Kære allesammen.

costa-rica-271116Jeg sender jer lige et billede herfra hvor vi venter på hurricane OTTO, hvor tågen vælter ind men vi har kun lidt vind og regn, ikke som de har det i den nordlige del af landet. Landet som sådan er jo omringet af bjerge og kæder og det beskytter os hvor vi bor, her ude på Herrens mark…nogle fordele skal man jo have !!!.

Costa Rica er normalt ikke et land, hvor hurricanes rumsterer, til gengæld har vi fornøjelse af vulkaner i udbrud og jordskælv. Huset her blev bygget for 16 år siden og virkelig godt bygget med beton og jern, fundament optil 1.80 m i højde og 60 cm. bredt overalt hvor der er en mur så jeg er ligeglad med hvad der måtte komme fra naturens side og det samme gælder for de installationer hvor jeg har hundene, de er fuldstændig sikre hvor de er.

Jeg er glad for at fortælle at jeg netop har set, at der er taget hånd om dyrene i de udsatte områder, mange mennesker har fået lov til at tage deres dyr med sig til div. shelters, skoler, forsamlingshuse, kirker etc. Vi taler om hunde, katte, kaniner, papegøjer etc. desværre var det ikke tilfældet i Panama hvor en masse hunde er døde fordi de stod bundet og druknede!!! De er vist ikke så langt fremme som os her, hvor husdyr lidt efter lidt, betragtes som familie-medlemmer men det har dæleme også taget en rum tid for at åbne øjnene på folket her, jeg har indtil videre brugt 23 år på dette, men der er lang vej igen….. Hvad er det man siger ” hvad der er gået godt, kommer ikke slet tilbage” og som jeg har beskrevet før, de hunde og katte der kommer til vores kastrationer nu om stunder ser godt ud, velnærede, god pels og vi kan se, at folk er begyndt at passe på deres dyr, det er jo dejligt.

Jeg er noget trist i øjeblikket fordi jeg har måttet gå den tunge vej og bede dyrlæger om at komme her og aflive to af mine gamle tæver. Betsy, som var min tro hjælper med angste hvalpe og som bare altid vidste at bruge dæmpende signaler, lagde sig ned og stak en forpote ud som den lille kunne snuse til og lidt efter lidt  fik angsten på plads hos hvalpen og fik bygget dens selvtillid op. Hun var husets ”herre” her i huset, hvor jeg nu har 7 og min een-øjede Winnie har taget pladsen over og holder styr på resten af flokken. Betsy havde et stort problem med nyrerne (viste blod- og urinprøve ), spiste lidt her og der men jeg kunne se at selv med medicin, ville det være en stakket frist for hende. Jeg kokkererede efter alle kunstens regler og lidt røg der da ned her og der men til sidst ville hun bare ikke spise. Det er min grund til at aflive når et dyr holder op med at spise og at der ikke er en umiddelbar grund, feks. orm, infektion, feber, dårlig mave etc. Betsy har jeg beskrevet om på siden år tilbage hvor jeg hentede hende ved indianer-skolen her i nærheden. Hun var gravid og fik sine 4 hvalpe her som senere blev adopteret af gode familier.

Jenny, som blev aflivet for to dage siden, havde været hos vet. Laura fordi hun bare ikke ville spise. Hun blev undersøgt for erhligia, denne sygdom som bliver overført af tæger men prøven var negativ. Hun havde meget dårlige tænder og et par stykker blev trukket ud. Jeg kokkererede blød mad til hende, hakket råt kød, suppe etc. og lige lidt hjalp det. Hun var svag og kiggede bare på mig med de øjne der siger ” vil du ikke godt hjælpe mig til fred ???”, hvilket jeg gjorde og aflivningen tog ca 2 min. hun døde faktisk allerede ved den beroligende indsprøjtning. Jenny hentede jeg sammen med hendes søster Panda for ca. 13 år siden, Panda blev adopteret af en god veninde, Panda blev blind, fik andre problemer og blev aflivet for nogle år siden, men havde dog muligheden for at have et hjem…..det fik Jenny aldrig men var glad og tilfreds sammen med flokken i re-habben og med os andre.

Inden jeg slutter kan jeg lige fortælle en god nyhed og det er at de to hunde jeg beskrev i sidste rapport har det strålende hos deres nye familier , begge blev adopteret på under 2 timer og nu har jeg 2 tæver som er klar til at blive adopteret, dog vil jeg vente til efter jul og nytår hvor alt er ”kaos” her i landet med fest og farver men desværre også fyrværkeri som de jo ikke er vant til, ej heller larm af biler etc. kun musik og tale fordi jeg har installeret en radio i rehabben…..

Jeg tror jeg vil benytte lejligheden idag og ønske jer alle en god jul, ved godt at jeg er noget tidligt ude men bedre tidligt end sent eller aldrig !!! jeg siger rigtig mange TAK for jeres donationer til mit arbejde her og som I kan se, så nytter det alt sammen noget, når de sidste kastrations-runder er overstået kommer der en ny rapport over hvor mange vi har kastreret i årets løb.

En hundepote herfra Costa Rica……
Lise