde ” ved du hvad, faktisk bryder jeg mig ikke om folk der ryger og drikker”…Snup den, lille Lise, tænkte jeg, sådan en lille flab men jeg kiggede bare på ham og sagde, “ok, jeg vil ikke ryge, når du ser på det, er det ok med dig???” Han nikkede, nådigt!!!

Ok, nu vidste jeg hvorfra ”vinden blæste” og at jeg skulle være opmærksom på hver en lille ting han gjorde og sagde, drengen er hyper og derfor havde han problemer med sin omverden, fordi han ikke når at tænke før han taler for det hele skal bare gå SÅ hurtigt, og det var sku lige før jeg ikke kunne følge med i hans tankegang og tale. Nu er det sådan at jeg er udstyret med en tålmodighed mht. børn og hunde/dyr og jeg fik rigeligt brug for denne evne, og da ideen med hans ophold her var at udvikle empati/følelser for andre, bla. hans klassekammerater, så startede vi med hundene, hvor jeg har 9 i huset og 2 af hannerne er angste og derfor kunne bide. Jeg introducerede ham til de 7 hvilket gik godt og sagde til ham ” Nu kommer der to hanner, man kan sige at de er ligesom dig, angste og ved ikke rigtigt, hvad de skal stille op og derfor bliver de aggressive for at beskytte sig, men i virkeligheden er de ok og søde hunde, når du først lærer dem at kende, MEN du skal love mig at opføre dig som jeg siger, ikke noget med at finde på noget selv, kun bruge dæmpende signaler som jeg har forklaret dig brugen af”. Det gik ud over al forventning og dyrene og han blev ”pot og pande”.

lise-nov-14-7Med sine 11 år tog han sit arbejde her alvorligt forstået på den måde, at han virkelig ønskede at gøre sin indsats med et arbejde han brød sig om, hunde-arbejde med alt hvad det indebærer. Der skal gøres rent i deres bure, samle prutter op, fodre, lege med dem der vil, et par af de rolige blev vasket etc. Han troppede op hver morgen med gummi-støvler og nogle plastikhandsker, der var ti numre for store til hans lille hånd, han og jeg klippede negle, rensede ører alt imens han ævlede ”stolper op og vægge ned”, og hvor jeg måtte sige til ham ”Fredderik, nu koncentrerer vi os om hvad vi laver lige nu og bagefter finder vi på noget andet, med alt dit ævleri tager det for lang tid for dyrene, som ikke synes det er rart at få klippet negle etc. her på bordet”

At finde på noget andet er ikke nemt med en hyper-dreng, hvor det hele bare ikke kan gå hurtigt nok. En dag hvor jeg ikke lige vidste, hvad jeg skulle sætte ham til at gøre, foreslog jeg at han måske kunne hjælpe med at rive græs sammen, hvortil ungen svarede ” Lisa, det er ikke fordi jeg ikke vil gøre det, MEN det er jo altså ikke derfor jeg er her, jeg er her for hunde-arbejde”og jah, hvad skal man svare på det udover at give drengen ret??

Han var jo her for at se hvordan det er med dyr, at de har følelser både fysisk som mentalt ligesom mennesker. Jeg forklarede ham omkring dyre-beskyttelse, dyr af enhver art og en dag kom Tipper og Nille hjem med et dyr de havde slået ihjel, en væsel tror jeg det hedder på dansk. Jeg sagde til ham at vi skulle jo begrave dyret på behørig vis og forslog, at han gravede graven hvilket han gjorde, jeg kom med et lille klæde som vi bruger det her, han puttede jord på og jeg sagde ”hvad synes du, egentligt skulle vi bede en lille bøn” men det sagde han nej til. Ok, jeg gik over i huset og lidt efter kom han løbende (en hyper-dreng går ikke!!) og sagde ” Lisa, kom og se hvad jeg har gjort” . Jeg gik over og så at han havde lavet et lille kors af noget træ han havde fundet og sat sammen med noget snor. Jeg gav ham et knus og sagde at jeg syntes at det var en fin tanke, og at jeg var sikker på at det lille dyr nu havde det godt.

Jeg har talt med hans mor og hun siger at det går fint med drengen, han klarer sig fint i skolen mht. karakterer (det tror jeg, ungen er super-intelligent), og at han tager situationerne med ro som de kommer også, når hans skolekammerater provokerer ham, alt i alt en god oplevelse for os alle sammen, han er en dejlig ung ”mand” som jeg sagde til ham “Du er helt ok, men skal lære at kontrollere dig for at have det godt med din omverden, ligesom de to hanner her, Chip og Dale, som minder om dig….”

I weekenden 13. -14. september 2014 havde vi 3 kastrationsrunder her i området. I Guyabo blev 28 dyr opereret, i Puriscal 63, i Quitirisi (indianer reservatet) 56 og denne sidste vil jeg fortælle jer om.

I Costa Rica har div. store firmaer et program hvor de indenfor firmaet afsætter penge af til velgørenhed, nogle til syge børn på hospitaler, andre penge til gamle på alder-domshjem, børnehjem etc.

Western Union besluttede sig for at bruge deres donation til kastration af hunde og katte hos indianer-reservatet, hvor jeg jo har haft ”min gang” i mange år. Denne runde blev arrangeret af vores nationale dyrebeskyttelse forening, ANPA, sammen med indianernes lokale forening således at der kun blev opereret dyr fra deres område, ingen andre kunne deltage.

Klinikken var gratis, og nu vil de lave en ny i et indianer-område som ligger inde i landet og hvor man skal overnatte, dog bliver de nødt til at vente til regntiden er overstået for vejen dertil er u-farbar i  øjeblikket. Jeg ved at der befinder sig en gudsbenådelse af hunde og katte der fordi indianerne er fattige og de fleste uden transport og kan derfor ikke tage deres dyr til Puriscal til individuel operation, ydermere er det en 4-5 timers kørsel hver vej og ikke ligefrem det bedste for et dyr.

Jeg overvejer om jeg vil deltage som frivillig, min nye mand i huset kan tage med og lave ”bird-watching” som er hans store interesse og jeg vil lave ”dog-watching”!!!! Tager jeg med, vil jeg berette om det på siden.

Alt for nu, hav et dejligt sen-efterår og jeg kommer stærkt tilbage…

Lise

alisha-nov-14-3Alisha Singh, som til dagligt bor og arbejder i Indiens hovedstad New Delhi, fortæller her om gadehunden Ellie, som fik en ny chance.

Vi fandt Ellie for tre år siden. Hun var blevet efterladt i det område vi bor. Hendes tilstand var kritisk og hun var underernæret og virkede i det hele taget meget deprimere, men var heldigvis en meget venlig hund. Vi kørte hende ned til vores dyrlæge, som kunne konstatere, at hun har gravid og ca. halv anden mdr. henne i graviditeten, hvilket betød, at det var for sent at fjerne hvalpene.

Vi besluttede os for at tage os af  hende, og sørge for at hun fik den nødvendige pleje. Hendes gode sind gjorde,  at hun kom temmelig godt ud af det med de andre hunde i området, og hun blev hurtig en del af flokken. Jeg husker tydeligt at jeg levede i konstant frygt for, at hun ville gemme sine hvalpe, og at jeg ikke ville være i stand til at spore dem.

En dag blev min frygt til virkelighed, idet Ellie var forsvundet, og de følgende to dage kunne vi ikke finde hende. Jeg var meget bekymret, så jeg og hele min familie begyndte at lede efter hende overalt. Til allersidst lykkedes det os at opspore hende, og hun havde født 5 smukke hvalpe (3 hanhunde og  to tæver) på det sikreste sted man kunne finde. Hun havde født sine hvalpe i et tørt gammelt drænrør, som hun havde dækket til med tynde grene, og vi sørgede for at de fik en masse tæpper ind, så de lå lunt og godt.

alisha-nov-14-2Snart begyndte hvalpene at vokse,  og da de blev store nok, lykkedes det os at finde adoptionsfamilier til to af hvalpene – begge hanhunde, idet folk vil helst ikke have hunhunde. Desværre dødede én af tæverne af en uforklarlig årsag. Tilbage stod vi nu med to hvalpe (en hanhund og en tæve).

Men en dag kom en mand, som ejer en kiosk i området og spurgte os, om ikke han kunne overtage hanhunden. Så nu bor den på det lokale marked og har fået navnet  Raja, hvilket betyder konge. Tæven bor hos, os og vi kalder hende for Emma eller Bebo (som er kælenavnet på min favorit skuespillerinde, haha .. )

Da Emma blev 3 måneder gammel fik vi hende, hendes mor Ellie og hendes bror Raja neutraliseret og vaccineret. De fylder 3 år d. 21. november i år, og vi vil fejre deres fødselsdag, og de skal forkæles med masser af godbidder, og hvad de ellers kan lide at spise.

alisha-nov-14-1Ellie, Emma og Raja har haft en del op-og nedture, så som bilulykker og andre alvorlige lidelser, fordi de lever på gaden, men jeg er lykkelig over, at vi stadig har dem, og vi sørger for at de får den bedst mulige pleje og omsorg, selv om livet på gaden til tider kan være hårdt. Men de får mad hver eneste dag, og vi sørger for, at de kommer til dyrlægen, hvis de kommer til skade. Derudover bliver de vaccineret hvert år……..ja de får præcist den samme omsorg, som alle de andre hunde vi hver eneste dag tager os af.

Mange venlige hilsener

Alisha, New Dehli

Foxy, en hanhund jeg hentede fra gaden for mange år siden i den mest ynkelige forfatning, var sund og rask, glad og legende, jah i det hele taget en glad hund og ville have levet mange år endnu, hvis det ikke var fordi at min hushjælp glemte at lukke ham ind i soveburet en aften efter fodring. Mine hunde her er frie om dagen og spiser og sover i deres bure om natten af hensyn til giftige frøer og slanger. Jeg hørte godt at der var en del gøen ovre i re-habben en aften, men ikke noget unormalt.

Næste morgen kommer min care-taker og siger at Foxy lå død i enden af deres indhegning hvilket jeg ikke kunne forstå fordi alle sover i deres bure. Jeg undersøgte Foxy over hele kroppen, han havde ikke skum om munden, hvilket betyder at det ikke var frø-forgiftning, han var ikke ophovnet på kroppen som normalt sker efter slangebid og hvorfra hunden bløder.

Men han havde et lille sår i mundvigen, hvorfra det havde blødt meget lidt. Jeg kiggede efter 2 huller som normalt er de to hugtænder som slangen ”kaster ud eller strækker frem” når den bider, men kunne ikke se dem i mundvigen, hvor han have blødt. Da han allerede var blevet stiv, kunne jeg ikke åbne munden for at se hans tunge, det mærkelige var, at han ikke var ophovnet overhovedet fordi et slangebid, også hos mennesker, giver ophævning, blod og området er sort.

Jeg ringede rundt til diverse dyrlæger, og vi blev enige om at det var et slangebid med en gift så stærk, at hunden dør på stedet og slet ikke når at hæve sig, altså kunne det være en koral-slange, som er den mest giftige og der er ikke nogen modgift imod den. Jeg har slange-serum i mit køleskab men det hjælper ikke mod koral-gift ej heller sø-slanger, denne modgift findes ikke derfor kalder man et koral-slange-bid ”5 minutter slange” fordi man har ca. 5 minutter til at skrive sit testamente!!!!

Præventivt, gik vi 3 personer ud i området for at se om vi kunne hitte denne slange, minutiøst gik vi over det hele men fandt den ikke , den lever sikkert på den anden side af hegnet og jeg håber den bliver der….

 

Janet, en god veninde, ringede og sagde at der var en tæve som var sat på gaden, og befandt sig hos hende, og om jeg ikke kunne hente hende fordi hun har lidt plads og har allerede 4 hunde, som hun har taget fra gaden.

Hun sagde at tæven var tynd, tynd, havde masser af “torsalos” i huden, de mider/larver som en flue lægger som æg i huden på dyr og mennesker, og som æder kødet og giver dyret infektion og anemi. Janet sagde at hun ikke kunne beholde tæven, men ville betale en 500.00 kroner til en dyrlæge for at få hunden op at stå, steriliseret, vaccineret, medicin etc.

Vi aftalte at hun skulle finde transport til hunden for at tage den til vet. Laura, jeg gav hende et telefonnummer til en taxi-ven som transporterer hunde, det gør de fleste ikke.  Alle detaljer var i orden og jeg ringede til hende i dag for at høre om, hvordan det hele var gået og den gode nyhed var at der kom en kvinde, som syntes at det var synd for denne tæve, at hendes søn arbejder i en dyreklinik i San Jose og at hun ville tage den lille. Den unge mand har givet indsprøjtninger, fjernet larverne, tager tæven til sterilisation og at de vil adoptere hende.

Pragtfuldt, Janet var himmelhenrykt – og jeg også – og de nye ejere har lovet at tage tæven tilbage til hende sådan, at hun kan se hvor fin og sund hun bliver, når hun er kureret. Det viste sig at hun havde haft hvalpe for nylig og det passer med at jeg blev ringet op af en ung pige, som spurgte om jeg kunne hente nogle som befandt sig i vores lille landsby. Jeg sagde nej til at hente dem, men at jeg ville hjælpe med foder, mælk, ormemiddel, vaccine og kastration, når de var gamle nok og at hun skulle ringe igen, hvis der var problemer, hun ringede ikke igen og enten er alle hvalpe døde eller de er afsat hos diverse personer som har adopteret dem.

Fra Dyrenes SOS er jeg blevet bedt om at sende lidt nyheder herfra Costa Rica i ”små bidder”, ikke de lange beretninger som normalt og det passer mig fint, idet jeg har fået installeret internet som fungerer hele tiden og ikke som det gamle, hvor jeg skulle stå op mellem 12 midnat og 0400 morgen for at sende og modtage mails…..Nu kan jeg sågar sende jer billeder fra div. kastrationer og andre ting som kunne have jeres interesse.

Min gamle tæve, Barsina, som jeg har berettet om på siden, måtte jeg aflive omkring 15. august 14. Hun led af mega-esofago, som hun har haft siden hun var hvalp og derfor aldrig kunne blive adopteret så derfor beholdt jeg hende. Hun har haft denne sygdom, som bliver overført af tæger, erligia, hele 3 gange, naturligvis behandlet for den, men denne sygdom kommer næsten altid igen. Sygdommen går på indre organer, lever, nyrer etc. og uden behandling dør hunden – eller mennesket – af indre blødninger. Mega-esofago betyder at hunden spiser, men maden ophobes i spiserøret, derefter kaster den op fordi maden ikke går i maven og spiser hunden ikke opkastet igen. Jah så bliver den jo underernæret og dør af det.

Jeg har kokkeret ALT muligt for hende, alle mulige ”retter” hvor jeg ville se hvad hun kunne lide og ikke kastede op, men hun blev mere og mere tynd og jeg vidste at nu måtte jeg snart tage den tunge vej og få en dyrlæge til at komme her og aflive hende, spørgsmålet var…hvornår??? En morgen lå hun i sit hundebur og ville ikke rejse sig, trak vejret med stor besvær og jeg vidste at nu var det nu.

Problemet var at det var en søndag i forbindelse med en lang weekend, så diverse dyrlæger var ikke på arbejde, men jeg ringede rundt som vanvittig og fandt til sidst een som kunne komme og give hende den sidste hjælpende hånd. Dyrlægen var en ung og delvis uerfaren, tog en helvedes lang tid, brugte de ”gamle” metoder og han fortalte vidt og bredt om alt hans arbejde mht. kastrationer etc. som han deltog i som studerende. “Alletiders” sagde jeg til ham “men rub dig lidt, hunden lider og du kan fortælle alt det du ved og har gjort senere, nu drejer det sig om hunden”. Efter en 40 minutter fik han hende aflivet, noget som vet. Laura og vet. Cludio bruger en 10 min. på, fordi de bruger en anden anestesi og ser jeg ham igen, vil jeg foreslå at han tager et lille visit til Laura og hører hende ad hvordan det gøres rigtigt og frem for alt hurtigt. Barsina ligger begravet på min ”dyre-kirkegård” hvor der ligger hunde, katte, slanger, vilde dyr etc.